Højdesyge – Hvordan undgår du det?

Højdesyge forekommer, når du er over 2000 meter over havets overflade. Det er en ubehagelig sygdom, der for eksempel kan gøre det umuligt for dig at bestige det bjerg, som du ellers havde håbet på. Læs mere herunder om, hvordan du undgår det.

sådan undgår du højdesyge
Udgivet 10.06.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Før man rejser op i højder over 2000 meter over havets overflade, bør man for sin egen skyld sætte sig grundigt ind i, hvad højdesyge er. Højdesyge skal ikke forveksles med højdeskræk, da det er en reel syge, som i værste tilfælde kan være livsfarlig.

Begrebet bliver også benævnt ved forkortelsen AMS, der står for acute mountain sickness. Det ligger i den danske oversættelse af begrebet, at sygdommen opstår, når man opretholder sig på f.eks. høje bjerge, og at symptomerne på sygdommen kommer akut, og altså pludseligt uden noget varsel.

Man skal derfor være meget opmærksom på, hvordan ens krop reagerer på de nye omgivelse, og være påpasselige med at rejse hurtigt op i tyndere luftlag, særligt hvis man er alene.
[toc] Eksempler på situationer, hvor man skal være opmærksom på højdesyge er, når man f.eks. skal på skiferie, bestige et bjerg, eller man skal på ferie steder, der ligger højt såsom Nepal. Ud over at luften bliver fattigere på ilt, jo højere man kommer op, bliver den også mere tør, og man skal derfor drikke op til 4-5 liter mere vand, end man er vant til, når man er oppe over 4000-5000 meter.

Hvorfor får man højdesyge?

Grunden til at vi bliver højdesyge kan forklares fysiologisk, da det skyldes en række reaktioner, den menneskelige krop gennemfører, når den kommer op i et lavt ilttryk, hvor iltkoncentrationen er lavere, end den kroppen normalt befinder sig i.

diamox-piller

Diamox – Optimal mod højdesyge

Diamox SR anvendes til behandling af højdesyge. Den virker ved at hjælpe kroppen med at akklimatisere i ekstreme højder.

Til butik
Ad

Processen kaldes en akklimatisering, hvor kroppen vænner sig til iltmanglen og skaber nye muligheder til at fordele ilten effektivt rundt i kroppen. Dette kommer til udryk ved en øget puls, hyppigere og dybere vejrtrækninger, en forøget dannelse af røde blodlegemer og ændringer i dele af kroppen pH-værdier.

Hvordan kan man undgå sygen i højden?

Den stigende puls og den øgede frekvens mellem vejtrækningerne opstår, fordi kroppen begynder at øge sin dannelse af stresshormonerne adrenalin og noradrenalin, og den stigende dannelse af hormonet epo, forøger dannelsen af de røde blodlegemer.

Den øgede vejrtrækning resulterer i, at kuldioxiden(CO2) i kroppen fjernes hurtigere, end kroppen er vant til, og derfor opstår der en ubalance, hvilket kan give vejrtrækningsbesvær, og man kan opleve det, der kaldes Cheyne-Stoke vejrtrækning, hvilket dækker over en vejrtrækningsrytme, hvor man pludselig trækker vejret hurtigt og dybt i et par sekunder, hvorefter vejrtrækningen normaliseres i et minut, før den samme proces gentages.

Ens puls og hjerterytme, vil dog efter noget tid i den nye højde begynde at normalisere sig, men man vil stadig være påvirket af den tynde luft, og i takt med at man stiger op i tyndere luftlag, kan kroppen yde mindre og mindre.

iltniveau i højden
Dette billede viser, hvordan højden påvirker iltniveauet. Jo højere du kommer op, jo mindre ilt har du at gå på.

 

Den ekstra dannelse af røde blodlegemer, sker fordi, at kroppen har brug for at optage og fordele ilten bedre. Der er dog en balance mellem blodets forskellige komponenter, og hvis den procentvise mængde af røde blodlegemer i blodet kommer op på over 55%, vil blodet blive faretruende tykt, og blodets evne til at overføre ilt til cellerne forringes, samt at risikoen for blodpropper øges truende meget.

Kroppen vil dog efter tilvænning blive bedre til at optage ilten mere effektivt, samt at fordele den bedre, og mængden af røde blodlegemer vil med kroppens tilvænning til de nye iltforhold normaliseres.

Til sidst vil det lave ilttryk påvirke saltbalancen og i pH-værdien i visse dele af kroppen, bl.a. i blodet og nyrerne. pH-værdien vil stige i kroppen, pga. den øgede udskillelsen af kuldioxid fra kroppen, da kuldioxid er en syre.

Video: Hvad er højdesyge symptomer?

Symptomerne for højdesyge kan inddeles i 3 kategorier: Mild, moderat og livstruende højdesyge. Symptomer for mild og moderat højdesyge er:

  • Kvalme og opkast
  • Hovedpine
  • Søvnproblemer
  • Svimmelhed
  • Utilpashed

De to kategorier har de samme symptomer, dog vil de være mere kraftige ved moderat højdesyge. Symptomerne ved mild højdesyge vil gå over efter et par dage, hvis man forbliver i det samme luftlag, dog bør man søge mod lavere luftlag, hvis man rammes af kraftige symptomer, da andet kan være farligt.

diamox-piller

Diamox – Optimal mod højdesyge

Diamox SR anvendes til behandling af højdesyge. Den virker ved at hjælpe kroppen med at akklimatisere i ekstreme højder.

Til butik
Ad

Hvis ikke man søger længere ned af f.eks. bjerget, men derimod blot forsætter op af bjerget dagen efter, kan det få alvorlige og livsfarlige konsekvenser, og ud over en forværring af de overstående symptomer, vil man nu opleve nye tilstande, der hører til symptomer ved livstruende højdesyge. Eksempler på disse er:

  • Stærk hovedpine, der ikke forsvinder ligegyldig, hvad man forsøger sig med
  • Kraftig kvalme og opkast
  • Let forvirring og problemer med syn og afstandsbedømmelse
  • En generel svimmelhed, der gør det svært at balancere
  • Hævede ankler, hænder og hævelser i huden omring øjnene.
  • Stor åndenød, hvor man må ligge sig ned for at få pusten

Alt efter hvor god ens krop er til at tilvænne sig de nye forhold, samt hvor hurtigt man stiger op i luftlagene, vil man efter 3000 meter allerede kunne blive udsat for livstruende højdesyge, hvis ikke man er påpasselig, og man skal derfor lytte til sin krop, før man presser den yderligere.

Mange af symptomerne er videreudviklingerne af dem, der ses under milde og moderate symptomer, dog er de nu blot ikke bare forstyrrende eller en dårlig start på en ferie, men decideret livsfarligere, og man skal, når man oplever disse, ikke stige højere op, men tage kontakt til et hospital og så vidt muligt søge ned af i den mere iltrige luft.

Kroppen er ved at bryde sammen pga. de strenge iltvilkår, og i værste tilfælde kan man dø i løbet af få timer, hvis ikke man får hjælp. De livstruende versioner af højdesyge skyldes øgede væskesamlinger omkring lunger(HAPE) og hjerne(HACE), og de er begge potentielt dødelige.

Forebyggelse af højdesyge

Man skal, når man bestiger f.eks. bjerge, langsomt vænne sig til de nye iltforhold trin for trin. Derfor bevæger professionelle bjergbestiger sig op af bjerget i løbet af dagen, for at drage længere ned af bjerget for at slå lejre, således at dag for dag kan slå lejre lidt højere op af bjerget.

symptomerne i højdenPå den måde vænner de sig til den faldene mængde af iltmolekyler i luften, og undgår derfor den livsfarlige højdesyge.

Bjergbestigere er professionelle og trænet i at udsætte deres krop over for ekstreme højder, men teknikken kan dog også bruges, hvis man skal på ferie f.eks. i Andesbjergene, og eksempelvist, bør man forsøge at bo lavt, og så i løbet af dagen bevæge sig op i den tyndere luft, for igen at rejse ned for at sove.

På den måde kan man mindske højdesygen og få en langt bedre ferieoplevelse. Dette hedder at akklimatisere, og det er den bedste måde foretage en højdesyge forebyggelse.

Foruden langsom tilvænning til de nye iltforhold, bør man for at undgå højdesyge gøre følgende:

  • Drikke rigeligt med vand
  • Ikke drikke kaffe, alkohol, eller andet vanddrivende væske, eller spise vandrivende mad.
  • Være påpasselig med at blive for afkølet
  • Slappe af, og ikke deltage i hård fysisk aktivitet de første par dage efter man er ankommet.

Medicin mod højdesyge

Der findes højdesyge medicin til særligt de, som skal rejse til et sted, hvor de pludseligt vil blive udsat for et helt nyt iltindhold i luften. Et eksempel er når man f.eks. flyver fra Danmark til Mexico City, der ligger 2250 meter over havets overflade.

En sådan forandring kan være nok til, at man vil opleve milde til moderate højdesygesymptomer, såsom kvalme og hovedpine. Her kan man med fordel have taget medicin imod højdesygen. Det mest anderkendte medicinske produkt, som flere professionelle bjergbestier også gør brug af, er Diamox mod højdesyge.

Diamox tabletter er effektive

Diamox er tabeletter, som indeholder de aktive stof, acetazolamid. Det aktive stof hæmmer kroppens væskeproduktion, som før skabte øget tryk omkring lunger og hjerne, og reducerer derfor både lungebesvær og hovedpine, der kunne have udviklet sig til kvalme og opkast.

diamox tabletterForuden denne positive indvirkning, vil den hæmmede dannelse af kammervand, mindske de væskefyldte hævelser omkring øjnene, der opstår ved højdesyge. Som det tredje og sidste vil det aktive stof i Diamox hjælpe med at øge nyrernes funktion, som resulterer i mere iltoptagelse, og derfor lettere vejrtrækning

En tabelet indeholder 250 mg acetazolamid, og den skal tages dagen før opstigning eller rejse, hvorefter man tager en pille dagligt, før man går i seng, indtil man er nået til sin maximale højde. Man tager også en pille hver aften 2 døgn efter, man er kommet frem, og så er man færdig med at tage medicinen. Diamox hjælper på den måde med at minimere højdesygen mens kroppen naturligt tilvænner sig de nye iltforhold.

Diamox er receptpligtigt, og det anbefales, at man taler med sin læge om medicinens bivirkninger, samt hvordan medicinen skal tages. Risikoen for at man vil opleve bivirkninger er lav, men den er dog til stede, og følgende bivirkninger kan fremkomme:

  • Hududslæt
  • Hyppigere vandladning
  • Små midlertidige problemer med synet
  • Smagsforstyrrelser

Det er meget få og uheldige personer, der oplever disse, dog bør man ikke tage Diamox, hvis man har haft problemer med sine lunger eller nyrer.

Diamox er den mest effektive medicinske løsning på højdesyge, men en kombination af medicin og en naturlig langsom tilvænning til de nye iltforhold, vil altid være at foretrække. Man kan ikke få en højdesyge vaccination, da sygdommen skyldes kroppens iltmangel og ikke er en form for infektion.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5