forebyg sygdomme

3 udbredte sygdomme, som du kan gøre meget for at forebygge

3 udbredte sygdomme, som du kan gøre meget for at forebygge

Vi rammes hvert at forskellige sygdomme – nogle mere alvorlige end andre. Men nogle sygdomme kan du faktiske gøre meget for at forebygge, så du mindsker risikoen for at blive ramt. Vi har samlet 3 sygdomme her, og hvad du kan gøre for at forebygge dem.

Influenza

Her i vinterperioden, er der mange der bliver ramt af Influenza i en eller anden form. Og når først en på arbejdspladsen eller skolen er smittet, går der som regel ikke lang tid før det er gået videre til flere personer.

Men du kan gøre flere forskellige ting i din hverdag, for at undgå at blive smittet af Influenza. Først og fremmest kan det gøre meget, hvis du vasker hænder en ekstra gang. Det skyldes at der sidder mange bakterier på hænderne, og derfor kan Influenza fx smitte hvis du giver hånd til en allerede smittet person. Det er især en god idé altid at vaske dine hænder inden du spiser, så du ikke får ekstra bakterier ind under måltidet.

Noget andet, som du skal være opmærksom på omkring smitte af Influenza er, at mange bliver smittet ved at føre bakterier fra hænderne op til øjnene eller næsen. Det er derfor en fordel, at være opmærksom på for meget ansigtsberøring, da det kan være direkte vej til smitte.

Samtidig er det vigtigt, at du husker at bevæge dig. Motion er nemlig vigtigt for vores immunforsvar og et godt immunforsvar er noget af det vigtigste for at undgå Influenza. Sammen med motion, er det også vigtigt med frisk luft.

Rygproblemer

Rigtig mange danskere døjer med rygproblemer i en eller anden form. Nogle har ondt i ryggen hele tiden mens andre måske kun mærker lidt til det, når de løfter en tung kasse eller bruger ryggen på en anden måde. Men når det gælder rygproblemer, er der gode muligheder for forebyggelse, hvis du husker at passe på din ryg.

Du kan have mange forskellige former for rygproblemer og det er derfor også forskelligt, hvad der skal til, for at du kan forebygge det.

En hyppig årsag til rygproblemer er blandt andet forkert arbejdsstilling. Det kan fx være, hvis du sikker på kontor hele dagen og der har en dårlig stilling for din ryg. Sidder du på kontor hele dagen, kan det i mange tilfælde hjælpe, hvis du sørger for at skifte mellem at stå og sidde.

Men det er især også, hvis du laver fysisk hårdt arbejde, hvor ryggen er belastet. Hvis du laver fysisk hårdt arbejde er det derfor vigtigt, at du husker at løfte rigtigt, så du ikke får rygproblemer på grund af runge løft.

Noget andet du kan føre for at forebygge rygproblemer er at træne ryggen sammen med benmusklerne. Hvis din krop og specielt ryg er godt trænet, er der nemlig mindre risiko for at du kommer til at lide af rygproblemer.

I slemme tilfælde kan rygproblemer føre til en diskusprolaps. Hvis du har fået en diskusprolaps, vil det kræve behandling, da du ikke kan slippe af med den selv igen. Du kan læse mere om behandling af diskusprolaps ved at klikke her.

Hovedpine

En anden skavank som mange danskere oplever i større eller mindre grad er hovedpine. Der findes forskellige former for hovedpine, og det er derfor også forskelligt, hvad der skal til for at forebygge netop den hovedpine, som du måske oplever en gang i mellem.

De flestes danskere rammes en gang imellem af det vi kender som spændingshovedpine. Spændingshovedpine kan skyldes meget forskelligt, en af de ting er dårlig arbejdsstilling.

Ligesom med rygproblemer, kan hovedpine nemlig komme af, hvis du sidder ned hele dagen. Der er fx mange der spænder i nakken, når de sidder ved en computer, og nakkespændinger er en af de største grunde til spændingshovedpine. Hvis du sidder ned hele dagen, kan det derfor hjælpe på hovedpine, hvis du prøver at stå op et par timer i løbet af dagen. Du kan også se om du kan optimere din arbejdsstilling, så du ikke sidder med skuldrene højt oppe, som kan føre til hovedpine.

Noget andet, som kan være med til at forebygge hovedpine er frisk luft og masser af vand. Det har du måske hørt før. Men hvis du oplever problemer med hovedpine, kan et par ekstra glas vand og en lille gåtur midt på arbejdsdagen være med til at forebygge at hovedpinen rammer ud på eftermiddagen.

Samtidig er det også vigtigt at få sovet nok, for at undgå hovedpine. Dårlig søvn er nemlig en anden hyppig grund til at mange bliver ramt af hovedpine. Du kan derfor med fordel overveje, om det er få lidt søvn, der forårsager din hovedpine.

Du kan gøre meget for at optimere din søvn. Først og fremmest, er det vigtigt at gå i seng i ordentlig tid, så du får mulighed for at sove nok, men ud over det er det også vigtigt, at dit soveværelse er indrettet godt, så du får de bedste rammer for en god søvn. Du kan læse mere om at optimere din søvn her.

forebyg sygdomme

Thorbjørn Petersen

doc24.dk

Denne artikel er professionelt godkendt af Lea Christensen (Ph.d. Københans Universitet)

Find mere information her

Om skribenten

Thorbjørn Petersen

Thorbjørn er uddannet fysioterapeut, men har i de seneste år fokuseret mere på sind og krop. Thorbjørn elsker at hjælpe vores mange læsere med at få besvaret nogle af deres spørgsmål via brevkassen.