Dårlige tænder påvirker din sundhed

Dårlige tænder ser ikke bare grimme ud. De kan også være med til at give dig et dårligere helbred. Læs mere herunder om, hvordan du kan forebygge dårlige tænder, og hvordan du kan forebygge et dårligt helbred, hvis du har dem.

Udgivet 15.08.2016 reklame

I Danmark bryster vi os af, at være en velfærdsstat med blandt andet et gratis sundhedssystem. Vi kan gå gratis til lægen, komme gratis på hospitalet og få gratis behandling for livstruende sygdomme. Et aspekt af sundhedssystemet er dog ikke gratis, og det er tandlægehjælp. Selvom nogle vil mene, at tandlægebesøg hører til kosmetiske behandlinger, så er dårlig tand- og mundhygiejne faktisk til stor fare for din almene sundhed.

Tandbetændelse

Tandbetændelse kan eksempelvis give skleroselignende symptomer. Her er det svært at opdage tandbetændelsen, da den som regel kommer i døde tænder, såsom rodbehandlede tænder, hvor der ikke er blodforsyning eller nerveforbindelse til. Derfor kan man ikke mærke tandbetændelsen i tanden, og personen kan derfor gå med det i lang tid, før det bliver opdaget – hvis det bliver opdaget.

Man har set et eksempel, hvor en kvinde havde alle symptomer på skelerose på nær et forhøjet indhold af protein i rygmarvsvæsken. Hun fik bevilliget hjemmehjælp og kom i kørestol, da hun ikke kunne gå over lægens dørtærskel. Havde det ikke været for en læge, der sendte hende til tandlægen, hvor hun fik hevet en tand ud, havde hun endt sine dage som sklerosepatient.

Hvordan dette hænger sammen, kan man finde svar på i kinesisk medicin, som hævder, at hver tand har forbindelse til bestemte akupunkturbaner eller meridianer. Så et sår på tåen, der ikke vil hele eller uforklarlige rygsmerter, kan faktisk spores tilbage til betændelse i helt bestemte tænder.

At denne viden ikke er normal praksis i danske lægers undersøgelsesprocedure, når de undersøger patienter for at fastslå en bestemt diagnose, er meget kritisabelt. Funktionsdygtige og ellers raske mennesker, som har generelle og invaliderende symptomer, lægerne ikke kan tilskrive en bestemt diagnose, ender med førtidspension eller nedsat arbejdsevne, alt imens det kunne kureres ved at hive en tand ud.

Pardentose

Forskning viser desuden at Pardentose kan give hjerteproblemer. Pardentose er tandkødsbetændelse, som ikke er behandlet. Betændelsen spreder sig til de dybereliggende væv og ødelægger tandens rodhindefibre, og gør derved tænderne løse. Pardentose er en af de mest udbredte tandsygedomme herhjemme, og på hjertecentret i Varde er det procedure altid at fjerne syge tænder, før man putter patienten på operationsbordet. Dette viser, at ubehandlede tandproblemer er et kæmpe problem.

Hvilke forholdsregler kan vi som privatpersoner tage?

For det første skal man være bedre til at gå til regelmæssige check-up’s hos tandlægen.

Tandlæge, Anton Larsen, fra Tandlægerne på Frederiksberg, at de oplever mange kunder, der ikke har været ved tandlægen i mange år, fordi de eksempelvis godt ved, at den er helt gal med deres tænder og er flove over det. De har svært ved at skulle se konsekvenserne i øjnene og er bange for, at vi tandlæger dømmer dem.

Det kan også være, at de har tandlægeskræk på grund af dårlige oplevelser med tandlæger fra tidligere og derfor har tandlægeskræk.

En anden årsag kan være det økonomiske aspekt. I dag er der ikke tilskud til tandbehandling medmindre man er medlem af Sygeforsikring Danmark, det kan hurtigt blive en om kostelig affære at skulle have rette op på års forsømmelse. Ikke desto mindre forværre det tændernes tilstand og de økonomiske omkostninger ved at udsætte tandlægebehandlingerne. Sørg ligeledes for at få tjekket rodbehandlede tænder regelmæssigt for at sikre dig, at der ikke er gået betændelse i dem.

Prioritér din tandbørstning. Der er noget om snakken, når tandlægen fortæller, at du skal bruge tandtråd. Hvis du ikke tager en tandbetændelse i opkøbet, kan det udvikle sig til paradentose, og du kan miste dine tænder permanent.

”Det er bestemt ingen skam at gå til tandlægen – bedre sent end aldrig”.

 

 

 

 

doc24.dk

Artikel godkendt af

Ph.d. Karolinska Institute

Dette indlæg har fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skribenten

Thorbjørn Petersen

Thorbjørn bidrager med viden, og tjekker den faglige kvalitet af alle oplysninger om kroppen, bevægeapparatet og fysiske lidelser i knogler og led. Thorbjørn er uddannet fysioterapeut fra Karolinska Instituttet i Stockholm i Sverige.

Find mere information her