Er du single og leder efter kærligheden?

sex - svie i skeden
Udgivet 23.01.2019|Senest redigeret 23.01.2019

Er du single? Måske endda lige blevet det? Og panikker du bare en anelse over udsigten til at skulle date igen?

Tag det roligt. Det behøver ikke at være særlig skræmmende eller svært. Brug min single-dating-træningsmanual og tag hul på tilværelsen som superdater.

Er du ny-single eller bare ikke vant til at date, fordi du synes, at det er ubehageligt, akavet eller underligt, skal du først og fremmest vide, at du er ikke alene.

Knap hver tredje dansker er, ifølge tal fra Danmarks Statistik, registreret som enlige.

Så panik ikke. Der er masser af fisk i vandet. Og den der med at ’alle de gode er taget’, ja, den holder ikke en meter.

Ny på markedet

For nylig talte jeg med en 28-årig kvinde, der var blevet alene. Hun var netop blevet skrottet af ham, hun troede skulle være far til hendes kommende børn – det havde han i hvert tilfælde sagt, at han ville. Og hun syntes, at de var ’vildt gode sammen’.

Men sådan skulle det ikke være. Hun blev droppet, og nu stod hun dér, som så mange andre før hende har prøvet, med hovedet fuldt af spørgsmål, en sorg i hjertet og et næsten på forhånd opgivet håb om at finde ’den rette’ at slå sig ned med.

Udsigten til et næsten uoverskueligt ’bjerg’ af dates foran sig gjorde hende på forhånd udmattet og forpustet.

Jeg gav hende tre opgaver. De hjalp hende. Måske kan de også inspirere dig til at blive en superdater:

GUIDE: Tre trin mod kærligheden

​1) Find dig til rette i dit liv

Uanset hvor ked af det du er, så er du alene nu. Det betyder, at der er mere tid til dig og de ting, du har lyst til. Det kan være, at det eneste, du har lyst til lige nu, er at ligge i fosterstilling og græde sorgen ud, men lad det ikke tage overhånd, for på den måde kan du faktisk komme til at trække sorgperioden i langdrag.

Selvfølgelig skal du tude og være ked af det, men du skal også tvinge dig selv til at gå ud ad døren og gøre noget andet. Hold fast i dine interesser, selvom du hele tiden tænker på din eks. At ligge derhjemme og græde otte timer om dagen er ikke et større tegn på, at du elskede ham eller hende, end at du græder i 30 minutter.

Det gør ondt at blive forladt, men det gør endnu mere ondt, hvis du konsekvent minder dig selv om det. Og livet går videre – også selvom det ikke føles sådan. Jo, bedre du bliver til at komme ud i verden og få fokus på andre ting end forladtheden og ensomheden, des højere vil din livskvalitet mærkes, og desto sjovere bliver dit liv. Selvom du er blevet forladt.

RÅD

Bed tre af dine venner eller veninder om hver især at invitere dig ud til aktiviteter én gang om ugen de næste seks uger. Når de seks uger er gået, ser livet som single med garanti både sjovere og lysere ud.

2) Gør én ting hver dag

Gør det til en vane hver dag at gøre en ting, som du ikke nødvendigvis har lyst til, men som du ved er nødvendig for at komme videre i singlelivet og datingprocessen.

At gøre én enkelt ting om dagen kan langt de fleste overskue, især når den ene ting er noget, man selv har defineret som en del af processen for at komme i mål med f.eks. et velfungerende singleliv. Ingen andre kan presse mål og retningslinjer ned over hovedet på dig. Derfor er du nødt til selv at definere, hvad det er, du vil i dit single/dating-liv.

Når målet står klart, opstår der en masse konkrete delmål, du skal nå, for at nå frem til det, du drømmer om. Vil du f.eks. gerne i gang med at date, kan det første delmål være at oprette en profil på et datingsite. Gør det den første dag.

Næste dag udfylder du profilen med et billede.

Dagen efter skriver du teksten.

Osv.

Det kan også være, at din lejlighed ligner en slagmark. Så kan målet være at gøre dit hjem til et sted, hvor du faktisk gider at bo, og som du har lyst til at tage en date med hjem til. Igen er målet måske stort, men der er masser af små delmål og trin på vejen.

  • Første dag: Ryd op.
  • Anden dag: Gør rent.
  • Tredje dag: Flyt rundt.
  • Fjerde dag: Køb blomster.

RÅD

Brug 15 minutter hver dag på en aktivitet eller et lille delmål, som du ved, det er vigtigt for dig at få gjort, men som du egentligt ikke gider.

15 minutter kan du godt overskue. Når tiden er gået, kan det være, at du har lyst til at blive ved. Bliver du ved, er det fedt. Gør du ikke, er det helt o.k.

For næste dag har du igen 15 minutter til en overskuelig opgave, som bringer dig nærmere dit store mål.

Hold fast i mindst tre måneder. Så skal du se løjer.

3) En date er bare en date

Betragt dating som en proces. Ikke som ét enkelt, skæbnesvangert møde. Jo mere du beslutter, der er på spil, des sværere bliver det at tage på date.

En god øvelse er at beslutte dig for at gå på 10 dates på fire uger. Hvis du ikke er vant til at date, får du sikkert koldsved på panden bare ved tanken, men jeg lover dig, der er en pointe. Og den er rigtig god. Har du en veninde eller ven i samme situation, så lav en ’date-challenge’, som det så kækt hedder på amerikansk – altså en dating-udfordring. Målet er at opdage, at det er absolut ufarligt at date.

Du kan få masser af sjove og skægge oplevelser, uden at det bliver ’skæbnesvangert’. Samtidig lærer du at tage initiativ til at date og invitere på kaffe og møder, hvis du ikke allerede er god til det.

RÅD

Ryger du ud af din komfortzone i løbet af de fire uger? Ja! Det kan du tro – men målet er netop at udvide din komfortzone. Gennemfører du udfordringen, vil du opleve, at det fremover er meget lettere for dig at være på dates. Udfordringen kan i øvrigt sagtens gentages efter de fire uger, hvis du har fået blod på tanden. Og bare lige for at slå det fast: ’Der er masser af singler af gå på date med’.

Kan du ikke kan få øje på nogen på diverse datingsites, så skru ned på kravene. Gå fra 100 pct. date-potentiale til 80 pct. date-potentiale, når du kigger på de forskellige datingsites eller apps.

En potentiel kæreste kan sagtens gemme sig andre steder end bag en profil, som du har ’stemplet’ som 100 pct.

sex - svie i skeden

doc24.dk

Artikel godkendt af

Ph.d. Karolinska Institute

Dette indlæg har fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skribenten

Find mere information her