Flåtbid- Sådan behandler du det

Som menneske kan du også blive bidt af en flåt, lige som hunde og katte kan. Men hvordan kan du forhindre det? Hvordan fjerner du flåten, hvis uheldet er ude? Og er det farligt for dig at blive bidt? Få svar herunder.

Udgivet 14.08.2017 reklame

Det er ikke kun hunde, som får flåter om sommeren. Mennesker er ligeså udsatte for at få flåtbid, hvilket i de fleste tilfælde er ufarligt, men det i nogle tilfælde være farligt. Når du er blevet bidt af en flåt, er det derfor vigtigt, at du ved, hvordan du skal fjerne flåten, og du ved hvad du skal kigge efter.

Du vil her i artiklen lære alt, hvad du skal vide omkring flåter, forebyggelse, den korrekte måde at fjerne flåter, sygdomme og behandling.

Hvad er en flåt og hvor bor de henne?

Flåter er klarificeret som Arachnida, som er den samme klasse som edderkopper. De lever af at suge blod fra større dyr. De lever i græs og andre skovbundsplanter, hvor de sidder og venter på at deres næste offer kommer forbi.

Der findes 800 forskellige arter, men det er kun to af arterne, som er kendt for at overføre sygdomme til mennesker. De to arter, der er kendt for at overføre sygdomme er arterne Ixodidae (hårde flåter) og Argasidae (bløde flåter).

Flåter sidder på deres offer et sted mellem et par timer til et par døgn, hvorefter de falder af. Bløde flåter overfører først sygdomme kort tid inden de falder af, mens bløde flåter overfører sygdom efter et par timer.

Læs også: Stor test af hundefoder

Læs også: Priser på hundeforsikringer

Læs også: Kattemad test

Hvor sætter flåter sig normalt?

Flåter vil som oftest søge mod varme, fugtige områder, hvor huden er tynd. Hos mennesker vil, flåter oftest søge mod skridtet, armhuler og knæhaserne, hvilket er de vigtigste steder at tjekke efter, du har været ude i naturen.

Hos hunde og katte vil de ofte sætte sig ved hovedet, nakken og maven, men de kan sætte sig også andre steder.

Hvordan beskytter du hunden eller katten mod flåter?

Selvom det ikke er unormalt, at mennesker bliver bidt af flåter, er det meget mere normalt at hunde og katte bliver bidt af flåter. Det skyldes, at hunde og katte elsker at gå i det høje græs, hvor flåterne holder til. Det er derfor vigtigt, at du beskytter dine husdyr mod sygdommene og flåtangreb.

Du kan læse mere her om, hvordan du bedst muligt beskytter dine dyr mod flåtangreb.

Hvordan fjerner du en flåt korrekt?

Det er vigtigt at fjerne hele flåtens hoved for at undgå, at du får en infektion. Den bedste måde at gøre det på er ved at bruge en flåttang, som er lavet til at fjerne hele flåten. Da det er den samme type flåt hunde får, kan du bruge den samme flåttang til både dig og din hund.

Det er vigtigt, at du fjerner flåterne hurtigst muligt, da du derved mindsker chancen for at blive smittet.

Hvilke symptomer skal du være opmærksom på?

Selvom flåter kan suge flere gange deres egen kropsvægt i blod, er det farlige ved dem de sygdomme, du kan få af biddet. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med området, hvor du er blevet bidt i en periode efter.

Borrelia

Borrelia, som er den mest almindelige sygdom fra flåter, vil vise sig som et rødt udslet, der hvor du er blevet bidt. Symptomerne vil vise sig mellem 2-30 dage efter, du er blevet bidt. Bliver det røde område større end 4 cm, er det vigtigt, at du søger læge, da bakterien kan sprede sig.

Borrelia bakterien kan sprede sig til organerne og hjernen, hvilket man typisk oplever som hovedpine, stivhed i nakken og ryggen, nervesmerter og muskellammelser.

Hvis ikke du søger læge og får den korrekte behandling kan det i værste tilfælde føre til hjerte/lungesygdomme.

Borrelia bliver behandlet med en bredspektret pencilen behandling, som bekæmper sygdommen. Det er vigtigt at starte behandlingen tidligst muligt, da sygdommen bliver svære at behandle jo længere der går.

TBE (Tick Borne Encephalitis)

TBE er en virus, som kan blive overført af flåter, der har fået virussen efter de har suget blod fra inficerede mus eller hjorter. Virussen forekommer primært i Rusland, Sibirien, Balkan Tyskland og Østrig, men der er kun registreret meget få tilfælde af sygdommen i Danmark og de andre lande i Skandinavien.

Symptomerne vil vise sig over 2 omgange. Første omgang vil vise sig efter 10-14 dage i form af influenza, der typisk varer i nogle dage inden det går over.

Efter en uge uden symptomer vil en fjerdedel af de smittede få kraftig hovedpine, kavalme, nakkestivhed, kramper og muskelsvækkelser.

I meget sjældne tilfælde kan TBE føre til vedvarende mentale og neurologiske skader. Der er findes ikke nogen specifik behandling, men i langt de fleste tilfælde går infektionen over af sig selv.

Selvom der ikke er nogen specifik behandling, er det stadig vigtigt, at du søger læge hurtigst muligt, hvis du oplever symptomerne.

For jægere og andre personer, der opholder sig meget i naturen, er det muligt at blive vaccineret mod TBE, som gør dig immun overfor sygdommen.

Andre sygdomme

Flåter kan bære andre mikroorganismer, men der er ikke nogle andre udover borrelia og TBE, som er farlige for mennesker.

 

doc24.dk

Artikel godkendt af

Ph.d. Karolinska Institute

Dette indlæg har fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skribenten

Thorbjørn Petersen

Thorbjørn bidrager med viden, og tjekker den faglige kvalitet af alle oplysninger om kroppen, bevægeapparatet og fysiske lidelser i knogler og led. Thorbjørn er uddannet fysioterapeut fra Karolinska Instituttet i Stockholm i Sverige.

Find mere information her