Fordelene ved at implementere en vegansk livsstil

Overvejer du at blive veganer, kan det være, at du har brug for at have ekstra styr på, hvad der helt præcist er de gode grunde til, at du skal blive det. Herunder kan du læse alt om fordelene ved det.

Udgivet 31.07.17 reklame

Folk, uvidende om emnet, kommenterer ofte med nedladende og satiriske kommentarer, når folk på deres vej skifter fra en animalsk til en mere plantebaseret kost. De er overbeviste om, at det er et ’popfænomen’, der før eller siden går over.

Det er selvfølgelig umuligt at forudsige, men der er rigtig meget, der peger i retningen af, at dette ikke bliver tilfældet. Den veganske livsstil er kommet for at blive. Hertil er der simpelthen for mange fordele og for få ulemper. Læs videre i det der følger og få viden omkring fordelene samt få hjælp til, hvordan du bedst kan implementere den veganske livsstil.

Inden du kaster dig ud i noget så omfattende som en fuldstændig omvæltning af din kost, er det en god idé at planlægge og koordinere, hvordan processen skal forløbe. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men langt de fleste har svært ved at holde en radikal livsstilændring fra den ene dag til den anden. Begynd i stedet for langsomt, men sikkert, at skære ned på de animalske produkter for i stedet at tilføje flere grøntsager i dine kostvaner.

En anden barriere er mangel på information omkring diverse fødevarer. Rigtig mister modet i takt med, at de finder ud af, hvor få veganske retter de rent faktisk kender. Begynd derfor at researche vegansk mad, inden du begynder på livsstilsforandringen. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan processen fra en animalsk til en plantebaseret kost med succes kan forløbe.

Det allerstørste argument for at skifte fra en animalsk til en plantebaseret diet er for mange det sundhedsmæssige aspekt. Hvis du forstår stadig at have en varieret kost og indtage nok proteiner, vil din krop virkelig tage godt imod kostskiftet.

Først og fremmest vil du i langt de fleste tilfælde opleve et vægttab. Ikke et unaturligt vægttab, som du oplever under ekstreme slankekure, men et naturligt og sundt vægttab på et par kilo over de første på måneder – det er den type vægttab, som holder i længden.

Derudover vil du mærke en positiv effekt på dit humør og din evne til at koncentrere sig. Dette er også årsagen til rigtig mange stjerner indenfor forskellige brancher, er skiftet til en vegansk kostplan. En af disse er Daniel Negreanu, som i snart 15 år har hersket i pokerverdenen. En poker turnering forløber tit over mange timer, og da et lille fejltrin kan koste din deltagelse, er det vigtigt, du evner at fokusere 100 procent over en lang periode.

En anden kendt person der er gået over til en plantebaseret diet, er en af de bedste kvindelige tennisspillere gennem tiden, Venus Williams. Dette bevidner også om, at man sagtens kan få nok proteiner og kulhydrater som veganer, og står derfor som svar på tiltale til modstandere af den veganske livsstil, der hævder at en vegansk kost ikke er nærende nok for atleter.

Proportionelt med den stigende interesse for miljødebatten, er miljøet blevet et mere slagkraftigt argument for den veganske kost. Det er helt uhørt så meget CO2, man udleder hver gang, man producerer et kilo oksekød. Du kan få mere præcise tal om denne tendens ved at klikke her.

Forskellen mellem de miljømæssige konsekvenser af kødproduktion og planteproduktion er så stor, at det nærmest ikke giver mening at sammenligne. Men for god ordens skyld kan det siges, at det er en underdrivelse at postulere, at det er godt for miljøet at skifte til en plantebaseret kost.

Gennemsnitligt står hver dansker for at udlede 3,5 tons drivhusgasser udelukkende på baggrund af, hvad vi spiser og drikker. Næsten halvdelen (1,5 tons) af dette kommer fra kød. Det kræver ikke en stor matematiker at regne sig frem til, hvor miljøskadeligt det er at producere kød.

Dette afspejler sig desværre ikke menneskers spisevaner, hvor der bliver spist fem gange så meget kød som for 50 år siden, selvom der kun er kommet lidt mere end dobbelt så mange mennesker.

Grunden til at kød er så miljøbelastende, er fordi dyr fortærer mange gange den energi, de leverer tilbage som spiseligt kød. Et forslag hertil kunne være at skrue ned for kødproduktion og i stedet bruge det bedste af dyrenes foder som føde til mennesker. Alene i USA fortærer over 10 milliarder husdyr 90 procent af sojaproduktionen, 80 procent af majsproduktionen og lidt over 70 procent af kornet. Kornproduktionen alene ville kunne fodre over 10 procent af jordens befolkning.

Det er tal, der taler for sig selv.

doc24.dk

Artikel godkendt af

Ph.d. Karolinska Institute

Dette indlæg har fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skribenten

Lea Josefine Christensen

Lea har taget en kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab fra Karolinska Institutet med ph.d. i samfundsmæssige forholds indflydelse på befolkningsgruppers fysiske helbred og generelle sundhed. Lea bidrager med viden, og tjekker den faglige kvalitet af vores læge- og sundhedsfaglige artikler om lidelser, sygdomme og helbredsspørgsmål.

Find mere information her