Husk sund belysning i hjemmet

Hvordan er belysningen i dit hjem? Lys er nemlig vigtigt for mange forskellige ting, blandt andet den måde, vi opfatter vores hjem på, og meget andet. Der findes sund belysning og usund belysning, og du skal selvfølgelig gå efter det, som er allerbedst for dig.

Udgivet 28.12.2021 | Senest redigeret 04.01.2022 | Artiklen indeholder reklamer

Sindet og lys

Belysning har en meget større effekt på vores sind, end du måske går og tror. Det har blandt andet noget at gøre med, at vi naturligt bliver trætte, når det er mørkt. Her udløser hjernen nemlig et hormon kaldet melatonin, som får dig til at føle dig søvnig. Når det bliver lyst igen, stopper hjernen med hormonet, og du vil så småt føle dig mere frisk igen.

På den måde kan belysning påvirke vores søvn og vores vågne timer, og det er derfor vigtigt at have svag belysning i soveværelset og stærkt lys i resten af huset. Læs mere her, hvis du gerne vil finde den rette lampe til soveværelset.

Den mørke vintertid

Belysningen i hjemmet er super vigtigt her i Danmark, da vi har et langt vinterhalvår med korte og mørke dage. Her har vi kun sollys i omkring 7 timer, når det er værst, hvis solen overhovedet vælger at titte frem bag skyerne. Når vi ikke kan læne os op af det naturlige lys, er det vigtigt, at vi har lys i hjemmet.

Ellers kan du ende med at gå hele vinterhalvåret med en hjerne, der registrerer hver dag som mørk, og dermed bliver du træt hele tiden. Du er nødt til at sørge for god belysning i hjemmet, så du kan holde dig vågen og frisk, selv når solen er gået ned.

For øjnenes skyld

Derudover er det jo også vigtigt for vores øjne, at de kan se, hvad der foregår. Hvis du tilbringer meget tid i lav belysning, kan det være hårdt for øjnene. Det gælder for eksempel hvis du læser i lavt lys. Det tager på øjnene, og du kan næsten føle dem blive trætte, som var de en muskel som du trænede for hårdt. Giv dine øjne en fair chance med god belysning, så du ikke slider på dine øjne mere end nødvendigt.

Tænd lyset

Som du kan se, er det med belysning i hjemmet faktisk utrolig vigtigt. Vores sind bliver påvirket meget af lys, og ligeså bliver vores krop. Pas på din soverutine og dine øjne ved at sørge for, at du har den rette belysning i dit hjem.

Mange muligheder med smart belysning

Lys er en essentiel del af din bolig. Det er nemlig vanskelig at se og navigere, hvis ikke du har lys i hjemmet. I takt med den teknologiske udvikling er der også opstået andre muligheder i forhold til belysning i hjemmet.

Blandt de mest anvendte funktioner i de intelligente belysningssystemer, er muligheden for at programmere lyset. Det betyder, at man har mulighed for at indstille sine lamper til at tænde og slukke på specifikke tidspunkter. Det er en funktionalitet, der kan vise sig at være nyttig i adskillige situationer.

Tænd automatisk lys i soveværelset

Sund belysning kan tolkes som mange ting. I bund og grund drejer det sig dog om, at det skal skabe øget velvære for dig. Dette er muligt at opnå på flere måder, hvoraf lys, der automatisk tænder om morgenen er en af dem.

Det medfører nemlig, at du ikke vågner i et mørklagt soveværelset, hvilket primært inviterer til at slukke vækkeuret og sove videre. Vil du gerne gøre det behageligt at vågne om morgenen, bør du vågne med tændt lys. Det er dog vanskeligt at sikre, hvis ikke lyset tænder automatisk.

Rigtig mange vælger at få installeret smart belysning alene af denne årsag. For dem betyder det nemlig meget, at de kan vågne med tændt lys i soveværelset. Det skyldes selvfølgelig, at de føler, at det bliver mere behageligt at vågne, og at det bliver lettere at komme ud af sengen.

Føler du, at det er svært at komme ud af sengen om morgenen? I så fald bør du overveje at få installeret smart belysning i soveværelset. På denne måde gør du det nemlig lettere for dig selv at vågne, da soveværelset er oplyst, når vækkeuret ringer.

Kan også bruges andre steder i hjemmet

Selvom de fleste benytter intelligent belysning i deres soveværelse, er mulighederne ikke begrænset hertil. Derimod kan det også bruges flere andre steder i hjemmet. Dette kan der selvfølgelig være flere fordele forbundet med.

Den primære fordel er, at du slipper for at famle i mørket, når du står op. Det er især i vinterperioden, at det er en fordel. I Danmark kan det nemlig være mørkt, når vækkeuret ringer, hvilket kan medføre, at man intet kan se. Tænder lyset automatisk i hele hjemmet, er det ikke længere et problem.

Her kommer den sunde belysning igen til udtryk. Det er nemlig markant mere behageligt at stå op, hvis du ikke skal famle rundt efter stikkontakter hele vejen ud til badeværelset eller køkkenet.

Skal du have installeret denne type belysning i hele hjemmet, bliver det dog en bekostelig affære. Derfor skal du selvfølgelig overveje, om det er værd at gøre. Mange mener, at det er pengene værd, men i sidste end er det dog en personlig vurdering.

Har du overvejet en lysterapilampe?

Når der er tale om sund belysning, er der ikke meget, der kan konkurrere med lysterapi. Skal du kunne give dig selv lysterapi derhjemme, skal du have en decideret lysterapilampe. Det er nemlig ikke alle lamper, der kan bruges til en sådan lysbehandling.

Derimod kræver det en specialkonstrueret lampe, der har en lysstyrke på omtrent 10.000 lux. Det er betydeligt mere end en almindelig lampe, der har en lysstyrke på mellem 200 og 600 lux. Netop derfor er det heller ikke muligt at bruge en almindelig lampe til lysbehandling.

Hvad er en lysterapilampe?

En lysterapilampe er en særlig lampe, der fungerer ved, at den stabiliserer din døgnrytme og hæve dit serotonin-niveau. Derudover erstatter den også timer med lys, som din krop mangler i vinterhalvåret. Derfor er det i denne periode, at den for alvor kommer til gavn.

Behandlingen med lampen får dit serotonin-niveau til at stige. Årsagen til, at det stiger er, at lyset får særlige celler i øjnene til at fortælle hjernen, at kroppen skal producere mere serotonin. Det vil blandt andet påvirke dit humør i positiv retning.

Ydermere får det din hjerne til at producere mindre melatonin, der er kroppens søvnhormon. Det vil sige, at behandling med en lysterapilampe også hjælper dig til at få en bedre døgnrytme. Det vil naturligvis resultere i mindre træthed og mindre lyst til at sove i løbet af dagen.

Skal dette kunne lade sig gøre, kræver det, at du bruger din lysterapilampe om morgenen eller i løbet af formiddagen. Det er meget vigtigt, at du ikke bruger den om aftenen. Bruger du den f.eks. et par timer før du skal i seng, løber du en risiko, da du risikerer ikke at kunne sove bagefter.

Dog kan den også gøre gavn for en særlig gruppe personer, ved at blive brugt om aftenen. Er dit søvnproblem, at du sover for tidligt og vågner for tidligt, kan lysterapi om aftenen være en glimrende løsning på dit problem.

Kan hjælpe mod vinterdepression

Vinterdepression, der også kaldes Seasonal Affective Disorder (SAD), er en tilstand, der bliver udløst af vinter og det mørke, der følger med. Det vurderes, at mellem fem og ti procent af den danske befolkninger lider af vinterdepression – enten i større eller mindre grad.

Lyset påvirker din krop på flere måder. Og det samme gør mørket. Lys påvirker niveauet af serotonin i hjernen, hvorfor manglen på lys har omvendt effekt. Det kan resultere i, at du begynder at føle dig deprimeret.

Derudover har mængden af melatonin også en indflydelse i denne sammenhæng. Som angivet tidligere, er melatonin kroppens søvnhormon, og et øget niveau af dette hormon gør dig derfor træt.

 

Da dannelsen af dette søvnhormon er en lysfølsom proces, er du afhængig af lys, hvis kroppen ikke skal producere det. Der bliver nemlig kun produceret en smule melatonin, hvis det er lyst. Er det derimod mørkt, så forholder det sig ganske anderledes.

I vinterperioden bliver der – som følge af mørket – skruet helt op for produktionen af melatonin. Selvom dette hormon er vigtigt for din søvn, kan høje mængde af melatonin på det forkerte tidspunkt have konsekvenser for både dit humør og søvnbehov.

Kræver ofte et par timers brug

Brugen af en lysterapilampe kan hjælpe dig med at bekæmpe din vinterdepression. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er videnskabeligt grundlag for, at det kan fjerne det. Rigtig mange har dog positive oplevelser med brug af en lysbehandling i forbindelse med deres vinterdepression.

Skal du have optimal effekt ud af din lysterapi i kampen mod vinterdepression? I så fald kræver det, at du får lys en time eller to dagligt. I så fald kræver det, at du får lys en time eller to dagligt

Som angivet, er det ikke muligt at garantere, at det har positiv indflydelse på din vinterdepression. Der er dog forudsætninger for det, hvorfor det er værd at give det et skud.

Fagligt godkendt af Lea Christensen
Skriv en anmeldelse
5/5