Hvordan får du en sundere hud?

Huden er det største og mest synlige organ. Hvis huden er i ubalance, kan det komme til udtryk i form af rødme, tørhed eller urenheder. En usund hud kan som resultat have stor indflydelse på selvværdet. Udover at have indvirkning på udseendet, kan man gennem huden sanse omverdenen, og den er i stand til, at beskytte mod mange udefrakommende stoffer og bakterier. Huden er dermed med til at passe på os, og det er derfor vigtigt, at den holdes sund. Men hvordan bærer man sig ad med at opretholde en sund hud?

sund hud guide
Udgivet 12.11.2021 | Senest redigeret 12.11.2021 | Artiklen indeholder ads

Skønhed kommer indefra

Det er ikke forkert at påstå, at huden kan sladre om ens livsstil. Uanset hvor dyre cremer der bruges, får man aldrig en sund hud, hvis kroppen er i ubalance. Huden består af 70% vand og har et stort behov for de næringsstoffer, den får gennem væskeindtag.

Huden er ligeledes taknemmlig og arbejder bedst, når den får de vitaminer og mineraler, den har behov for.

For at opretholde en sund hud gennem ens kost, er det derfor en god idé både at drikke masser af væske samt spise mad med sunde næringsstoffer som frugt, nødder og fisk.

Gode vaner for en sund hud

Mange ting man gør i hverdagen har allerede stor indflydelse på huden. For lidt-eller for meget søvn og motion påvirker for eksempel både kroppen, sindet og huden. Nogle vaner er særligt gode at tilegne sig, hvis man vil fokusere på, at få den sunde hud:

Tag sol med omtanke

Selvom det er skønt at mærke solens varme stråler i sommermånederne, kan for meget sol decideret være skadeligt for huden.

Det er derfor vigtigt altid at omgå solen med omtanke. I det lange løb kan for meget eksponering af UV-stråler give tidlige rynker og pigmentforandringer, som kan gøre, at huden hurtigere mister sin sunde udstråling og kan syne gammel og slidt.

Få en god hudpleje rutine

Dette kan for nogle være nemt og for andre en stor omvæltning. Det mest essentielle er dog at huske altid at fjerne make up, rense ansigtet morgen og aften og tilføre huden en god fugtighedscreme.

Har man mere overskud, er der næsten uendelige muligheder for en grundigere hudplejerutine, for at give huden de absolut bedste vilkår. Ekstra trin i hudplejen kan med fordel bestå af serum, øjencreme og en hyppig pleje med en god ansigtsmaske.

Vær tålmodig

Ligegyldigt hvilke vaner eller remedier man starter på for at få en sund hud, er det vigtigt at give huden tid til at tilpasse sig de nye rutiner. Mange mennesker skrotter en creme, hvis den ikke lever op til forventningerne efter en måned.

Huden har dog brug for omkring 90 dage til at finde sig selv og tilpasse sig nye indtryk. Uanset om man har investeret i en god bodylotion eller en ny øjencreme, bør man give produktet og huden en chance til at samarbejde, inden man skifter strategi.

Hudtyper

Når man taler om hud, er det vigtigt at påpeje, at der findes forskellige hudtyper. Selvom de generelle råd om sund hud er universale, er der visse tiltag navnligt i hudplejerutinen, der bør tilpasses til den unikke hudtype. Nogle af de mest gængse hudtyper er sart-, fedtet-, tør- og uren hud. Enkelte af disse hudtyper kræver ekstra fugt, hvor det hos andre vil få ærgerlige konsekvenser. Man bør derfor sætte sig grundigt ind i, hvilken hudtype man har, så hudplejen kan tilpasses bedst muligt for en sund hud.

Opskriften på en sund hud

Der er desværre ikke én opskrift på smuk og sund hud, der passer til alle. Ens for alle er dog, at en sund livsstil som oftest resulterer i en sund hud med en flot udstråling. Har man en problemfri hud giver det anledning til større selvværd og er bestemt noget, der er værd at investere sin tid og energi i.

Om skribenten

Rikke E. er en af vores faste skribenter på Doc24.

Find mere information her

Skriv en anmeldelse
5/5