Manglende lyst– 4 konkrete strategier til at få den igen

svamp i navlen
Udgivet 23.01.19 reklame

Manglende lyst til hinanden er fuldstændigt normalt. Der er intet galt med dig, tværtimod. Det er faktisk et godt bevis på, at din krop fungerer som den skal, selvom det måske lyder lidt mærkeligt.

Der er nemlig ganske logiske grunde til den manglende lyst, og det ville faktisk være unaturligt at gå igennem et helt liv uden at sexlysten påvirkes, fordi der er så mange faktorer der spiller ind. P-piller, søvnunderskud, stress, udmattelse, depression, angst, bekymringer, sygdomme etc. Alt sammen faktorer, der påvirker lysten i en negativ retning.

Så hvad kan du gøre helt konkret, hvis du lider af manglende lyst?

Som det allerførste vil jeg anbefale, at du sætter dig ned med en blok og en kuglepen, og skriver ned, hvornår du begyndte at mærke ændringerne.

Måske er det kommet snigende over en periode?

Måske er det kommet fra den ene dag til den anden?

Dernæst skal du skrive en liste i punktform om, hvad der har ændret sig i dit liv i den periode, hvor der er sket ændringer i din lyst. Skriv ALT ned, du kan komme i tanke om – også selvom du tænker, at det kan være ubetydeligt.

Brug gerne 60 minutter på at tænke godt efter, mærke godt efter, skrive ned og finde sammenhænge. Du vil med stor garanti få nogle AHA-oplevelser, og pludselig vil du kunne se ”fidusen”. Puzzlespillet vil være lagt, og du vil tænke: ”Nåeeee, det er DERFOR den pokkers lyst er forsvundet!”.

Så snart du har fundet ”synderen”, så begynder du at kunne handle aktivt og tage kontrollen over din lyst tilbage i dine hænder, så det er DIG, der styre den og ikke den, der styre dig!

 

*** 2 *** Er det manglende lyst generelt eller er det “bare” manglende lyst til din partner?

En af de vigtigste brikker I puzzlespillet om at få lysten tilbage er, at finde ud af, om det er din lyst generelt, der er lav eller helt væk, eller om det er lysten til din partner.

Der er nemlig ret stor forskel!

Hvis du har mistet lysten til din partner, men stadig mærker lyst, når du ser en film med en hotti, når du læser ”50 shades of Grey”, eller når du bliver flirtet med, så er det et parforholdsproblem vi har fat i her!

Og hvad gør du så?

Inden du tager en snak med din partner vil jeg anbefale dig, at du er ærlig over for dig selv. 100% ærlig. Du kan ikke ændre det, du ikke vil vedkende dig, som med alle andre problematikker i livet.

Så tænk efter. Gerne over nogle dage. Tænk over spørgsmålet: ”Hvad er det, der gør, at jeg ikke længere har lyst til at være intim med min partner – er der noget i hans eller hendes adfærd, som skubber mig væk?”

Måske savner du nærvær, hvis du har en stresset partner?

Måske er han holdt op med at gå i bad, inden I skal i seng?

Måske har hun taget 20 kilo på?

Måske er vedkomne holdt op med at….

Der kan være mange grunde, og inden du konfronterer dinpartner, er det vigtigt, at du får mærket og tænkt godt efter.

Dernæst finder du ud af, hvad dit ansvar er i, at det er kommet dertil, at du har mistet lysten til vedkomne.

Sådan en problematik kommer sjældent fra den ene dag til den anden – parforholdsproblemer, der ødelægger lysten har ofte været tilstede over en længere periode, og måske har du ikke reageret? Været insisterende? Råbt vagt i gevær? Været ærlig omkring dine behov? Eller noget helt femte.

”Hvad er mit ansvar, og hvad er min partners?”

Og husk, alt kan siges på en pæn og ordentlig måde. Og når du savner din lyst, så gør han med garanti også!

Tag en snak om de ændringer I hver især kan lave og så lav en aftale om, at NU skal der sadles om.

Har du mistet lysten generelt, og er der HELT dødt downunder, så skal vi se på dig, og ikke på dit parforhold eller din partner. Som jeg nævnte tidligere, så kan hormoner som f.eks. p-piller påvirke din lyst gevaldigt, og nogle kvinder oplever at den forsvinder fuldstændig, når de bruger prævention med hormoner.

Får du medicin, er du deprimeret, har du angst eller er der sket andre ændringer inde i dig eller uden for dig, som påvirker din psyke, dit mentale overskud, din fysik – så har du fundet ”synderen” og så kan du lave en action-plan, hvor du trin for trin laver en plan for, hvad du vil ændre for at få din krop tilbage i en tilstand, hvor den har overskud til at sende lyst signaler til dig igen.

I nogle perioder af livet, kan du faktisk ikke gøre noget ved dét, der påvirker dig. Det kan være sygdom i familien, arbejdssituation, du er nybagt mor eller andre livsomstændigheder, og hvad gør du så?

 

*** 3 *** Er du nybagt mor eller har småbørn?

Tillykke med den lille ny og tillykke med, at du er helt normal, og at din manglende lyst er lige som du kan forvente i en ganske sund krop.

Det er jo helt fantastisk at I har kunne skabe et lille ”liv”, og sikke er ansvar og en stor opgave – og hov, så rammer vi faktisk lige nøjagtig ned sagens kerne.

At være nybagte forældre er en stor opgave.

En dejlig, dejlig opgave.

Men en STOR opgave.

Og med store opgaver og stort ansvar, følger der mange bekymringer og tilpasninger.

Nu er det ikke kun længere dig og din partner, og det tager tid at vænne sig til de nye roller, nye vaner, nye dagsrytmer, og jeg kunne fortsætte i en uendelighed – you get the point!

Alt sammen tilpasninger, der kræver utrolige mængder af energi.

Ammer du, producerer du bl.a. et stof, der hedder Oxytocin. Oxytocin er simplificeret sagt bl.a.  med til at styrke relationen imellem dig baby, men har direkte modsatrettet effekt på dine ”sex lyst”-hormoner, og det er samme historie med prolaktin, du også producerer under amning. Det stof, der faktisk udløses efter en orgasme, og som giver dig lyst til at falde i søvn og IKKE til at have sex igen.

Søvnunderskud og udmattelse også en vigtig faktor! Hånden på hjertet, med småfolk i huset, så er stort set alle mødre (og nogle fædre) i kraftigt søvnunderskud i årevis.

Og så er der altså ikke noget at sige til, at det bliver svært at mærke spontan og aktiv lyst.

Den gode nyhed er, at lysten kan kickstartes!

Den skal blot have lidt mere tilløb i en periode, og du skal måske i nogle måneder besluttet dig for, at NU skal I altså have sex, og så gøre dig ekstra umage for at blive tændt, så du ikke forsømmer den del af jeres liv og negligerer din partners lyst.

Måske skal der længere forspil til?

Måske skal I læse erotisk litteratur for hinanden for at få din krop i omdrejninger?

Måske skal I starte med en gang massage, for at få vækkes sanserne?

Måske skal I kysse mere end i plejer (Jo, det virker faktisk på en del kvinders og mænds tænding at kysse længe og inderligt)

Måske skal du flytte fokus fra dig selv (og alle tankerne om din manglende lyst), og give din partner en dejlig erotisk aften, hvor du nusser, forkæler med hænderne, kroppen, munden osv.

Måske skal du og i se en erotisk eller sensuel film sammen og ligge nøgne under dynen imens

Derudover skal du huske på, at sex er mange ting, det er ikke kun samleje, og du kan sagtens give en ”hjælpende hånd” i perioder, hvis du vitterligt ikke orker sex og ikke engang kan komme i omdrejninger, men stadig gerne vil være en del af din partners seksuelle tilfredsstillelse.

Og nogle gange…

Så virker en ”hjælpende hånd” faktisk også ofte på din lyst…

Effekten af, at du kan tænde din partner vækker ofte lysten.

doc24.dk

Artikel godkendt af

Ph.d. Karolinska Institute

Dette indlæg har fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skribenten

Thorbjørn Petersen

Thorbjørn bidrager med viden, og tjekker den faglige kvalitet af alle oplysninger om kroppen, bevægeapparatet og fysiske lidelser i knogler og led. Thorbjørn er uddannet fysioterapeut fra Karolinska Instituttet i Stockholm i Sverige.

Find mere information her