Svamp i lysken – sådan slipper du af med det

svamp i lysken
Udgivet 14.06.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Mange mennesker kan være uheldige at blive ramt af svamp i lysken. Dette gælder både mænd og kvinder, som pludselig kan døje med kløe og hudirritationer, der minder om eksemlignende tilstande. Heldigvis er det forholdsvis let at få bugt med lyskesvamp, hvis blot man kommer i den rette form for behandling og har en opmærksomhed på problemet.

Du kan se denne animerede video om, hvordan svamp opstår og hvordan man kan få det væk igen

Læs med her, og få tips og tricks til, hvad du skal stille op, hvis du får svamp i lysken.

Hvad er lyskesvamp?

Ligeledes som hvis man får svamp andre steder på kroppen, er svamp i lysken en svampeinfektion, der kan opstå af flere forskellige årsager. Svamp i lysken kommer af hudsvampen dermatofytter, også kendt som tinea crusis. Dette er blot en af flere forskellige former for svamp, der kan forekomme på huden af diverse årsager.

Svampetypen tinea crusis som lyskesvamp ses primært på indersiden af lårene, og viser sig som oftest som en rødlig plamage der kløer og irriterer. Dog kan svampen også brede sig om til ballerne eller kønsdelene, hvis ikke den bliver behandlet i tide og sætte sig som eksempelvis svamp på penis eller svamp i navlen.

svamp på penis produkt

Effektivt mod svamp i lysken

Disse to produkter virker godt mod svamp i lysken. Modvirker kløe og irritation med Tea Tree Oil. Brug rabatkoden “abc10f” og få 10% rabat.

10% rabat med "abc10f"
9.3score
Ad

Hvordan ved jeg, om jeg har svamp i lysken?

Som oftest er det bemærkelsesværdigt, hvis du har svamp i lysken, da der for det meste vil vise sig nogle tydelige og klare symptomer. Dog kan symptomerne være forskellige fra person til person, og man kan dermed godt være ramt af lyskesvamp, selvom ikke alle nedenstående symptomer viser sig.

Følgende er de tre mest gængse symptomer, som viser sig, hvis man har lyskesvamp

Rødme på indersiden af lårene

Et typisk tegn på at du er ramt af lyskesvamp, er at huden på indersiden af lårene begynder at rødme. Som ofte vil rødmen sprede sig hurtigt, og kan dække et forholdsvist stort areal. Rødmen kan tilmed sprede sig helt op til kønsorganerne og om til endetarmsåbningen, hvis ikke det hurtigt behandles.

Rødmen kan udseendemæssigt sammenlignes med en eksemtilstand, og er dermed ikke til at tage fejl af.

svamp i lysken

Kløe, irritation og brændende fornemmelser

Et andet symptom på svamp i lysken er, at der kan opstå brændende fornemmelser på det irriterede områder. Hos nogle kan fornemmelserne være meget smertefulde og tilmed være til gene, når man skal på toilettet. Hos andre viser irritationen sig som kløe i større eller mindre grad på det svampeinficerede område.

Sprækker i huden omkring lysken

Det svampeinficerede område i og omkring lysken kan i nogle tilfælde begynde at blive tørt og sprække. Her vil huden ofte begynde at skalle og kan føre til endnu mere kløe eller irritation på det ramte område.

Ubehag ved særligt tøj

Det kan føre til ekstra irritation i lysken, hvis du har bestemte former for tøj på, når du lider af svamp i lysken. Dette kan være tøj som syntetisk undertøj eller meget stramtsiddende tøj, der er irritabelt for den syge hud.

tøj kan forsåge ubehag og lyskesvamp

Hvorfor får man svamp i lysken?

Svamp kan i princippet opstå alle steder på kroppen, hvor nogle områder er mere almindeligt svamperamt end andre. Alle mennesker lever med svamp på kroppen af den ene eller den anden grad. Dette er ganske naturligt, da svampen lever af døde hudceller, som vi alle udskiller hele tiden.

Sørger man for at pleje sin hud og holde den både ren og tør, har svampene svært ved at udvikle og formere sig. Der er dog ikke tale om en såkaldt svampeinfektion i huden, før svampen har fået lov til at formere sig.

Nogle får også svamp i skeden

Når først huden ikke længere holdes ren og tør, har svampene mulighed for at formere sig, og det er i disse tilfælde, at svampeinfektionerne kan opstå. Svampeinfektionerne dannes i hudens yderste lag, som kaldes hornlaget. Når først svampen er begyndt at overtage, danner den tilstrækkeligt mange enzymer, der kan nedbryde hornlaget, således at svampen har rig mulighed for at brede sig.

svamp på penis produkt

Effektivt mod svamp i lysken

Disse to produkter virker godt mod svamp i lysken. Modvirker kløe og irritation med Tea Tree Oil. Brug rabatkoden “abc10f” og få 10% rabat.

10% rabat med "abc10f"
9.3score
Ad

De mest almindelige årsager til lyskesvamp

De mest almindelige årsager til, at vi kan rammes af lyskesvamp er:

  • Fugtige områder, svampen kan vokse
  • Dårlig hygiejne
  • Dårligt eller nedsat immunforsvar
  • Hvis du er i anden form for medicinsk behandling

En af de mest almindelige årsager til svamp i lysken er, hvis der ikke er tørt i området omkring lysken, men fugtigt og varmt. Svampeinfektioner lever generelt bedst i sådanne typer klima, og det er derfor også i områder på kroppen, hvor der både er varmt og fugtigt, at svampeudbrud som oftest opstår. Dette gælder eksempelvis et område som lysken. I et område som lysken har svampen rig mulighed for hurtigt at formere sig, og kan derfor sprede sig til større områder på ganske kort tid.

En anden faktor, der kan føre til svamp i lysken, er dårlig hygiejne. Hvis man ikke tager bad når man har dyrket motion, eller generelt glemmer at vaske sig i området omkring lysken og skridtet, kan dette føre til svampeinfektion. Dette skyldes, at svampen trives godt i miljøer med både fugt og bakterier. Du undgår dermed et område med mange bakterier, hvis du sørger for at tage bad forholdsvis ofte og holder hygiejnen i skak.

Endnu en faktor, der kan føre til svamp i lysken, er et svækket eller dårligt immunforsvar. Her har dit immunforsvar altså sværere ved at bekæmpe en eventuel svampeinfektion, der dermed har frit spil til at bredde sig. Ligeledes er det gældende hvis du i forvejen er på en penicillin- eller antibiotikabehandling. Disse påvirker de naturlige mikroorganismer, der findes på huden, som hæmmes og giver svampen god mulighed for at gro og sprede sig.

Hvem er i risikozonen for lyskesvamp?

Alle mennesker kan risikere at blive ramt af svamp i lysken – både mænd og kvinder i alle aldre. Dog er der nogle, der har højere risiko for at blive ramt, end andre.

Folk som dyrker meget motion, er oftere ramt af lyskesvamp, end folk der ikke dyrker meget motion. Dette skyldes, at man ved motion sveder mere, som dermed fører til varme og fugt i lysken, der lettere får svampen til at leve.

Sportsfolk - risiko for lyskesvamp

Generelt er sved med til at gøre risikoen for lyskesvamp større. Derfor er det ikke kun folk som dyrker motion, men også folk som er kraftigt overvægtige og sveder meget, som er ekstra udsat for lidelsen.

Lider man af sygdommen af atopisk eksem, er man også mere udsat for at blive ramt af sygdommen. Dette skyldes, at den atopiske eksem nedbryder de barrierer i huden, som ellers er med til at beskytte mod virus og bakterier. Dermed har svamp i lysken frit spil til at sprede sig, hvis man lider af denne type eksem.

Sådan stilles diagnosen

Det er som regel ikke svært at genkende lyskesvamp. Lyskesvamp kan til forveksling ligne eksemudslet eller psoriasis, men er dog til at genkende. Dette skyldes, at lyskesvamp har en skællende randzone. Dette vil sige, at der i kanten af udslettet ses, at det irriterede områder skaller.

Er man dog i tvivl, og er din læge ligeledes i tvivl om diagnosen, kan der laves en skrabeprøve til en svampeundersøgelse. Dog kan man først få svar på disse prøver efter et par uger.

Behandling af lyskesvamp

Lyskesvamp er som regel forholdsvis let at få bugt med. Til behandling af lyskesvamp bruges et svampedræbende middel i form af en creme. I 80% af alle tilfælde vil denne creme efter blot en uge have virkning på svampeinfektionen, og efter to uger have behandlet til fulde, således at svampen er forsvundet.

kløende lyske

I tilfælde hvor det ikke hjælper med svampedræbende cremer, kan man i stedet få en tabletbehandling. Dog kan der være en del bivirkninger, ved tabletbehandlingen, som også kan være forstyrrende, hvis man i forvejen er i anden form for behandling.

Alternativ form for behandling af lyskesvamp

Hvis ikke den svampedræbende creme virker, og du vil undgå tabletbehandling, findes der også flere alternative behandlinger mod lyskesvamp.

Her er blandt andet tale om flere forskellige naturlige cremer og olier. Nogle olier har antiseptiske og antibakterielle egenskaber, der kan gå ind og behandle lyskesvampen lige så hurtige, som den svampedræbende creme, du ellers ville blive forslået hos lægen.

Cremerne og olierne er generelt gode ved behandling af kløe og irritation af huden.

Sådan undgår du svamp i lysken

Måske har du før døjet med svamp i lysken, og vil gerne undgå, at udbruddet kommer tilbage. Eller måske søger du generelt nogle gode råd til, hvordan du undgår, at lyskesvamp rammer dig. Der er heldigvis en del ting du selv kan gøre, for så vidt muligt at undgå, at svamp i lysken rammer dig.

  • Sørg for at opretholde den gode hygiejne. Tag så vidt muligt at bad dagligt, og sørg for at blive helt ren i området omkring lysken, så ikke der er bakterier og svedrester i området.
  • Bad altid efter træning. Har du svedt en masse efter en løbetur eller en omgang i fitnesscenteret, bør du tage et bad hurtigst muligt derefter. På den måde får du vasket svedresterne væk fra kroppen med det samme.

Bad mod lyskesvamp

  • Benyt en antiseptisk sæbe når du bader og vasker dig. Disse er bakteriedræbende, og mindsker derfor din chance for svamp i lysken.
  • Skift tøj og undertøj dagligt. Sørg for at skifte dit undertøj så ofte som muligt. Som minimum et nyt sæt undertøj dagligt. Har du svedt meget i løbet af dagen, kan det være en god idé at skifte undertøj flere gange om dagen.
  • Undgå stramtsiddende tøj omkring lysken. Det stramme tøj bibeholder fugten og varmen omkring din lyske, således at svampen har lettere ved at leve. Med stramt tøj har huden svært ved at ånde, og du bør derfor så vidt muligt undgå stramtsiddende bukser, stramt undertøj eller stramt tøj, når du træner.

Smittefare ved lyskesvamp

Selvom lysken ikke er et smitsomt område, kan svamp i lysken dog smitte fra person til person. Blandt andet derfor er det vigtig, at du opretholder en god hygiejne, vasker dig i lysken og sørger for at vaske dine hænder grundigt, hvis du har været i kontakt med området.

En af de hyppigste smitteårsager er brug af samme håndklæder. Sørg derfor for ikke at dele håndklæde med nogen, hvis du er ramt af lyskesvamp.

Ligeledes kan svamp i lysken smitte gennem direkte kontakt mellem hud. Dette kan blandt andet ske under samleje. Har du svamp i lysken, eller blot symptomer, der kan minde om, bør du hurtigst muligt opsøge din læge og komme i behandling. På den måde kommer du selv af med lidelsen og undgår samtidig at smitte andre med sygdommen.

Ingen grund til bekymring

Lyskesvamp er en ganske almindelig og udbredt form for svamp. Den består af svampeformen dermatofytter, som er en af de mest almindeligt udbredte svampe i huden, sammen med candida og pityriasis versicolor, der angriber andre steder på kroppen. Har man erhvervet sig svamp i lysken kan det som oftest behandles let og hurtigt, og er derfor ikke en sygdom, man bør være bekymret for. Den minder meget om de to andre svampe i tinea-familien, fodsvamp og hovedbundssvamp, der heller ikke er farlige.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5