Tegn på at du lider af tankemylder

Udgivet 01.08.2021 | Senest redigeret 01.09.2021 | Artiklen indeholder ads

Tankemylder er en frustrerende og invaliderende tilstand, der føles som en lang række af ukontrollerbare tanker. Det overtager dit sind, og gør det svært at træffe fornuftige beslutninger. De fleste har prøvet at det sådan fra tid til anden, især i perioder, hvor man bliver slået ud af kurs. Det kan f.eks. være ved en traumatisk hændelse, dødsfald, kærestesorger eller lignende. Men for nogle bliver det en integreret del af deres liv, og kommer til at styre deres handlinger og følelser. Derfor bør man søge professionel hjælp, hvis man i en længere periode oplever tankemylder.

Tankemylder kan udvikle sig til alvorlige psykiske lidelser

Man modtager konstant en masse usammenhængende tankeimpulser. Det drejer sig især om angstfyldte og negative tanker. Der er ikke rationale bag tankerne, og tilstanden kan i værste tilfælde udvikle sig til depression, angst eller andre psykiske lidelser. Der er nogle tegn på, at man lider af tankemylder. Det kan være, at man hele tiden modtager tanker, der går fra øst til vest, og ikke er sammenhængende. Det kan også være, at man genspiller situationer igen og igen, for at tænke sig til et andet resultat. Man kan fortryde noget, som man gjorde. Ligeledes kan det være forestillinger om fremtiden og udfald på situationer, som ikke har fundet sted. Fælles for disse tanker er, at de kører i ring, og at man aldrig oplever indre ro eller stilhed. Man er altid på overarbejde og i beredskab, hvilket f.eks. gør det svært at sove.

Man kan være negativ, angst og have svært ved at træffe beslutninger

Når man lider af tankemylder, vil størstedelen af tankerne have en negativ karakter. Man tænker nedladende om sig selv og andre, og er negativt stemt over for ting, der venter forude. Man taler grimt om sig selv, er usikker og har lavt selvværd. Det er svært at glæde sig til begivenheder i fremtiden. Man kan være decideret plaget af angsttanker, og være bange for, at det værste vil ske. Man kan være bange for at køre galt i bilen, at der sker noget med ens børn eller at man får en livstruende sygdom. Det påvirker i høj grad livskvaliteten. Desuden har man svært ved at træffe beslutninger, da tankerne kører rundt, og man mister grebet om sig selv. Tankemylder kan også føre til store humørsvingninger, da humøret skifter, når tankerne springer rundt. Det ene øjeblik er man energifyldt og i godt humør, mens man i det næste er nedtrykt og sortseende.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed.

Find mere information her

Skriv en anmeldelse
5/5