Forstørret prostata

Mange mænd vil opleve at få forstørret prostata (forstørring af blærehalskirtlen eller latin Benign Prostatahyperplasi), når de bliver ældre. Det er ikke farligt, men ubehageligt og irriterende. Der findes forskellige former for behandling. De mest almindelige er operation eller medicinsk behandling.

Prostata er en kirtel på størrelse med en kastanje. Den sidder under blæren og hele vejen rundt om urinrøret hos mænd. Den producerer sædvæske, der ved udløsning blander sig med sæd fra testiklerne. Hos nogle mænd begynder prostata at vokse. Det er det, man kalder forstørret prostata. Lidelsen skyldes, at testosteron i mænds kroppe påvirker prostataen, så den vokser.

Risikoen for forstørret prostata stiger med alderen

Allerede fra en mand er 40 år, kan niveauet af testosteron i hans krop begynde at påvirke hans prostata, så den vokser.

For de fleste er det helt ufarligt, men nogle får irriterende symptomer, som at de ofte skal tisse, eller at de har svært ved at tømme blæren helt. 25 % af alle mænd mellem 50 og 60 år har forstørret prostata, mens det er hele 50 % af alle mænd over 60 år.

Symptomer du skal holde øje med

Der er en række forskellige tegn på, at du kan have forstørret prostata:

• At din urinstråle bliver mindre kraftig.
• Besvær med at tisse, selvom du kan mærke, at du skal tisse.
• Fornemmelsen af, at du ikke kan tømme blæren helt, når du tisser.
• At du ofte skal på toilettet – både om natten og om dagen.
• At du pludselig bliver meget trængende. For nogle kan det være så voldsomt, at de tisser i bukserne.
• At der drypper urin fra penis, når du har tisset.

Derudover kan forstørret prostata også give smerter og svie, når du tisser.

Nogle oplever flere af symptomerne, andre bare et enkelt. Derudover kan de ovenstående symptomer også være et tegn på andre sygdomme. Det er derfor vigtigt, at du bliver undersøgt af din læge, så du kan finde ud af, om du lider af problemet eller en anden lidelse.

Komplikationer i forbindelse med forstørret prostata

Nogle får komplikationer i forbindelse med, at de har forstørret prostata. Det kan for eksempel være:

• At du slet ikke kan tisse. Det er som regel meget smertefuldt. Det er vigtigt, at du tager til lægen hurtigt, da du ellers kan få skader på nyrerne.
• At du ikke får tømt blæren ordentligt, når du tisser. Det gør, at der hober sig mere og mere urin op i blæren.
• At du oftere får blærebetændelse. De typiske symptomer er, at du ofte eller hele tiden føler, at du skal på toilettet, og at det kan svie ved vandladning. Hvis du får blærebetændelse, kan det kureres med antibiotika.
• At du udvikler sten i blæren. Symptomerne på det er, at du oftere skal tisse, at du får blærebetændelse, og at du har blod i urinen. Har du blæresten, skal den fjernes ved en operation gennem urinrøret.

Problemer med potensen

Hvis du lider af forstørret prostata, vil din risiko for at opleve impotens være fire gange højere end hos mænd, der har en normal prostata. Problemer med potensen kan både være, at du har problemer med ejakulation, at opretholde en erektion eller at du bliver impotent.

Det er et stort tabu for mange mænd, at de har problemer med potensen eller med at lade vandet. Derfor lader mange mænd stå til i alt for lang tid. Det vurderes, at op mod 70 % af alle dem, der har forstørret prostata, ikke går til lægen.

Video: 9 naturlige måder at helbrede på

Forløbet hos lægen

Du kan som regel få stillet diagnosen om forstørret prostata hos din praktiserende læge. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt for lægen at sende dig videre til en urolog, en speciallæge i urinvejene. Når du kommer hos lægen, starter du med at udfylde et symptomskema. Det giver lægen en ide om de forskellige symptomer, som du har, og hvor meget du er generet af dem.

I mange tilfælde vil du få et skema med hjem, som du skal udfylde over de næste dage. Der skal du skrive, hvor meget væske du drikker, og hvor ofte du går på toilettet. Det giver lægen et godt indblik i, om du tisser oftere, end du bør.

• Læs også: 8 råd mod vandladningsbesvær

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt for lægen at mærke på din prostata. Det gør lægen ved at stikke en finger op i endetarmen og mærke på prostata den vej fra. På den måde kan lægen mærke, om blærehalskirtlen er forstørret eller ej.

Lægen skal også bruge en urinprøve og en blodprøve til at undersøge nyrefunktionen.

Blodprøve skal teste for kræft

Når du har forstørret blærehalskirtel, vil lægen også tage en blodprøve for at teste, om du har prostatakræft. Der er mange, der har forstørret prostata, uden at de lider af prostatakræft. Ved blodprøven bliver der testet for, hvor meget PSA, Prostata Specifikt Antigen, du har i blodet. Har du høje mængder, kan det være et tegn på, at du har kraft. Besøg cancer.dk/prostatakraeft for mere info.

Sådan foregår undersøgelsen hos speciallægen

I de fleste tilfælde er det nok, at du går til din praktiserende læge for at finde ud af, om du har forstørret prostata. I nogle tilfælde vil din praktiserende læge som nævnt sende dig videre til en speciallæge i urinvejene, en urolog.

Urologen vil undersøge, hvordan du tisser, det, der også kaldes vandladningsfunktionen. For eksempel skal det testes, hvad hastigheden på strålen er, når du tisser. Det gør lægen ved, at du skal tisse igennem en tragt.

Hvis du har problemer med at tømme blæren helt, laver urologen en ultralydsscanning af den. Det er med til at give et indblik i, hvor meget væske der er i den. Disse to undersøgelser er de mest normale. I nogle tilfælde vil der være andre former for undersøgelser.

Behandling af forstørret prostata

Der findes i dag en række forskellige måder at behandle forstørret prostata på. Hvilken behandling du skal i, kommer helt an på, hvor hårdt du er ramt, og hvad din læge anbefaler. Som regel vælger du altid selv behandlingsformen i samarbejde med din læge.

Typisk vil man kun behandle forstørret prostata, hvis du er generet af, at du ofte skal på toilettet, eller at du ikke kan tømme din blære ordentligt. Hvis du har komplikationer i forbindelse med forstørret prostata, primært hvis du har problemer med nyrerne på grund af det, vil du altid blive behandlet – også selvom du ikke er generet af det i forhold til vandladning.

Vent og se, om det kræver behandling

Hvis du ikke er særlig generet af din forstørrede prostata, og du ikke har problemer med nyrerne, kan du se tiden an. Det er noget, som du skal gøre i samarbejde med din læge. Man kalder det også for ”overvåget afventen”.

Det betyder, at din læge har fortalt dig, hvad du skal være opmærksom på, og hvad der kan være tegn på forværringer af din forstørrede prostata. Oplever du forværring eller komplikationer, skal du med det samme kontakte din læge.

Hvis der ikke er forværringer eller komplikationer, vil du gå til regelmæssige tjek hos lægen. På den måde er du sikker på, at det ikke bliver værre, uden at du lægger mærke til det.

Naturlægemidler mod forstørret prostata

Der er lavet en del forskning på naturlægemidler, der indeholder ekstrakt fra savpalmen. Undersøgelserne viser, at ekstraktet kan have en moderat effekt på problemer i forbindelse med vandladning, hvis du tager 320 mg om dagen.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at der er nok undersøgelser om savpalmeekstrakt til at sige, at den har en effekt i forhold til vandladningsbesvær. Det er derfor vigtigt, at du skelner mellem naturlægemidler med savpalmeekstrakt og dem uden.

Hvis du venter og ser, hvordan det går med din forstørrede prostata, kan du tage naturlægemidler med savpalmeekstrakt for at formindske den. Tager du medicin, bør du tale med din læge, inden du tager naturlægemidler.

Video: Sådan behandler du naturligt

Medicin mod forstørret prostata

Der findes to typer medicin, der kan hjælpe dig, hvis du har forstørret prostata. Du skal som regel tage dem begge to for at få den bedste effekt. Det er alfablokkere, der får de små muskelceller i prostata til at slappe af, og 5-alfa-reduktase-hæmmere, der hæmmer prostata i at vokse.

Det tager noget tid, før medicinen virker. Ofte kan det tage helt op til seks måneder, før din prostata er tilbage til normal størrelse. Det vil dog være muligt i løbet af bare to til fire uger at finde ud af, om medicinen virker.

Medicinen holder kun tilstanden nede. Hvis du holder op med at tage pillerne, vil din prostata blive forstørret igen, så du står med de samme problemer i forhold til vandladning og andre gener.

Bivirkninger af at tage alfablokkere

Når du tager alfablokkere, vil der samle sig mere blod i dine ben, end der gør normalt. Det skyldes, at blodtilførslen til benene også er styret af alfa-receptorer, som er dem, alfablokkerne går ind og påvirker.

Når du tager alfablokkere, kan du opleve, at du bliver svimmel, når du rejser dig. Det er derfor en god ide, at du vænner dig til at rejse dig op stille og roligt. Det er både, når du skal ud af sengen og op af sofaen.

Derudover kan der være mindre bivirkninger som tørhed i munden, hovedpine, kvalme, smerter i maven og diarré. Hvis du er meget generet af bivirkningerne, bør du kontakte din læge, så I kan finde frem til den løsning.

Bivirkninger af tage 5-alfa-reduktase-hæmmere

En lille andel, under 10 %, der tager 5-alfa-reduktase-hæmmere mod forstørret prostata, oplever, at deres brystvæv begynder at vokse. Derudover kan de få bivirkninger som mindre lyst til sex, sværere ved at ejakulere og impotens.

Det er nogle ubehagelige og alvorlige bivirkninger at få som mand, og det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge. Hvis du får de ovennævnte bivirkninger af medicinen, vil I være nødt til at finde frem til en anden form for behandling, så du kan få et normalt sexliv igen.

• Læs om overaktiv blære

En anden ”bivirkning” ved 5-alfa-reduktase-hæmmere er, at medicinen nedsætter risikoen for prostatakræft betydeligt. Andelen af PSA, Prostata Specifikt Antigen, i blodet bliver halveret, når du tager medicinen, og din risiko for prostatakræft falder med 25 %.

Behandling  med operation

I nogle tilfælde er det nødvendigt for dig, at du bliver opereret, så du kan få fjernet en del af den forstørrede prostata. Operation er en langt mere effektiv måde til at slippe af med din forstørrede prostata på. Du vil opleve en lindring af dine symptomer umiddelbart efter operationen.

Der findes forskellige former for operationer. Det er forskelligt fra patient til patient, hvilken operation lægen vil vælge.

TUR-P operation

TUR-P var tidligere den mest almindelige, men bliver i dag brugt i mindre grad til fordel for de to former for operationer, der nævnes nedenfor. En TUR-P operation er en kikkertoperation, hvor der bliver ført en kikkert op gennem urinrøret, så lægen kan skrælle en del af prostatavævet væk.

Ved en TUR-P operation skal du typisk være indlagt i et par dage, hvor du har et kateter i blæren, indtil blødningen i urinrøret er stoppet. Læs mere om operationen her.

Laser-vaporisation er skånsom og effektiv

Laser-vaporisation er en langt mere skånsom form for operation mod forstørret prostata og er derfor i dag mere populær end TUR-P. Ved operationen får du også ført en kikkert op gennem urinrøret, men i stedet for at skære prostatavævet væk, bruger lægen en laser til at få det til at fordampe. Læs mere om det her.

Denne operation giver langt mindre blødning end TUR-P, hvilket betyder, at du kan få fjernet kateteret efter bare et par timer. Du er dermed kun indlagt den dag, hvor du får foretaget operationen.

Hurtig operation med elektrovaporisation

En anden populær og langt mere skånsom måde end TUR-P er elektrovaporistaion. Der bliver ført en elektrode op gennem urinrøret. Elektroden bliver opvarmet, så en del af prostatavævet fordamper.

I forhold til laser-vaporisation kan det bløde mere, fordi der bliver fjernet mere væv. Der er dog stadig en langt mindre grad af blødning end ved en TUR-P operation. Læs mere om det her.

Langtidsholdbart resultat med en operation

Når du bliver opereret mod forstørret prostata, vil effekten holde i lang tid efter. Fordi din prostata ikke bliver fjernet helt, kan du dog komme ud for, at den begynder at vokse igen.

Hvis man ser på de opererede mænd 10 år efter, at de har fået operationen, vil 20 ud af 100 have fået en ny operation mod forstørret prostata. De resterende 80 har 10 år efter ikke haft brug for en ny operation.

Komplikationer efter operation

En operation er som nævnt en langt mere effektiv behandling af forstørret prostata, end medicin er. Det er dog også en behandlingsform, hvor du kan komme ud for flere former for komplikationer efterfølgende.

En meget hyppig bivirkning, der rammer 75 % af dem, der får operationen, er, at de får bagudrettet sædafgang. Det betyder, at sæden bliver skudt bagud op i blæren, frem for ud af urinrøret. Det kommer dog ikke til at have helbredsmæssige konsekvenser, da du tisser sæden ud efterfølgende.

1 % af dem, der bliver opereret vil efterfølgende få problemer med at holde på vandet, fordi lukkemusklen på urinrøret er blevet beskadiget ved operationen. 10 % af dem, der får operationen, får en forsnævring af urinrøret på grund af arvæv. Der skal en ny operation til for at fjerne arvævet.

Problemer med potensen efter behandling

Mindre end 10 % af de mænd, der bliver opererede for forstørret prostata, får problemer med potensen efterfølgende. Det kan være impotens eller problemer med at opretholde en erektion. Hvis du får problemer, bør du altid tale med din læge om det.

Som nævnt ovenfor kan det også give problemer med potensen, hvis du tager medicin. Det sker også for under 10 %. Det kan være impotens eller manglende lyst til sex.

Andre former for behandling

Udover medicin og operation findes der i dag også en række andre former for behandling af forstørret prostata. Det er ikke alle steder, hvor du kan få de forskellige former for behandling, men de fleste af dem er i dag meget almindelige:

• Termoterapi, hvor vævet i prostata bliver opvarmet med laserlys, mikrobølger eller radiostråler, så det dermed dør. Behandlingen kræver, at du skal gå med kateter i en til to uger, altså i meget længere tid end ved en almindelig operation.
• Laser-resektion, hvor en del af prostata skæres væk med laserlys.
• Stents, der sættes op i urinrøret for at skabe bedre passage. De skal udskiftes med jævne mellemrum og bruges derfor oftest til folk, der ikke kan tåle at blive opereret og til folk, der har meget svært ved at lade vandet.