rejsediarre eller feriemave

Rejsediarré – Sådan kommer du det til livs

Rejsediarré – Sådan kommer du det til livs

Pludselig diarre (dårlig mave) er ikke en sygdom, men et symptom på, hvad der ofte vil være en form for infektion forsaget af bakterier eller virus, bl.a. er Roskildesyge en infektionsvirus. Diarre er karakteriseret ved hyppig afføring, hvilket betyder minimum 3 gange om dagen, og ved at afføringen vil være tynd, og i sammenhæng med de ændrede toiletvaner, vil man også opleve mindst et af disse rejsediarre symptomer:

  • Feber
  • Blod i afføring
  • Mavesmerter
  • Kvalme og opkast.
  • Appetitløshed

Bestil Rejsediarré Medicin

Diarre (også kendt som feriemave, rejsemave eller turistmave) er som sagt ikke en sygdom, men kan dog uden den rette behandling være meget alvorligt, og i værste tilfælde livsfarlig. Langt de fleste danskere oplever disse symptomer, når de får dårlig mave på ferien i udlandet. Hyppig væskefyldt afføring fører nemlig til et stort tab af mineraler og væske, som særligt i fattigere verdensdele kan være dødeligt.
[toc] Dog vil rejsediarre, som man får på ferier gå over af sig selv i 95 procent af tilfældene, og man behøver derfor ikke er blive nervøs, ved mindre man oplever kraftige symptomer, såsom blod i afføringen, hård feber eller oplever flere af de overstående symptomer på samme tid.

Diarre vil typisk gå over af sig selv, efter 3-4 dage. Man kan dog være uheldig og få det, der kaldes kronisk diarre, som varer over 2 uger. Efter en uges diarre skal man altid søge lægehjælp.

Når børn får rejsediarre

Hvis man har spædbørn eller mindre børn, der får diarre, bør man søge lægehjælp, det samme gælder hvis gamle mennesker får det. Man skal være opmærksom på, at mindre børn (under 12 år) ikke må tage medicin.

Hvordan får man feriemave?

Langt den mest hyppige årsag til rejsediarre, som også bliver benævnt feriemave, skal findes i forurenet vand. Altså ved f.eks. at man drikker vand fra hanen, bruger vandet til at vaske sin mad, eller bruger det til at lave isterninger med.

Ligeledes er det for mange madforgiftning, der er årsagen, til at man bliver syg, og man skal derfor være meget opmærksom på, hvor man spiser, og hvordan maden er blevet opbevaret, renset og om grønsagerne er blevet kogt helt igennem, om kødet stadig er rødt, eller om dele af maden generelt ikke er blevet varmet godt nok.

Amerikaneren Howard Donner diskutterer i denne video, hvorfor det helt præcis er, at du får dårlig mave, når du spiser mad eller drikke vand og andet lignende på din ferie:

Jo længere sydpå man kommer, jo større er sandsynligheden for, at man rammes af rejsesyge, mens de bedste forhold er i Centraleuropa, USA og Australien.

Dette skyldes, at de hygiejniske forhold generelt er faldene, jo længere syd på man kommer, og ved rejser i Afrika, Asien og Mellem- og Sydamerika har man den største risiko for at opleve rejsediarre, hvor risikoen ligger mellem 20-50 %.

Dog er det ikke kun landet, man rejser til, der har betydning for, hvor stor en risiko man udsættes for, men også de forhold man f.eks. bor i, altså vil risikoen værre større, jo mere primitivt man rejser eller bor. Risikoen forøges dog mange gange, hvis man på samme tid ikke opretholder en høj personlig hygiejne, og man skal altid være opmærksom på at få vasket hænder.

Hvordan forebygger man rejsediarre?

Vi har talt med direktøren fra Rejsepriser.dk, som sælger hjælper tusindevis af danskere hver måned med at finde de absolut billigste flybilletter og pakkerejser hos de forskellige flyselskaber.

“Vi får mange opkald og e-mails hver måned fra vores kunder om hvordan de skal takle dårlig mave på ferien. Der er mange råd at hente, når du er ramt, men jeg vil gerne komme med mine bud på, hvad du kan gøre for at forebygge diarren”:

  • Vær opmærksom på, hvilke restauranter du spiser på, og om hygiejnen på disse er god.
  • Drik aldrig postevand, men drik kun af uåbnede flasker.
  • Hvis du bestiller noget at drikke, kan du bestille nogle kendte mærker, såsom Coca cola, eller sørge for, at bestille noget, der har været kogt, såsom, kaffe og the.
  • Vær ekstra opmærksom på din hygiejne, og vask grundigt fingre, særligt hvis du har været på toilet.
  • Brug ikke postevand til at vaske noget du vil spise.
  • Vask frugt og grønt i købt vand, og skræl evt. frugterne, før du spiser dem.
  • Spis/drik ikke mad/drikkelse, der ikke er pasteuriseret
  • Vær opmærksom på, om den mad du får har fået nok varme, og vær særligt opmærksom på kolde saucer, råt kød og rå fisk.

Guide til at komme af med rejsemave

Det vigtigste råd til at kurere diarre er at drikke rigeligt med rent og købt vand, da man kommer i væskemangel ved diarre. Vandet kan med stor fordel blandes med henholdsvis sukker, salt og appelsinsaft.

Bestil Rejsediarré Medicin

Man kan købe sådanne færdige blandinger på apoteket, eller lave sin egen ved at blande en liter købt eller forkogt vand, med 1 teskefuld salt, 3 spiseskefulde sukker og friskpresset saft fra en appelsin.

Sukkeret hjælper kroppen til at binde vandet og saltet. Appelsinsaft og bananer indeholder kaliumklorid, som er et salt kroppen mister meget af ved diarre, derfor bruges appelsinsaften i blandingen.

Rejsediarre antibiotika og medicin

Ved mild diarre frarådes man til at behandle med medicin, men dog kan det være en løsning, hvis man skal noget, hvor generingerne fra diarren kan blive uoverkommelige, f.eks. hvis man skal på en dags safari, eller rejse med fly, tog, bus osv.

Undgå ferimaveHer har man to muligheder; man kan tage tabletter, der dog ikke må tages af børn under 12 år, eller benytte sig af antibiotika.

Loperamid, Imodium, Imolop er de mest udbredte typer af medicin mod diarre, og de indeholder allesammen det samme aktive stof.

Stoffet hedder hydrochloride, og det påvirker kroppen, således at man får en fastere afføring, samt at man ikke skal på toilettet nært så ofte.

Loperamid er det billigste af de 3 produkter, det er på tabelet-form og bruges ved, at man første gang tager 2 tabeletter, dernæst venter man minimum en time, hvorefter man tager 1 tabelet, hver gang man har haft tynd afføring, man må dog højst tage 4 tabeletter på et døgn.

1 tabelet svarer til 2 mg af det aktive stof. Medicinen kan være med til at forkorte perioden, man er syg i med minimum en dag, og forebygge at diarren udvikler sig. Som ved andre typer af medicin er der dog mulige bivirkninger, som 1-10% får.

Almindelige bivirkningerne er:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Forstoppelse

Hvis man tager anden medicin, bør man først snakke med sin læge, før man gør brug af medicinen, det samme gælder, hvis man er laktoseintolerant.

Antibiotika bør ikke bruges ved mild diarre. Antibiotika er receptpligtigt, og derfor skal man være opmærksom på, at man først skal snakke med sin læge, og det derfor kan være svært at skaffe i udlandet. Eksempler på antibiotika mod diarre er makrolid og fluorkinolon.

Her kan man få forskellige typer af disse, såsom azithromycin eller ciprofloxacin. Man bør snakke med sin læge om hvordan medicinen doseres, og hvilke bivirkninger den kan have, samt forsikre sig om, at man ikke har en diagnose eller lignende, der gør, at man ikke må tage denne type af antibiotika.

rejsediarre eller feriemave

Thorbjørn Petersen

Dok24.dk

Om skribenten

Thorbjørn Petersen

Thorbjørn er uddannet fysioterapeut, men har i de seneste år fokuseret mere på sind og krop. Thorbjørn elsker at hjælpe vores mange læsere med at få besvaret nogle af deres spørgsmål via brevkassen.