Køresyge – Find alt viden om transportsyge her

Vil du gerne vide mere om, hvorfor du bliver syg under transport, og hvad du kan gøre ved det, kan du læse alt om det herunder. Vi kommer ind på de forskellige former for transportsyge, og hvorfor de opstår.

koeresyge guide
Udgivet 05.07.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Køresyge, søsyge og luftsyge er alle former for syge, der kan samles under begrebet transportsyge. Mange har gået gennem den ubehagelige oplevelse af kvalme og hovedpine, der langsomt er blevet forværret på bagsædet i bilen.

Køresyge opstår for mange kun under dårlige køreforhold, såsom ujævne grusveje, køreture med mange skarpe sving og rundkørsler og også i meget trafikeret kørsel, hvor bilen hele tiden skifter mellem at køre og bremse. De første symptomer, der viser sig ved køresyge, er pludselig træthed, som også kan komme til udtryk som sløvhed.

Man begynder at gabe, og en voksende utilpashed opstår. Dernæst vil flere opleve hovedpine, der går over til at blive kvalme, og man begynder at svede. Hvis ikke køresygen går over, vil mange få så kraftig en kvalme, at de per refleks vil kaste op, hvorefter kvalmen kan gå væk i noget tid, men ofte vil komme igen, hvis man fortsætter med sin rejse. Hvis man er kraftigt ramt, kan man stadig mærke køresygen noget tid efter, at man er steget ud af køretøjet.

Scopoderm

Transportsyge og køresyge

Bestil køresyge eller transportsyge piller og medicin direkte hos Treated. Det kræver ikke tid hos lægen, og du kan få leveret direkte med posten.

Bestil her
Ad

Hvad er luftsyge?

Luftsyge er en form for transportsyge, der opstår, når man rejser med fly. Om man på sin rejse oplever denne form for transportsyge, er meget afhængigt af vind og vejr, da graden af turbolens, flyet udsættes for, vil have stor indvirkning på passagernes oplevelse i flyet.

luftsyge billede
I gamle dage havde man ikke mange midler mod luftsyge, hvorfor en flyvetur for den ramte var forfærdelig. Sådan er situationen ikke i dag.

De typiske dele af flyveturen, hvor man vil være særligt udsat for luftsyge, er når flyet letter og lander, hvorefter mange ikke vil mærke problemer, når flyet først er oppe i luften.

Det hævende eller faldende tryk i flyet under takeoff og landing vil forsage, at man vil opleve en trykken for øret, dette kan gøre en mere følsom over for luftsyge, men er ikke et symptom ved luftsyge.

Nogle personer lider af flyskræk, hvilket kan gøre dem mere udsatte for at blive luftsyge. Det skal dog siges, at den ubehagelige fornemmelse, mange forbinder med at flyve, nødvendigvis ikke er luftsyge, men blot er symptomer for den angst, de føler ved at rejse med fly.

Hvorfor bliver man køresyg?

Der bliver stadig forsket i, hvorfor man oplever transportsyge, og man kan endnu ikke komme med en videnskabelig forklaring på, hvorfor nogle mennesker lider mere af dette end andre.

Forskningen er dog kommet så langt, at man ved, at de forskellige former for transportsyge, altså søsyge, køresyge og luftsyge, har det tilfælles, at de opstår pga. forstyrrende og mismatchende signaler fra sanserne og ligevægtsorganet. Ligevægtsorganet, også kaldet balanceorganet, er en del af det indre øres opbygning.

Organet består af buegange og tre væskefyldte knogleringe, der er forbundet til nogle sansetråde, der sender signaler til hjernen alt efter, hvordan væsken i knogleringene bevæger sig.

Video: TV2 indslag, køresyge kan trænes væk

Signalerne, sansetrådene sender, bliver sendt via balancenerven op til hjernen, og hjernen får på den måde besked om, hvordan hovedet bevæger sig i rummet, og hvordan det er placeret i rummet.

Når man sidder i en bil og kigger ud af vinduet, vil hjernen kunne blive forstyrret, da synsansen fortæller hjernen, at man bevæger sig, da man kan se, at træerne suser forbi vinduet, og på samme tid, får man et signal fra sit ligevægtsorgan om, at man sidder stille. Denne kombination skaber forstyrrelser i hjernen, og man får det skidt.

Ved luftsyge gør det samme sig gældende, da man som passager ved, at flyet bevæger sig, og særligt ved opstart og landing kan man mærke dette på kroppen, på samme tid med, at hjernen får signaler om, at man sidder stille på en stol.

Da det er en overrumpling af forskellige modsigende sanseindtryk, der skaber transportsygen, kan overstimulering af andre sanseindtryk, som høre- og lugtesansen, også skabe eller forværre sygen. Et eksempel er lugten af mad i en bil, hvilket kan forværre eller fremkalde køresyge hos mange.

Det samme kan gælde for lyden af høj musik og larm. Musik kan dog også virke distraherende, og derved fjerne fokus fra de forstyrrelser, hjernen gennemgår. Da køresyge er et resultat af for mange sanseindtryk, bør man derfor også passe på med, hvad man laver, mens man kører i bil.

Jeg er flad, hvad kan jeg gøre?

Vil du ikke investere den smule mængde i at komme over dit transportsyge, så findes der alligevel et par råd. Det bedste råd er, at man enten kan prøve at sove, eller kigge ud af vinduet, da man på den måde holder fokus på bevægelsen, således at man ikke får mismatchende signaler sendt til hjernen.

sådan undgår du at blive sygMange bliver f.eks. køresyge af at læse, se film, eller kigge på deres mobil, da hjernen nu blive opmærksom på den stilstand man er i, og man derfor får modsigende signaler tilsendt hjernen, og man bliver køresyg.

Køresyge opstår pga. en mental komplikation, og derfor er det meget forskellige fra person til person, hvordan man kan modvirke denne.

Det dog virker for mange, at finde et punkt i horisonten og fokusere på dette. Når man har fokus på noget langt væk forsvinder det ikke så hurtigt ud fra ens synvinkel, og det kan være det, man har brug for, for at få kroppen til at falde ned igen.

Man ved ikke, hvorfor mennesket har udviklet evnen til at blive transportsyg, men der er en videnskabelig hypotese om, at det er kroppens måde at signalere, at man skal komme væk fra den situation, man befinder sig i, da den er unaturlig.

Hvem bliver transportsyg?

Alle kan blive transportsyge, hvis de sættes i de forkerte omstændigheder, dog rammes nogle hårdere end andre, og børn og køresyge kan ofte tit være et problem.

Børn får oftere køresyge, da de ikke er færdigudviklede, og forstyrrende sanseindtryk kan derfor have en større effekt på dem. Børn har, som mange voksne mennesker har det, f.eks. ikke vænnet sig til at køre i bil, og mange børn i alderen 2-14 år vil derfor stadig være i gang med at tilvænne sig dette.

Man skal dog ikke være nervøs for at rejse med sine helt små spædbørn, da børn i alderen 0-2 år næsten udelukkende bruger deres ligevægtsorgan til at balancere, og derfor ikke bliver overstimuleret af forskellige sanseindtryk.

Man kan godt arbejde på sin transportsyge ved at øve kroppen i at blive udsat for det nye sanseindtryk. Derfor er der mange voksne, der ikke døjer med køresyge, da deres krop har vænnet sig til dette. Der er dog medicinske hjælpemidler, som du kan finde via linket her.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Find mere information her

Skriv en anmeldelse
5/5