Kosten er vigtig i forhold til psoriasis
Psoriasis er en ubehagelig sygdom, der ikke kan kureres, men kun holdes nede. Derfor spiller din kost en afgørende faktor i forhold til, hvor slemme udbrud du får af sygdommen.
Psoriasis er en af de mest udbredte hudsygdomme herhjemme, og rammer op imod 3 % af befolkningen. Det er en arvelig og kronisk sygdom, som forsager stor irritation i huden, hvilket kommer til udtryk ved en slem kløe.
Endvidere kan man på huden ofte se plamager af fortykket hud, og skæl, i de ramte områder.
Man kender endnu ikke til årsagen til psoriasis, men mange peger på faktorer som alkohol, rygning og visse fødevarer, som kan være med til at give sygdommen.
Der findes ingen årsag, men heller ingen kur, til psoriasis. Man kan ikke kurere den, men man kan forsøge at holde sygdommens udbrud nede ved forskellige tiltag.
Forskning har blandt andet vist, at man ved at omlægge kosten kan holde sygdommen nede, da enkelte typer af mad er bedre for din krop og hud end andre. Se blot nedenfor hvor valget af pasta kan have positiv eller negativ effekt på din psoriasis.
Bodylotion mod Psoriasis
Bodycare mod Psoriasis
Typer af kost der kan forbedre psoriasis
- Fiskeolie og vegetabilsk fedt
Mange studier har påvist, hvordan fedtstoffer påvirker kroppen. Omega 3 (fiskeolie) og omega 6 (vegetabilsk fedt) er to af disse fedtstoffer. Man har undersøgt personer der lider af psoriasis og fundet ud af, at disse personer har et højere niveau af omega 6 i kroppen, hvilket giver god mening, da omega 6 giver inflammatoriske tilstande i kroppen.
Man skal forsøge at have en sund ligevægt af de to slags fedtstoffer i kroppen, og mange kan forbedre deres psoriasis ved at tilføje mere omega 3 i deres kost – altså spise mere fed fisk eller kapsler med fiskeolie.
- Generelt vægttab
Hvis man har et højt BMI, kommer huden automatisk under pres. Ofte kan et fokus på kalorielet mad og et vægttab være en hjælp til folk, der lider af et slemt tilfælde af psoriasis. Endvidere sker der gennem en kalorielet tilgang til kosten automatisk en nedsættelse af indtaget af omega 6 fedtstofferne, som der tidligere, er nævnt er med til at forværre lidelsen.
Et vægttab er derfor en rigtig god løsning, hvor man med sikkerhed får et bedre helbred, enten gennem en forbedring af sin lidelse, eller gennem færre problemer med livsstilsygdomme i fremtiden.
Typer af kost der kan forværre psoriasis
- Alkohol, rygning og kaffe
Alle tre substanser er noget, som mange af os danskere bruger i stor stil. Det skal man dog passe ekstra på med, hvis man lider af psoriasis, da de kan forværre ens lidelse.
Hvis du indtager nogle af tingene, så er du nemlig med til at stresse kroppen unødvendigt. En stresset krop vil påvirke din psoriasis negativt, da celledelingen, som er for høj hos psoriasispatienter, stiger yderligere som følge heraf.
- Sukker
Ligesom en kalorielet diæt vil forbedre din psoriasis, så vil en stor mængde sukker forværre den.
Ligesom hos alkohol, rygning og kaffe er sukkeret nemlig en slem årsag til, at kroppen bliver stresset. Det bliver den, da personer med en meget sukkerholdig kost vil opleve store udsving i deres blodsukker, som stresser kroppen.
Hvis du er glad for at drikke sodavand og lignende, så se om der findes et sukkerfrit alternativ, som ikke vil stresse kroppen.