psoriasis udseende

Hvad er psoriasis?

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en hudlidelse, som rammer ca. 2-3 % af befolkningen (kilde). Det er heldigvis en forholdsvis fredelig sygdom, som ofte viser sig som en slags eksem med røde pletter og skæl. Det skal dog understreges, at der ikke er tale om eksem, men en reel hudsygdom.

Områderne med pletter og skel, som følger med sygdommen, forekommer ofte i hårbunden, på knæ, albuer og den nedre del af ryggen. For nogle mennesker er psoriasis meget udbredt, og de vil opleve at få store røde og skællende plamager flere steder på kroppen. For andre kan det give sig til udtryk som en lille plet, de måske slet ikke er klar over, er psoriasis.

Video: bliv klogere på psoriasis

Nogle kan også være så uheldig at få psoriasisgigt som en del af hudsygdommen, det sker heldigvis ikke så ofte, og de fleste vil ikke opleve fysiske smerter ved psoriasis, ligesom kun 10-20 % vil opleve en voldsom kløe.

Hvordan ser psoriasis ud?

En psoriasisplet vil ofte fremstå meget tydeligt i forhold til den normale hud. Pletten vil typisk være rød og skalle. Det er dog ikke hos alle, at afskalningen er tydelig, hvor nogle skal kradse i huden, før det bliver tydeligt.

Psoriasis pletter

Se billeder af psoriasis ramte danskere her.

Mange personer oplever også negleforandringer. Hvis man har psoriasis, der hvor neglen dannes, efterladet det ofte små huller i neglepladen, som sidder i små grupperinger. Hvis lidelse i stedet sidder under neglen, opstår der gullige pletter under neglepladen.

Nogle mennesker vil også opleve at få tykkere eller misfarvede negle som følge af, at bakterier og svampe trænger ind i de psoriasisplagede negle.

Hvem får psoriasis – og smitter det?

Der kan være forskellige årsager til, at man får psoriasis. Det er dog fuldstændig fastslået, at psoriasis ikke smitter én til én. Man kan altså roligt røre ved en anden, der har psoriasis uden at frygte, at man selv bliver bærer af hudsygdommen.

psoriasis statistik danmark

Til gengæld kan sygdommen være arvelig. Hvis begge forældre har psoriasis, er der 40-50 % chance for, at deres barn også får det, og hvis det kun er den ene af forældrene, der har det, er chancen ca. 15 %.

Arveligheden har ofte noget at gøre med bestemte vævstyper. Personer med vævstyperne HLA B13, HLA B16, HLA B17 og HLA CW6 er i højere grad disponeret over for at nedarve hudlidelsen.

Hvad fremprovokerer lidelsen?

Selvom man eventuelt har arvet sygdommen og ’bærer’ rundt på den, så er det ikke sikkert, den kommer til syne med mindre, der er noget, som udløser den. Og der kan være forskellige ting, der kan fremprovokere psoriasis, også selvom man ikke har nedarvet den. Disse fremprovokerende ting drejer sig om:

  • Infektion
  • Medikamenter: Fx Klorokin- og hydroxyklorin, lithium og betablokkere
  • Skader på huden: Her er det typisk folk som i forvejen har psoriasis, der er i risiko for at udviklet nye pletter, hvis de fx bliver solskoldet, skær sig, brænder sig osv.
  • Klima: Typisk vil folk opleve at få psoriasis om vinteren, hvor huden bliver tør, og solen sjældent titter frem. For ganske få kan det dog også være omvendt, hvor solen forværrer lidelsen.
  • Rygning, alkohol og overvægt
  • Psoriasis fremprovokeres af stress i visse tilfælde

Hvordan starter psoriasis?

Man er ikke direkte klar over, hvad årsagen til psoriasis er, men der er meget, som tyder på, at de hvide blodlegemer spiller en stor betydning for udviklingen af lidelsen. De hvide blodlegemer kan få signaler om at vandre ud i huden, hvor de så deler sig 6 gange hurtigere end normalt.

Altså hvor en celle normalt deler sig over 28 dage, gør den det nu på 3-4 dage.

På den måde når cellen ikke at modnes, og dermed dannes det glatte overfladelag, som normalvis karakteriserer huden, ikke. I stedet danner huden altså de her røde, skællende plamager på huden.

Se alle symptomerne her

Kan børn få psoriasis?

Psoriasis opstår oftest hos folk mellem 10 og 30 år, og det er derfor også helt normalt, at børn rammes af hudsygdommen. Her er det vigtigt, at forældrene håndterer forløbet rigtigt. For mange børn kan psoriasis nemlig godt forbindes med noget ulækkert eller væmmeligt, og her er det som forældre vigtigt at tydeliggøre, at der ikke er noget galt med barnet, hvorfor knus og kram kan være alfa omega i de svære perioder.

psoriasis_kram

Det er også vigtigt, at man som forælder er obs. på, at der ikke foregår mobning af ens psoriasisramte barn. Fordi barnet ser anderledes ud, kan det nemlig være endnu mere udsat over for mobning af de andre børn, og det har både stor betydning for barnets velvære og psoriasissen, som kan udvikle endnu mere på grund af den psykiske stress, der ofte følger med mobning.

Er lidelsen permanent?

Psoriasis er en kronisk sygdom, og dvs., at har man først fået den, så har man den resten af livet. Nogle perioder kan sygdommen dog gå i sig selv eller være ned på et meget tåleligt niveau, mens det i andre perioder kan blusse op igen. Her kan man selv gøre meget for at holde sygdommen nede på et niveau, som er til at håndtere. Det kan fx være at holde sig til lægens ordinerede behandling eller undgå de forskellige ting, som normalvis fremprovokerer lidelsen.

Behandling

Hvis man har opdaget, at man lider af psoriasis eller har mistanke om det, er det første, man skal gøre at kontakte sin læge. Den praktiserende læge kan så sende en videre til en hudlæge, som kan stille diagnosen.

Hvis det viser sig, at man har psoriasis, kan der sættes forskellige typer behandling i gang. Hudlægen finder den behandling, som passer bedst til den sværhedsgrad af hudsygdommen, som den ramte person lider af. Behandlingen varierer dog en del alt afhængig af hvor slem psoriasissen er og hvilken type ( Guttat-psoriasisPustuloes-psoriasis , eller regulær psoriasis).

Lokalbehandling

Er ens psoriasis på et forholdsvist mildt niveau, kan man starte ud med lokalbehandlingsmidler såsom salver og cremer. Typisk vil man bruge hormoncremer, tjæreprodukter eller vitamin-D forbindelser.

Lysbehandling eller klimaterapi

Hvis psoriasissen er et trin værre, er det en mulighed at blive behandlet med lysbehandling og klimaterapi. Lysbehandlinger foregår med ultraviolet lys og er især velegnet til personer, som lider af dråbeformet psoriasis.

Ved dråbeformet psoriasis er udslættet nemlig fordelt som mange små plamager over kroppen, og det kan derfor være svært at smøre med cremer eller salver. Klimaterapi er forbeholdt folk, hvis sygdom er rimelig udbredt, eller som eventuelt lider af psoriasisgigt. Terapien kan eksempelvis foregå ved det Døde Hav i Israel, som er kendt for at være et effektiv middel mod psoriasis.

Systematiske lægemidler

For nogle mennesker virker systematiske lægemidler som en god behandlingsform. Her vil de ofte få en tabletbehandling i form af fx Methotrexat eller Ciclosporin.

Forskellen på systematiske lægemidler og lokalbehandlingsmidler er som navnet siger, at de systematiske midler virker i hele kroppen, hvor de går ind og påvirker immunforsvaret, så sygdomsaktiviteten fra psoriasissen sænkes.

Biologiske lægemidler

Sidste mulighed i forhold til behandlingsformer er biologiske lægemidler, som sprøjtes ind i hud, muskelvæv eller blodårer. Dette trin er altid den allersidste udvej, da der er mange omkostninger forbundet med den. Derfor skal man også have været igennem de andre behandlinger uden held for at blive henvist til denne behandlingsform af det offentlige.

Kan kosten have en indvirkning?

Det skal først og fremmest fastslås, at der ikke er nogen videnskabelige beviser for, at kosten har en indvirkning på psoriasis, men flere undersøgelser viser dog, at nogle psoriasispatienter kan have godt af at spise nogle bestemte ting og undgå andet.

Kost der muligvis kan forbedre

Indtagelse af omega 3 fedtsyrer, som især er at finde i fede fisk såsom laks, makrel, sild, ål og sardiner, siges at have en positiv effekt hos nogle psoriasispatienter. Udover at spise fisken, kan man også tilsætte omega 3 fedtsyrer til ens kost ved at indtage fiskeoliekapsler, hvis man fx har svært ved at komme op på de rigtige omega 3 mængder på anden vis.

Undersøgelser har også vist, at der er sammenhæng mellem vægttab og en forberedelse af psoriasis. Her kræver det selvfølgelig, at man i forvejen ligger til den overvægtige side, før man vil se nogle resultater. Til personer som både er overvægtige og lider af psoriasis, kan det derfor anbefales at spise kalorielet mad.

Kost der muligvis forværrer

Sukkerholdige fødevarer, som giver store udsving i blodsukkeret, kan være med til at skabe en forværring af psoriasissen. Det har noget at gøre med, at udsving i blodsukkeret stresser cellerne, hvilket er en dårlig ting for psoriasisramte, hvis celler i forvejen er nok stresset. Man anbefalet derfor så vidt muligt at undgå fødevarer som slik, sodavand, kager, lyst brød og andre ting i den boldgade.

Flere læger og patienter har givet udtryk for, at de har oplevet positive effekter ved at sænke deres indtagelse af animalsk fedt. Animalsk fedt er at finde i forskellige kødprodukter, som fx okse- eller svinekød. Bag denne viden står der dog ikke nogen undersøgelse bag, og al viden er derfor udokumenteret.

 

psoriasis udseende

doc24.dk

4.5 58

Denne artikel er faktatjekket af Lea Christensen (Ph.d. Københans Universitet)

Rating 4,50 / 58
4.5 58

Om skribenten

Rikke Eriksen

Rikke er skribent og redaktør på mange af artiklerne her på Doc24.dk. Hendes artikler skrives og redigeres altid i samarbejde med relevant sundhedsfagligt uddannede personer, der har bidraget med den nyeste viden på området. Rikke har en master i journalistik fra Universitet i Oslo.