Levertran og fiskeolie – sammen eller hver for sig?

Levertran er kendt for sit høje indhold af A- og D-vitamin og indeholder derudover en del af de gode Omega-3 fedtsyrer DHA og EPA. Fiskeolie derimod indeholder udelukkende Omega-3 fedtsyrer og ingen vitaminer. Så hvad er det bedst at tage og bør du i det hele taget tage levertran sammen med fiskeolie?


De fleste voksne over 45 er sikkert på et eller andet tidspunkt i deres barndom blevet præsenteret for levertran som dagligt kosttilskud – eller i hvert fald har deres forældre forsøgt. For den tynde gullige olie med den halvbeske og meget kraftige fiskesmag, var bestemt ikke populær hos børn.

levertran til børn og voksneLevertran består af en række letfordøjelige fedtstoffer, herunder Omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, der spiller en vigtig rolle i cellemembranerne i vores krop. Derudover indeholder levertran store mængder A- og D-vitamin, samt jod, fosfor og E-vitamin.

Bestil online hos Helsebixen

I langt de fleste tilfælde kan det betale sig at bestille levertran online istedet for at købe i en butik.

Helsebixen Levertran

Helsebixen er en af de danske forhandlere, som sælger den bedste levertran i Danmark.

Levertran udvindes under tryk af leveren fra torsk, kuller og visse hajarter og sælges derfor også under navnet torskelevertran. Tilbage i 1800-tallet var det kendt som mirakelkuren mod engelsk syge, der gjorde knoglerne hos især børn bløde og bøjelige. Den skyldtes mangel på D-vitamin og ved at spise levertran kunne sygdommen både forebygges og kurreres.

Det var da nok også derfor, at forældre helt op til vore dage, har sværget til, at levertran er et vigtigt kosttilskud for deres poder. I dag sælges det i hvert fald fortsat, men fås nu i den lidt mere synkevenlige kapselform, ganske som fiskeolie.

Kan jeg tage levertran i stedet for fiskeolie

Levertran indeholder ligesom fiskeolie en vis portion Omega-3 og indeholder derudover en masse af de vigtige A- og D-vitaminer. Disse vitaminer er helt fjernet i fiskeolie-produkterne. Så er det i virkeligheden et meget bedre kosttilskud end fiskeolie?

Vi har faktisk testet nogle af de mest populære fiskeolier. Find den bedste her.

Indholdet af Omega-3 i levertran er dog så lavt sammenlignet med fiskeolie, at hvis du skulle indtage lige høje mængder af Omega-3 via levertran, som du får i fiskeolie, skulle du spise så meget levertran, at du fik alt for meget A- og D-vitamin. Så levertran er nærmere et A- og D-vitamintilskud, end det giver dig det nødvendige tilskud af Omega-3 fedtsyrerne i din daglige kost.

Pas på med for meget A- og D-vitamin

Men allerede ved to teskefulde levertran rammer du faktisk grænsen for, hvor meget A-vitamin, du skal have på en dag. Tager du derudover en daglig multivitaminpille, er du virkelig i fare for at få for meget A- og D-vitamin. Det kan give store gener. For meget A-vitamin kan udtørre huden og medføre hårtab og forstørrelse af leveren og milten, mens for meget D-vitamin kan give fordøjelsesproblemer og påvirke nervesystem og muskulatur.

vitaminer

Det virkelig luskede ved A- og D-vitamin er, at det er fedtopløseligt og derfor ikke udskilles gennem urinen, sådan som mange andre stoffer gør. I stedet opmagasineres det i kroppen. Det betyder, at selv et kortvarigt, men kraftigt overindtag af A- og D-vitamin kan give langvarige gener.

Levertran og gravide

Netop på grund af risikoen for overindtag af A-vitamin, bør gravide holde sig fra levertran. For meget A-vitamin kan give alvorlige fosterskader, hvis den dagligt tilrådede dosis overstiges. Derfor gravide holde sig til den daglige multivitaminpille frem for levertran.

levertran til gravide

Er du gravid, skal du passe på med at indtage levertran. Læs hvorfor!


Fiskeolie har omvendt en positiv indvirkning på fosterets udvikling, særligt for centralnervesystemet og hjernen. Det menes således også at fremme motorikken og enkelte taler ligefrem om, at børn der har fået rigelige mængder Omega-3 fedtsyrer under graviditeten, bliver mere intelligente. Det sidste er der dog ingen videnskabelige undersøgelser, der underbygger.

Kan jeg tage levertran sammen med fiskeolie?

Omvendt er der ingen problemer med at tage levertran sammen med fiskeolie. Den ekstra dosis Omega-3, du får fra levertrannen skader ikke noget. Samtidig er fiskeolie udvundet af ansjoser, sardiner og makrel, der ikke er nær så rig på A- og D-vitamin og den smule der er, er filtreret fra i forbindelse med produktionen.

Så der er er ingen risiko for, at du får for meget A- og D-vitamin ved at spise fiskeolie sammen med levertrannen. Du skal bare huske, ikke at tage multivitaminpiller sammen med levertrannen.

Behøver jeg tage levertran?

Hvor levertran var en skattet kilde til A- og D-vitamin tilbage i 1800-tallet og op gennem de tidlige årtier af 1900-tallet, får vi i dag A- og D-vitamin fra så mange andre og nemmere spiselige kilder end levertran, at der ikke er nogen reel grund til at tage det.

Faktisk udgør den ændrede kost med flere færdigretter og brugen af flere fabriksfremstillede halvfabrikata, samt vitamin-, mineral- og proteinberigede fødevarer i sig selv en risiko for, at vi får alt for meget især A-vitamin bare fra den almindelige, daglige kost.

Samtidig er mængden af de gode Omega-3 fedtsyrer i levertran så lav sammenlignet med fiskeolie-produkter, at du ikke mister noget på den front, ved at springe levertrannen over. Du kan sagtens nøjes med at tage et kosttilskud bestående af fiskeolie suppleret med en daglig multivitaminpille. Så er du dækket rigeligt ind.

Så børn i alle aldre kan roligt ånde lettet op. Der er ingen belæg for at tage levertran længere.



Skriv din kommentar

Din e-mail vil ikke blive offentliggjort. *