Hovedpine i baghovedet og ovenpå hovedet

Hovedpine i baghovedet og ovenpå hovedet er meget ubehageligt og skyldes som regel, at du sidder i en forkert arbejdsstilling og kommer til at spænde i nakken. Læs her, hvordan du kan forhindre det.

Hovedpine i baghovedet
Udgivet 18.06.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Lider du ofte af hovedpine i baghovedet eller ovenpå hovedet, kan det skyldes nakke-udløst hovedpine. Det er en form for hovedpine, der særligt opstår ved, at du sidder i en forkert arbejdsstilling, som bliver kort forklaret nedenfor i videoen.

Når du har hovedpine i baghovedet eller oven på hovedet, vil det som regel skyldes nakke-udløst hovedpine. Det er en form for hovedpine, der opstår, fordi dine nakkemuskler enten bliver brugt på en forkert måde eller slet ikke bliver brugt. Denne form for hovedpine kan også være et tegn på slidgigt i nakken.

Hovedpinen adskiller sig fra spændingshovedpine ved, at den særligt sidder i ene side af hovedet. Samme side, som du har ondt i nakken i. Ved spændingshovedpine vil du som regel have ondt i panden og mærke hovedpinen som et strammende bånd om panden.

sumatriptan mod migræne

Behandling mod hovedpine

På denne side kan du se 5 forskellige behandlinger mod hovedpine.

Læs mere her
Ad

Når du får nakke-udløst hovedpine, handler det først og fremmest om, at du finder ud af, hvad der er skyld i, at du får hovedpine.

Der er stor forskel på behandlingen i forhold til, om det er slidgigt, eller om det er dårlige arbejdsstillinger, der er skyld i din hovedpine. Lige meget hvad kan det hjælpe dig, at du opsøger en fysioterapeut eller en kiropraktor.

Hovedpine i baghovedet skyldes som regel nakkehovedpine

Nakkehovedpine stammer fra, at dine muskler i nakken bliver overbelastet, at de er låst, eller at de ikke bliver brugt nok. Det kan forplante sig som smerter i dit hoved, så du får hovedpine.

Hovedpine i baghovedet

Du vil som regel have smerter i baghovedet i den ene side af hovedet, men i nogle tilfælde kan denne form for hovedpine give smerter oven på selve hovedet.

Det mest almindelige er, at denne form for hovedpine opstår, fordi du sidder og arbejder i en forkert stilling i mange timer hver dag. Der er dog også andre faktorer, der kan udløse denne form for hovedpine. Det kan være en forkert hovedpude, der gør, at du ligger dårligt. Det kan også være rygning eller alkohol.

Slidgigt kan være skyld i hovedpine ovenpå hovedet

Hvis du får ondt ovenpå hovedet, kan det også være et tegn på, at du har slidgigt i nakken. Det skyldes, at du har slidt dine halshvirvler meget over en lang årrække. Det er særligt, hvis du har slidgigt på den øverste nakkehvirvel, der hedder C1, at du kan få ondt ovenpå hovedet.

Udover smerter i hovedet kan slidgigt også give smerter i skuldrene, armene og hænderne, og du vil som regel opleve, at du ikke kan bevæge dig lige så frit som tidligere.

Har du mistanke om, at du har slidgigt i nakken, bør du altid kontakte din egen læge for at blive undersøgt for det. Lægen vil undersøge dine led i nakken. Derefter vil du som regel få taget et røntgenbillede og i nogle tilfælde også få lavet en MR-scanning af din nakke.

Træn musklerne og undgå pinen

Når du lider af hovedpine i baghovedet på grund af nakkehovedpine, er det vigtigt, at du træner din nakke, så dine muskler bliver stærkere. Det kan du gøre derhjemme, hvor du bare behøver at træne i et kvarter hver dag for at få nogle stærkere muskler og dermed forhåbentlig få færre anfald af hovedpine. Du kan også lave disse 7 øvelser for at afhjælpe hovedpinen.

Du kan også finde et hold med en træner, hvor du kan få trænet nakkemusklerne og resten af kroppen igennem. Når du melder dig til et hold, er det vigtigt, at du vælger et, hvor der er særligt fokus på, at I også får nakken med.

Selvom du træner på et hold en eller flere gange om ugen, er det dog stadig vigtigt, at du sørger for at få trænet derhjemme også.

Du kan se videoen nedenfor som giver dig tips til hvordan du kan træne nakken hjemmefra.

Fysioterapeut og kiropraktor kan hjælpe dig

Ved smerter i nakken og dermed også i hovedet vil det også kunne hjælpe dig, at du kommer hos en fysioterapeut eller en kiropraktor. De kan også hjælpe dig til at få en stærkere nakke og få dine muskler i nakken til at slappe mere af.

Når du starter et forløb hos en fysioterapeut eller en kiropraktor, er det en god ide, at du skriver alle de symptomer og lignende detaljer ned, som, du tænker, kan være relevante for dit forløb. Det er med til at gøre, at fysioterapeuten eller kiropraktoren får det mest korrekte billede fra start af og derfor bedre kan hjælpe dig.

sumatriptan mod migræne

Behandling mod hovedpine

På denne side kan du se 5 forskellige behandlinger mod hovedpine.

Læs mere her
Ad

Gode arbejdsstillinger kan give mindre ondt i hovedet

Hvis du ofte sidder og arbejder i den samme stilling, er det vigtigt, at du begynder at indarbejde rutiner, hvor du ofte skifter stilling. Når du kommer ud af den uhensigtsmæssige stilling, vil det gøre, at du ikke får den samme belastning af dine muskler i nakken og dermed ikke i lige så høj grad vil få hovedpine.

En smart måde til at huske at skifte stilling er, at du sætter en alarm på din mobil. Når den ringer, skal du skifte til en ny stilling. Det kan du for eksempel gøre hvert kvarter. Et kvarter ud af en time bør du stå op, når du arbejder. Det er derfor vigtigt, at du bruger dit hæve-sænkebord, hvis du har et.

Sørg for at indstille din cykel rigtigt og få mindre ondt i hovedet

Når du cykler, kan det faktisk også lægge pres på din nakke. Hvis du ofte lider af hovedpine i baghovedet eller oven på hovedet på grund af nakkehovedpine, er det vigtigt, at du sørger for at indstille din cykel rigtigt.

Det gør du ved at indstille sadel og styr, så du kommer til at sidde mere ret på cyklen. Hvis du sidder lænet forover, kan du komme til at vride for meget i nakken, når du skal orientere dig. Det kan i sig selv være med til at gøre, at du får nakke-udløst hovedpine.

Hovedpine i baghovedet på grund af cykel

Nakkehovedpine er noget, du er nødt til at lære at leve med

Selvom du kan gøre meget for at undgå nakkehovedpine, vil du som regel aldrig helt kunne slippe af med den. Selv dem, der gør alt, vil fra tid til anden opleve at få et anfald af hovedpine i baghovedet eller oven på hovedet. Det er altså en form for hovedpine, som du er nødt til at lære at leve med.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5