Råd omkring menstruationsmigræne

Får du migræne, når du har menstruation, kan du have svært ved at klare hverdagen i flere dage. Læs her om, hvad migrænen skyldes, og hvordan du kan komme den til livs.

menstruationsmigræne
Udgivet 15.07.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Menstruationsmigræne er en af de mest smertefulde former for migræne. Den kan afhjælpes ved, at du springer din menstruation over med p-piller.

Omkring 7 % af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af migræne i forbindelse med deres menstruation. Nogle får kun migræne i forbindelse med menstruationen, mens andre også får det i perioderne mellem menstruationerne. Har du kun migræne i forbindelse med menstruation, kaldes det menstruationsmigræne.

Forskerne mener, at der er en sammenhæng mellem de kvindelige kønshormoner og migræne. Før puberteten lider lige mange drenge og piger af migræne, men efter puberteten er kvinder stærkt overrepræsenteret.

Migræne ved menstruation mener forskerne skyldes, at der sker et fald i de kvindelige kønshormoner umiddelbart inden, du får menstruation.

Video: Hvad kan du gøre?

Mere smertefuld og varer længere

Menstruationsmigræne er en af de værste former for migræne, du kan lide af. Den varer længere, typisk to til tre dage i begyndelsen af menstruationen, og den er mere smertefuld end andre former for migræne. Det kan betyde, at du er nødt til at være sygemeldt to til tre dage om måneden, når du får din menstruation.

sumatriptan mod migræne

4 behandlinger mod migræne

Der findes mere end 100+ produkter mod migræne på markedet. Vi har samlet de fire mest effektive. 9/10 danskere oplever større lindring af deres migræne ved hjælp af disse produkter.

Læs mere her
Ad

Læs vores store guide om migræne og graviditet

Fordelen for dig ved, at din migræne hænger sammen med din menstruation er, at den vil ophøre, når du kommer i overgangsalderen. Hvis du har migræne i forbindelse med menstruation, men også har det på andre tidspunkter, kan du ikke regne med, at din migræne helt ophører, når du ikke længere får menstruation.

Menstruationsmigræne kan afhjælpes ved at springe menstruation over

Lider du udelukkende af migræne i forbindelse med, at du får menstruation, kan det hjælpe dig, at du tager p-piller eller får en hormonspiral. Med p-pillerne kan du springe din menstruation over, så du for eksempel kun får menstruation hver tredje måned. Med en hormonspiral vil dine migræneanfald også være færre, fordi de bliver påvirket af hormonerne i spiralen.

Almindelig medicin som Paracetamol, NSAID og andre smertestillende midler kan i mange tilfælde også lindre menstruationsmigræne. Problemet er, at du ofte er nødt til at tage medicin flere gange i løbet af et anfald for at slå det ned, og at for meget medicin kan føre til, at du får medicinhovedpine.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5