Hovedpine og kvalme

Det er ekstremt ubehageligt at have hovedpine og kvalme på samme tid, og det er derfor noget, som du bør tage meget alvorligt. Det kan for eksempel være tegn på alvorlige sygdomme eller migræne.

hovedpine og kvalme
Udgivet 17.06.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Hvis du har hovedpine og kvalme på samme tid, kan det være et tegn på migræne, eller at der er noget mere alvorligt galt med dig. Normalt vil du nemlig ikke få kvalme eller blive svimmel af at have ondt i hovedet.

Her kan du se kort video om kvalme og hovedpine og de muligheder du har for at lindre symptomerne:

Det sker som regel kun, hvis du har lidt af spændingshovedpine i meget lang tid. Så kan der opstå en let kvalme.

Det er meget forskelligt, hvad der kan være galt med dig. Det kan være, at du har fået et migræneanfald. I værste fald kan det også være, at der er tale om en hjernetumor eller en anden alvorlig sygdom.

sumatriptan mod migræne

Behandling mod hovedpine

På denne side kan du se 5 forskellige behandlinger mod hovedpine.

Læs mere her
Ad

Derfor er det vigtigt, at du tager det alvorligt, når du har hovedpine og kvalme og holder øje med, om du får det værre og er opmærksom på, om du har nogle af de andre tegn på alvorlig sygdom.

Hvis du er svimmel og har hovedpine, kan det være, at du har løse øresten i øret. Det gør typisk, at du bliver svimmel, når du bevæger dig, for eksempel når du vender dig i sengen, eller når du bukker dig ned. Det er mest almindeligt hos ældre kvinder.

Hovedpine og kvalme kan være et tegn på migræne

Hvis du får et anfald af kvalme og meget kraftig hovedpine, der varer flere timer i træk, og hvor du kun har ondt i den ene side af hovedet, er det meget muligt, at du har fået et migræneanfald.

Hvis du ikke har prøvet det, kan det være en både meget ubehagelig og meget skræmmende oplevelse for dig, når du ikke ved, hvad der er galt med dig.

Du får typisk dit første migræneanfald, når du er teenager eller i tyverne. Der er dog også en mindre gruppe, der først får migræne, når de er over 40 år gamle.

Du kan derfor ikke være sikker på, at det ikke er migræne, du lider af, selvom du er kommet ud af 20’erne.

Migræneanfald er ofte ledsaget af kvalme eller ligefrem opkastninger og overfølsomhed over for lys og lyde. Hvis du kan genkende det, kan det være en god ide for dig at opsøge din læge for at få bekræftet, at det er migræne.

Han eller hun vil kunne ordinere noget medicin, som du kan tage næste gang, du får et anfald.

Hovedpine og kvalme

Hovedpine og opkast kan skyldes hjernetumor eller anden alvorlig sygdom

Hovedpine og opkast eller kvalme kan dog også være et tegn på nogle langt mere alvorlige sygdomme end migræne.

Det kan være en hjernetumor, en blødning i hjernen, akut grøn stær eller en lignende alvorlig sygdom, som det er meget vigtigt, at du får behandlet hurtigt.

Hvis du lider af en alvorlig sygdom, kan din hovedpine være et symptom på den sygdom. Der vil typisk også være en række andre symptomer, som du kan læse mere om nedenfor.

Symptomer du skal være opmærksom på, når du har hovedpine og kvalme

Hvis du får ondt i hovedet og kvalme eller kaster op, er der en række symptomer, som du skal være opmærksom på.

sumatriptan mod migræne

Behandling mod hovedpine

På denne side kan du se 5 forskellige behandlinger mod hovedpine.

Læs mere her
Ad

Hvis der er et eller flere af dem, der optræder samtidig med, at du har hovedpine og kvalme eller opkastninger, er det vigtigt, at du kontakter din læge med det samme eller tager på skadestuen for at finde ud af, om der er noget andet galt med dig.

Du bør gå til lægen, hvis:

  • du har svært ved at komme i kontakt med andre, eller de har svært ved at komme i kontakt med dig, fordi du er unaturligt sløv.
  • du har meget høj feberog nakkestivhed. Nakkestivhed vil sige, at du ikke kan bøje hovedet ned mod brystet.
  • du har kramper eller stivhed i en eller flere muskler
  • du har svært ved at styre hele eller en del af kroppen, eller hvis du oplever lammelser i kroppen
  • du oplever, at der sker en ændring eller forstyrrelse af dit syn, nogenlunde samtidig med, at du får ondt i hovedet
  • du har svært ved at tale. Det kan både være, hvis du helt har mistet evnen til at tale, men også hvis du ikke kan finde ordene eller udtale dem rigtigt.

Svimmelhed og hovedpine kan være symptomer på ørestensproblemer

Hvis du lider af ondt i hovedet og svimmelhed, behøver det dog ikke at være et tegn på, at der er noget alvorligt galt med dig. Det er selvfølgelig altid en god ide, at du går til lægen og får tjekket, om der er noget alvorligt galt, men i mange tilfælde vil du heldigvis bare få at vide, at din svimmelhed skyldes løse øresten.

Øresten er små sten af kalcium, der ligger i ørestensorganerne i øret. Ørestensorganerne er med til at hjælpe dig med, hvilken vej du vender i forhold til tyngdekraften. Altså om du står op, ligger ned eller hænger på hovedet.

Når du bliver ældre eller ved infektion i øret, er der en eller flere af dine øresten, der kan gå løse. Det gør, at de bevæger sig ud i ørets buegange. Buegangene indeholder væske og fimrehår og registrerer hovedets rotation.

Hvis der kommer til at ligge en øresten i væsken, kommer kroppen til at opfatte selv en meget lille bevægelse med hovedet som en kæmpe svingning af det: Det er derfor, at du bliver svimmel.

Fysioterapeut kan hjælpe dig ved hovedpine og svimmelhed på grund af ørestensproblemer

Heldigvis behøver du ikke at leve med at være svimmel og have ondt i hovedet i længere tid ad gangen.

Din læge eller en fysioterapeut kan hjælpe dig med at få ørestenen ud af ørets buegange, så du ikke længere er svimmel.

Det gør lægen eller fysioterapeuten ved at få dig til at vende og dreje dit hoved på en række bestemte måder, så din øresten til sidst kommer ud. Det gør ikke ondt på dig, men det kan gøre, at du bliver svimmel undervejs.

Når din øresten er ude af buegangene, vil du dog med det samme have det bedre igen. Det er derfor værd for dig at udstå de få minutters svimmelhed for at få det godt igen.

hovedpine med kvalme

Søg altid læge ved svimmelhed, kvalme eller opkast

Når du har hovedpine, er svimmel, har kvalme eller kaster op, er det altid en god ide, at du kontakter din læge for at finde ud af, hvad der er galt med dig. Som nævnt kan der være en række andre sygdomme, som din hovedpine er tegn på. Det er rigtig ærgerligt, hvis der er noget alvorligt galt med dig, som du overser.

Du bør være særlig opmærksom på, hvad der kan være galt med dig, hvis du får nogle af de ovenstående symptomer som sløvhed, nakkestivhed, lammelser og lignende. Der bør du omgående søge læge, da det kan være tegn på meget alvorlige sygdomme.

Hvordan kan du behandle?

Hvis du lider af en anden sygdom, vil du selvfølgelig skulle i behandling for den. Så vil din kvalme og hovedpine forsvinde. Hvilken form for behandling du får, kommer helt an på, hvad du fejler. Det kan derfor variere meget.

Hvis din kvalme og hovedpine er tegn på, at du har migræne, kan du få medicin mod migræne. I nogle tilfælde kan det være nok at tage almindelige smertestillende piller, som du kan købe i håndkøb. I andre tilfælde kan det være nødvendigt, at du tager medicin, der er lavet særligt til at behandle migræne.

piller mod hovedpine med kvalme

Nogle opnår den største lindring ved at tage medicin lavet til gigtpatienter.

Lider du af meget kvalme i forbindelse med, at du har migræne, kan du få noget kvalmestillende medicin af din læge.

Det vil dels gøre, at du ikke længere har kvalme eller kaster op, dels vil det gøre, at du ikke ender med at kaste dine smertestillende piller op, så du faktisk slet ikke opnår en lindring af smerterne.

I svære tilfælde kan du tage stikpiller mod kvalmen, så du ikke kaster pillerne op igen.

Behandling af langvarig spændingshovedpine med let kvalme

Hvis du har lidt af spændingshovedpine i meget lang tid, kan det føre til, at du får kvalme. Hvis du har haft hovedpine i mere end 15 dage på en måned, har du kronisk hovedpine.

Det kan opstå på grund af en række forskellige faktorer. Ofte skyldes det, at du har en dårlig holdning, når du arbejder, eller at du sover i en forkert stilling eller på en dårlig madras.

Når du sidder forkert, når du arbejder, eller hvis du sover forkert, kan det give spændinger i din ryg, nakke og hals. Det kan forplante sig som hovedpine, og hvis den har stået på i længere tid, kan den udløse en let kvalme.

Det handler derfor om, at du finder nogle hensigtsmæssige arbejdsstillinger og sovestillinger, så du ikke kommer til at spænde så meget af det.

Nogle patienter med spændingshovedpine har glæde af triggerpunktsmassage, hvor de får en fysioterapeut eller massør til at finde frem til de ømme punkter, der udløser deres hovedpine. Når de så begynder at få ondt, kan de selv massere dem. Det giver lindring for nogle.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Find mere information her

Skriv en anmeldelse
5/5