klapvogn test 2017

Vi har testet 9 populære klapvogne

Vi har testet 9 populære klapvogne

Find alle bedst i test klapvogne

I bund og grund skal en klapvogn kunne klare én essentiel ting: Hjælpe dig med at få dit barn fra A til B sammen med dig. Men når dét så er sagt, er der masser af kloge valg, du kan foretage dig, for at gøre turen langt nemmere – både for dig selv, din omverden og naturligvis dit barn. Markedet kan være stort og uoverskueligt og have mange forskellige plusser og minusser. Vi har her set på en række klapvogne og fundet både fordele og ulemper, så du kan skyde effektiv genvej til det bedste valg for dig.

Vi giver dig et overblik over klapvogne fra en række uvildige tests, der har undersøgt forskellige barne- og klapvogne på markedet. De nævnte klapvogne nedenfor kan findes i et større udvalg af butikker landet over.

Baby Jogger City Mini

Baby Jogger City Mini

Handy klapvogn til brug i byen – Fra 2798 kr.

Baby Jogger City Mini har ikke vundet nogen tests, men er lillesøsteren til testvinderen Baby Jogger City Mini GT, og de to ”søstre” minder meget om hinanden

Til butik >

Den mest markante forskel er måske nok hjulene, der på City Mini er mindre end på City Mini GT. Derfor er City Mini bedst egnet til kørsel på hårde overflader, som asfalt og faste stier.

Junior kan sidde let tilbagelænet i det velpolstrede og godt ventilerede sæde. Det allerbedste er måske vægten. Klapvognen vejer kun 7,5 kg, altså hele 1,5 kg mindre end storesøsteren. Baby Jogger City Mini er en sporty klapvogn, der kan foldes sammen til næsten ingenting, hvilket gør den velegnet til bagagerummet, kørsel med offentlig transport og på ferierejser.

Klapvognen har en håndbetjent parkeringsbremse samt en godopbevaringslomme bag på sædet. Hér kan du opbevare sutter såvel som andre pusleting, samt hvad der nu ellers er rart at have inden for rækkevidde på gåturen.

Klapvognen har fuldstændig samme praktiske Quick Fold-system som alle andre Baby Joggere. Det betyder, at med et enkelt træk i håndtaget mellem sæde og ryglæn, kan du kan folde den sammen.

Forhjulsophænget er støddæmpet, og hjulene på 8″ er naturligvis punkterfri, hvilket gør, at du ikke punkterer, selvom du færdes på stier af f.eks. grus. Så der er lagt op til at komme ud i det fri – der er i hvert fald ingen undskyldning for ikke at gøre det.

Klapvognen har en bæreevne på 22,5 kg og kan derudover bære 9 kg i bagagenettet. Junior har også mulighed for en lille lur undervejs på turen, da sædet kan tilbagelænes i en 150° position.

Baby Jogger City Elite Single

Baby Jogger City Elite Single klapvogn

Overskud og fede features – Fra 4498 kr.

Amerikanske Baby Jogger designer og producerer en række sporty klapvogne, som generelt klarer sig rigtig godt i tests. Baby Jogger City Elite Single blev da også testvinder i både Vores Børn samt Foreldre.no i februar 2014.

Til butik >

Fordele ved denne model

  • Ideel til både by og skov
  • Lang liggelængde på 90 cm
  • Store 12″ punkterfrie dæk
  • 360° svingbart og låsbart forhjul med støddæmper
  • Quick Fold-system, der gør det muligt at folde vognen sammen med et enkelt løft
  • Et sæde, der kan lægges helt ned
  • Håndbremse
  • Behagelig 5-punktssele med skulderpuder
  • Varekurv under sædet
  • Justerbart styr

Baby Jogger City Elite Single er en klapvogn, der er gavmildt udstyret med gode funktioner, der gør hverdagen lidt lettere.

Denne Baby Jogger er let at gå med, og den er endnu lettere at klappe sammen på grund af dens Quick Fold-system, der passer godt til sit navn. Den fylder desuden kun lidt, når den er klappet sammen (den kan for eksempel snildt være i bagagerummet på en mindre bil). Ganske apropos kan der også let klikkes en autostol på.

Klapvognen har desuden også støddæmpere. Både støddæmperne, de kraftige hjul samt mange andre funktioner betyder, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at tage ud at jogge med en lille passager – og klapvognen er gearet til både byen og i skoven med alle dens forskellige underlag.

Forhjulet kan låses for ekstra komfort på længere gåture, så det ikke svinger rundt hele tiden, men kan altså også låses op, så det kan drejes 360° for ultimativ frihed.

Barnevognens styring og køreegenskaber får topkarakter på både asfalt, fliser, græs, grus og skovstier, og balancen er også i top. City Elite har desuden bremsebetjening på håndtaget, som kan vise sig at blive ganske nyttig, så du ikke skal betjene bremsen med foden.

Der sidder dog kun bremsehåndtag på den ene side af vognen, hvor det i nogle situationer kunne være praktisk med et på begge sider.

Mange fine detaljer

Der er lagt vægt på funktion og komfort. Der er således også gode muligheder for ventilation, så barnet ikke bliver overophedet.

Klapvognen har behagelige puder og liggefunktion, så mens du er ude at motionere eller på vej ud at handle, kan dit barn få sig en god lur. Sædet kan lægges helt, så barnet kan sove godt, og den har desuden et langt liggemål, der også passer til de lidt større børn.

Hjulene er designet til at være punkterfri, og på City Elite-klapvognen er der monteret 12″ hjul, hvilket gør, at klapvognen let glider igennem terrænet. City Elite er en meget populær klapvogn, som jo også kan siges at være et rigtig godt tegn.

Bl.a. har et testpanel på 8 personer i en test tilsammen testet klapvognen i en periode, der svarer til 14 års brug. I denne test blev klapvognen rost for at være både praktisk og komfortabel.

Derforuden foldes Baby Jogger City Elite let sammen ved at trække i et håndtag. Herefter låses den automatisk for nem transport.

I den indbyggede lomme kan du opbevare småting, som er rare at have lige ved hånden, såsom sutter, drikkevarer og handsker. Mens et større bagagenet under klapvognen giver mulighed for opbevaring af pusletaske, overtøj og lignende, og der er også plads til impulsive indkøbsture.

Alt i alt egner City Elite-klapvognen sig godt til transport af junior i mange tilfælde. Og så findes den ovenikøbet i flere farver, så du kan finde den, der passer til din stil.

Af ulemper kan nævnes, at den er er ret bred og fylder en del. Det kan være et problem på smalle fortov og stier, hvor du kan risikere at skulle mødes med andre.

Chicco Echo paraplyklapvogn

Chicco paraplyklapvogn – Fra 1599 kr.

Med denne fleksible Chicco Echo klapvogn kommer du nemt og behageligt rundt med dit barn på både korte ture og lange rejser. Paraplyklapvognen er komfortabel at sidde i for barnet, og den har et kompakt design, som du let kan klappe sammen

Til butik >

Chicco Echo er en skøn klapvogn, der tilmed tillader dig at spare en masse penge. Det er nemlig ikke blot en prisvenlig model, men også en klapvogn der kan bruges fra dit barn er baby og helt op til 3-4 års alderen. Ud over det kan du tage klapvognen med dig overalt uden besvær – både på hjul og som bagage.

Fordele ved Chicco Echo

  • Ryglæn, der kan lægges helt ned
  • 3 yderligere positionsindstillinger
  • Kan bære op til 15 kg
  • Drejelige og låsbare forhjul med affjedring
  • Håndtag og let vægt for nem transport

Fra baby til 4-årig

Klapvognens ryglæn kan lægges helt ned, hvilket gør den særligt velegnet til babyer. Det kan derudover indstilles til hele 3 forskellige positioner, så dit barn sidder så godt som muligt. Chicco Echo har også en 5-punktssele, der gør det både sikkert og behageligt for dit barn i klapvognen.

Som nævnt skal du ikke bekymre dig om, at dit barn vokser ud af klapvognen lige foreløbig, da klapvognen er egnet til at bære op til 15 kg. Du kan altså sagtens gå op til 4 år med den samme klapvogn og så genbruge den igen, når den næste guldklump kommer.

Nem at håndtere

Forhjulene på klapvognen er drejelige og låsbare, hvilket gør klapvognen fantastisk nem at manøvrere, men også stabil at holde. Dertil har alle hjulene også affjedring, og så vejer klapvognen ikke mere end 8 kg. Det er altså både en nem barnevogn at køre rundt med, men også at transportere, når I skal langt. Den har endda et håndtag i siden, så du kan bære den ubesværet.

En paraplyklapvogn som denne er generelt et super valg, hvis familien er meget på farten, eller bare godt kan lide at rejse nemt. Og når det kommer til paraplyklapvogne er Chicco Echo altså et pragteksemplar, der fungerer for alle familiens medlemmer.

GoodBaby Pockit paraplyklapvogn

good baby

Simpel og let paraplyklapvogn – Fra 1999 kr.

Good Baby Pockit klapvognen er kåret til verdens mindste klapvogn (når den er sammenfoldet) i Guinness Rekordbog. Tag nemt klapvognen med som håndbagage, når du er ude at flyve. Praktisk, komfortabel, kompakt, let at styre, let at folde.

Til butik >

GoodBaby Pockit er klapvognen, der intet vejer, men som kan bære en masse. Den er perfekt til rejser med børn, og så kører den ubesværet både i let og vanskeligt terræn. Klapvognen er da også rekordindehaver hos Guinness World Records.

Fordele ved Goodbaby Pockit

  • Den mindste klapvogn på markedet, når den klappes sammen
  • Går ind under håndbagagestørrelse
  • Kan bære op til 17 kg
  • Fuldt drejelige og låsbare forhjul for optimal manøvrering

Perfekt på rejsen

Pockit er en petit klapvogn – i hvert fald når det kommer til vægten. Den vejer nemlig ikke mere end små 4,3 kg. Den kan derudover også klappes sammen, så den ikke fylder mere end 38 cm x 19 cm x 33 cm. Det gør den egnet som håndbagage i flyvemaskinen, og du kan altså derfor få dit barn i klapvogn, lige når du lander uden at vente på bagage først.

Den lille størrelse er præcis, hvad der har sikret GoodBabys Pockit en rekord hos Guinness World Records. Det har ligeledes også gjort den til en favorit blandt familier, hvad end der rejses meget eller ej.

Til de større børn

Selvom klapvognen er lille og let, kan den altså trække end del. Den er velegnet til børn mellem 9 og 17 kilo, så du har altså mange års brug i den. Den er dog ikke egnet til spædbørn, men er udstyret med lækre seler og god komfort, der passer perfekt til et lidt større barn.

Nem at køre

GoodBaby Pockit er ikke blot en favorit på grund af størrelsen, men også dens gode køreegenskaber. Forhjulene er nemlig fuldt ud drejelige, men kan også låses. Det gør klapvognen let at manøvrere med også i vanskeligt terræn.

Det er altså en paraplyklapvogn med en masse fordele, og hvor eneste ulempe er, at den ikke kan bruges til helt nyfødte spædbørn. Det gør dog ikke så meget, da den lave pris gør, at det godt kan betale sig at skulle investere i to forskellige klapvogne gennem guldklumpens barndom.

BabyJogger Summit x3 løbevogn

babyjogger summit x3

Høj sikkerhed med Summit x3 – Fra 5498 kr.

X3 Summit er udviklet med aktive forældre i tankerne. håndbetjent bremse til bageste tromlebremser giver øget kontrol, selv i de mest presserende situationer.

Til butik >

BabyJogger Summit x3 er en løbevogn med en hel masse fordele. Den er håndterbar, sikker, komfortabel og ikke mindst sammenfoldelig. Perfekt til den aktive familie på farten.

Fordele ved BabyJogger Summit x3

  • 16” baghjul og 12” fuldt drejeligt forhjul til vanskeligt terræn
  • 5-punktsselen sørger for, at dit barn sidder sikkert og behageligt
  • Polstring i sæde og remme
  • Parkeringsbremse for optimal kontrol
  • Sammenklappelig til rejsestørrelse
  • Kan lægges ned til 120 graders vinkel

Kør overalt

Hvis du godt kan lide at løbe i lækre skovområder eller på smukke strande, så kan det være svært at have klapvognen med. Det er dog ikke tilfældet med BabyJoggers Summit x3. Den er nemlig udstyret med 16″ baghjul og et 12″ forhjul, der er fuldt drejeligt.

Det er altså den perfekte klapvogn til vanskeligt terræn, uanset om du løber eller går.

Løb sikkert

Når du løber med dit barn i vognen, vil du selvfølgelig gerne have, at sikkerheden er i orden. BabyJogger er kendt for høj sikkerhed, og det er også gældende for denne model. Summit x3 er udstyret med en 5-punktssele, så dit barn sidder godt og sikkert i løbevognen. Derudover er der parkeringsbremse ved baghjulene, så du ikke risikerer at vognen triller fra dig.

Velegnet til en aktiv ferie

Hvad end turen går til Skagen eller Bali, så er det rart at kunne vedligeholde sin aktivitetsrutine. Med BabyJogger Summit x3 behøver du ikke at gå på kompromis med familiehyggen for at holde dig aktiv på ferien. Den er nemlig sammenklappelig til en lille størrelse, så den kan være i bagagerummet eller som ekstra bagage på flyveturen.

Komfort i top

Det er vigtigt, at dit barn sidder godt, når I er ude på den lange løbetur. Summit x3 er ekstra polstret både i skulderremme og i sædet. Derudover kan sædet lægges ned i en 120 graders vinkel, så barnet kan slappe helt af.

Løbevognen har desuden vind- og regnafskærmning, og et vindue i kalechen, der giver gode muligheder for kontakt under turen.

Er vejret helt perfekt, kan afskærmning tages af og opbevares i det store net under vognen.

Chicco Snappy Stroller paraplyklapvogn

chicco snappy

Stærk pris og god kvalitet – Fra 528 kr.

Lille og let paraplyklapvogn der passer perfekt til rejsen. Den vejer kun 5,7 kg. Problemfri klapvogn der giver mere tid med at nyde gåturen med dit barn og mindre tid med at rode med problemer med din klapvogn

Til butik >

Chicco Snappy Stroller er en paraplyklapvogn, der sikrer komfort for både forældre og barn. Den kan bruges helt indtil dit barn vejer 15 kg og fylder lige præcis lidt nok til at komme med i bagagerummet på den lange rejse.

Fordele ved Chicco Snappy

  • Ryglæn med 2 forskellige tilbagelænede positioner
  • 5-punktssele for optimal komfort og sikkerhed
  • Ergonomiske håndtag
  • Drejelige og låsbare forhjul
  • Fodbremse for hurtig kontrol
  • Letvægtsklapvogn

Skøn at gå med

Chicco Snappy er ikke blot en klapvogn, der er skøn for dit barn, men også for dig. Klapvognen har nemlig først og fremmest ergonomiske og skridsikre håndtag, der gør den rar og sikker at gå med. Dernæst sidder der en fodbremse ved baghjulene, så du hurtigt kan få kontrol over klapvognen.

Forhjulene er drejelige og låsbare, hvilket betyder, at du let kan manøvrere vognen – selv i vanskeligt terræn, og ligeledes at vognen ikke triller nogen vegne når I står stille.

Optimal komfort til dit barn

Klapvognen egner sig til alle børn fra 6 måneder og helt op til 15 kg. Klapvognen tilbyder 2 tilbagelænede positioner, så dit barn uanset alder kan slappe af på turen.

Dernæst har Chicco Snappy også en solskærm, så dit barn er beskyttet mod vind og vejr på de længere ture.
Sikkerheden er også i top for dit barn med klapvognens meget robuste fodstøtte.

Paraplyklapvogn til rejsen

Chicco Snappy er en paraplyklapvogn, hvilket betyder, at den er perfekt til rejsen eller de lange udflugter. En paraplyklapvogn som denne kan nemlig klappes sammen til en meget lille størrelse, så den kan være i bagagerummet på bilen.

Denne klapvogn er tilmed designet med et letvægtsstel og vejer ikke mere end 5,7 kg alt i alt. Det bliver altså uden tvivl en favorit, uanset hvor rejsen går hen.

GoodBaby Qbit paraplyklapvogn

goodbye qbit

Good Baby Qbit – Fra 2299 kr.

Good Baby Qbit er en robust paraplyklapvogn med justerbart ryglæn, stor solkaleche og frontbøjle. Klapvognen klappes nemt og hurtigt sammen. Praktisk, komfortabel, let at styre, let at folde.

Til butik >

Qbit er en paraplyklapvogn fra GoodBaby, som du kan bruge fra din baby er 6 måneder og helt op til 17 kg. Det er en vogn, hvor der er plads til det meste, og som du kan kombinere med din autostol.

Fordele ved GoodBaby Qbit

  • Kan lægges ned til hvile
  • Kan kombineres med en autostol
  • Bærer op til 17 kg
  • Har en rummelig varekurv
  • Ekstra polstring for dit barns komfort
  • Har solkaleche med vindue
  • Låsbare forhjul til de ujævne stier

Høj komfort for dit barn

Klapvognen er ikke kun lavet til at transportere, men også til at dit barn skal have det behageligt imens. Der er først og fremmest en lækker polstring i sæderne og derudover også justerbare seler og benstøtte. Endvidere kan ryglænet vippes tilbage, så dit barn kan hvile på turen.

Hvis dit barn skal have mest muligt ud af turen, er GoodBabys Qbit også et godt valg. Her er nemlig en XXL-kaleche, der skærmer for sol, vind og vejr, men som også har et vindue. Det afskærmer dit barn, samtidig med at vinduet tillader dit barn at følge med i alt, hvad der foregår rundt omkring.

Nem at styre og tage med

Qbit er en vogn, der kan styres med en enkel hånd. Forhjulene er nemlig låsbare, hvilket betyder, at der er mulighed for ekstra kontrol på de ujævne veje.

Hvis klapvognen skal med på rejse, bliver det heller ikke noget problem, da vognen er let sammenklappelig og ikke vejer særligt meget. Det er derudover muligt at bruge klapvognen sammen med en autostol fra GoodBaby eller CYBEX, hvilket gør det endnu nemmere at rejse med små børn.

Plads til det hele

Du skal ikke være bange for at mangle noget på turen med klapvognen fra GoodBaby. Den har nemlig et kæmpestort varerum, hvor der er plads til både pusletasken, madpakkerne, indkøbsposerne eller noget helt fjerde.

Recaro Citylife

recaro citylife sort

Kan kombineres med babylift – Fra 3998 kr.

Citylife er en let og kompakt klapvogn fra Recaro. Den perfekte klapvogn til aktive familier. Kan kombineres med Recaros babylift til spædbørn.

Til butik >

Recaro Citylife er den perfekte klapvogn til dig, der lidt for ofte har hænderne fulde. Den er nemlig nem at styre og folde sammen, og så er der masser af plads. Den kan tilmed kombineres med en autostol, så du kan bruge den lige fra fødslen.

Fordele ved Recaro Citylife

  • Kan bruges fra fødsel helt op til 17,5 kg
  • Fuldt ophængte hjul med affjedring
  • Fuldt drejelige og låsbare forhjul
  • Stort varenet
  • Kan åbnes med én hånd
  • Punkterfri hjul
  • Push-funktion i bremser

Brug den med autostol

Det absolut smarteste ved Recaros Citylife er, at den kan bruges med en autostol fra Recaro. Det betyder altså, at du kan bruge klapvognen, lige fra dit barn er født. Selve klapvognen er velegnet fra 6 måneder, men med en autostol kan du altså bruge den lige med det samme.

Autostolen betyder altså også, at du kan flytte dit sovende barn fra klapvognen uden at risikere, at det vågner.

Når barnet så bliver for stort til autostolen, kan denne blot fjernes, og du har hermed en velfungerende klapvogn, der kan bære helt op til 17,5 kg.

Hold hænderne fri

Som forælder ved man, at der sjældent er hænder nok til at holde alt. Med Citylife er der heldigvis hjælp at hente. Først og fremmest kan klapvognen nemlig åbnes hurtigt og nemt med én hånd, hvilket er perfekt til når det virkelig brænder på. Dernæst har vognen et stort varenet til at bære alle de ting, I skal have med på turen. De fuldt drejelig og låsbare hjul gør, at vognen er let at styre – også med én hånd.

Den nemme push-funktion gør, at du ubesværet kan låse og frigøre bremserne på de punkterfrie hjul.

Gør turen skøn

For at gøre turen ekstra behagelig for alle parter har klapvognen både regnslag og kopholder. Så selv hvis du må op klokken 5 en grå efterårsmorgen gør det egentlig ikke så meget.

Hauck Speed Plus paraplyklapvogn

hauck speed plus

God til prisen – Fra 949 kr.

Denne Speed Plus paraplyklapvogn bliver hurtigt hele familiens yndlingskøretøj – både på rejsen og til strand- og shoppeturene. 

Til butik >

Hauck Speed Plus er klapvognen, der luller dit barn i søvn. Den har nemlig et ryglæn, der kan lægges helt ned og en kaleche, der skygger for vind og vejr. Derudover vejer den ingenting, men har til gengæld plads til en hel masse.

Fordele ved Hauck Speed Plus

  • Kan lægges helt ned
  • Solid vogn med god bæreevne
  • Letvægtsklapvogn
  • Stor kaleche
  • 4 dobbelthjul
  • Stort varenet

Perfekt til middagsluren

Haucks Speed Plus er den perfekte vogn, til når junior skal sove. Vognen kan nemlig lægges helt ned, hvilket betyder, at det bliver både behageligt og nemt for dit barn at falde i søvn. Du kan altså se frem til gode gåture uden for meget uro – også når der skal soves middagslur.

Derudover har vognen en stor kaleche, som både kan skygge for solen, men også holde kold vind og regnvejr ude.

Let, men solid

Vognen er en letvægter. Speed Plus vejer nemlig ikke mere end 7,2 kilo, så det er altså ikke den værste bagage at have med. Derudover kan den klappes sammen til en størrelse, så den let kan være i bagagerummet.

Selvom paraplyklapvognen har en lille vægt og størrelse, er den alligevel en robust vogn.

For at gøre livet lettere

Vognen er udstyret med ikke mindre end 4 dobbelthjul, så du er sikker på at den bliver på vejen.

Derudover er den udstyret med både kopholder og varenet, så du kan nyde en god tur til og fra supermarkedet med en lækker kop kaffe og en sovende baby.

BabyTrold Speed paraplyklapvogn

babytrold speed

Populær og billigst i klassen – Fra 318 kr.

Paraplyklapvogn fra Babytrold perfekt til ferie og shopping. BabyTrold Speed er en lille og praktisk paraplyklapvogn lavet af letvægtsstål. Klapvognen har punkterfri hjul og 5-punktssele.

Til butik >

BabyTrolds Speed-klapvogn er vognen til jer, der har brug for flere. Den er nemlig både billig og handy at have med på tur. Brug den som ekstraklapvogn til ferier, eller hav den stående hos bedsteforældrene.

Fordele ved BabyTrold Speed

  • Letvægtsklapvogn
  • Sammenklappelig til lille størrelse
  • Billig
  • God som ekstraklapvogn

Den perfekte ekstravogn

Hvad end turen går til Mallorca eller bedsteforældrene i Lemvig, er det rart at have en ekstra klapvogn. Og her er Speed den perfekte model.

Klapvognen fra BabyTrold er nemlig nem at klappe sammen og vejer ingenting, så den kan nemt være i bagagerummet eller som ekstrabagage i flyveren.

Den er også nem for venner og familie at have stående, til når de skal passe den lille guldklump i et par dage – vognen kan nemlig bare foldes sammen og gemmes væk.

Når man nu skal have to vogne …

… så behøver de ikke at koste en bondegård. Speed fra BabyTrold er ikke den mest avancerede vogn, hvilket heller ikke er nødvendigt når vi snakker om ekstravogne. Til gengæld er klapvognen så billig, at det ikke gør ondt i økonomien, hvis mormor og morfar også skal have en klapvogn stående hos dem.

Klapvognen er dog ikke uden evne, da den kan bære helt op til 15 kg, og altså derfor kan bruges i en del år. Den lille klapvogn vejer da også kun 4 kg, så det bliver intet problem at løfte den op og ned fra gemmerne på loftet.

Teutonia BeYou! Elite

teutonia beyou elite

Blandt de bedste på markedet – Fra 6449 kr.

Den lille mund gaber og de store, ellers nysgerrige, øjne glider langsomt i. Forsigtig lægger du klapvognssædet ned, og dit dyrebareste er allerede langt væk i drømmeland. Teutonias BeYou! Elite klapvogn passer perfekt til søvnige baby i alle størrelser. 

Til butik >

Som navnet antyder, er Teutonia BeYou! virkelig en eliteklapvogn. Ikke nok med at vognen er justerbar i længde, så kan den også bruges med både lift og autostol – og derfor altså i mange år.

Fordele ved Teutonia BeYou! Elite

  • Helt op til 94 cm liggeplads med justerbar længde
  • 5-punktssele og hovedstøtte for komfort og sikkerhed
  • Velegnet fra nyfødt til 15 kg
  • Nye og bedre bremser end forgængeren
  • Kompatibel med lift og autostol
  • Sammenfoldelige med transportlås
  • Kaleche med UV-beskyttelse

Brug den i mange år

Klapvognen har en super funktion, der lader dig justere længden helt op til 94 cm i liggeplads. Det betyder at dit barn altså kan bruge klapvognen i mange år – og endda helt fra fødsel.

Derudover er BeYou kompatibel med både lift og autostol. Det gør sig helt fantastisk, hvis dit barn allerede er faldet i søvn, og du gerne vil løfte det ind, uden at det vågner.

Klapvognen kan bære helt op til 15 kg og er derfor velegnet til mange års brug.

Perfekt til ferien

Selvom det er en robust klapvogn, betyder det ikke, at den er besværlig at have med rundt. Hvad end I skal til bryllup i Sønderjylland eller på oversøisk ferie.

Den er let sammenklappelig og har en såkaldt transportlås, som aktiveres, når du klapper vognen sammen. Derved undgår du, at den pludselig folder sig ud, mens du bærer den.

Høj sikkerhed og komfort

Vi vil alle sammen gerne passe så godt på vores børn som muligt. Derfor er BeYou-klapvognen selvfølgelig også toptunet med sikkerhedsudstyr og komfortløsninger.

Vognen har en 5-punktssele, hvilket er super behageligt for dit barn. Derudover er der en blød hovedstøtte, og så er det muligt at lægge ryglænet ned. Dit barn kan altså sagtens tage en lang og behagelig lur i klapvognen.

Kalechen gør også, at hverken højt solskin eller kold vind er noget problem. Den holder vind og vejr ude, og så har den derudover UV-beskyttelse på 50+.

BabyTrold paraplyklapvogn Venus

BabyTrold-Venus-klapvogn

Mødrenes favorit – Fra 799 kr.

BabyTrold Venus var Mødregruppens favorit i Vores Børn i december 2014 og er dermed en testvinder.

Til butik >

Fordele ved denne model

  • En solid letvægtsvogn
  • Høj kvalitet
  • Klassisk design
  • Svingbare forhjul
  • Kaleche med rude

BabyTrold Venus er kåret som ‘Mødregruppens favorit’ i månedsbladet Vores Børn december 2014, og hvis der er nogen, der har forstand på børn og nødvendigheder, så må det være netop dette specialiserede magasin.

BabyTrold Venus er en meget let og praktisk paraplyklapvogn med et robust stel af aluminium og forhjul, der er lette at dreje. De ruller ubesværet og gør vognen nem at komme rundt med.

Af mindre tekniske detaljer kan det siges, at klapvognen er udstyret med kopholder, aftagelig varekurv, justerbar fodstøtte og aftagelig frontbøjle.

Ryglænet er justerbart og praktisk og kan lægges ned. Kalechen på klapvognen er aftagelig og giver god solskygge, og så kan den justeres i længde fra 54 cm og op til 81 cm for de højere børn. Klapvognen har desuden transportlås og håndtag, så du nemt kan transportere den.

Ryggen i denne klapvogn kan føles en smule hård, så den er ikke så egnet til den nyfødte baby eller til de længere ture uden pause.

Med tanke på både junior og dig

Klapvognen har af andre nævneværdige fordele en solid frontbøjle og en god, bred kaleche med en praktisk rude. Dermed kan du stadig holde øje med junior, og junior kan kikke ud og stadig være i ly for solen. Parasollen giver skygge for den stærke middagssol og skåner dermed også junior for de skadelige UV-stråler – og som nævnt kan kalechen nemt justeres alt efter komfort og behov, hvis du lyner lynlåsen op.

Her får du både god komfort, et flot design og holdbar kvalitet (stoffet er også slidstærkt). Skal du tit ud at handle eller klare andre gøremål, er det værd at huske på, at klapvognen også kommer med en stor varekurv til for eksempel pusleting og indkøb.

Bumbleride Indie

Bumbleride-Indie-klapvogn

Smart og miljøvenlig – Fra 5999 kr.

Bumbleride Indie er en af all-time testfavoritterne hos Tænk, Vores Børn og Jyllands Posten – December 2014/Juli 2015.

Til butik >

Fordele ved denne model

  • Bæreevne på over 20 kg – kan derfor anvendes til børn til op til 4 år
  • Meget let klapvogn
  • Bæredygtig produktion
  • Mange farvevalg
  • God i alsidigt terræn

Amerikanske Bumbleride er grundlagt i San Diego i Californien i 2004. Bumblerides klapvogne er gennemtestede og generelt alle designet til langtidsbrug og hverdagens slid og slæb.

Alle Bumblerides klapvogne er nemlig designet med fokus på et aktivt liv med hele familien. Det, der gør Bubleride ekstra attraktiv, er, at der tages ekstra hensyn til miljøet i hele produktionsprocessen. Bumbleride benytter sig nemlig i vidt omfang af genbrugsmaterialer og har også andre kloge tilvalg for at skåne miljøet mest muligt.

14 plastikflasker = 1 klapvogn

Bumblerides klapvogn er bl.a. lavet af genanvendeligt PET (polyethylene terephthalate) – det et polyester som bl.a. anvendes til vandflasker.

Det betyder, at i stedet for at basere materialet på polyester fra ny og syntetiske fibre, genbruges PET/polyester fra sterile vandflasker. Dermed udnyttes flaskens levetid og samtidig gøres en indsats for at genbruge plastik, så det ikke ender i vores have.

Desuden bruges der kemikaliefri bambus – et materiale, der både er komfortabelt at sidde på og er miljømæssigt betænksomt og forsvarligt.

Bambussen gror hurtigt og er helt uden tilsætning af for eksempel kunstgødning eller pesticider. Bambussen er med til at give en blød, holdbar og antibakteriel kvalitet til både sæde og interiøret i vognen – og så er den desuden temperaturregulerende.

I modsætning til typiske bambusfabrikker, der bruger kemikalier, bruger Bumbleride rå græsfibre. Græsfiberen bliver nedbrudt i små nanopartikler, som derefter kan bruges i polyestermaterialet.

Bæredygtighed behøver dog ikke nødvendigvis at være lig med kedeligt. Bumblerides klapvogne fås i mange farvestrålende, moderne farver.

Bumbleride er beviset på, at forældre ikke behøver at gå på kompromis med personlig stil, komfort eller principper.

Med en totalvægt på 9 kg er klapvognen en ægte letvægter. Junior har mulighed for at komme helt ned at ligge, og den er ganske komfortabel og nem at køre med. Bumbleride Indie har desuden store, oppustelige gummihjul, hvilket giver en lettere køreoplevelse og bedre komfort i alle mulige terræner – fra byens fortov til landligt terræn.

Bumbleride Indie kan bære et barn på op til 20,4 kg, den har en siddehøjde på 56 cm og endvidere en skulderbredde på 32 cm. Det giver plads til de lidt større børn, men den er selvfølgelig også egnet til de mindre.

Der er monteret en 5-punkts sele i klapvognen, som sørger for altid at holde junior sikkert på plads. Den store opbevaringskurv i bunden kan rumme pusletaske og indkøb. De bageste hjul kan bremses ved hjælp af en fodbetjent parkeringsbremse. Det er meget praktisk og ses da også på størstedelen af klapvogne, der er på markedet i dag.

Baby Jogger City Mini GT

Baby Jogger City Mini GT klapvogn

Skru farten op på turen – Fra 4749 kr.

Baby Jogger City Mini GT blev kåret som ’bedst i test’ af Tænk i marts 2015.

Til butik >

Fordele ved denne model

  • Store, terrængående hjul, som passer lige godt til vildmarken og storbylivet
  • Justerbart styr
  • Kan lægges helt ned
  • Håndbetjent parkeringsbremse
  • Fylder ingenting, når den er klappet sammen
  • Den høje ryg giver god komfort og det polstrede sæde giver god komfort
  • Har stor solskærm, som er testet til at modstå UV 50+ stråler
  • Luftigt stof på bagsiden giver optimal luftcirkulation

Denne alsidige babyjogger har store hjul og en høj ryg. Den er praktisk og komfortabel og er også rigtig god til terrænkørsel på en mere ujævn overflade, når det ikke er ligetil at finde et jævnt underlag at færdes på – junior sidder stadig trygt.

City Mini GT er topmodellen inden for transportable klapvogne. City Mini GT er en mellemting mellem en ”almindelige” klapvogn og en paraplyklapvogn, uden at der er gået på kompromis med komforten ved den ”almindelige” klapvogn.

Denne model kom på førstepladsen i det danske forbrugerblad Tænks klapvognstest. Der er da også tale om en ret attraktiv og ekstremt kompakt klapvogn, der til trods for lav vægt og gode transportegenskaber stadig også giver god siddekomfort til dit barn.

Hjulene er større end på den mindre City Mini-model, og de er selvfølgelig punkterfri, så du aldrig skal bekymre dig om et fladt dæk midt på turen.

Denne klapvogn egner sig både godt til gåture i byen, men kan også bruges i terræn, der ikke er alt for udfordrende – som f.eks. grusveje eller stisystemer – da hjulophænget er støddæmpet ligesom på City Elite-klapvognen.

Den gode komfort og det kompakte desing gør den ligeledes perfekt, når junior og klapvogn skal med på en aktiv ferie.

Nem anvendelighed i dagligdagen

Sædet kan næsten lægges helt ned, og junior vil nok finde ekstra komfort på de varme dage med den indbyggede mulighed for ventilation ved at åbne i siderne og bagpå.

City Mini GT har en bæreevne på hele 30 kg og en siddehøjde på 60 centimeter. Klapvognen er dog stadig meget let. Den vejer kun 9 kg og har samtidig – som alle andre klapvogne i serien – et Quick Fold-system, der hurtigt og simpelt folder klapvognen helt sammen ved hjælp af et enkelt træk i et håndtag.

Udover indbygget sele og sikkerhedslåse på stellet, så klapvognen ikke folder sig sammen ved et uheld, er Klapvognen også udstyret med en håndbetjent parkeringsbremse.

Under klapvognen er der et rummeligt bagagenet til puslesager, indkøb eller til en større håndtaske. Nettet har en kapacitet på 9 kg.

Thule Urban Glide

Thule Urban Glide klapvogn

Hurtigt gennem landskabet – Fra 3336 kr.

Thule Urban Glide er kåret som bedste løbeklapvogn af Aftenposten.no i september 2015.

Til butik >

Fordele ved denne model

  • Den har en fornuftig pris
  • Den vejer minimalt, men har en høj bæreevne
  • Den har store hjul og er godt affjedret
  • Den giver komfortabel kørestilling på grund af et justerbart håndtag
  • Den er nem og hurtig at klappe sammen
  • Den har strop med sikkerhedsbremse til håndleddet
  • Den er udstyret med både hånd- og fodbremse

Denne klapvogn kan samles og skilles ad utrolig let næsten uden hjælp fra instruktionsbogen. Den er desuden let at slå sammen og folde ud igen – blot et klik på pedalen, et træk i håndtaget, og så er den klar til lange ture i det blå.

Når den skal klappes sammen igen, vrider du håndtaget under fodstøtten, som du derefter klapper op. Hjulene kan også tages af, hvis du stadig er i pladsmangel, så klapvognen fylder endnu mindre, når den er klappet sammen. Sammenklappet holdes den helt enkelt, men effektivt sammen med en gummistrop, så du ved, at der er styr på den.

Klapvognen er lidt større end almindelige klapvogne, hvilket også giver den en egenskab af at være yderst robust og god og nem at køre med.

Den har i tilgift en relativ lav vægt for at opveje den store størrelse. Det er derfor ikke noget, du umiddelbart vil lægge mærke til, med mindre du bor i et sted med smalle fortove.

Den robuste klapvogn tilbyder høj bæreevne til både passager og bagage.

Ingen undskyldning for ikke at trække i løbeskoene

Det bliver mere og mere populært at kombinere løbetræningen med samvær med junior ved hjælp af en løbeklapvogn. Denne Thule Urban Glide er endnu én i udbuddet af klapvogne, der kombinerer disse to ting.

Klapvognen er ekstremt gearet til løb i mange forskellige terræner og kan holde en god fart. Den glider let og ubesværet ud ad landevejen, grusvejen – eller hvor du nu ellers løber dine daglige ture.

Med sine brede dæk egner den sig nemlig ikke kun til plane overflader, men også til ujævne underlag. Den kan med lethed bruges på grusveje uden at ryste og ruske junior og gøre ham eller hende helt rundtosset efter en god løbetur.

Forhjulet kan svinge, så du kan bruge den til mere ”almindelig”’ klapvognsbrug, og så kan hjulet låses fast, når du skal ud at løbe en længere tur. Derudover er Thule Urban Glide udstyret med store letløbende hjul. Det er også med til at gøre, at den klarer sig rigtig godt på alle typer af underlag. Den gode affjedring giver god komfort for både barn og forælder/løber.

Et justerbart håndtag giver dig en god kørestilling, lige meget om du er høj eller lav.

Bag på vognen sidder der en bremse, som du let kan aktivere med foden, når du stopper midt på en bakke. Desværre føles selve parkeringsbremsen ret svag og giver ikke stærkt nok hold, så lad være med at satse alt på den.

En anden ulempe ved klapvognen er, at den ikke kan lukkes foran. Den er åben foran, så junior ikke kan skærmes mod den kolde luft, når du løber. Der kan dog tilkøbes en ekstra skærm til forenden.

Til trods for disse minusser er løbevognen stadig et af de mere brugbare valg til den aktive far eller mor.

En klapvogn til mange formål

Thule Urban Glide er en all round kombi-/klap-/løbevogn med et godt og veludtænkt letvægtsdesign, der gør den perfekt egnet til transport i både høj fart og i slentreniveau.

Blandt de bedste funktioner kan tælles:

  • Den énhåndsbetjente foldefunktionen til transport og opbevaring
  • Det drejelige forhjul, der sikrer fin bevægelighed og frihed
  • Håndtaget, som er ergonomisk og tilbyder indstillingsmuligheder til alle – høje som lave forældre
  • Affjedringen bagpå, der sikrer en yderst behagelig tur for både junior og løber, og som ikke ryster junior helt ud af den (eller helt ud af klapvognen!)
  • At klapvognen næsten ingenting fylder, når den er klappet sammen, så den nemt kan være i bagagerummet på bilen
  • At du kan tilkøbe en lift, så hvis du lige har født, kan du anvende den næsten lige fra fødslen, altså når du er klar til at angribe vejene igen med løbeskoene spændt på
  • Justeringsmuligheder i ryglænet

Thule Urban Glide kendetegner sig ved, at den usandsynligt nemt og hurtigt kan klappes sammen. Den indbyggede sikkerhedsbremse, hvor en rem tages rundt om håndleddet, sørger for, at sikkerheden er i top.

Ryglænet kan desuden lægges helt ned, så junior nemt kan tage sig en lille lur under turen, hvilket langt fra er en standardindstilling eller mulighed på alle modeller, så det er godt at have in mente.

Urban Glide fra Thule er desuden udstyret med både fod- og håndbremse, så det er let at stoppe hurtigt op.

Med den praktiske vægt på under 10 kilo er den – på trods af den mere upraktiske størrelse – ganske nem at transportere og føles heller ikke videre belastende at have med sig under løbeturen.

Desuden kan du nyde godt af små detaljer, som en stor rude til junior og ekstra lommer til dig m.m.

God fornøjelse på dine fremtidige ture

Vi håber, at du er blevet en smule klogere på klapvogne, og hvad du skal kigge efter – god jagt på din perfekte klapvogn.

Her på falderebet følger også lige en sikkerhedspåmindelse og -opsummering. Nu til dags er klapvogne yderst sikre og selvfølgelig testet fra top til tå og igen og igen. Men der følger også et par forholdsregler med, som er med til at gøre turen så sikker og behagelig som mulig.

  • Lad aldrig dit barn uden opsyn.
  • Sørg for, at alle låse virker, inden du begiver dig på tur.
  • Hæng ikke ting på klapvognen. Uligevægt kan påvirke stabiliteten af klapvognen.
  • Hold børn på sikker afstand, når du klapper klapvognen sammen.
  • Sæt ikke flere børn i klapvognen samtidig, medmindre klapvognen er bygget til det.
  • Lad ikke børn at stå op i klapvognen eller på fodstøtten.
  • Læg/stil ikke ting på kalechen, da det kan gøre klapvognen ustabil.
  • Kør ikke med klapvognen på trapper.
  • Lås alle bremser, når du parkerer klapvognen.
  • Brug altid selen, også selvom junior endnu ikke selv kan stige ud.
  • Sørg for, at klapvognen er helt slået op, og at alle låsene er låst, inden du sætter junior i klapvognen.
  • Følg anbefalingerne omkring alder og vægt.
  • Overbelast ikke varekurven.
  • Hold altid fast i klapvognen, når dit barn sidder i den. Klapvognen kan tippe forover, så dit barn kommer til skade.
  • Tjek, og vedligehold jævnligt klapvognen for at undgå risiko for skader.

Testkilder

Til artiklen har vi indsamlet en række tests foretaget i Skandinavien. Vi har set på både de mere videnskabelige tests foretaget af Tænk, men også forældres meninger og tests hos eksempelvis Foreldre.no og Vores Børn. Herunder får du indblik i testresultaterne bagved.

Vores Børn (8. december 2014)

Test af 6 paraplyklapvogne – Kilde.

Vores Børns testpanel, bestående af en mødregruppe, har kigget nærmere på i alt 6 paraplyklapvogne af forskellige mærker. Det var især kriterierne pris, manøvrering og komfort, der blev lagt vægt på.

I Vores Børns test endte BabyTrold Venus-klapvognen på førstepladsen med karakteren 6/6, men også barnevogne, der ikke er nævnt her i artiklen, som Chicco Liteway og Hauck Lima er med i feltet med en karakter på 5/6.

Foreldre.no (10. februar 2014)

Test af 19 klapvogne – Kilde

Det norske forbrugermagasin Foreldre.no foretog en stor test af klapvogne, hvor i alt 500 forældre deltog.

Testen er foretaget af et testpanel bestående af forældre fra Foreldre og Barns mere end 700 medlemmer. Testen krævede, at der var mindst 5 brugere af hver klapvogn for at den kunne indgå i bedømmelsen.

Alle brugerne besvarede et spørgeskema med over 20 spørgsmål, for at man kunne afdække deres oplevelse af klapvognens egenskaber, bl.a.:

  • Køreegenskaber
  • Sammenklapning
  • Manøvrering og balance
  • Komfort
  • Slitage
  • Rengøring
  • Bremsekvalitet

Vinderen af testen endte med at blive Baby Jogger City Elite, som fik en score på i alt 5,5 point af et testpanel, som repræsenterede mere end 14 års brug tilsammen.

Forbrugerrådet Tænk (16. marts 2015)

Test af 20 klapvogne – Kilde

Forbrugerrådet Tænk testede 20 klapvogne i marts 2015. De testede små, lette klapvogne samt større klapvogne. I alt 6 forældre og 3 eksperter deltog i testen.

Klapvognene blev bedømt ud fra følgende kriterier:

  • Brugertest – 70 %
  • Sikkerhed – 10 %
  • Mærkning – 10 %
  • Brugervejledning – 10 %

Baby Jogger City Mini GT og Emmaljunga Nitro City – som ikke er nævnt her – blev bedst i test, mens Emmaljunga City Cross, Brio Spin, Baby Care Living – som heller ikke er nævnt i denne artikel – og Bumbleride Indie fulgte lige efter. De klarer sig alle godt på både sikkerhed og holdbarhed samt kørsel, komfort og manøvrering.

Hele testen kan læses af betalende medlemmer hos Tænk.

Jyllands Posten (7. juli 2015)

Test af 6 klapvogne – Kilde

Jyllands Posten har ladet en mødregruppe teste 6 forskellige klapvogne for at finde den bedste. Testen er udgivet i samarbejde med Vores Børn, så testen findes også på deres hjemmeside.

I testen er der bl.a. lagt vægt på:

  • Førstehåndsindtryk
  • Egnethed
  • Sikkerhed
  • Prissætning

Baby Jogger City Elite Single klarede sig bedst og fik flotte 6/6 stjerner for en uovertruffen køreoplevelse, godt design og generel høj komfort. Den klarede sig også fint på sikkerhed.

Bumbleride Indie klarede sig også godt og fik 5/6 stjerner. Det er en flot klapvogn i et pænt design, og den rostes især for at være let og manøvredygtig. Den har sele og låsbare hjul, og så kører den stabilt på trods af den lave totalvægt.

Aftenposten.no (15. september 2015)

Aftenposten har taget WiseGuide med på råd og testet 6 forskellige løbeklapvogne på forældre, der er aktive løbere. Der testes bl.a. på:

  • Kvalitet
  • Kapacitet
  • Brugervenlighed

Thule Glide blev testvinderen (4,7/5) blandt forældrene. Det gjorden den pga. dens vægt, stabile hjul, kvaliteten samt fine detaljer såsom justerbart håndtag m.m.

Baby Jogger blev også vurderet højt og kom på andenpladsen i testen med 4,3/5.

En anden producent, North 13.5 Jogger fik også en venlig bemærkning med på vejen og kåredes til ’mest for pengene’, selvom den dog ikke nåede op på mere end 3/5.

Video: Babysam klapvognsguide

klapvogn test 2017

Thorbjørn Petersen

doc24.dk

5 9
Rating 5,00 / 9
5 9

Om skribenten

Thorbjørn Petersen

Thorbjørn er uddannet fysioterapeut, men har i de seneste år fokuseret mere på sind og krop. Thorbjørn elsker at hjælpe vores mange læsere med at få besvaret nogle af deres spørgsmål via brevkassen.