Stor guide til den bedste øjenvippe serum

Drømmer du om længere og kraftigere øjenvipper, kan serum til øjenvipperne være vejen frem for dig. Vi har lavet en guide til 8 af de mest populære øjenvippe serum på markedet, og resultaterne er overraskende.

test af øjenvippe serum billede
Udgivet 18.06.2021 | Senest redigeret 29.11.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Ved at påføre øjenvippeserum en til to gange om dagen kan du få både fyldigere og længere øjenvipper. Det kan være med til at give dig lige præcis de lange vipper, som du altid har drømt om. Serummerne er meget nemme at påføre og indeholder forskellige virkningsfulde stoffer.

Vi har derfor fundet de 8 mest populære produkter på markedet som M2 Serum, Hairlust Eyelash Serum, Gosh Growth Serum og Revitalish.

HairLust Eyelash Enchancing Serum – 8 ml.

Eyelash Enhancing Serum

HairLust Eyelash Enchancing Serum er et serum til øjenvipperne. Denne indeholder udelukkende sunde og gode ingredienser, der skaber en 100% naturlig behandling uden bivirkninger.

Fordele

  • Sunde ingredienser
  • Naturlige stærke og lange vipper
  • Let at bruge

Produktet består kun af gode ingredienser som zink, biotin, L-arginine, hyaluronsyre og biotinoyl tripeptide, hvilket skaber en sund behandling, der styrker dine vipper. Ingredienserne sikrer, at du ikke får de bivirkninger, som øvrige hormonforstyrrende produkter ellers kan give.

Video: Før og efter

HairLust Eyelash Enchancing Serum bevirker dermed, at du får 100% naturlige, stærke og lange vipper, der holder længe.

Produktet påføres øjenvipperne hver morgen og aften, og du vil derefter se resultater inden for 8-12 uge. Der er dermed tale om et produkt, der er let at bruge, men det er længere om at nå den ønskede effekt.

Bestil testvinderen hos HairLust her!

M2 Beauté Eyelash Activating Serum 5 ml

m2 beaute 5 ml serum

M2 Beauté Eyelash Activating Serum er kvalitetisserum til øjenvipperne. Denne er til dig, der ønsker et naturligt og allergivenligt produkt, der stadig styrker og forbedrer vipperne.

Fordele

  • Naturlig og allergivenlig
  • Øger styrke og vækst
  • Forlænger vippernes levetiden
  • Nem at bruget

Produktet plejer dine øjenvipper, ved at øge deres styrke og gøre dem stærkere. Samtidig påvirker M2 Beauté Eyelash Activating Serum øjenvippernes vækst, og medvirker til, at dine vipper bliver længere.

Video: Mette tester M2 Lashes

Stærke og lange øjenvipper holder længere, og ved dette serum får dine vipper dermed en længere levetid. I nogle tilfælde bevirker produktet desuden, at dine vipper bliver naturligt mørkere uden mascara.

M2 Beauté Eyelash Activating Serum skal benyttes én gang dagligt. Huden skal være tør og ren, inden du bruger produktet. Serummet virker ved, at du påfører det som en flydende eyeliner over øverste vippekant, og det er derfor nemt at bruge. Ved brug på denne måde kan du se resultater allerede efter 6-8 uger.

Bestil M2 Beauté hos Nicehair

Vichy Liftactiv Serum 10 Eyes & Lashes – 15 ml

Vichy Liftactiv Serum 10 Eyes & Lashes - 15 ml

Vichy Liftactiv Serum 10 Eyes & Lashes er et lækkert øjenvippeserum til øjenvipper og området omkring øjnene. Produktet er fra Vichy Liftactiv, der er en serie af anti-age produkter, som beskytter mod rynker.

Denne er derfor til dig, der ønsker et opstrammende og ungt look.

Fordele

  • Anti-age og opstrammende effekt
  • Holder længe og let at bruge

Produktet beskytter området omkring øjnene og selve øjenvipperne. Det har en anti-age effekt, og mindsker rynker i denne del af ansigtet.

Video: Se test af Vichy

Vichy Liftactiv laver desuden produkter til andet end vipperne, men Vichy Liftactiv Serum 10 Eyes & Lashes forbedrer specifikt ved øjenområdet. Den opstrammende virkning styrker vipperne og området deromkring.

Produktet skal benyttes om morgene, og påføres på ren og tør hud. Det er ikke nødvendigt at bruge mere end én dråbe pr. gang, hvorfor produktet holder længe.

Serummet fordeles fra den inderste til yderste del af øjenkrogen, og derefter langs vipperne, og produktet er derfor let at benytte.

Bestil Vichy hos Nicehair.dk

Talika Lipocils & Black – 2 x 2,5 ml

Talika Lipocils & Black - 2 x 2,5 ml billede

Talika Lipocils & Black er både et serum til øjenvipperne og en mascara til brug derefter. Der er dermed tale om et produkt, der både behandler og virker som make-up.

Fordele

  • Både behandling og mascara
  • Hurtige resultater

Produktet består af to dele: en farveløs serum del, der beskytter dine vipper. Denne stimulerer væksten, og giver længere, stærkere og flottere vipper. Efterfølgende kan du påføre den sorte mascara, som findes i den anden ende af produktet.

Video: Test af Talika Lipocils & Black

Du får dermed to i én ved dette produkt, og kan med god samvittighed påføre mascaraen, da du også beskytter dine vipper med serum.

Serum skal bruges både morgen og aften, mens mascaraen kun er nødvendig om morgene. Derudover giver dette produkt et hurtigt resultat, og allerede efter 28 dage kan du se en forskel.

Bestil produktet her

Divaderme Bond Serum Peptide 5 ml

Divaderme Bond Serum Peptide 5 ml

Divaderme Bond Serum Peptide er serum til både øjenbryn og øjenvipper. Denne er allergivenlig og uden parfume, parabener, farvestoffer eller konserveringsmidler, og det er dermed til dig, der ønsker en 100% naturlig behandling.

Fordele

  • 100% naturligt og allergivenligt
  • Giver fylde og tæthed
  • Styrker vipperne
  • Effektiv virkning

Det sunde produkt nærer og styrker både bryn og vipper, samtidig med at væksten stimuleres. Det naturlige produkt giver dermed et tæt og fyldigt look til både øjenvipper og -bryn. Derudover kan du bruge produktet med god samvittighed, da produktet udelukkende består at naturlige ingredienser, og dermed giver den sundeste behandling.

Video: Test af Divaderme Bonde

Divaderme Bond Serum Peptide påføres ren og tør hud hver morgen og aften. Det er let at bruge produktet, da det blot påføres som eyeliner til vipperne, eller påføres direkte på brynene. Det er desuden vigtigt, at produktet er helt tørt, inden du bruger andet makeup, hvis det skal have den ønskelige effekt. Efter 3-6 uger vil du se resultater, hvilket gør produktet meget effektivt.

Bestil produktet hos Nicehair.dk

Revitalash Eyelash Conditioner – 1 ml.

Revitalash Eyelash Conditioner - 1 ml

Revitalash Eyelash Conditioner er serum til øjenvipperne. Denne er særligt til dig, der har begrænset eller ingen vipper, da dette produkt forlænger og styrker. Behandlingen medfører dog ikke kun lange vipper, men også blødere og mere kraftige. Dette produkt giver dig dermed glæden ved øjenvipper tilbage.

Fordele

  • Forlænger vipperne
  • Styrker
  • Nem og hurtig at bruge

Produktet er let at bruge, og skal blot påføres langs vipperne hver aften, efter du har fjernet andet make-up. Du skal blot lægge en enkel streg langs den øverste vippekant, hvorefter produktet selv vil fordele sig, og behandle både det nederste og øverste af øjenvipperne. Der vil fremstå tydlige resultater efter 4-8 uger.

Bestil produktet hos Med24.dk

M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum 5 ml

M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum 5 ml

M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum er godt nok serum til brynene, men disse må heller ej forglemmes. Denne styrker dine bryn, og er til dig, der ønsker et mere naturligt og fyldigt look.

Fordele

  • Giver et naturligt og fyldigt look
  • Er sund for dine bryn
  • Hurtige resultater

M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum øger væksten i øjenbrynene. En øget vækst bevirker samtidig, at brynene bliver mere tætte og fyldige, hvilket giver dem et naturligt og flot udseende.

Derudover er serummet sunde for dine bryn, og gør dem mere stærke og smidige. Dette serum er derfor oplagt til dig, der ønsker store, fyldige og sunde øjenbryn.

Produktet påføres på rene og tørre bryn, og du skal ikke benytte andre produkter ovenpå lige efter. Det er derfor vigtigt at planlægge, hvornår du påfører produktet, da det ikke skal ske lige inden du bruger andet make-up.

Benytter du produktet på denne måde, kan du se hurtige resultater. Allerede efter 4-6 uger vil der ske en forskel, og der er dermed tale om et effektivt produkt.

Bestil produktet hos Nicehair.dk

Jane Iredale PureLash Extender & Conditioner 9 g

Jane Iredale PureLash Extender & Conditioner 9

Jane Iredale PureLash Extender & Conditioner, en lækker øjenvippeserum. Denne kan bruges som behandling, inden du lægger mascara, men den kan også benyttes under make-up. Bruger du produktet samtidig med mascara, vil vipperne virke tykkere og længere. Bruger du produktet uden make-up, behandler det og styrker dine vipper.

Fordele

  • Kan bruges under mascara
  • Giver vipperne et tykt og langt look
  • Sikrer mod udtørring

Jane Iredale PureLash Extender & Conditioner indeholder algeekstrakt, der plejer og beskytter dine vipper. Dette sikrer dermed, at vipperne ikke bliver tørre, og dine øjenvipper har derfor mulighed for at vokse til fuld længde uden at knække.

Produktet påføres i et tyndt lag langs det nederste af øjenvipperne. Bruger du denne samtidig med mascara, kan du påføre din make-up, allerede inden vipperne er tørre. Det er dermed let at bruge Jane Iredale PureLash Extender & Conditioner, da du kan benytte make-up lige efter behandlingen.

Bestil produktet hos Nicehair.dk

Læs andre anmeldelser 

Vi har samlet 38 anmeldelser til dig fra forskellige hjemmesider.

 

Hvad er øjenvippe serum og virker det?

Øjenvippeserum som M2 Beauté eller Revitalish er en klar og lugtfri væske, som du skal påføre på dine øjenvipper. Nogle skal du påføre to gange om dagen, mens du kan nøjes med at påføre andre en gang om dagen. Serummet indeholder nogle stoffer, der er stimulerer dine øjenvipper, så de bliver både tykkere og længere.

Mange af serummerne indeholder også stoffer, der giver dine øjenvipper en længere levetid. Det betyder, at de ikke lige så hurtigt falder af.

Det er forskelligt, hvilke former for stoffer der er i de forskellige former for serum. Det er derfor noget, som du bør være opmærksom på, når du køber det. Længere nede kommer vi ind på de forskellige former for stoffer, der typisk er i øjenvippe serum, og hvordan de virker.

Det er nemt for dig at komme serummet på øjenvipperne, da der medfølger en lille pensel, som du kan pensle det på med. Du kommer det på, præcis lige som du kommer flydende eyeliner på det øverste øjenlåg. Du skal dog passe på, at du ikke kommer til at komme det i øjet på dig selv, da det kan svie meget.

Sådan virker serum til øjenvipper

Det store spørgsmål i forhold til serum til øjenvipperne er selvfølgelig, om det virker. Du kan finde mange artikler og videoer, hvor du kan se før og efter billeder. Det er både blogs, magasiner og endda DR, der har testet en eller flere former for serum. I alle tilfældene vil du kunne se, at det har hjulpet på dem. Men er det et tegn på, at det virker på alle?

Der er nogle stoffer i serummet, der kan hjælpe håret til at vokse. Selvom du har meget tynde og fine øjenvipper, vil du derfor se en forskel, når du bruger serum hver dag i en længere periode.

Det handler nemlig om, at du er tålmodig, da der i mange tilfælde kan gå mellem 8 og 16 uger, før der sker en effekt. Når det kommer til effekt, er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at der er forskel på hår. Selvom serum er fantastisk, kan det ikke gøre underværker.

Læs også test af Hairlust Hair Gummies

Hvis du har meget små og tynde øjenvipper, kan du ikke forvente, at du pludselig får nogle på størrelse med et dådyr. Men at du vil kunne se en ændring, ikke mindst hvis du husker at tage før og efter billeder, er helt sikkert.

Det samme er tilfældet, hvis du i forvejen har lange og kraftige øjenvipper. I det tilfælde er det heller ikke sikkert, at du vil få flere millimeter længere vipper, men du vil ofte kunne se, at de er sundere at se på.

Hvem kan bruge M2 Beauté og de andre produkter?

Som udgangspunkt kan alle bruge serummen. Den er meget nem at påføre, og du skal bare gøre det en eller to gange om dagen. Når det er sagt, bør du dog være forsigtig med at bruge det, hvis du har meget sarte øjenomgivelser. I det tilfælde kan det være en god ide, at du går efter serum uden parabener og parfume.

De stoffer, der er i serummen, kan irritere dine øjne, så de løber i vand, eller omgivelserne bliver røde. Det er derfor vigtigt, at du passer på med, at du ikke får det i øjnene. Gør du det, skal du skylle øjnene grundigt med vand, så du får vasket det hele ud.

Hvis du er gravid eller tager medicin mod grøn stær, bør du være særligt opmærksom, hvis du køber øjenvippeserum i udlandet. I USA er det tilladt, at serummen indeholder nogle andre stoffer, end den må herhjemme. Det er stoffer, der kan skabe en uheldig forbindelse, hvis du tager medicin mod grå stær.

Hvis du er gravid, kan stofferne i sjældne tilfælde få din krop til at sætte fødslen i gang for tidligt, fordi dine muskler bliver påvirkede. Det er vigtigt at understrege, at de stoffer, der kan gøre det, ikke er tilladt i den serum, som du kan købe i Danmark. Derfor er du på den sikre side, hvis du kun køber din serum herhjemme.

Sådan lægger du øjenvippe serum på

Nogle serummer skal du lægge på både morgen og aften, andre skal du kun lægge på om aftenen. Når du har brugt serummen i flere måneder, vil du typisk kunne gå ned til at bruge det hver tredje eller fjerde dag og stadig få den samme effekt af det.

Når du lægger serummen på, er det vigtigt, at øjenområdet er helt rent. Du må ikke have creme eller make-up på. Cremen kan forhindre serummen i at trænge ned i huden. Dermed får du ingen effekt af den.

Skal du lægge serummen på om aftenen, efter du har renset din make-up af, skal du sørge for ikke at bruge en make-upfjerner med olie. Olien trænger nemlig ned i huden og gør det umuligt for serummen at trænge ned, når den bliver påført efterfølgende.

Du kan sagtens lægge make-up, efter du har taget serum til øjenvipperne på. Det tager typisk 5 minutter for serummen at tørre, og det er vigtigt, at du lader den tørre helt ind. Gør du ikke det, kan du komme til at komme den i øjet på dig selv, når du lægger din make-up, og det svier som nævnt meget.

Disse 3 er de mest populære

Som med mange andre forbedringer af livet var det et tilfælde, der gjorde, at serum til øjenvipper overhovedet blev opdaget. Læger med patienter, der led af grøn stær, opdagede, at deres patienter fik længere og kraftigere øjenvipper af medicinen.

Det firma, der producerede medicinen, begyndte derfor også at producere en serum, der kan få de fleste kvinders drøm til at gå i opfyldelse: at få lange og kraftige øjenvipper. Den serum er kun godkendt i USA, mens den i EU bliver anset for at være et lægemiddel.

Der findes et utal af forskellige former for serum, som du kan komme på øjenvipperne. Det er lige fra de helt billige mærker til de eksklusive mærker.

Det er forskelligt, hvilke virkningsfulde stoffer der er i de forskellige sera. Det er derfor ikke dem alle, der giver den samme effekt.

M2 Eyelash serum

En af de mest effektfulde og populære former for serum til øjenvipperne er M2 serum. Det indeholder stoffer som norbimatoprost, der aktiverer vippernes vækst, biotin, der styrker vipperne og forlænger deres levecyklus, hyaluronsyre, der giver stærkere og sundere vipper, prodew 500, der binder fugt i huden, og hydroliseret glykosaminoglykan, der styrker vipperne og gør dem mere fleksible.

Det vil altså sige, at M2 lashes serum både får dine øjenvipper til at blive kraftigere, sørger for, at de vipper, du har, er stærkere og sundere, og at der går længere tid, før de falder af. Det er derfor ikke underligt, at det er en af de mest populære former for serum, der findes.

Du påfører den med en lille pensel, der sidder i låget på din M2 beaute eyelash serum. Dermed har du den altid ved hånden, når du skal bruge den. Serummen er så effektfuld, at du kun behøver at påføre den en gang om dagen.

Gosh Growth Serum

Gosh Growth Serum indeholder Sympeptid som sit aktive stof. Det stimulerer vippernes vækst og er også med til at give længere og fyldigere vipper. Det skulle give en effekt allerede efter to uger, men vær opmærksom på, at der i mange tilfælde godt kan gå længere tid end det.

Når du bruger serummen, bør du også bruge den mascara, som Gosh har udviklet til. Kombinationen af de to skulle gøre, at du får markant længere vipper. Det gør det dog lidt dyrere at købe denne serum, at du også skal til at købe en særlig mascara, som du skal bruge til.

Revitalash

Historien bag serummen Revitalash er både sød og romantisk. En øjenlæges kone havde fået meget tynde og fine øjenvipper, efter hun havde fået kræft og kemobehandling. Det var hun meget ked af. Han udviklede derfor denne serum til hende, så hun kunne få både fyldige og længere vipper igen.

Serummen indeholder Biotinoyl Tripepdide-1, der får øjenvipperne til at vokse, Biotin, der styrker vipperne og giver dem en længere levetid, ekstrakt af morgenfrue, der plejer huden, og ekstrakt af ginseng, der giver vipperne ekstra styrke.

Selvom der er mange gode stoffer i Revitalash, er det vigtigt, at du er lidt forsigtig, hvis du har let ved at få irriterede øjne. Folk med sensitive øjne har nemlig i særlig grad oplevet at have problemer, når de har brugt denne serum til øjenvipper.

Hvorfor bruge øjenvippeserum?

Hvis din øjenvipper ikke er så lange og fyldige, som du gerne ville have, er det oplagt, at du bruger øjenvippeserum til at forlænge dem. Det giver dig nogle flotte og naturlige vipper, som du kan male op med mascara for en endnu mere dramatisk effekt.

Alt det kan du selvfølgelig også opnå med falske øjenvipper. Fordelen ved serummen er dog, at den er langt nemmere og hurtigere at påføre end at sætte falske øjenvipper på. Dermed sparer du både tid og besvær.

Derudover er det muligt for de fleste at se forskel på falske og ægte øjenvipper. Andre vil derfor helt sikkert synes, at dine øjenvipper er langt mere imponerende, når de er lange og ægte – frem for lange og falske.

Hvad koster det?

Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvad det koster dig at købe serum til øjenvipperne. Det kommer helt an på, hvilken du vælger. Der er dog som med mange andre produkter her i livet en sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Derfor er det ikke underligt, at en serum som M2 lashes, der virkelig er god, også ligger i den højere ende rent prismæssigt. Det koster typisk omkring 1000 kroner for en flaske. Det kan lyde som meget, men med den fine pensel kommer det til at være meget lidt serum, som du påfører hver dag. Du kan derfor have glæde af den i rigtig lang tid fremover. Det gør, at M2 eyelash serum stadig er det foretrukne valg for de fleste.

Et mærke som Gosh ligger derimod i den helt anden ende prismæssigt. Det koster typisk 250 kroner for en flaske. Du skal som nævnt også bruge deres mascara for at få den fulde effekt, hvilket gør, at prisen nærmere kommer til at ligge på 500 kroner, når du køber de to produkter. Det samme er tilfældet, når du køber et produkt som Revitalash. Det ligger også på lidt over 500 kroner.

Det kan være fristende for dig at bestille en billig serum hjem fra USA, ikke mindst, hvis du har læst, at den skulle være meget effektfuld. Det er dog altid vigtigt, at du er opmærksom på, hvad der er i den øjenvippeserum, du er ved at købe. Det er nemlig forskellige stoffer, der er tilladt i USA og i EU. I USA tillader de for eksempel stoffer, som vi i EU betegner som medicin.

Hvad er bivirkningerne?

Når du googler øjenvippeserum, vil du helt sikkert støde på artikler om, at det er farligt – eller at det i hvert fald er mistænkt for at være det. Når du læser de artikler, er det vigtigt, at du husker på, at det er forskelligt, hvilke stoffer der kommer i de forskellige sera.

I M2 Eyelash Serum bliver der for eksempel brugt en type, mens der bliver brugt andre i nogle af de andre. Typen er vigtig, da det langt fra er alle typerne, der er bevist at være skadelige.

Bimotoprost

Dette stof, der først viste sig at have en gavnlig effekt på øjenvipperne, er bimatoprost. Det blev brugt til at behandle patienter med grøn stær, der fik bemærkelsesværdigt lange og smukke øjenvipper. Derfor udviklede det amerikanske firma, der producerede medicinen, en øjenvippeserum, Latisse.

Den bliver ikke forhandlet i EU, da sundhedsmyndighederne mener, at det er en form for medicin og ikke make-up. Derfor kan du ikke købe den i håndkøb i EU. Det kan du til gengæld i USA, så hvis du vil have fat i den i, skal du altså derover – eller se om du kan bestille den på nettet.

Det er meget forskelligt, hvilke bivirkninger der er ved stoffet. Det kan være lige fra irritation og rødme til varig ændring af pigmentet i øjet og påvirkning af graviditeter og fødsler.

Prostaglandiner

Bimotoprost er en prostalglandin. Det er en gruppe af stoffer, der har en lang række forskellige funktioner. Det er lige fra at få håret til at vokse til at sætte fødsler i gang. Da bimotoprost ikke blev godkendt, har nogle af firmaer udviklet eller fundet frem til andre former for prostalglandin.

Et af de firmaer er M2 Beauté, der fremstiller M2 eyelash serum. De har skabt stoffet norbimatoprost, der forkortes MDN. Det gør, at deres serum har den samme effekt som den, der indeholder bimotoprost, men at den slet ikke har de samme bivirkninger. Du kan dermed få effekten af bimotoprost uden at få bivirkningerne ved det.

Der er dog stadig nogle bivirkninger ved serummet som rødme og irritation. Det skal du stadig være opmærksom på – ikke mindst, hvis du har sensitive øjne.

Decloro Dihydroxy Difluoro Ethycloprostenolamide

To andre former for serum bruger stoffet Decloro Dihydroxy Difluoro Ethycloprostenolamide. Det skulle også have den samme effekt som serum med bimotoprost, men uden bivirkningerne. Der er dog ikke lavet nogle studier af stofferne, så det er svært at vide, om de virkelig har en effekt.

Myristoyl Pentapeptide-17

Dette stof er meget brugt i en lang række forskellige former for sera. Firmaet, der har skabt det, har lavet en undersøgelse, der viser, at det giver 25 % længere øjenvipper. Der er dog ikke lavet nogen uafhængige undersøgelser, der underbygger det.

25 % er ikke lige så meget som M2 Eyelash serum, men det er selvfølgelig en forbedring i forhold til dine naturlige øjenvipper.

Arginine

Arginine er en aminosyre, der får håret på hovedet til at vokse. Det er derfor et rigtig godt bud på et stof, der virker. Der er dog igen ikke lavet nogen uafhængige studier af stoffet, og det kan derfor stadig være svært at sige, om det virker med sikkerhed. For håret på hovedet er jo ikke det samme som dine øjenvipper. Det kan derfor være forskelligt, hvad der virker på de to forskellige typer af hår.

Redensyl

Nogle steder kan du læse, at stoffet Redensyl kan få hår til at vokse 214 % på 10 dage. Det er ikke dine øjenvipper, der kommer til at vokse 214 %, men håret på hovedet, hvis du er mand og har en begyndende måne. I det tilfælde viser undersøgelser, at der kommer 214 % flere hår på de områder, hvor serummen bliver brugt.

Når du ser sera med stoffet, der beskriver, at håret vil vokse utroligt meget, er det derfor en god ide, at du tager det med et gran salt.

Bivirkningerne er små

Som du kan læse af ovenstående, er der meget få af stofferne, hvor der rent faktisk er lavet dybdegående undersøgelser af dem. Når der er, er det typisk firmaerne, der står bag produkterne, der har lavet dem. Det kan derfor være svært at sige med sikkerhed, hvilke bivirkninger der er og ikke er ved produkterne.

Et af de mærker, der er mest populært, er M2 Eyelash serum. Der er blevet solgt over 700.000 af deres produkter, og der har ikke været andre klager over bivirkninger end rødme og irritation ved øjnene. Det er en bivirkning, der kan være ved alle former for serum, og det er derfor vigtigt, at du er forsigtig med den.

De eneste kendte alvorlige bivirkninger er derfor kun ved produkter, der indeholder bimotoprost. De kan som nævnt ovenfor føre til, at pigmentet i dit øje ændrer farve, og at din graviditet eller fødsel bliver påvirket af stoffet. Du bør derfor undgå det, men produkter med stoffet kan som nævnt kun købes i udlandet.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Kirsten Holmgaard

5/5

Jeg er super glad for min Revitalash Eyelash Conditioner. Virker hver gang 🙂

Sigrid Jensen

4/5

Jeg har brugt HairLust Eyelash Enchancing Serum i flere år. Den holder og er fin til prisen sammenlignet andre på markedet.

Skriv en anmeldelse
5/5