Hvad er mandlig brystudvikling

Døjer du med mandlig brystudvikling? Eller vil du gerne bare vide mere om fænomenet? Så er du landet det helt rigtige sted.

Udgivet 01.07.2021 | Senest redigeret 05.02.2024 | Artiklen indeholder reklamer

Her på siden kan du nemlig læse alt, hvad der er værd at vide, om mandebryster. Vi kigger blandt andet på, hvorfor nogle mænd udvikler bryster, hvad man kan gøre ved mandlig brystudvikling, og om der er nogen sundhedsmæssige farer forbundet med brystudvikling hos mænd.

Hvad er mandlig brystudvikling?

Mandlig brystudvikling beskriver kort og godt, at du som mand udvikler bryster i retningen af den type, man typisk vil se hos en kvinde. Fænomenet kaldes gynækomasti og er faktisk langt mere udbredt, end mange umiddelbart går og tror.

I dag kan man operere for mandlig brystudvikling, hvis problematikken er meget udfordrende for dig. Det kigger vi nærmere på lidt længere nede i artiklen.

Hvorfor udvikler nogle mænd bryster?

Mandlig brystudvikling kan skyldes en lang række forskellige faktorer. Ofte hænger det sammen med en form for hormonel ubalance, som gør, at du som mand udvikler bryster.

Roskilde Privathospital

En af Danmarks ældste og mest populære klinikker indenfor brystoperationer af alle slags (silikone, implantater, BFO, brystløst etc.)

Læs mere
9.1score
Ad

Producerer din krop mere østrogen – altså kvindeligt kønshormon – end hvad der normalvis er tilfældet, kan det resultere i, at du udvikler bryster som mand.

På samme vis kan mandlig brystudvikling skyldes, at du udvikler mindre mandligt kønshormon – testosteron – end ”normalen”. 

En nedsat udvikling af testosteron kan blandt andet skyldes en nedsat testikelfunktion, men der kan også være en række andre årsager, der er skyld i det. Det samme gælder, når det kommer til overproduktion af østrogen.

Generelt er det meget normalt, at du som fyr vil opleve, at dine bryster udvikler sig i puberteten. Det skyldes, at dine hormoner raser i denne periode, og at de endnu ikke er kommet i balance.

Så snart hormonproduktionen bliver afbalanceret, vil brystudviklingen som regel udligne sig. Selvom de kortvarigt kan vokse i forbindelse med puberteten, vil det altså sjældent føre reelle bryster med sig.

Er mandlig brystudvikling farligt?

Nej, som udgangspunkt er der ikke nogen helbredsmæssig fare ved, at du udvikler bryster som mand. Dog gælder det, at mandlig brystudvikling kan være en sekundær følge af en sygdom.

I et sådant tilfælde kan selve sygdommen naturligvis være alvorlig, og du bør derfor også være opmærksom, hvis du pludselig begynder at udvikle bryster.

Der er en række forskellige leversygdomme, der i visse tilfælde kan føre mandlig brystudvikling med sig. Derudover er der diverse andre sygdomme, der ligeledes har vist sig at have forbindelse til gynækomasti – altså mandlig brystudvikling.

Kan jeg som mand få bryster grundet overvægt?

Har du som mand en meget høj fedtprocent, kan du risikere at udvikle bryster af denne grund. I brystet er der fedtdepoter akkurat ligesom mange andre steder på kroppen, og er du overvægtig, kan det overskydende fedt derfor også placere sig her.

Roskilde Privathospital

En af Danmarks ældste og mest populære klinikker indenfor brystoperationer af alle slags (silikone, implantater, BFO, brystløst etc.)

Læs mere
9.1score
Ad

Er det overvægt, der er roden til problemet, er det altså fedt, der danner grobund for den mandlige brystudvikling og ikke kirtelvæv, som det er tilfældet, hvis gynækomastien skyldes en hormonel ubalance eller en sygdom.

Hvis du som mand har udviklet bryster grundet overvægt, er det relativt ”nemt” at løse problemet. Et vægttab vil nemlig i et sådant tilfælde med stor sandsynlighed betyde, at du igen slipper af med dine bryster.

Herefter kan der i visse tilfælde være problemer med overskydende hud, men dét problem er heldigvis forholdsvist nemt at afhjælpe ved en operation.

Dette skal du være opmærksom på, hvis du begynder at udvikle bryster som mand

Som regel skyldes mandlig brystudvikling enten en ubalance i hormonproduktionen, en sygdom eller overvægt. Der er imidlertid også set tilfælde, hvor mænd har udviklet bryster, uden der tilsyneladende er nogen god forklaring på det.

Hos nogle mænd ses det ganske enkelt, at det medfødte brystkirtelanlæg pludselig begynder at udvikle sig mere end normalt. Det behøver ikke være farligt, at du som mand begynder at udvikle bryster.

Som nævnt sker det hos nogle mænd, uden at der tilsyneladende er nogen forklaring på det. Udvikler du bryster, i forbindelse med at du også tager på, vil den forhøjede fedtprocent som regel være forklaringen.

Begynder du at udvikle bryster, selvom du ikke har taget på, og selvom du ikke længere er i puberteten? Så kan det være en god idé at konsultere en læge.

Som regel er det ikke farligt, at du som mand udvikler bryster, men skulle det skyldes en sygdom, skal dette naturligvis gerne opdages, så du kan komme i behandling for sygdommen.

Kan man slippe af med sine mandebryster?                              

Ja, der er masser af muligheder for at komme problemet til livs, hvis du som mand døjer med brystudvikling. Skyldes den mandlige brystudvikling en sygdom, vil du sandsynligvis opleve, at brysterne forsvinder, i forbindelse med at du bliver behandlet for selve sygdommen.

Skyldes den mandlige brystudvikling en ubalance i dine hormoner, har man mulighed for at korrigere disse. Er det overvægt, der er skyld i den mandlige brystudvikling, kan du afhjælpe problemet ved ganske enkelt at tabe dig.

Ud over disse forskellige ”behandlingsmetoder” gælder det også, at du kan fjerne mandebryster ved et kirurgisk indgreb. Det er der faktisk en del mænd, der i dag vælger at benytte sig af – blandt andet er der rigtig mange mænd i Norge, der får opereret deres bryster mindre.

Man kan operere for mandlig brystudvikling på flere forskellige måder. Hos diverse plastikkirurger over hele landet er der således mulighed for at få foretaget en operation, som gør, at du som mand ikke længere har bryster.

Det kan være relevant, hvis du for eksempel er en af de få, der pludselig udvikler bryster uden nogen umiddelbar, logisk forklaring. Ligeledes er det måske relevant for dig, der ikke ønsker at tabe dig, men som gerne vil have fjernet fedt specifikt fra brystet.

Skyldes den mandlige brystudvikling en sygdom, kan du i visse tilfælde få tilskud til en plastikkirurgisk operation, hvis du ønsker at få opereret dine bryster mindre.

Det gælder i ganske særlige tilfælde, og det gælder naturligvis kun, hvis ikke behandlingen af selve sygdommen er nok til at afhjælpe problemet.

Sådan forløber en operation for mandlig brystudvikling

Man kan gribe en operation for mandlig brystudvikling an på flere forskellige måder. Fremgangsmåden afhænger af, hvilken problematik du helt konkret har samt i hvilket omfang.

Desuden afhænger proceduren i høj grad af, om den mandlige brystudvikling skyldes en forhøjet fedtprocent, eller om det er en udvikling i kirtelvævet, der ligger til grund for det.

Hvis det er fedt, der er skyld i, at du som mand har bryster, vil det ofte være nok at foretage en fedtsugning i området. Ved at fjerne fedt lokalt fra brysterne med en fedtsugning vil du med stor sandsynlighed komme dine mandebryster til livs.

Er der tale om mandlig brystudvikling i form af udvikling af reelt kirtelvæv, kan det være nødvendigt at foretage en brystreducerende operation, hvor man skærer noget af kirtelvævet væk.

Denne type indgreb er – naturligt nok – en smule mere omfattende. Her vil du få ar efterfølgende akkurat ligesom ved en hvilken som helst anden form for operation.

Ud over at man enten kan foretage en fedtsugning eller kan fjerne kirtelvæv, gælder det også, at det i visse tilfælde kan give mening at kombinere de to. Hvilken fremgangsmåde der giver bedst mening i dit specifikke tilfælde, vil du finde frem til i samråd med den kirurg, du vælger til at udføre indgrebet.

Der er i dag rigtig mange dygtige plastikkirurger i Danmark, og er du udfordret i forhold til mandlig brystudvikling, er der derfor også gode muligheder for at komme problemet til livs.

Overvejer du denne løsning, har du mange steder mulighed for at komme til en gratis forundersøgelse. Her kan du snakke med en kirurg om din udfordring og dine ønsker til resultatet. På baggrund af dette vil du sammen med kirurgen lægge en mulig plan for forløbet, således at I kommer bedst muligt i mål.

Bør jeg overveje at få foretaget en kosmetisk operation?

Det er altid op til den enkelte at afgøre, om en kosmetisk operation er det rigtige valg eller ej. Der er således ingen andre end dig selv, der kan svare på, om du bør overveje denne mulighed.

Kan du mærke, at din selvtillid er svækket grundet mandlig brystudvikling, kan det sandsynligvis være relevant at overveje kirurgi. Dårlig selvtillid kan på sigt føre diverse psykiske udfordringer med sig, og dét er naturligvis langt fra ønskværdigt.

Er du generet af din mandlige brystudvikling i en sådan grad, at det påvirker dit liv i en negativ retning, kan det altså være værd at overveje en kosmetisk operation.

Imens der naturligvis ikke er nogen grund til at korrigere for enhver lille ting, du måtte være utilfreds med, kan mandlig brystudvikling i visse tilfælde være så hæmmende for dit liv, at du ikke er i stand til at have en velfungerende hverdag.

I dag findes der rigtig mange dygtige plastikkirurger, som kan være dig behjælpelige, hvis du døjer med mandlig brystudvikling. Der er således gode muligheder for at afhjælpe problemet.

Har du midlerne til det, og har du ønsket om at få opereret dine bryster mindre, er der derfor heller ingen grund til at holde sig tilbage.

Der er ingen farer forbundet med selve den mandlige brystudvikling, og der er ikke bevist nogen sammenhæng mellem brystudvikling og brystkræft hos mænd.

Skyldes brystudviklingen en sygdom, er det klart, at denne kan være farlig for dig, men selve kirteldannelsen er ikke noget, du behøver at frygte. Hvis du vælger at få foretaget en brystreducerende operation, er det således udelukkende et kosmetisk valg.

Hvorfor få foretaget et kosmetisk indgreb?

Hovedårsagen, til at det kan give mening at få foretaget en kosmetisk operation, er, at det kan give dig et solidt selvtillidsboost. Hvis du kan mærke, at den mandlige brystudvikling påvirker dit liv negativt, kan en kosmetisk operation være en mulighed for, at du igen kan få det godt med dig selv.

Når du føler dig godt tilpas i din krop, og din selvtillid er i top, vil du uden tvivl mærke, at du generelt får en højere livskvalitet. En kosmetisk operation kan altså være en mulighed for at gøre noget godt for dig selv, så du igen kommer til at føle dig godt tilpas i din egen krop.

Det er altid dit eget valg, om du vil have foretaget en brystreduktion. Uanset hvor voldsom en mandlig brystudvikling du end måtte have, er det altid kun dig selv, der kan afgøre, om det er noget, du gerne vil opereres for eller ej. Ønsker du at komme under kniven, er der gode muligheder for det hos de mange dygtige plastikkirurger her i landet.

Dette skal du være opmærksom på, hvis du overvejer plastikkirurgi

Man kan ikke komme uden om, at der altid er forskellige risici forbundet med en operation, og det gælder naturligvis også, når der er tale om et plastikkirurgisk indgreb.

Risikoen for, at der går noget galt, er meget lille, men ikke desto mindre er den naturligvis tilstedeværende. Hvis du overvejer at få foretaget en brystreduktion, skal du således nøje overveje, om du synes, det er værd at løbe risikoen.

Hvis du overvejer at blive opereret for mandlig brystudvikling grundet overvægt, skal du huske på, at en ny vægtøgning kan betyde, at du igen udvikler bryster.

Vil du opnå et varigt resultat, er det således nødvendigt at kombinere den brystreducerende operation med et vægttab eller i det mindste at holde vægten.

Uanset hvilken problemstilling du helt konkret har, skal du altid sørge for at konsultere en plastikkirurg, hvis du er interesseret i at få foretaget et indgreb.

Ved en forundersøgelse vil I gennemgå dine forskellige muligheder, hvorefter du skal have minimum én uges betænkningstid, før du kan takke ja til et tilbud. Du kan imidlertid også sagtens bruge længere tid på at overveje, om du vil under kniven eller ej.

En operation er et stort skridt, og du bør derfor heller ikke træffe nogen forhastede beslutninger. Sørg desuden for at finde en kirurg, du virkelig føler dig tryg ved, så du kan føle dig godt tilpas hele forløbet igennem.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5