Svamp i munden

svamp i munden
Udgivet 15.06.2021 | Senest redigeret 22.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Svamp i munden skyldes en overvækst af gærsvampen, Candida Albicans. Der er flere grunde til, at den naturlige svampetilstand- og balance i munden kan blive forstyrret.

Mundsvamp forårsager generende symptomer, som kan gøre ondt og hæmme ens trivsel og velvære på daglig basis. Mundsvamp har flere betegnelser – herunder mundhulesvamp, svamp i mundhulen eller Candida-svamp.

Særligt i de tilfælde hvor en person oplever tegn på svamp i munden og i forvejen har nedsat immunforsvar, er det anbefalet at opsøge læge for undersøgelse. Der findes flere effektive behandlingsmuligheder til behandling af infektionen.

Video: Dr. Jayaprakash Ittigi forklarer om symptomer på og årsager til svampen:

Gærsvampen Candida Albicans

Candida er en gærsvamp som lever naturligt i kroppens fugtige miljøer og ofte nær slimhinder – som f.eks. i munden, underlivet samt armhule m.fl. Blandt forskellige slags Candida svampe er Candida Albicans den mest almindelige.

svamp i munden behandling

Behandling mod svamp i munden

Trøske også kaldet mundhulesvamp, svampeinfektion i munden mm. – skyldes oftest gærsvamp af typen Candida. Find produkter til behandling her.

Læs mere
Ad

Candida findes desuden i mundhulen hos halvdelen af befolkning uden at det skaber gener eller nødvendigvis forårsager nogle uregelmæssigheder.

Under naturlige og normale omstændigheder sikrer Candida svampe at angribe dårlige bakterier, så de bliver slået ned i kroppen.
Bringes tilstanden af Candida svampen i munden ud af sin normale balance, kan gærsvampen medføre infektion og hudlidelse.

Gærsvampen er også til stede ved skedesvamp – læs mere om skedesvamp her.

Mundsvamp symptomer

billed af svamp i munden

Når balancen hos Candida svampen er kommet ud af sin optimale tilstand, skaber den gener for personen. De primære symptomer på mundsvamp er:

  • Hvide belægninger på inderside af kinder, tunge samt gane
  • Ubehagelig, metalagtig smag i munden
  • Brændende og svigende fornemmelse i munden
  • Tørhed i munden
  • Sprækker i mundvigene

Opsøg læge ved symptomer

Lægen vil kunne tage en mikroskopi gennem et mundskrab fra det symptomramte område i munden. Og resultatet herfra vil afsløre, om der er tale om svamp i munden.

Det er vigtigt at få sin læge til at undersøge sig, hvis man oplever symptomer, der kunne være tegn på svamp i munden.

Dermed kan den rigtige behandling træde i kraft.

Eftersom at svamp i munden har symptomer til fælles med andre sygdomme, er det også af dén grund vigtigt at gå til lægen. Lægen kan derved udelukke, om symptomerne skulle komme som reaktion på andre sygdomme i kroppen.

Årsager til mundsvamp

Gærsvampen Candida Albicans får øgede vækstmuligheder, når kroppens immunforsvar er svækket.
Kroppen bliver sårbar overfor forstyrrelser og uregelmæssigheder, som et svækket immunforsvar ikke kan bekæmpe.

Et svækket immunforsvar kan forårsages af forskellige grunde:

  • Medicinsk behandling med antibiotika eller penicillin

Antibiotika er ment til at slå bakterier ihjel i kroppen og dermed fjerne betændelsestilstande. Men antibiotika har den bivirkning, at den ikke kun slår de dårlige bakterier ihjel – også de gode. De gode bakterier som spiller sammen med kroppens immunforsvar, bliver også angrebet.

antibiotika

Antibiotika indvirker derved negativt på kroppens naturlige balance og modstandsdygtighed.
Penicillin er den mest udbredte form for antibiotika.

svamp i munden behandling

Behandling mod svamp i munden

Trøske også kaldet mundhulesvamp, svampeinfektion i munden mm. – skyldes oftest gærsvamp af typen Candida. Find produkter til behandling her.

Læs mere
Ad

Der er risiko for at udvikle svamp i munden i forbindelse med eller efter en penicillin behandling.

  • Sygdom

Sygdom svækker immunforsvaret og højner risikoen for at få infektionssygdomme. Det er særligt sygdomme i forbindelse med kemo- og strålebehandling.

  • Vitaminmangel eller blodmangel

En væsentlig medvirkende årsag til et ikke-velfungerende immunforsvar kan skyldes mangel på eksistentielle vitaminer og mineraler.
eks. C-vitamin som er en afgørende bestanddel af immunforsvaret samt zink, som har indflydelse på kroppens evne til at optage og udnytte en række andre vigtige stoffer.

  • Stofskiftesygdom

En stofskiftesygdom ændrer og påvirker kroppens omsætning af visse stoffer. Det kan både ske som følge af ophobning eller mangel på bestemte stoffer, og hvor begge situationer er unaturlige for kroppens normale balance.

  • Kost med stort indhold af sukker

Sukker skaber optimale vækstbetinger for Candida svampen i kroppen. Det samme er tilfældet for raffinerede kulhydrater (hvidt mel, pasta m.fl.), hvor de hele korn er blevet ødelagt under produktionen. Disse nærer gærsvampe og svampenes miljø.

  • Stress

En stresstilstand i kroppen vil have både fysisk og psykisk virkning på de indre balancer. En stresset krop er en krop, som er mere udsat for bakterieangreb, da immunforsvaret ikke virker optimalt.

  • Rygning

Rygning sætter immunforsvaret på overarbejde, da det har unaturligt meget travlt med at bekæmpe alle de skadelige stoffer fra tobakken. Personer der ryger oplever oftere forkølelse som bivirkning af, at kroppen forsøger at nedkæmpe de giftige stoffer.

Infektionsangreb fra andre slags skadelige bakterier og virus vil derved ikke kunne blive slået ligeså effektiv ned som et optimalt fungerende immunforsvar hos en ikke-ryger.

  • Stofmisbrug

Et langtidsstofmisbrug har ødelæggende effekter på immunforsvaret og medfører gradvis forringelse af kroppens modstandsdygtighed.

  • Dårlig mundhygiejne

En mund der ikke bliver rengjort ordentligt skaber grobund for et miljø, der risikerer af blive angrebet af infektioner.

  •  Aldersbetinget risiko

Risikoen for udvikling af mundsvamp stiger med alderen, hvor svampeinfektion også kan opstå omkring gebis. Der kan forekomme svamp i munden omkring en protese, der ikke er tilpasset korrekt.

Med alderen svækkes immunforsvaret og kroppens modstandsdygtighed til at bekæmpe uregelmæssigheder.

I den modsatte ende af aldersgrupperne – hos spædbørnene – er der ligeledes en forhøjet risiko for udvikling af mundsvamp. Dette kan hænge sammen med, at nyfødte endnu ikke har nået at udvikle et optimalt stærkt immunforsvar endnu.

Når spædbørn får svamp i munden kaldes det trøske.

Behandling af svamp i munden

Med en effektiv behandling, der ikke kun symptombehandler men også behandler kilden til infektion, vil man være fri for symptomer efter få dage.

Det er nødvendigt at blive behandlet, hvis man har fået svamp i munden, da tilstanden som udgangspunkt ikke forsvinder af sig selv.

billede af svamp på mands tunge

Håndkøbsprodukter

Hvis personen med mundsvamp ikke i forvejen har helbredsproblemer men er sund og rask, kan antisvampemidler i håndkøb være tilstrækkelig til behandling.
Det anbefales at starte med disse håndkøbsprodukter for at se, om det effektiv vil få symptomerne til at forsvinde.

De lokalbehandlende produkter i håndkøb findes i form af:

  • Salve
  • Sugetabletter
  • Creme
  • Gel

salve svamp i munden

Ved mindre tilfælde af mundsvamp anbefales det at starte med disse mildere produkter først (og eventuelt natur midler), førend skrappere, lægeordinerede produkter tages i brug. Der kan være forbundet risici med brug af de stærkere, medicinske produkter.

Lægeordineret behandling

Hvis personen med mundsvamp i forvejen har et nedsat immunforsvar, anbefales det at få symptomerne undersøgt hos lægen. Dette skal klarlægge, hvorvidt mundsvamp skyldes andre inflammatoriske tilstande i kroppen.

Lægen kan vejlede med det rigtige behandlingsforløb ud fra undersøgelsen og konsultationen.

Behandling af mere omfattende grad af svamp i munden tager længere tid end ved mildere tilfælde.

Video: symptomer på og behandling af svamp i munden

Alternative behandlingsprodukter/naturmidler

Mod mildere tilfælde af mundsvamp kan det være en mulighed at søge efter naturprodukter til symptombehandling samt til at genopbygget de indre balancer i kroppen.
De naturlige produkter kan anvendes sideløbende med brug af svampedræbende håndkøbsprodukter.

Kroppen og dens balance er lige så individuel som mennesket. Derfor vil nogle opleve gode effekter af at afprøve alternative behandlingsprodukter, hvorimod andre måske ikke vil opleve samme effekt.

Dog er der ingen bivirkninger eller risici forbundet med at bruge rene naturmidler i forsøget på at behandle og forebygge svamp i munden.

Tea Tree Olie

Olien fra Tea træet, som vokser i Australien, er et naturprodukt, som virker anti-inflammatorisk. Det er blevet et populært og anerkendt produkt til sundheds- og hudpleje.
Olien virker helende på udvortes hudgener og forstyrrer ikke kroppens naturlige bakterieflora.

Den koncentrerede olie skal fortyndes inden anvendelse.

Tea Tree Olien kan blandt andet findes i mundhulegel, som er et produkt, der er designet til at behandle svamp i munden.

De behandlende og forebyggende virkninger er:

  • Fremmer en sund mundhygiejne
  • Bakteriedræbende
  • Hindrer sprækker i mundvige
  • Lindre irritation i munden

Atamon

Atamon kender de fleste som et husholdningsprodukt til brug for at lave blandt andet marmelade. Atamon er et konserveringsprodukt, der har hæmmende virkning på forekomst af gærsvampe.

Af Atamon kan man lave et mundskyld ved at tilføre 1 spiseske flydende Atamon og hælde i et glas med vand. Væskeblandingen gurgles og spyttes ud.

Kostplan

Når kroppens balance bliver påvirket af den mad, den får, og når svampe får øgede vækstbetingelser af bestemte fødevarer, kan det kan være en idé at se på ens kost.

I forsøget på at forebygge svamp i munden handler det om at skabe en kostplan, der indeholder fødevarer, som hindrer levevilkårene for Candida svampen.

For at undgå infektion i kroppen forårsaget af Candida svampen, kan man tilrettelægge en kostplan, der sigter mod at undgå visse typer fødevarer – herunder sukkerholdige produkter (slik, sodavand m.fl.) samt raffinerede kulhydrater i form af hvide ris, hvidt pasta, hvidt brød mv.

Derimod skal ens kost indeholde en masse sunde fødevarer i stil med:

  • Grønsager (kål, selleri, avokado, græskar, pastinak, linser, broccoli, asparges, forårsløg)
  • Fuldkornsprodukter (havregryn, fuldkornspasta, brune ris mv.)
  • Frø og kerner (mandler, græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner)
  • Fisk
  • Kyllinge- og kalkunkød
  • Olier til stegning (olivenolie, kokos olie)

Fælles for de gode fødevarer er deres lave indhold af naturligt sukker samt deres vitaminrige indhold.
Fødevaregrupperne har generelt sundhedsfremmende egenskaber, uanset om kroppen har en infektionstilstand eller ej.

Det handler kort fortalt om at ’sulte’ svampen ihjel gennem proteinrige kilder suppleret af nærende fedt og sunde olier. Og så vidt muligt skære ned på kulhydrater, sukker og forarbejdede fødevarer.

Hvidløg

Hvidløgs svampedræbende egenskaber gør den til et anbefalet naturprodukt imod infektioner i kroppen og som behandlings- og forebyggelsesmiddel imod overvækst af Candida-svampen.
Hvidløget anvendes som et generelt sundhedsfremmende produkt og har mange anvendelsesmuligheder.

Overfor infektioner forårsaget af Candida-svampen virker hvidløg som et antibiotika med sin svampedræbende virkning.Hvidløg indeholder et bestemt enzym, som omdannes til alli-cin, når hvidløget hakkes eller knuses.

Det er dette stof, som forhindrer gærsvampe i at overvækste og kolonisere.

I forhold til svamp i munden kan hvidløget bruges til symptombehandling. For at få sår eller sprækker i mundvigene til at hele kan det behandles lokalt i form af at lave et udtræk af det knuste hvidløg.

Eller såret kan behandles koncentreret af det ubehandlede hvidløg.Hvidløget kan halveres og duppes på området med tegn på svampeinfektion.

Eller man kan lave sin egen ’salve’ ved at knuse en håndfuld hvidløg og komme det i en skål med en god kvalitet af olivenolie. Denne blanding skal trække en uge, hvorefter det koncentrerede hvidløgsudtræk kan anvendes som ’salve’.

Derudover kan hvidløg med fordel anvendes direkte i madlavning for at bekæmpe de indre infektionstilstande.

Æblecidereddike

Mineralerne og vitaminerne i eddiken har en naturlig rensende og afgiftende effekt på kroppen. Foruden at have gavnlig effekt på fordøjelsen og tarmfloraen sænker æblecidereddike risikoen for at udvikle infektioner forårsaget af Candida-svampen.

Det rige indhold af æblesyre medvirker til at styrke immunforsvaret.

Læs også: Test af de 4 bedste bideskinner

Æblesyreeddike kan anvendes ved at blande en spiseske i en kop med vand og drikke væske blandingen ca. en halv timer før hvert måltid.
Denne blanding fungerer som naturligt mundskyl, der hæmmer dårlig ånde og lindrer symptomerne på mundsvamp – f.eks. de hvide belægninger på og omkring tungen.

Forebyggelse af svamp i munden

Selvom man aldrig kan helgardere sig helt imod udvikling af infektioner i kroppen, kan man hjælpe til ved at styrke immunforsvaret. Selvom munden er udsat for infektioner af Candida-svampen, som netop næres i fugtige områder, er der dog væsentlige forhåndsregler man kan tage i forhold til at forebygge mundsvamp .

Generel sundhed

  • Undgå tobaksrygning
  • Sund mundflora
  • Varieret kost der er rig på vitaminer og sunde fødevarer
  • Skær ned på indtag af sukker
  • Undgå stress

Sund mundhygiejne

En sund mund skabes gennem daglige rutiner.

sund mundhygiejne

  • Bruger man protese, skal denne rengøres separat, samtidig med at man selv børster tænder.
  • Ved tandbørstning 2 gange dagligt skal alle tandflader børstes. Tandbørstningen skal både være på tænder og omkring/på tandkøb med bløde cirkelbevægelser.
  • Det fremmer sundheden at skylle munden (og evt. protese) med vand efter måltider for at fjerne madrester.
  • Snak med tandlæge til individuel vejledning af sunde, daglige rutiner.
  • Hvis man bruger inhalationsspray med binyrebarkhormon (blandt andet i forbindelse med lindring af astma), skal munden vaskes efter brug af denne.
    Det er vigtigt at få fjernet rester af inhalationsmedicinen for at hindre eller nedsætte risikoen for, at stoffet efterlades i munden.

Kost og vitaminer

For at hindre mangeltilstande i kroppen kan man tilrettelægge sin kost ud fra indtag af vigtige vitaminer i relation til at forhindre infektionstilstand af svamp i kroppen.

  • C-vitamin

Dette vitamin udgør en vigtig rolle for kroppens immunforsvar.
C-vitamin virker forebyggende mod problemer med blandt andet slimhinder, tandkød og hud.
C-vitamin fremmer desuden optagelsen og udnyttelsen af en lang række andre gode stoffer i kroppen – herunder A-vitamin, E-vitamin, jern, kalk.
C-vitamin findes blandt andet i citrusfrugter, frugt og grønt.

Særligt personer med fysisk stress samt tobaksrygere har ekstra brug for tilskud af C-vitamin. Hos stressramte forbruges en stor del af C-vitamin til dannelse af binyrebarkhormon. I forbindelse med tobaksrygning bliver en stor del C-vitamin brugt som afgiftning i kroppen.

  • Omega-3

Omega-3 betegnes som en essentiel fedtsyre, da kroppen ikke selv er i stand til at producere den men er afhængig af at få den tilført kroppen via kosten.

Omega-3 er en flerumættet fedtsyre og klassificeres som en fiskeolie.

Vildtlevende fisk er særligt rige på Omega-3.

Omega-3 lindrer smerter i kroppen, som kan forekomme som en bivirkning ved at have en svamperelateret infektion. Desuden sænker fiskeolien betændelsestilstande.

  • Zink 

Dette mineral spiller en rolle for kroppens helbreds- og betændelsesprocesser. En krop med optimalt zinkniveau vil komme sig nemmere ovenpå betændelsestilstande, eftersom mineralet har en gavnlig effekt på kroppens helingsprocesser. Zink findes både i kroppens celler og væsker. Kød, ost og fuldkornsprodukter er gode, naturlige kilder til zink.

  • Mælkesyrebakterier

At have en maven i balance kan fremme kroppens modstandsdygtighed i forhold til at slå dårlige bakterier ihjel samt sænke risikoen for at blive udsat for infektioner og virus.

Tarmfloraen er afhængig af mælkesyre for at fungere optimalt. Der findes en lang række forskellige typer mælkesyrebakterier i kroppens tarmsystem og urinvejssystem. Og siden maven anses for at være en vigtig medspiller i kampen mod at skabe et godt immunforsvar, gør det mælkesyrebakterierne til et vigtigt punkt.

Læs også om svamp i navlen her.

Mælkesyrebakterierne udgør en central funktion i tarmsystemet i forhold til at stabilisere floraen, så skadelige svampe hæmmes i udvikling. Tarmene er den vigtigste, indre beskyttelse mod uregelmæssigheder i kroppens mange små mikrosystemer.

Derudover er mælkesyrebakterierne medvirkende til, at kroppen er i stand til at optage næringsstoffer fra den mad, der spises.

Svamp i munden og fremtidsudsigter

I de sjældnere tilfælde, hvor sunde og raske mennesker skulle ske at få mundsvamp, vil det være helt ufarligt og en behandling med creme eller andet håndkøbsprodukt er tilstrækkelig.

svamp på underlæbe

Derimod er der forbunden en anden alvor i forhold til den målgruppe af personer med svækket immunforsvar, og som primært er i risikogruppen for at udvikle mundsvamp.
Her er det afgørende, at behandling iværksætte hurtigst muligt, efter symptomerne opdages.

Mundsvamp kan i denne sammenhæng være farlig, da svampeinfektionen kan risikere at brede sig til fordøjelsessystemet samt luftvejene.

Læs også om svamp på tungen her.

Mundsvamp og smittefare

Som udgangspunkt er smittefaren ved svamp i mundet ikke nær så høj som ved f.eks. ved fodsvamp.

Der er ingen smitterisiko for at få mundsvamp gennem fysisk kontakt – heller ikke i forbindelse med kys.

Hovedreglen for at få mundsvamp er som følge af nedsat og svækket immunforsvar – ikke fordi man er blevet smittet med det.

Smitterisiko hos babyer

Infektion med Candida-svamp kan smitte mellem mor og lille barn.

Dette er særlig vigtigt at være opmærksom på, hvis man er gravid og har skedesvamp. Moren risikerer at smitte sit barn med svampeinfektionen, så barnet udvikler svamp i munden.

Også i denne sammenhæng er det vigtigt at få svampeinfektionen behandlet for at hindre smitteoverførsel.

En baby med svamp i munden kan desuden smitte moren under amning og påføre hende svamp på brystvorterne.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5