Derfor vågner du med hovedpine

Lider du af hovedpine om morgenen, bør du tage det alvorligt. Der er heldigvis en række forskellige tiltag, du kan gøre, for at forhindre at vågne med hovedpine om morgenen.

vågner med hovedpine om morgenen
Udgivet 13.06.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Det er ikke sjovt at vågne med hovedpine. Der kan være mange forskellige grunde til det. Det kan for eksempel være, at du sover i en forkert stilling, eller at du ikke har drukket nok væske dagen før.

Denne korte video (på engelsk) kommer med en del kvalificerede bud på årsagen:

Det er en rigtig dårlig start på dagen, hvis du vågner med hovedpine. Men det kan være svært at gøre noget ved, hvis du ikke ved, hvorfor det sker. Der er dog en lang række grunde til det, som vi kommer ind på her.

Dårlige søvnstillinger kan give hovedpine efter søvn

Hvis du ligger i en mærkelig stilling eller på en dårlig madras, når du sover, kan det føre til, at du får hovedpine. En dårlig stilling får dig til at spænde i musklerne i ryggen og i nakken, og det kan give dig hovedpine, når du vågner.

sumatriptan mod migræne

Behandling mod hovedpine

På denne side kan du se 5 forskellige behandlinger mod hovedpine.

Læs mere her
Ad

Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at du kan ligge ordentligt, når du sover, så du ikke vågner med hovedpine om morgenen. Køb en god madras, der passer til din ryg, og en god pude, der støtter din nakke, og læg dig så til at sove i en stilling, hvor din nakke er strakt.

Hvis du ofte har mareridt om natten, kan det faktisk også være med til at gøre, at du kommer til at spænde i kroppen, hvilket også kan give dig hovedpine om morgenen.

Du snorker eller skærer tænder om natten

Hvis du snorker eller skærer tænder om natten, kan det også føre til, at du vågner med ondt i hovedet. Når du snorker, er det et tegn på, at der er nogle pauser i din vejrtrækning, hvor du ikke trækker vejret. Det gør, at du ikke får ilt nok til hjernen, hvilket gør, at du vågner op med ondt i hovedet.

Der findes en række hjælpemidler, der kan hjælpe dig til at holde op med at snorke. Det kan være plaster, antisnorkebånd og i svære tilfælde en operation af næsen.

Vågner med hovedpine

Hvis du skærer tænder, når du sover, kan det også føre til, at du vågner med hovedpine. Det skyldes, at du ligger og spænder i kæbemusklerne, når du skærer tænder, og de ømme kæbemuskler fører så til ondt i hovedet.

Ofte skyldes det, at du skærer tænder i søvne, at du er stresset, presset eller andre psykiske årsager. Det handler derfor om at arbejde med de årsager, indtil da kan du få en bideskinne, så du ikke får så ondt i hovedet, og så du ikke slider dine tænder ned.

Du sover for meget eller for lidt

Hvis du sover for meget eller for lidt, kan det også ende med, at du har ondt i hovedet, når du vågner. Det bedste er, at du sover mellem syv og otte timer hver nat. Sover du mere eller mindre, er det ikke sundt for kroppen.

Hvis du sover for lidt, er din krop ikke udhvilet, når du står op, og du vil får ondt i hovedet. Hvis du sover for meget, vil din hjerne begynde at producere mindre af hormonet serotonin, hvilket giver en mindre blodgennemstrømning i hjernen, så du får ondt i hovedet.

Begge dele er heldigvis nemme at gøre noget ved. Ved at sørge for at gå i seng i ordentlig tid, så du kan nå at få syv til otte timers søvn, eller ved at sætte et vækkeur, så du ikke ender med at sove mere end otte timer, kan du komme din hovedpine om morgenen til livs.

Du har ikke drukket nok vand

Hvis du ikke har drukket nok vand dagen før, kan det også føre til, at du vågner op med hovedpine dagen efter. Det skyldes, at din krop er blevet dehydreret.

Selvom du ikke bruger kroppen lige så meget om natten, som om dagen er det stadig vigtigt, at du har en fin væskebalance, når du går i seng. Du bør derfor sørge for at drikke mindst to liter væske om dagen.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5