Bivirkninger ved brug af CBD

Måske du allerede har hørt om CBD eller medicinsk cannabis. I dag er det nemlig et særdeles populært emne, der deler vandene hos mange, og som er et særligt interessant område for forskere over hele verden. I denne artikel kigger vi på de potentielle bivirkninger der er ved at tage CBD i form af olie, creme og dråber.

bivirkninger ved cbd.jpg
Udgivet 01.10.2021 | Senest redigeret 30.03.2025 | Artiklen indeholder reklamer

Opdateret marts 2025: Vi har opdateret artiklen med nyeste viden om bivirkninger ved CBD-olie, som fortsat vurderes at være milde og sjældne, og behovet for mere forskning i effektiviteten mod neurologiske smerter.

Potentielle bivirkninger ved brug af CBD-olie

Både Kræftens Bekæmpelse og Psoriasisforeningen har allerede store forskningsprojekter i gang, der forsker i mulige effekter hos patienter, hvor CBD-olien lindrer eller afhjælper lidelsen.

Forskningen bygger ikke kun på, hvordan CBD-olie kan hjælpe patienter med at lindre smerter, kvalme og symptomer. Den bygger også på at finde frem til mulige CBD-olie-bivirkninger, som er vigtige at kende til.

I dag arbejder Lægemiddelstyrelsen med en forsøgsordning, hvor der indgår nogle udvalgte produkter, der afprøves til medicinsk behandling.

Disse er ikke undersøgt på samme systematiske måde som de to godkendte lægemidler, vi har herhjemme, og det betyder, at der ikke findes ret meget videnskabelig dokumentation på området.

Derfor bygger forsøgsordningen blandt andet på, at alle læger og patienter indberetter de bivirkninger, de oplever.

Her på siden gør vi dig klogere på de mulige bivirkninger, der kan være forbundet med CBD-olie. Det er nemlig ikke kun CBD, der kan forårsage bivirkninger, men også den mængde af THC, du finder i mange af olierne.

Video: Bivirkninger og fordele

Alle vores informationer bygger på videnskabelige undersøgelser og den forskning, der er på området. Desuden anvender vi en række troværdige kilder til at underbygge den viden, du finder på siden.

[product id=”16876″

CBD-olie og bivirkninger

Det er vigtigt at pointere, at alle medikamenter kan medføre bivirkninger, og derfor er det en helt naturlig del af at blive medicineret.

CBD-olies bivirkninger er stadigvæk et område, hvor der mangler endnu mere forskning.

Det er også grundlaget for den forsøgsordning, som Lægemiddelstyrelsen har indført, hvor det skal gøre det muligt at få et kendskab til både godkendte og ikke-godkendte cannabisprodukter.

Ikke-godkendte lægemidler er ikke undersøgt systematisk, og det betyder også, at der kun findes en begrænset mængde videnskabeligt dokumenteret viden om bivirkninger.

Det, vi kender til i dag: CBD-olies bivirkninger

Vi har selvfølgelig en viden om bivirkninger ved produkter, der indeholder CBD og THC.

Den aktuelle viden fra Lægemiddelstyrelsen tager udgangspunkt i internationale kliniske undersøgelser af cannabisbaserede lægemidler, og det dækker over lægemidler som eksempelvis:

  • Cesamet/Nabilone
  • Sativex

Bivirkninger ved CBD

Når det kommer til CBD-olie og bivirkninger, er der ikke megen viden om CBD’s bivirkninger, som er det dominerende stof i olien.

CBD anses overordnet fortsat for at have en sikker profil og tolereres generelt godt. Dog viser den seneste forskning, at nogle patienter kan opleve bivirkninger som tør mund, træthed, døsighed og mave-tarm-problemer i sjældne tilfælde. Disse bivirkninger er stadig de mest rapporterede.

Der findes dokumentation, der viser, at CBD kan påvirke leveren og måske også immunforsvaret, men dette vil ofte afhænge af den pågældende patient.

Indtagelse af CBD-olier kan føre til følgende bivirkninger:

  • Tør mund
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Lavere blodtryk
  • Kvalme
  • Ømhed i muskler og led.

Bivirkningerne er ikke alvorlige i sig selv, men en for stor mængde af olien vil være med til at styrke disse bivirkninger. Derfor er det vigtigt at starte med en lav dosering og senere hen øge brugen, hvis dette bliver nødvendigt.

Forskning på området

Når det kommer til en kortlægning af CBD-olie-bivirkninger, sker det blandt andet på baggrund af den forskning, der er på området i dag.

Forskellige institutioner herhjemme forsker i CBD og dets virkning på forskellige lidelser, som på den måde fører til et større kendskab til både effekt og bivirkninger.

Først og fremmest har Sundheds- og ældreministeriet foretaget et stort forskningsprojekt, der baserer sig på netop medicinsk cannabis til behandling af lidelser.

Projektet er baseret på bidrag fra styrelser som Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Derudover forsker Gigtforeningen i CBD-olie og andre produkter, der kan have en smertestillende virkning på neuropatiske smerter, som typisk opleves i forbindelse med gigt.

Forskningsprojektet er kendt som CAN-ART, der ledes af forskere fra Dansk Gigthospital, hvor de blandt andet undersøger patienter med rygsøjlegigt og leddegigt med det formål, at de kan få en bedre nattesøvn, øget koncentrationsevne og færre smerter.

Også Aalborg Universitetshospital arbejder med et forskningsprojekt kaldet NORDCAN, der undersøger psoriasispatienter, og hvordan CBD-olie kan virke på lidelser som håndartrose eller psoriasisgigt.

Kilder

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5