Hvad er forskellen på Cialis og Viagra?

Cialis og Viagra er lægemidler, der kan gå ind at hjælpe mænd med impotens. Impotens er en betegnelse for rejsningsproblemer, hvor det ikke er muligt at få en stærk nok erektion til at gennemføre et samleje.

Udgivet 14.05.2021 | Senest redigeret 19.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

De fleste mænd vil i løbet af deres liv opleve at have problemer med deres rejsning – men står det på over længere tid, skal det tages alvorligt.

Rejsningsproblemer har nemlig både negativ indflydelse på mandens og kvindens selvbillede. I værste fald kan det gå ud over parforholdet.

For de mænd, som oplever problemer med rejsning over længere tid, skal en aktiv behandling sættes i gang.

I samråd med egen læge findes den bedste og mest effektive behandling – og dette er ofte via ordinering af lægemidler såsom Cialis og Viagra.

Men hvad er forskellen på de to præparater? Og hvilket præparat skal du vælge? Dette kan du blive klogere på her, hvor vi giver dig en guide til netop dette.

Læs mere om markedets mest effektive potensmidler her.

 

En sammenligning af pillerne helt kort

Det er ikke muligt at sige, hvilket af de to lægemidler der virker bedst. Mænd reagerer forskelligt på præparaterne, og derfor er det forskelligt fra person til person.

Derudover har pillerne varierende fordele og ulemper. Det er igen forskelligt fra mand til mand, hvad han foretrækker.

Sammenligner vi Cialis og Viagra helt kort, kan du i samråd med din læge finde ud af, hvilket lægemiddel, der bedst passer til dig.

Kendetegnene ved Viagra er:

  • Sildenafil som det aktive stof
  • En effekt på 81 %
  • Tages med lette måltider
  • Moderat alkoholforbrug
  • Hovedpine, kvalme, nasal trængsel, ansigtsrødme, ondt i maven og ændring af farveopfattelse er blandt de typiske bivirkninger
  • Tilgængelige doseringer på 25, 50 og 100 mg
  • En starttid på 30-60 minutter
  • Kortere halveringstid
  • Effekter er godt studeret
  • Lavere pris

Til sammenligning er Cialis’ kendetegn:

  • Tadalafil som det aktive stof
  • En effekt på 82 %
  • Tages uden eller med mad
  • Påvirkes ikke af alkohol
  • Rygsmerter, ansigtsrødme, ondt i maven, muskelsmerter, kvalme og nasal trængsel er blandt de typiske bivirkninger
  • Tilgængelige doseringer på 2,5, 5, 10 og 20 mg
  • En starttid på 20-30 minutter
  • 36 timers effekt
  • Alkoholforenelighed
  • Fuld madkompatibilitet

Forskellen på sildenafil og tadalafil

De to lægemidler indeholder altså to forskellige stoffer – sildenafil og tadalafil. Sildenafil er det aktive stof, som er at finde i Viagra. Medicinalvirksomheden Pfizer udviklede stoffet i 1998 og havde patent på det frem til 2013 i Europa.

Den primære funktion af stoffet er selvfølgelig at modvirke erektil dysfunktion – i daglig tale kendt som rejsningsproblemer.

Sildenafil er fosfodiestterase-5-hæmmende, hvilket betyder, at omdannelsen af vasodilatoriske cGMP til GMP hæmmes. Dette øger penissens blodtilførsel, som gør det muligt at få erektion igen.

I 2003 kom stoffet tadalafil på markedet. Dette stof befinder sig i Cialis og går også ind og bekæmper erektil dysfunktion, altså impotens, aktivt. Tadalafil har en halveringstid på omkring 17 timer i kroppen.

Det betyder, at tadalafil virker i op til 36 timer, mens sildenafil blot virker i op til fem timer. Doseringen af tadalafil fås helt ned til 2,5 mg og fem mg.

Dette er især anvendeligt hos mænd, som er seksuelt aktive 2-4 gange ugentligt. Her indtages pillen blot dagligt, hvorefter manden faktisk kan opnå erektion, når han vil.

Vær opmærksom på de gængse bivirkninger

Desværre er det ikke uden bivirkninger, at tabletterne blot kan tages. Det er ikke alle mænd, som oplever bivirkninger. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at bivirkninger altså kan forekomme.

Den mest almindelige bivirkning ved brug af Viagra er hovedpine. Andre almindelige bivirkninger er øjenlidelser, svimmelhed, rødmen, synsfarveforvrængning, fordøjelsesbesvær og næsetilstopning.

Idet Cialis fås i doseringer helt ned til 2,5 mg og fem mg, er lægemidlet ideelt til mænd, der oplever mange bivirkninger ved lægemidler mod impotens. Dog er der fortsat bivirkninger forbundet med præparatet.

Her er de mest almindelige bivirkninger fordøjelsesbesvær, hjertebanken, ansigtsrødme, tilstoppet næse, hududslæt, brystsmerter og sløret syn. Forskellige undersøgelser viser, at brug af Cialis dagligt medfører få bivirkninger.

Når ovenstående bivirkninger er forbundet med indtagelsen af Cialis og Viagra, kan det være svært at forstå, hvorfor mænd alligevel vælger at indtage tabletterne.

Dog er der en naturlig forklaring på dette – nemlig at seksuelt samvær har en kæmpemæssig betydning for mennesker. Kan manden ikke gennemføre et samleje, kan det medføre følelser såsom skam, utilstrækkelighed, dårligt selvværd, angst og depression.

Hos kvinder med partnere, der lider af impotens, kan disse også opleve en følelse af utilstrækkelighed, dårligt selvværd og skyld. Parforhold kan direkte gå i opløsning grundet manglende sex og intimitet.

Derfor vælger mange mænd fortsat at bruge Cialis og Viagra – også selvom de mærker bivirkninger i dagligdagen.

Læs mere om prisen for at spise potenspiller på DR.dk

Varigheden af de to lægemidler

Slutteligt er det værd at være opmærksom på varigheden af de to lægemidler. Cialis har klart den længste varighed, og derfor er pillen også kendt som en ”weekendpille.” Virkningen varer helt op til 36 timer.

Derfor kan mænd få hjælp til behandling af rejsningsproblemer gennem en længere periode.

Selvom virkningen varer op til 36 timer, betyder det altså ikke, at erektionen er konstant i over et døgn. Det har blot den betydning, at manden ved seksuel stimulering har mulighed for at få rejsning.

Viagras varighed er derimod op til fem timer. Selvom det er noget mindre end 36 timer, er det altså fortsat en god mængde tid.

Det er en god idé at indtage pillen cirka en time før det planlagte samleje. På denne måde har pillen optimal tid til at sætte sin virkningskraft ind. Halveringstiden for Viagra i blodet er tre til fem timer.

Igen er det vigtigt at påpege, at selvom virkningstiden er op til fem timer, vil erektionen ikke være konstant i disse timer. Det er blot ved seksuel stimulering, at manden vil have mulighed for at få erektion.

Ens for begge lægemidler er, at effekten træder senere ind, hvis tabletten tages i forbindelse med et større måltid. Tages pillerne i stedet på tom eller let mave, vil virkningen hurtigere træde i kraft.

Lider du af potensproblemer, skal du altså ikke være flov over det. Flere tusinde mænd i Danmark har samme problem, og der er altså hjælp at hente.

Tag kontakt til din læge for at finde ud af, hvilken behandlingsmulighed der passer dig bedst.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5