Hvordan virker Viagra?

Du har helt sikkert før hørt om Viagra, der er et lægemiddel, som kan hjælpe mænd med rejsningsproblemer. De fleste mænd vil på et tidspunkt i deres liv opleve at få problemer med rejsning, og derfor er det et helt normalt fænomen.

Udgivet 13.08.2021 | Senest redigeret 16.10.2023 | Artiklen indeholder reklamer

Dog kan du som mand opleve, at rejsningsproblemet varer ved – og dette kan have alvorlige konsekvenser. Problemer med rejsning kan nemlig give en masse negative følelser og tanker for både manden og partneren.

Til slut kan det betyde, at parforholdet lider gevaldigt derunder. Derfor bør rejsningsproblemer tages alvorligt.

Viagra er som sagt et lægemiddel, der kan hjælpe mænd med deres rejsningsproblemer. Men hvordan virker det helt konkret? Vi giver dig her en guide om Viagras virkekraft.

 

Viagras virkning

Viagra indeholder et aktivt stof, der kaldes sildenafil. Denne gruppe af medicin kaldes fosfodiesterase type 5-hæmmere. Helt konkret går medicinen ind og afslapper penissens blodkar, hvorefter blodet ved seksuel stimulation kan strømme ind i penis.

Dette hjælper penissen til at blive hård og stiv. Erektionen sker ikke af sig selv – det er altså nødvendigt at blive seksuelt stimuleret. Du må maksimalt tage én tablet om dagen.

Du kan få Viagra som tablet eller smeltetablet. En tablet indeholder enten 25, 50 eller 100 mg sildenafil, mens smeltetabletten indeholder 50 mg. En smeltetablet er en tablet, som skal opløses i munden.

Du kan kun få udleveret Viagra efter recept, og derfor er det nødvendigt at være i dialog med din læge omkring eventuel impotens.

Selvom det kan føles grænseoverskridende og ukomfortabelt at tage en sådan slags snak med lægen, er det langt fra unormalt. I 2017 fik omkring 100.000 danskere recept på Viagra, og det er derfor et hyppigt problem blandt danske mænd.

Viagras virkning efter udløsning

Det er forskelligt fra mand til mand, hvor længe virkningen af pillen viser sig. Nogle mænd vil opleve, at deres erektion varer længe – også efter at lægemidlets effekt egentlig har nået sit højeste punkt.

Andre mænd vil ikke opleve en lige så lang erektion. Viagras effekt halveres efter hver time, du har medicinen i kroppen.

Dog betyder det ikke, at du ikke kan have sex – og du skal derfor ikke være bekymret, hvis du fortsat kan få en erektion efter udløsning. Har du konstant erektion i mere end fire timer, vil det være nødvendigt at tage kontakt til din læge.

Forskere har i nyere studier fundet ud af, at mænd med Viagra faktisk kan få erektioner, 10-12 timer efter at pillen er blevet indtaget. Nyere studier har vist, at mænds erektioner gennemsnitligt varede 16 minutter efter 12 timer og 23 minutter efter 10 timer.

Hvad hvis Viagra ikke virker på mig?

Viagra virker ikke for alle mænd, ligesom Viagra ikke er et lægemiddel for alle mænd. Impotens kan skyldes en lang række forskellige faktorer – både psykiske og fysiske. Impotens kan bl.a. skyldes:

  • Hormonbalance
  • Nedsat blodcirkulation
  • Overvægt
  • Rygning
  • Åreforkalkning
  • Diabetes
  • Medicin
  • Anabole steroider
  • Narkotika
  • Psykologiske forhold
  • Følesans, reflekser og nerver

Har Viagra ikke effekt på dig, er der altså andre ting, du kan afprøve. Mange mænd vil nyde godt af en livsomlægning, hvor en sundere livsstil indføres. Mere motion, sundere kost, rygestop og mindre alkohol er alle faktorer, der kan afhjælpe impotens naturligt.

Ud over at øge sandsynligheden for rejsning vil det også medvirke til et sundere helbred. Risikoen for at få andre følgesygdomme kan derfor også mindskes ved at leve et sundere liv.

Hvad koster viagra i Danmark?

Det kan være, at du slet ikke må tage lægemidlet Viagra. Som sagt er det ikke alle mænd, der må indtage det. Her er det i stedet andre behandlingsmuligheder, der er vejen frem.

I dialog med din læge vil I finde ud af, hvilken behandlingsform der bedst passer dig. Viagra bør ikke indtages, hvis du:

  • Tager visse typer hjertemedicin
  • Har dårligt fungerende nyrer eller lever
  • Har haft et nyligt hjertetilfælde eller hjerneblødning
  • Har dårligt fungerende hjerte
  • Har lavt blodtryk
  • Har visse øjensygdomme.

Læs mere om, hvorvidt naturmedicin mod impotens virker her.

Viagras virkningstid  

Virkningstiden for Viagra varierer fra person til person. Dog er det en god tommelfingerregel at indtage Viagra omkring en time inden, den seksuelle aktivitet er planlagt. Synk tabletten sammen med et helt glas vand.

Indtager du tabletten i forbindelse med et stort måltid, kan virkningen træde ind efter længere tid. Hjælper tabletten dig ikke til at få erektion, bør du tale med lægen om dette.

Det samme bør du gøre, hvis tabletten ikke varer i lang nok tid, til at du kan gennemføre samlejet.

I løbet af de første 12 minutter efter indtagelse af Viagra vil kroppen absorbere pillen. Lægemidlet er på vej ind i blodkarrene. Fås en erektion ikke i løbet af et kvarter, vil det typisk ske inden for en halv time i stedet for.

I dette tidsrum har Viagraen nemlig bundet sig til et enzym, hvilket reducerer blodgennemstrømningen. Efter en time har Viagraen nået det maksimale potentiale.

Derfor vil de fleste mænd mærke den største effekt en time efter indtagelsen. Af denne grund bør du altså indtage Viagra, omkring en time før du planlægger at have sex.

Læs mere om, hvordan Viagra virker minut for minut på BT.dk

Cialis vs. Viagra vs. Levitra

Viagra er ikke det eneste lægemiddel på markedet, der kan afhjælpe impotens. Ud over Viagra kan Cialis og Levitra nemlig også fås. Levitra vil typisk være den billigste potenspille tæt efterfulgt af Viagra.

Vi tester Viagra versus Cialis

Viagra er dog det lægemiddel, der har været på markedet i længst tid. Viagra blev frigivet i 1998, mens Vialis og Levitra blev frigivet i 2003. Levitra er det middel, som virker hurtigst.

Levitra virker allerede inden for 25-60 minutter, mens Cialis og Viagra virker efter 30-60 minutter. Viagra virker i op til 4-5 timer, Levitra virker i op til fem timer, og Cialis virker i helt op til 36 timer.

Men hvad er så det unikke ved de specifikke produkter? Viagra er det mest kendte og det ældste på markedet. Det betyder, at det bliver anvendt af millioner af mænd på verdensplan.

Cialis er i stedet kendt som en såkaldt ”weekendpille.” Det er den, fordi virkningen varer så lang tid. Slutteligt anses Levitra som et lægemiddel bedst egnet til mænd med visse sygdomme samt ældre mænd.

Uanset hvilket præparat du vælger at bruge, vil du have forskellige valgmuligheder. Dog anbefales det, at du finder ud af alt dette i samråd med din læge.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5