Lyskebrok – Alt, du skal vide om symptomer og behandling

Her på siden kommer vi ind på, hvad lyskebrok er, og hvilke lyskebroksymptomer du skal holde øje med. Derudover gør vi dig også klogere på de lyskebrokbehandlinger, der er mulige, når du opdager lyskebrok.

lyskebrok
Udgivet 30.09.19 reklame

Lyskebrok er en meget almindelig sygdom iblandt danskerne. Det er derfor en god idé at have styr på, hvad du skal holde øje med, hvis du mistænker lyskebrok.

Hvad er lyskebrok?

Der findes flere forskellige former for brok. Lyskebrok er dog en af de mest almindelige former for broktilfælde. Lyskebrok er typisk placeret i lysken eller på låret. Det kan dog også være placeret i pungen hos mænd og på skamlæberne hos kvinder.

lyskebrok-illustration

Lyskebrok vil ses som en udposning på huden. Denne udposning stammer fra bughulen. Udposningen kan indeholde forskellige ting. Det betyder derfor også, at der er forskellige former for lyskebrok. Udposningen kan for eksempel indeholde væske, fedtholdigt væv eller en indeklemt del af tyndtarmen.

Hvorfor får man lyskebrok?

Der kan være flere forskellige årsager til lyskebrok. Nogle kan være født med det, mens andre får det senere i livet.

Er man født med det, vil det ikke som sådan være synligt fra fødslen. Lyskebrok vil dog danne sig forholdsvis tidligt i livet. Når man får det tidligt i livet, skyldes det ofte, at der er en svaghed i bugvæggen. Denne svaghed er ofte en åbning, der helt naturligt skal lukke sig.

Nogle er dog medfødt med en manglende evne til helt naturligt at lukke denne åbning. Der vil derfor opstå et svagt punkt, hvor der er risiko for lyskebrok. Er dette tilfældet, vil det ofte resultere i indirekte lyskebrok.

Det er ofte drengebørn, der får denne type lyskebrok. Dette skyldes, at testiklerne på drengebørn skal vandre ned igennem en kanal. Det kan medføre en større kanal, hvilket øger risikoen for lyskebrok, hvis der samtidig er en medført mangel på helt naturligt at få lukket denne åbning.

Får man det senere i livet, er det typisk det, der kendetegnes som direkte brok. Denne form for lyskebrok kan skyldes udefrakommende faktorer. Der er derfor forskellige faktorer, der kan øge risikoen for lyskebrok. Det kan blandt andet være tunge løft, overvægt, rygning, forstoppelse eller kronisk bronkitis. Der er generelt en større risiko for lyskebrok, hvis der ofte er et tryk i bughulen.lyskebrok-smerte

I nogle tilfælde kan det være arveligt. Er der mange i familien, der har haft problemer med lyskebrok, kan det derfor ligge i generne, og du vil derfor have en større risiko for brok i lysken.

Lyskebroksymptomer for mænd

Der kan være forskellige lyskebroksymptomer, alt efter om du er mand eller kvinder. Der er dog også generelle lyskebroksymptomer, som kan være til stede ved både mænd og kvinder.

Det er mest mænd, der er udsat for lyskebrok. Der er dog også tilfælde, hvor kvinder bliver udsat for lyskebrok.

Vi starter med at kigge på lyskebroksymptomer for mænd. Der vil ofte kunne ses en bule i lysken. Den kan dog også være placeret på den øverste del af låret eller tæt på pungen.

lyskebrok-smerter

Det er ikke unormalt at opleve stikkende smerter. Disse smerter kan være ved pungen og inderlåret. Hvis du laver tunge løft, vil du ofte opleve, at smerterne bliver værre, hvis du har lyskebrok. Smerten kan også forværres, når du hoster, eller når du generelt foretager fysisk hårdt arbejde.

Oplever du nogle af disse lyskebroksymptomer for mænd, anbefales det, at du søger læge.

Lyskebroksymptomer for kvinder

Selvom risikoen for lyskebrok er størst ved mænd, kan det som kvinde stadig være en god idé at kende lyskebroksymptomerne. For kvinder er der mange af symptomerne, der går igen.

Som kvinde skal du derfor også holde øje med, om du får en bule i lysken eller på den øverste del af låret. Det kan også være omkring skamlæberne.

galdesten-smerter

Du kan opleve en form for tyngende bevægelse i lysken. Kvinder kan også opleve stikkende smerter omkring den udposende bule. Igen vil smerterne typisk også tage til, hvis du foretager noget fysisk aktivt, eller hvis du hoster.

Mange af lyskebroksymptomerne for mænd og kvinder er derfor de samme. Det, der adskiller symptomerne, er ofte, hvor smerterne og selve brokket kan være placeret.

Video: Mere information om symptomerne (engelsk)

Lyskebrokbehandling – sådan kan du blive behandlet

Der er flere forskellige muligheder for lyskebrokbehandling. Det vil variere fra tilfælde til tilfælde, hvad der er den bedste behandling.

Er der tale om lyskebrok ved børn eller unge, skal der en operation til. Deres tilfælde af lyskebrok kan nemlig være en smule anderledes end ved voksne. Som tidligere nævnt er der ved børn og unge typisk en manglende naturlig evne til at få lukket en kanal. Der skal derfor en operation til for at forhindre en indeklemt broksæk.

lyskebrok-behandling

Ved voksne kan det også være nødvendigt at operere. Det er dog af en lidt anden årsag. Operationen foretages typisk for at fjerne de smerter og ubehageligheder, som patienten måtte opleve på grund af lyskebrok.

Helt generelt er der forskellige måder, man kan foretage en lyskebrokbehandling med operation på. Der kan både foretages en åben operation og en kikkertoperation.

Lyskebrokbehandling med åben operation

Ved en åben operation kan det både foretages med fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Det afhænger typisk af, hvor stort et lyskebrok der er tale om. Ved mindre tilfælde kan operationen foretages med lokalbedøvelse.

Når der foretages en åben operation, laves der typisk et snit på nogle få centimeter ved lyskebrokket. Igennem dette snit vil kirurgen skubbe indholdet i lyskebrokket tilbage i bughulen. For at mindske forekomsten af lyskebrok, syer kirurgen brokåbningen sammen.

Lyskebrokbehandling med kikkertoperation

Ved en kikkertoperation foregår indgrebet på nogenlunde samme måde. Der skal dog tre mindre snit til i stedet. Kikkertoperationen anvendes ofte til personer, der oplever tilbagevende lyskebrok.

Selvom der er gode behandlingsmuligheder, skal du dog være opmærksom på, at der er nogle patienter, der oplever, at lyskebrok kommer igen.

doc24.dk

Artikel godkendt af

Ph.d. Karolinska Institute

Dette indlæg har fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skribenten

Thorbjørn Petersen

Thorbjørn bidrager med viden, og tjekker den faglige kvalitet af alle oplysninger om kroppen, bevægeapparatet og fysiske lidelser i knogler og led. Thorbjørn er uddannet fysioterapeut fra Karolinska Instituttet i Stockholm i Sverige.