Virker tranebær mod blærebetændelse?
Lider du ofte af blærebetændelse, har du sikkert tit fået at vide, at du skal drikke tranebærsaft. Men hvorfor skulle det være godt? Og hjælper det overhovedet? Få svaret her.

Hvis du er en af de mange (især kvinder), der af og til lider af blærebetændelse, har du måske hørt om, at tranebær kan have en forebyggende effekt.
Det er faktisk videnskabeligt bevist, at tranebær kan have en forebyggende effekt mod blærebetændelse. Men der er også stor diskussion omkring det. Bliv klogere i denne artikel.
Tranebærsaft mod blærebetændelse
Det lyder umiddelbart ret skørt, men den er god nok – i hvert fald ifølge nogle forskere. Faktisk er der meget delte meninger omkring tranebærsaft og dens påståede effekt som forebyggende mod blærebetændelse. Nogle forskere mener, at der ingen sammenhæng er, mens andre forskere har bevist det videnskabeligt.
Lige meget hvad, så slår forskere på begge sider fast, at det absolut ikke skader at drikke tranebærsaft. Du kan derfor med ro i sindet drikke et stort glas tranebærsaft om dagen i håbet om, at det har en forebyggende effekt.