Behandling af blærebetændelse

Det er ubehageligt at lide af blærebetændelse, og det er vigtigt, at du gør noget ved det, hvis du gør. Her kan du læse om, hvorfor du får blærebetændelse, hvordan du kan forebygge at få det, og hvordan du kan behandle det.

behandling af blærebetændelse
Udgivet 16.07.2021 | Senest redigeret 17.08.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Blærebetændelse er en rigtig træls sygdomstilstand, som især kvinder lider af. Faktisk får halvdelen af alle kvinder blærebetændelse mindst én gang i livet. Heldigvis er blærebetændelse let at behandle, og du kan derfor hurtigt komme af med det igen ved brug af den rette medicin.

Hvis du har prøvet at have blærebetændelse bare en enkelt gang før, er det meget nemt at genkende symptomerne, hvis betændelsen vender tilbage.

Hvis du er blevet ramt af blærebetændelse og mangler viden om, hvordan du kan behandle det, kan du med fordel læse med i denne artikel. Her finder du bl.a. information om medicin mod blærebetændelse og alternativ behandling af blærebetændelse.

Hvordan behandler man blærebetændelse?

Langt de fleste blærebetændelser opstår ved, at tarmbakterier fra kroppens egen tarm finder vej til urinrøret og op til blæren. Her opstår der en betændelsestilstand, hvis bakterierne får lov til at blive i det gunstige miljø med fugtighed, varme og mørke, som bakterierne elsker. Miljøet i blæren er nemlig optimalt for bakterierne at formere sig i, og spredningen af bakterierne ender derfor ud i en blærebetændelse.

Grunden til, at kvinder har større risiko for at få blærebetændelse end mænd er, at der er meget kortere fra endetarmen til urinrøret hos kvinder. Derfor har bakterierne langt nemmere ved at sprede sig fra tarmen og ind i urinrøret, f.eks. ved at kvinden efter toiletbesøg tørrer sig fra anus og frem, hvilket hjælper bakterierne endnu bedre på vej.

Hjælp mod blærebetændelse

Haiprex anvendes til forebyggelse af urinvejsinfektioner.

Læs mere
Ad

Der er dog mange måder, at kvinder og mænd kan få blærebetændelse på:

  • Ved ikke at tisse efter sex
  • Hormonelle forandringer
  • dårlig tømning af blæren
  • Osv.

Kvinders urinrør er desuden kun omkring 4 cm langt, hvor mænds er omkring hele 10 cm langt. Bakterierne har derfor lettere ved at nå op i blæren hos kvinder end hos mænd, hvis de først har nået urinrøret.

Medicin mod blærebetændelse

Symptomerne på blærebetændelse er svien ved vandladning, som efter noget tid intensiveres og bliver til en smerte, der føles som ‘at tisse glasskår’. Symptomerne er desuden ildelugtende og uklar urin, eventuelt blod i urinen (små klumper eller en rødlig urin) samt en let feber.

blaerebetændelse piller
Der findes mange typer af medicin. De mest effektive er piller, som du kan få i håndkøb eller bestille online.

Hvis du mærker nogle af disse symptomer, bør du søge læge i løbet af kort tid, da en blærebetændelse kræver behandling hurtigst muligt. Får bakterierne lov til at være i kroppen i for lang tid, kan de nemlig sprede sig endnu mere og give nyrebækkenbetændelse eller blodforgiftning, som er to sygdomme i den alvorlige ende af skalaen, og som kræver indlæggelse på hospitalet samt antibiotika direkte i blodet (intravenøst).

Når din læge skal finde ud af, om du har blærebetændelse, skal du aflevere en urinprøve, som bliver undersøgt for bakterier. Hvis urinen indeholder bakterier, vil prøven også vise, hvilke bakterier der er tale om samt hvor stor en mængde.

Ud fra disse data vil lægen udskrive en recept til dig på medicin mod blærebetændelse. Det vil typisk være en antibiotikakur i form af piller, som du skal tage i omkring en uges tid. Herunder kan du se en liste over de mest almindelige former for medicin mod blærebetændelse.

  • Sulfonamider

Sulfonamider er et antibiotikum, som er det mest almindelige at anvende mod blærebetændelse. Det indeholder det virksomme stof sulfamethizol, som kan nedbryde tarmbakterier. Antibiotikummet kommer i pilleform, og den daglige dosering afhænger af, hvor stor en mængde bakterier, der er. Ved at tage pillerne er der en lille risiko for at få en af bivirkningerne, som kan være kvalme, opkast eller diarré. Læs indlægsseddel her.

  • Selexid

Selexid er et antibiotikum, der indeholder stofferne mecillinam og pivmecillinam, som virker ved at nedbryde bakteriernes cellevægge. Det gør, at bakterierne ikke kan formere sig, samt at de går i stykker. Selexid kommer i pilleform, enten som 200 mg eller som 400 mg. Hvor mange du skal tage om dagen, afhænger af mængden af bakterier i din urin. Nogle af bivirkningerne ved dette antibiotikum (som er forholdsvis sjældne) er ondt i maven, dårlig mave, opkast eller kvalme. Læs indlægsseddel her.

  • Trimopan

Trimopan er også kendt som Trimethoprim, og det er ligeledes et antibiotikum. Det virker ved at hæmme dannelsen af folinsyre i bakterierne. Da bakterierne er afhængige af folin for at have et fungerende stofskifte, dræber trimopan hurtigt bakterierne. Denne behandling af blærebetændelse virker ret effektivt, og de fleste kan mærke en forskel allerede efter en dag. Som udgangspunkt skal Trimopan-tabletterne på 200 mg tages to gange om dagen, men lægen vurderer altid ud fra den individuelle situation. Læs indlægssedel her.

  • Nitrofurantoin

Dette middel virker – ligesom mange af de andre – på mange forskellige slags bakterier og er derfor også benyttet mod blærebetændelse. Det hæmmer bakteriernes levevilkår, ved at kroppen optager stoffet nitrofuratoin i urinen. Som regel skal du tage disse piller, som er på 100 mg, 4 gange dagligt, når du er i behandling med denne form for medicin mod blærebetændelse.

Selvom lægen udskriver en recept, og du tager pillerne som anvist, er det ikke altid, du kan mærke en forbedring. Hvis der går flere dage uden tegn på, at blærebetændelsen bliver bekæmpet af antibiotikummet, bør du kontakte din læge igen.

Det kan nemlig skyldes, at bakterierne er blevet resistente over for behandlingen. Det sker ofte hos patienter med tilbagevendende urinvejsinfektion, hvor et stort indtag af noget bestemt medicin mod blærebetændelse har gjort bakterierne modstandsdygtige. I sådanne tilfælde bør din læge udskrive en ny type medicin til behandling af din blærebetændelse.

Håndkøb til behandling

Medicin mod blærebetændelse er ikke længere receptpligtigt. Du kan vælge at gå forbi din læge for at blive undersøgt først, hvor lægen kigger på baktirer og hvor stor en koncentration disse findes i. Disse faktorer er vigtige, når lægen skal vælge antibiotikum, da der er forskel på, hvad der virker bedst i forskellige situationer, samt hvor mange piller mod blærebetændelse du skal indtage, og over hvor lang tid de skal indtages.

Hjælp mod blærebetændelse

Haiprex anvendes til forebyggelse af urinvejsinfektioner.

Læs mere
Ad

Derudover kan du vælge at bestille medicin og pillerne online via hjemmesider, hvor du blot kan skrive med en læge. Dette er noget, som flere og flere er begyndt på og leveringstiden er 1-2 dage.

Alternativ behandling

Der findes derimod forskellige slags håndkøbsmedicin, også kaldet alternativ behandling af blærebetændelse, som kan bruges til at forebygge blærebetændelse, så du forhåbentlig ikke behøver at konsultere din læge.

Disse håndkøbsprodukter kan du se i listen herunder:

I say: urinvejsinfektion

I say: urinvejsinfektion er et produkt til forebyggelse mod blærebetændelse, og det henvender sig især til dig, der har haft blærebetændelse flere gange.
Det er kapsler, som skal indtages med vand, og du skal tage en kapsel dagligt. Kapslerne er fyldt med tranebærekstrakt, som undersøgelser har vist kan have en forebyggende effekt mod urinvejsinfektion (blærebetændelse).

Haiprex tabletter

Haiprex tabletter er ligeledes et alternativt forebyggende middel mod blærebetændelse, som kan fås i håndkøb. Det henvender sig bl.a. til dig, der har oplevet tilbagevendende blærebetændelse, men især til dig, der har fået indført et kateter i urinrøret op til blæren. Det øger nemlig risikoen for blærebetændelse, og Haiprex indeholder stoffet Methenamin, som har en god forebyggende effekt i dette tilfælde, da stoffet har en hæmmende effekt på bakterier.
Haiprex tabletten skal normalt tages to gange i døgnet, og der er 100 stk. i en pakke. Mulige bivirkninger ved indtag er udslæt på huden, kvalme og opkast samt smerter i urinblæren.

Solaray CranAction

Disse kapsler fra Natur Energi Aps er et kosttilskud indeholdende det aktive stof fra tranebærekstrakt samt C-vitamin. Tranebær har, som tidligere nævnt, ifølge nogle forskere en effekt som forebyggende mod netop blærebetændelse, og C-vitamin styrker immunforsvaret.
Den anbefalede dosis af Solaray CranAction er en til to tabletter dagligt.

Vitabutin kapsler

Denne forebyggende naturmedicin mod blærebetændelse er ligeledes fremstillet til dig, der har oplevet tilbagevendende blærebetændelser og ønsker at forebygge dette.
Kapslerne indeholder tranebærekstrakt, og de skal enten synkes med vand eller tømmes i et glas vand, som herefter drikkes. Den anbefalede dosis er to kapsler tre gange dagligt, og en kapsel indeholder 405 mg saft.

Hvis du ikke får piller mod blærebetændelse

Vi kender det godt allesammen: Det kan virke uoverskueligt at skulle bestille tid hos lægen, tage derhen og aflevere en urinprøve, bare fordi der er en blærebetændelse på spil. Men denne form for infektion kræver desværre bare, at du afleverer en urinprøve, så lægen ved, hvilket slags antibiotikum, du skal tage for at komme bakterierne til livs.

Mange synes derudover, at det virker lidt grænseoverskridende at skulle aflevere en urinprøve hos lægen, og derfor kan det ske, at blærebetændelsen får lov til at være ubehandlet i kroppen i for lang tid.

Det skal du dog passe på med, for hvis bakterien – som har gode levevilkår i blæren – får lov til at formere sig, kan de sprede sig endnu længere op til nyrebækkenet og forårsage nyrebækkenbetændelse.

Symptomerne på nyrebækkenbetændelse kan være smerter i siden og høj feber samt kvalme og opkast. Hvis nogle af disse symptomer viser sig sammen med symptomerne for blærebetændelse, bør du kontakte din læge med det samme.

Nyrebækkenbetændelse kan nemlig give blodforgiftning, som er en dødelig sygdom. Af denne grund bør du tage blærebetændelse meget alvorligt og sørge for at få udskrevet et korrekt middel mod blærebetændelse fra din læge, når betændelsen opstår.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5