Lyskebrokoperation – Sådan bliver du behandlet for lyskebrok
Mange mennesker oplever i løbet af deres liv at få lyskebrok. Det er den mest hyppige form for brok, som både kan forekomme hos børn og voksne. Det er typisk et tilfælde, der ses ved drenge og mænd. Kvinder og børn kan dog også blive udsat for det.
Skulle du blive udsat for lyskebrok, er der gode muligheder for behandling. Oftest foretages der en lyskebrokoperation, der fjerner smerter og ubehageligheder. Der er dog forskellige former for lyskebrokoperationer.
Her på siden gør vi dig klogere på, hvilke typer lyskebrokoperationer der findes. Derudover bliver du også klogere på, hvad du skal være opmærksom på før og inden en operation for lyskebrok.
Lyskebrok – hvad er det egentlig?
Inden vi dykker ned i, hvordan en lyskebrokoperation foregår, tager vi lige et kig på, hvad lyskebrok egentlig er.
Lyskebrok er det tilfælde, hvor du får en udposning fra bughulen. Det vil ligne en lille bule, som er placeret i lysken, på den øverste del af låret, tæt på pungen ved mænd eller ved skamlæberne ved kvinder.
Hvis du oplever lyskebrok, kan det være yderst ubehageligt og give smerter. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor mange gener man oplever, og om man overhovedet oplever gener. Læs mere om symptomer for lyskebrok her.
Oplever du gener ved lyskebrok, er det bedst at få det fjernet. Det sikrer dig også, at det ikke udvikler sig endnu mere. Når du skal behandles for lyskebrok, foregår dette med en operation. Der er dog forskellige typer operationer, der kan benyttes for at kurere mod lyskebrok. Dem kigger vi nærmere på her.
Åben lyskebrokoperation – hvordan foregår det?
Den første form for lyskebrokoperation er en åben operation. Når der er tale om en åben operation, vil der blive lavet et snit omkring brokket, hvorfra kirurgen kan operere dig.
En åben lyskeoperation kan både foregå med lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Det afhænger ofte af den enkelte patient, hvilken form for bedøvelse der er mest optimal. Det afhænger typisk af, hvor slemt et tilfælde der er tale om. Ved et mindre tilfælde kan der være mulighed for at blive opereret under lokalbedøvelse.
Uanset om det er under fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse, vil indgrebet dog foregå nogenlunde på samme måde. Der vil bliv lagt et snit ved lyskebrokket. Dette snit vil cirka være 2-3 centimeter, alt afhængigt af hvor slemt et tilfælde der er tale om.
Derefter vil kirurgen skubbe brokket tilbage i bughulen, så der ikke længere er en udposning. For at sikre at udposningen ikke kommer med det samme igen, vil brokåbningen blive syet sammen.
Det er et forholdsvis simpelt indgreb. Det tager derfor ikke særlig lang tid at komme igennem sådan en lyskebrokoperation.
Kikkertoperation – hvordan foregår det?
Der er en anden form for lyskebrokoperation, der kan benyttes. Her er der tale om en kikkertoperation. Det betyder, at der ikke skal laves et særligt stort snit for at kunne operere. Dog skal der laves tre mindre snit i stedet for.
Derudover kan kirurgen ikke se direkte ned igennem snittet, men foretager operationen igennem kikkert. Derudover er det forholdsvis den samme fremgangsmåde. Ved denne form for lyskebrokoperation foretages operationen dog oftest i fuld bedøvelse.
Der benyttes ofte kikkertoperation, når der er tale om tilbagevendende lyskebrok. Derudover vil kvinder typisk blive opereret for brok i lysken via en kikkertoperation.
Inden operationen – hvordan skal du forberede dig?
Du skal møde fastende op, når du skal opereres for lyskebrok. Dette gælder både for operationer med lokalbedøvelse og fuld bedøvelse. Der skal typisk være helt hårfrit i det område, hvor indgrebet skal foretages i lysken. Det kan du vælge at fjerne hjemmefra.
Inden du bliver opereret, vil området, hvor indgrebet skal foretages, blive desinficeret. Derefter vil du få lokalbedøvelse i området, hvis der er tale om en lyskeoperation med lokalbedøvelse. Er der tale om et indgreb under lokalbedøvelse, vil du typisk også få et drop i håndryggen, hvor du kan få noget beroligende.
Skal du have en operation i fuld bedøvelse, er det nogenlunde de samme forberedelser. Du vil dog blive bedøvet i hele kroppen frem for det lokale område ved lysken.
Lyskebrokoperation – komplikationer, der kan opstå
Når du skal opereres, vil der altid være en risiko for, at der opstår komplikationer. Det kan både være under og efter. Ved en lyskebrokoperation er det heldigvis langt fra alle, der oplever det.
Vi vil dog gøre dig opmærksom på nogle af de komplikationer, der kan opstå ved en lyskebrokoperation. Komplikationer ved en lyskebrokoperation kan være blåmærker der, hvor indgrebet er blevet foretaget. Derudover kan der også være nogle misfarvninger eller væskedannelser.
Dette er dog ikke noget, du skal frygte. Det går væk igen i løbet af nogle uger efter operationen.
Som ved alle andre operationer, kan der være risiko for blødning og infektion. Denne form for komplikation ved en lyskebrokoperation er dog ikke så stor. Der kan også være risiko for kroniske smerter. Dette forekommer dog kun sjældent ved en lyskebrokoperation.
Video: Kikkertoperation – hvordan foregår det?
Efter operationen – hvad skal du være opmærksom på?
Da det typisk er et forholdsvis ukompliceret indgreb, kan du også hurtigt få lov til at komme. Det mest almindelige er, at du inden for det første døgn får lov til at tage hjem.
Der kan være nogle smerter efter at have fået en lyskebrokoperation. Disse vil dog forsvinde efter nogle dage. Du kan eventuelt tage smertestillende medicin de første par dage for at mindske smerterne.
Det kan være forskelligt, hvordan du bliver syet sammen efterfølgende. Ved nogle tilfælde er det selvopløselige sting, som du derfor ikke skal have fjernet. Andre gange er det almindelige sting eller clips.
Er du blevet syet med almindelige sting, eller har du fået clips, skal du have disse fjernet hos din egen læge. Disse skal typisk fjernes efter 10-12 dage. Din kirurg vil typisk oplyse dig om dette.
Ligegyldigt hvordan du er blevet syet sammen, er det vigtigt, at du holder øje med betændelse. Du skal blandt andet holde øje med rødme omkring såret, gullig væske og hævelse. Derudover kan feber også være et tegn på betændelse. Hvis du oplever disse symptomer efter operationen, skal du kontakte din læge.
Når du er blevet opereret, kan du allerede efter det første døgn gå i bad. Det er dog vigtigt, at du ikke tager karbad de første to til tre uger. Det kan nemlig øge risikoen for en infektion. Derudover må du heller ikke gå i svømmehal. Her kan der også være mange bakterier, som kan øge risikoen for infektion.
Om du skal sygemelde dig kan være meget forskelligt fra patient til patient. Det afhænger typisk også af, hvilken type lyskebrokoperation der udføres. Derudover kan det også afhænge af, hvilken type arbejde du har.