Fiskeolie til børn og baby – Hvad må de små spise?
Fiskeolie er et sundt kosttilskud for både børn og voksne. Men hvilken form for fiskeolie er det egentlig bedst for dig at give til dine børn? Og hvilke muligheder har du? Bliv klogere på det herunder.

Opdateret maj 2025: Vi har opdateret artiklen med ny forskning om omega-3’s betydning for kognitiv udvikling, ADHD, gravide og astmaprævention hos børn, samt mere præcise anbefalinger for dosering og kildevalg.
Fiskeolie menes at have en positiv indflydelse på udviklingen af synet og den visuelle opmærksomhed hos babyer og spædbørn, ligesom den kan have en dæmpende effekt på ADHD og HSP og hjælpe på ordblindhed.
Omega-3 og andre langkædede n-3 fedtfyrer er en vigtig bestanddel i alle kroppens celler og størst er koncentrationen af n-3 fedtsyren dokosa-hexaensyre (DHA) i centralnervesystemet.
Derfor synes Omega-3 at spille en afgørende betydning for hjernens udvikling i fosterets sidste periode i livmoderen og babyens første levemåneder. Nyere forskning peger på, at nerve- og hjernebaserede lidelser som ADHD, HSP og ordblindhed hos nogle børn kan påvirkes af et øget indtag af Omega-3, særligt i form af fiskeoliekapsler med et balanceret forhold mellem EPA og DHA.
Fiskeolie giver større visuel opmærksomhed hos babyer
Forsøg med flaskebørn indikerer en tydelig forskel på udviklingen af synet og skærpelsen af den visuelle opmærksomhed hos babyer, der får et tilskud af fiskeolie sammen med deres modermælkserstatning. Det vil sige, at de bliver bedre til at følge med i, hvad der sker omkring dem.

Fiskeolie til børn
Sammenligner man derimod med babyer, der får brystmælk, er der ikke nogen forskel, så ved at tilføje fiskeolie i modermælkserstatningen tyder det på, at man kan kompensere for nogle af de fordele, der er ved at amme sit barn selv.
Dæmper ADHD og HSP
Nyere metaanalyser dokumenterer, at fiskeolie med højt EPA-indhold (minimum 500 mg/dag og et EPA:DHA-forhold på cirka 4:1) kan reducere symptomer på koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og indlæring hos børn med ADHD, især hvis deres basisniveau af omega-3 er lavt. Randomiserede studier viser desuden effekt ved denne dosering og fordeling, hvilket giver grundlag for at overveje fiskeolie som et supplerende eller i nogle tilfælde primært tilskud til børn med ADHD. Forældre til børn med ADHD anbefales at tale med lægen om blodtest og dosering for EPA.
Andre undersøgelser viser også en god virkning på børn med HSP – Highly Sensitive People, altså børn og voksne der har kraftigere følelsesmæssige reaktioner end gennemsnittet.
Problemer med maven?
Mange forældre tror fejlagtigt, at fiskeolie kan hjælpe maveproblemer hos babyer og børn. Det er der ikke noget evidens for. Til gengæld kan mælkesyrebakterier og probiotika.
Afhjælper ordblindhed og tumler/fumler syndrom
Der synes at være et vist klinisk overlap mellem ADHD og for eksempel ordblindhed (dysleksi) og det særlige tumler/fumler syndrom, der også går under navnet dyspraksi, der tillægges dårlig visuel og auditiv hukommelse.
Læs også fiskeolie til gravide
Diverse forsøg har indikeret, at et dagligt indtag af fiskeolie som kosttilskud i nogle tilfælde afhjælper nogle af de problemer, personer med dysleksi og dyspraksi døjer med, mens andre forsøg ikke har kunnet påvise nogen virkning.
Graviditet, barnets vækst og astmaprævention
Nye randomiserede studier på gravide kvinder har dokumenteret, at et dagligt indtag af 2,4 gram fiskeolie i tredje trimester både kan bidrage til øget muskel- og knoglemasse hos barnet i 6-årsalderen, uden at øge barnets fedtprocent, samt reducere risikoen for udvikling af astma med op til 30 procent. Der er igangværende langtidssstudier, der undersøger de kognitive effekter på børn af mødre, der har fået fiskeolie under graviditeten.
Dosering og kilder til omega-3
De officielle anbefalinger for omega-3 til børn beror primært på indtag via fed fisk som laks og makrel, men det kan være vanskeligt at opnå et stabilt, tilstrækkeligt indtag via kosten alene. For børn over 6 år kan tilskud som Puori 03, som balancerer EPA og DHA og typisk indeholder 1.250 mg EPA og 500 mg DHA pr. dagsdosis, dække behovet, mens mindre børn skal have tilpasset dosis efter vægt. Det er vigtigt at vælge et fiskeolieprodukt, der er stabilt og ikke oxideret, da ustabile produkter kan være ineffektive eller i værste fald skadelige.
Hvordan får jeg børn til at tage fiskeolie?
Når man ved, hvor svært det er at få børn til at spise fisk, har producenterne af fiskeolie naturligvis udviklet særlige kapsler og tyggetabletter med fiskeolie, der er udstyret med en mere populær smag af for eksempel jordbær eller citrus.
Nogle af produkterne har dog en meget kunstig smag, der kan være lige så svær at få børnene til at sluge som rå fiskeolie på en ske. Så er det muligt, skal du prøve at udsætte dit barn for smagsprøver fra forskellige fabrikanter for at finde den kapsel eller tyggetablet, der glider nemmest ned.
Har du selv et problem med at spise fiskeolie, kan du jo passende prøve det samme.
Kilder
-
Sund-forskning.dk
Fedtstoffer til barnehjernen og betydningen af EPA:DHA-forhold for børn med koncentrationsvanskeligheder.
https://sund-forskning.dk/artikler/fedtstoffer-til-barnehjernen/ -
Karennorby.dk
Metaanalyse og forskning i omega-3 som supplementær behandling ved ADHD.
https://www.karennorby.dk/forskning-i-kost-og-adhd/ -
Videnskab.dk
Langtidsstudie af fiskeolie til gravide og børns udvikling af muskel, knogle og astmaprævention.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-forskning-fiskeolie-i-graviditeten-giver-staerke-vikingeboern/ -
Raworganics.dk
Guide om dosering, valg af fiskeolie og forhold for børn og gravide.
https://raworganics.dk/blogs/kosttilskud-sporgsmal/hvor-meget-omega-3-om-dagen -
Helsebixen.dk
Sammenligning af omega-3-tilskud og kvaliteten af forskellige produkter.
https://www.helsebixen.dk/magasin/fiskeolie-vaelg-ned-omhu/