Hvad er symptomerne på fnat, og hvordan behandler du det?

Der er ikke nogen tvivl om, at fnat er enormt irriterende. Heldigvis kan du komme problemet til livs med effektiv fnat behandling. Her får du den store guide til alt, hvad du skal vide om fnat – lige fra symptomer til smitte og kur.

Udgivet 18.10.2021 | Senest redigeret 18.10.2021 | Artiklen indeholder ads

Hvis du har haft fnat, ved du, at det ikke er nogen behagelig oplevelse. Nogle beskriver kløen som decideret ulidelig, især om natten hvor den kan tage til. Derfor er der ikke nogen tvivl om, at man gerne vil slippe af med fnatten.

Det kan også være fornuftigt at forholde sig forebyggende til sygdommen. Det er nemlig en meget almindelig sygdom i Danmark, og den smitter relativt meget. Med denne guide lærer du imidlertid alt, hvad du har brug for at vide om både sygdommen, forebyggelse og behandling.

Det lærer du i denne guide om fnat:

  • Hvad fnat er.
  • Hvordan sygdommen ser ud.
  • Hvordan fnat smitter.
  • Effektiv behandling af fnat.
  • Forebyggelse af fnat.
  • Og meget mere!

Hvad er fnat?

Lad os starte med at besvare nogle helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er fnat? Hvordan ser fnat ud? Hvordan får man fnat, og hvordan behandler man det? Det giver dig nemlig en meget bedre forståelse af sygdommen, og hvad man kan stille op med den.

Fnat symptomer

Fnat er en hudsygdom, som udløser symptomer som kløe, blærer og røde fnat knopper. Symptomerne viser sig ofte på hænderne, men de kan forekomme på hele kroppen. Kløen og knopperne er en allergisk reaktion, som skyldes fnatmider – også kaldet “scabiesmider” (“scabies” er nemlig et andet ord for fnat).

Hvordan får man fnat?

Miderne graver gange i huden, hvor de lægger æg, og på den måde spreder hudsygdommen sig. Fnat overføres i forbindelse med tæt kontakt mellem to personer. Før i tiden var det primært en seksuelt overført sygdom, men i dag er det en hyppig forekommende sygdom i Danmark. Den kan blandt andet smitte i børneinstitutioner eller på plejehjem.

Fnat behandling

Fnat behandling er heldigvis ganske effektivt, så hvis uheldet skulle være ude, kan man sagtens blive rask igen. Den mest brugte medicin er fnat creme med permethrin, og den virker på langt de fleste. Man skal imidlertid være opmærksom på, at det er enormt vigtigt, at en eventuel husholdning koordinerer behandlingen, så den foregår samtidig.

Opsummering

Nu er du forhåbentlig blevet en smule klogere på den mest grundlæggende viden om fnat. Hvis du læser med videre, får du endnu flere detaljer om sygdommen. Nedenfor får du imidlertid en hurtig opsummering af, hvad fnat, fnat symptomer, fnat smitte og fnat behandling er:

  • Fnat er en hudsygdom, som smitter ved tæt kontakt med andre.
  • Fnat symptomer er kløe, røde prikker og sommetider små blærer.
  • Symptomerne forekommer ofte på hænder og fingre.
  • Hudsygdommen skyldes fnatmider (også kaldet scabiesmider).
  • Fnatmiderne graver gange i huden og lægger æg.
  • Huden reagerer allergisk på midens aktivitet, og derfor klør det.
  • Fnat behandling er meget effektiv, hvis den foretages korrekt.
  • Fnat creme med permethrin kan kurere langt de fleste.

Læs også: Symptomer på psoriasis

Fnat smitte – sådan breder sygdommen sig

Før i tiden sås fnat primært blandt yngre mennesker, og her var det især en seksuelt overført sygdom. I dag findes fnat dog i et rigt omfang i forskellige institutioner. Fx har fnat det med at udbrede sig blandt ældre personer, som kræver pleje. Her kan plejepersonalet smitte de ældre, og de ældre kan smitte børnebørn, eller omvendt.

Fnat ses ofte på hospitaler, hvor alt plejepersonale, som har været i berøring med den smittede, så må behandles. Smitte blandt skolebørn er mindre almindelig, men på efterskoler er der hyppige udbrud af fnat. Det skyldes, at de unge bor tæt sammen, og særligt i vintermånederne kan det betyde, at fnatmiderne trives.

Fnat miden – eller “scabiesmiden” – overføres fra person til person i forbindelse med tæt kontakt. Symptomerne begynder at vise sig to til seks uger efter, at du er blevet smittet. Hvis du har været smittet før, kan du imidlertid opleve, at det begynder at klø allerede efter et par dage.

Miden kan overleve i tre-fire døgn i tekstiler som fx sengetøj. Derfor kan den smitte på denne måde, men det sker dog kun sjældent. Alligevel er det af afgørende betydning, at man får vasket tøj og gjort rent i forbindelse med fnat behandling.

Fnat symptomer – sådan opdager du fnatten

Det mest almindelige og dominerende symptom på fnat er kløen. Den er som regel mest intens om natten, hvor nogle beskriver den som direkte ulidelig. Det er, fordi kløen forværres af varmen i sovemiljøet. Det vil klø mest på de steder, hvor miden befinder sig, men kløen vil dog efterhånden sprede sig til hele kroppen.

Hævelser, fnat knopper og blærer

Fnat kan også medføre små hævelser, som også klør. Nogle får knopper og blærer, og hvis man klør og kradser sig, vil det også være almindeligt at få kradsemærker. Det betyder, at man til sidst kan være uhyre genereret af sygdommen. Voksne vil som regel undgå smitte på hoved og nakke, men små børn og ældre kan desværre også opleve kløen og irritation her.

Sådan opdager du en fnat mide

Du kan faktisk få øje på midegangene (også kaldet scabiesgangene), hvis du kigger efter. Det er altså én af måderne, hvorpå du kan se, at du med al sandsynlighed har fået fnat. De ses som tynde, gråhvide streger på huden, og de kan blive op til 10 mm lange.

De vil som regel være slyngede fremfor lige, og sommetider kan miden skimtes som en sort prik for enden af gangen. Den kan dog være svær at få øje på, for den er ikke mere end 0,3 til 0,4 mm lang. Det er hunmiden, som graver gange og lægger æg der. Hun kaldes også for “Sarcoptes scabei var hominis”.

Det er nemmest at få øje på midegangene på siden af fingrene, men også omkring håndled og i albuer kan de være synlige. Er man blevet smittet omkring kønsorganerne, kan man få små, hårde og røde knuder. Midegangene kan også vise sig rundt om brystvorter eller på penis.

 5 steder fnatmiden graver gange og lægger æg:

  1. Huden mellem og på siderne af fingrene
  2. Ved albuerne, i armhulerne og knæhaserne
  3. På kønsdele og baller
  4. På fødder og vriste
  5. I ansigtet og hårbunden på børn

Sådan slipper du af med fnat

Hvis du har været uheldig at få fnat, er der ikke andet at gøre end at komme i gang med behandlingen. Det er vigtigt at vide om fnat, at det ikke går væk af sig selv. Det er altså ikke ligesom med en forkølelse eller lignende, som går over efter et vist antal dage.

Fnat går ikke væk af sig selv

Du slipper kun af med fnatten ved aktivt at gøre noget for dig. Du kan gå til lægen og få tjekket op på, om mistanken er korrekt. Såfremt du så har fnat, kan du gå i gang med den medicinske behandling. Det er som regel i form af fnat creme, og den såkaldte Permethrin creme (Nix creme) er det foretrukne valg.

Kan man købe fnat creme i håndkøb?

Cremen kan faktisk også fås i håndkøb, så i princippet kræver behandlingen ikke et lægebesøg. Det kan imidlertid være rart at få afklaret, om der faktisk er tale om fnat, eller om der måske er noget andet på spil. Ellers risikerer du jo at fejlbehandle problemet – og så forsvinder det ikke. Det er også spild af både fnat creme, tid og penge.

Et lægebesøg betaler sig

Det kan nemlig være ganske omfattende, hvis hele familien skal igennem kuren. Er der én, der har fået fnat, skal alle nemlig behandles, uanset om man har symptomer eller ej. Det er altså endnu en grund til, at det godt kan betale sig at være helt sikker, inden man går i gang med kuren.

Koordination i husholdningen er af største betydning

Når du har været til lægen og fået afdækket problemet, skal du skaffe fnat cremen, så du kan komme i gang med behandlingen. Det skal koordineres, så hele familien eller husstanden kan blive behandlet samtidig.

Koordination er nemlig af den allerstørste vigtighed, når det kommer til rent faktisk at få bugt med fnatten. Ellers kan miderne nemlig leve videre og begynde at smitte igen – og så har man spildt unødige kræfter på en behandling, som ikke virker.

Det kan du selv gøre for at få bugt med fnatten

Udover den medicinske behandling er der også andre ting, der skal gøres, hvis du vil fnatten til livs. Fnatmiderne kan nemlig befinde sig i forskellige beklædningsgenstande, sengetøj og lignende. Det er man derfor nødt til at tage hånd om, hvis ikke man vil igennem en ny smitterunde. Det får du syv gode tips til, lige nedenfor.

7 tips til at slippe af med fnat og smitte:

  1. Lad være med at fryse tøj og andre genstande. Det kan måske virke som en oplagt mulighed at fryse tøj, dyner og andre genstande, som kunne huse fnatmidler. Det kan imidlertid ikke anbefales. Har du en almindelig fryser, er det nemlig usikkert, hvor hurtigt eventuelle fnatmidler dør her. Derfor er de følgende metoder en bedre idé, når du skal af med fnatten.
  2. Vask ved 60 grader og slip af med miderne. Ved at vaske håndklæder, sengetøj, tøj og lignende ved 60 grader kan du få bugt med fnatmiderne. De overlever næppe en så varm vask. Det er derfor en nem og oplagt måde at komme af med smitten på.
  3. Det er vigtigt at koordinere vasken i en husstand. Her er det enormt vigtigt at sørge for at koordinere vasken. Hvis man er en husstand, skal alles sengetøj med videre således vaskes den samme dag. Ellers bliver det noget nær umuligt at slippe af med smitten.
  4. Hvis du ikke kan vaske ved 60 grader… Hvis du af den ene eller den anden årsag ikke har mulighed for at vaske diverse tekstiler ved 60 grader, kan du lade det stå urørt i fire døgn. Lad det stå i en plasticpose eller lignende, hvor der er en almindelig rumtemperatur og en lav luftfugtighed. Fnatmider dør nemlig efter fire døgn uden kontakt med huden.
  5. Temperatur og luftfugtighed spiller en rolle. Har du et miljø, hvor temperaturen er lavere, eller luftfugtigheden er højere, skal du lade posen stå i en uge. Både temperatur og luftfugtighed spiller nemlig en væsentlig rolle for, hvorvidt fnatmiderne faktisk dør. Og ellers har du jo balladen med smitte igen om lidt!
  6. Hvad gør man med overtøj, dyner, madrasser med videre? Større genstande som overtøj, tæpper, puder, madrasser og dyner kan luftes. Det skal foregå i kølige omgivelser, og det skal gøres grundigt. Sæt tingene væk og lad dem stå urørt i mindst tre døgn.
  7. Lad det eventuelt stå i en uge. Hvis du har at gøre med lavere temperaturer og en højere luftfugtighed, kan det være en god idé at lade tingene stå i en uges tid. Så er du nemlig sikker på, at du har gjort, hvad du kunne for at slippe af med fnatmiderne.

Fnat behandling – hvad er en fnat kur?

Fnat behandling og fnat kur foregår som regel ved hjælp af lægemidlet, permethrin creme. Nix creme er et førstevalg, og den er den mest benyttede fnat behandling. Fnat cremen kan fås i håndkøb og kræver i princippet ikke et forudgående lægebesøg og en recept.

Det er imidlertid fornuftigt at besøge lægen, så du er sikker på, at du faktisk har fnat, før du påbegynder fnat kuren. Ellers risikerer du nemlig at bruge både tid, penge og kræfter på en behandling, der ikke virker efter hensigten. Og det kan du nemt undgå med et forudgående lægebesøg.

Sådan bruger du fnat creme

Når du bruger permethrin creme, er det vigtigt, at du får dækket hele hudoverfladen med cremen. Det vil sige alt undtagen ansigtet og hovedbunden. Du skal også være opmærksom på, at du skal smøre dine hænder ind igen efter håndvask.

Læs også: Sår i hovedbunden

Nix creme mod fnat skal bruges to gange med en uges mellemrum. Det vil sige, at hver person, som skal behandles, skal forsynes med to tuber af fnatcremen. Du bruger da en tube til hver af de ugentlige behandlinger.

Alle i husholdningen skal behandles

Bor du i en husholdning eller en familie, er det enormt vigtigt, at I planlægger behandlingen. Det er nemlig ikke kun den person, som har fået konstateret fnat, der skal behandles. Det skal alle medlemmerne af husholdningen – og andre nære kontakter – nemlig også.

… også selvom der ikke er symptomer

Det gælder, uanset om der forekommer symptomer eller ej. Selvom man ikke oplever udslæt, allergiske reaktioner eller kløe, og i det hele taget ikke udviser tegn på smitte, skal man altså alligevel behandles. Ellers er der nemlig en stor risiko for, at smitten ikke bliver udryddet, men at man bare må begynde forfra med behandlingen.

Sådan timer du fnat behandlingen

Timing er altafgørende, når familien eller husholdningen skal i behandling for fnat. Der skal nemlig koordineres, hvis man gerne vil ende ud med et succesfuldt resultat – nemlig at slippe af med de kløende fnatmider. Det gør du sådan her:

  • Alle i husholdningen, samt nære kontakter, skal behandles. Det skal de, uanset om de udviser symptomer på fnat eller ej.
  • Det er vigtigt, at fnat behandlingen sker samtidig. Alle skal altså behandles med fnat kuren den samme dag. Tøjvask, rengøring og lignende skal også foregå den samme dag.
  • Ovenstående procedure med fnat creme, tøjvask og rengøring gentages efter en uge.

Fnat behandling gravid

Der er ikke særlige problemer med at behandle gravide for fnat. Her er fnat kuren den samme som vanligt, det vil sige permethrin cremen. Fnat cremen kan i øvrigt også benyttes af både ammende og små børn. Du skal altså ikke følge nogen særlig procedure, hvis du skal behandles for fnat i forbindelse med en graviditet.

Fnat behandling virker ikke – hvad gør jeg?

Hvis du oplever, at behandlingen med fnat creme ikke virker, kan der være flere mulige årsager. Det er nemlig ikke nødvendigvis, fordi cremen ikke virker. Det kan også skyldes andre ting, der gør, at behandlingen ikke er foregået tilstrækkelig effektivt.

Det er selvfølgelig enormt irriterende, fordi der går meget planlægning, tid og kræfter til at slippe af med fnatmiderne. Det kan derfor være godt at være opmærksom på, hvad der kan gå galt, så behandlingen ikke fungerer, som den skal. På den måde kan man nemlig bedre undgå det. Nogle af de ting, der kan skabe problemer, er fx:

  • Måske har du faktisk ikke fnat? Fnat creme kan fås i håndkøb, og det betyder, at nogle vælger at diagnosticere sig selv. Er diagnosen forkert, virker behandlingen imidlertid ikke. Det kan altså være én af forklaringerne på, hvorfor fnat cremen ikke har fjernet kløen og irritationen.
  • Løs problemet ved at gå til lægen. Løsningen kan være at gå til lægen og få tjekket i mikroskop, om det faktisk er fnatmider og -æg, du har med at gøre.
  • Er behandlingen udført korrekt? En almindelig – men ikke desto mindre rigtig ærgerlig – grund til at medicinen ikke virker kan være, at behandlingen ikke er udført korrekt. Det er derfor enormt vigtigt at gå punktligt og præcist til værks.
  • Fnat creme skal bruges rigtigt og i tilstrækkelige mængder. Følg brugsvisningen, så du undgår irriterende og unødige fejl. Det er vigtigt, at fnat cremen påføres i de rigtige mængder, det rigtige antal gange og med de rigtige intervaller.
  • Problemer med koordinationen kan være fatal. En korrekt behandling indebærer også, at alle i husstanden koordinerer medicineringen. Det er således afgørende, at alle bruger cremen rigtigt, og at det foregår samtidig.
  • Alt skal vaskes og luftes. Har du fået vasket og luftet tøj, sengetøj, dyner, madrasser med videre efter forskrifterne? Ellers kan det nemlig også være én af grundene til, at behandlingen ikke er forløbet, som den skulle.
  • Problemet kan skyldes ny smitte. Det er også muligt, at du har udført behandlingen fuldstændig korrekt, og at du har vasket og luftet grundigt. Desværre kan man alligevel være uheldig at blive smittet igen – og så er det desværre forfra med behandlingen.
  • Løs med problemet med god koordination. Koordination af behandling i hele institutioner eller lignende er derfor også af stor vigtighed, hvis ny smitte skal undgås.
  • Resistens overfor fnat creme. Det kan også være, at du – eller en anden i husstanden – er resistent overfor permethrin cremen. Her vil du være nødt til at kigge ind i nogle alternative typer af behandling af fnat.

Alternativ behandling af fnat

Hvis du finder ud af, at du er resistent overfor permethrin, skal du opsøge lægen. Det er i det hele taget en god ide, hvis du ikke opnår den ønskede succes med behandlingen. Lægen vil være i stand til at hjælpe dig med at identificere problemet – hvad end det drejer sig om resistens eller en fejl i behandlingen.

Man kan komme omkring problemet med resistens overfor permethrin ved hjælp af nogle andre lægemidler. Fx kan man blive behandlet med svovlvaselin. En anden alternativ behandling af fnat kan være tabletbehandling. Du skal altså ikke fortvivle, hvis du oplever, at fnat cremen ikke virker, som den skal – der er nemlig andre muligheder.

Scatol tabletter til fnat behandling

Nix creme/permethrin creme er det mest almindelige middel mod fnat. I lang tid var det også det eneste, men sådan er det imidlertid ikke længere. I dag er der nemlig andre bud på fnat behandling på det danske marked, og de kan være værd at kende.

Måske har du hørt om Scatol eller Scatol-tabletter? Det er nemlig et relativt nyt lægemiddel på markedet, og siden 2020 har det været brugt til at bekæmpe fnat i Danmark. Her er det indholdsstoffet, ivermectin, som aktivt går ind og bekæmper fnatmiderne.

Et stort fnatudbrud fik efterspørgslen til at stige

Det var et stort udbrud af fnat året forinden, der fik efterspørgslen på midler til at eksplodere. Der var både omfattende efterspørgsel på fnatmidler fra det danske marked og fra udlandet. På det tidspunkt kunne man komme i besiddelse af midlerne ved hjælp af en udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

I dag er det imidlertid vedtaget, at læger ikke skal søge om udleveringstilladelse til fnatmidler, som indeholder stoffet, ivermectin. Det gælder fx for Scatol, men også midler som Stromectol og Scabioral, som kommer fra udlandet. Det gør det altså en hel del nemmere at få fat i Scatol tabletterne, hvis man skulle ønske at bruge dem i forbindelse med en fnat behandling.

Økonomisk tilskud til Scatol tabletter

I modsætning til fnat cremen kan du dog ikke gå ned og få Scatol-tabletterne i håndkøb. De kræver nemlig en recept fra lægen, så du skal lige forbi og få stillet en diagnose først. Til gengæld er det faktisk muligt at få et økonomisk tilskud til Scatol behandlingen.

Lægemiddelstyrelsen har nemlig taget den beslutning, at tabletterne får et såkaldt “generelt klausuleret tilskud”. Det lyder lidt kringlet, men det betyder bare, at hvis man selv er smittet eller bor i en husstand med smitte, kan man få økonomisk tilskud til medicinen. I så fald skal lægen markere recepten med “tilskud”.

Kløe og allergiske reaktioner efter behandlingen

Det er også værd at vide, at det er helt normalt, at det kan blive ved med at klø og irritere efter behandlingen. Du kan nemlig godt have en allergisk reaktion på fnatmiderne, som varer ved i op til seks uger, efter at du har gennemført behandlingen.

Efter dette tidsrum skulle kløe og allergi imidlertid aftage. Det er selvfølgelig, såfremt behandlingen har været effektiv og korrekt udført. Oplever du, at generne fortsætter, er det en god idé at tage et smut forbi din læge. Langt de fleste bliver imidlertid raske, hvis behandlingen gennemføres effektivt.

Fnat nye knopper efter behandling

Oplever du at få nye knopper efter fnat behandlingen? Så kan det også skyldes, at du reagerer på lokalbehandlingen. Det kan nemlig føre til hudirritation for nogle, fx nye knopper. Det kan altså både være en allergisk reaktion på fnatmiden, men det kan også være en smule irritation over behandlingen. Begge dele er normalt og ikke noget at bekymre sig om.

Fnat forebyggelse – sådan forebygger du fnat

Det er klart, at man helst helt vil undgå at få fnat. Særligt hvis man allerede har haft besøg af miderne og oplevet gener lige fra natlig kløen til udslæt, vil man gerne forebygge det. Derfor kan det være godt at vide, hvad man kan gøre for at undgå, at fnatmiderne finder vej til ens husholdning.

Først og fremmest kan det være fornuftigt at opsøge din læge, så snart du har mistanke om, at du er blevet smittet med fnat. Jo hurtigere du bliver undersøgt og får afdækket problemet, jo hurtigere kan du nemlig blive behandlet – og jo hurtigere vil du også slippe af med fnatten.

Har du fnat, er det helt afgørende, at du behandler problemet korrekt og effektivt. Det er én af de bedste måder at forebygge, at problemet skulle vende tilbage igen. Så det er vigtigt at sætte sig ind i proceduren og udføre den punktligt.

Hvordan smitter fnat?

Fnat smitter i forbindelse med tæt kontakt med en anden person. Hvis du ved, at nogen har fnat, kan det altså godt betale sig at undgå nærkontakt, indtil vedkommende er blevet behandlet. Hvis du er nærkontakt, skal du selvfølgelig også i behandling – også selvom du ikke selv har symptomer på fnat.

En hyppigt forekommende sygdom

Fnat er en meget hyppigt forekommende sygdom i Danmark, og derfor er det godt at være opmærksom på fnat symptomer og forebyggelse. Det mest almindelige er at gå til egen læge og blive vejledt i behandlingen, men nogle vælger også at diagnosticere og behandle sig selv, da kuren fås i håndkøb.

Hvornår ophører risikoen for fnat smitte?

Når først du er blevet behandlet, ophører risikoen for fnat smitte heldigvis ret hurtigt. Det betyder, at man faktisk kan vende tilbage til dagligdagen, allerede dagen efter at man har gennemført sin fnat kur. Børn kan således komme tilbage til skolen eller børnehaven hurtigt efter behandlingen.

Dør fnat af sprit?

Rengøring, og god hygiejne i det hele taget, er en enormt vigtig del af bekæmpelsen af fnat. Det betyder imidlertid ikke, at fnat faktisk dør af sprit eller andre midler. Det er en udbredt misforståelse, at fnatmiderne dør af sprit. Det gør de nemlig ikke nødvendigvis.

Det giver derfor mere mening at tænke sådan på det, at du gør rent og spritter af for at fjerne miderne – ikke for at slå dem ihjel. Fjernelsen er imidlertid også helt uundværlig, og det er vigtigt, at man får vasket sengetøj med videre.

Så for at svare på spørgsmålet, “dør fnat af sprit?”, én gang for alle: Nej, fnat dør ikke nødvendigvis af sprit. Men det er stadig en rigtig god idé at gøre grundigt rent, spritte af med mere for at fjerne miderne. Det er nemlig en vital del af bekæmpelsen af fnat.

God hygiejne forebygger fnat

Særligt i forhold til at forebygge fnat, er god hygiejne og rengøring essentielt. I institutioner og lignende, hvor mange mennesker er samlet, er grundig rengøring mere end almindelig sund fornuft. Selvom fnat som oftest smitter ved nærkontakt med andre mennesker, kan det nemlig også godt smitte på andre måder.

Det kan fx være, hvis man tørrer hænder i det samme håndklæde, ligger i den samme sofa, bruger de samme viskestykker, låner hinandens tøj eller lignende. Jævnlig vask af diverse tekstiler er altså en rigtig god idé, hvis man gerne vil forebygge et irriterende fnatudbrud.

En omhyggelig støvsugning kan også være effektivt. Det er en god idé at give de forskellige møbler en tur, særligt sofaer og lænestole i stof. Håndtag – både på døre, vinduer, skabe og skuffer – har godt af at blive tørret med sprit eller varmt sæbevand. Ikke fordi det dræber potentielle fnatmider, men fordi det fysisk fjerner dem fra håndtaget.

Arbejder du under uhygiejniske forhold?

I tilfælde, hvor man arbejder med folk, som lever under mindre hygiejniske vilkår, fx hjemløse eller flygtninge, kan det være fornuftigt at bruge handsker, fx af latex. Det forhindrer nemlig, at huden kommer i kontakt med fnatsmitte. Det kræver selvfølgelig, at handskerne skiftes eller rengøres ganske ofte, så man ikke bringer smitten videre til andre ting, man berører med handskerne.

Personlig hygiejne kan også forebygge fnat

Personlig hygiejne er også en god måde at forebygge fnat på. God håndhygiejne og jævnlige bade med sæbe, samt hårvask med shampoo, er gode midler mod fnat. Ligesom med rengøring af hjemmet gælder det, at fnatmiderne ikke nødvendigvis dør, fordi du vasker hænder eller går i bad.

Til gengæld bliver de fjernet, så de ikke kan begynde at grave gange og lægge æg – og det er fuldstændig lige så godt. Derfor er det en rigtig god idé at sørge for, at den personlige hygiejne er i orden, at ens tøj og sengetøj er nyvasket, og at man generelt tager godt vare på sig selv.

Tag ansvar for at forebygge smitte

Ved at tage godt vare på sig selv og sørge for sin personlige hygiejne, tager man også ansvar for at forebygge smitte. Det bedste, du kan gøre, for at undgå at føre smitte med fnat videre, er nemlig at sørge for, at dine egne forhold er i orden. Når man selv sørger for, at ens beklædning, miljø med mere er hygiejnisk, er risikoen for, at man skulle smitte nogle andre med fnat, væsentlig mindre.

Undgå fnat med god rengøring og hygiejne

Har du brug for at danne dig et overblik over den ovenstående information om rengøring og hygiejne? Så har vi lavet en lille liste til dig, som du med fordel kan gå frem efter, hvis du gerne vil gøre dit for at forebygge fnat. Du kan bruge den, uanset om det drejer sig om dit private hjem, på dit arbejde eller i en institution.

Liste til god rengøring og hygiejne:

  • Vask tekstiler ofte, og gerne ved høje temperaturer, hvis de kan tåle det.
  • Støvsug omhyggeligt, og også gerne møblerne. Særligt sofaer og lænestole i stof kan have godt af en tur.
  • Vask håndtag, greb og lignende med varmt sæbevand, eller sprit dem af.
  • Sprit og rengøringsmidler dræber ikke fnatmiderne, men det fjerner dem fysisk – hvilket er en vigtig del af bekæmpelse og forebyggelse af smitte.
  • Brug eventuelt handsker, fx af latex. Det er især en god idé, hvis man arbejder under mindre hygiejniske forhold. Husk jævnligt at skifte eller rengøre handskerne, for ellers er du nemlig lige vidt.
  • Tag ansvar for din personlige hygiejne. Vask regelmæssigt hænder, tag bad og sørg for, at dit eget miljø er rent og pænt.

I tvivl om du har fnat? Sådan stilles diagnosen

Man kan få fnat creme i håndkøb, hvilket betyder, at nogle vælger at diagnosticere og behandle sig selv. Det kan imidlertid have visse bagsider. Fx kan det være svært at vide, at det faktisk er fnat, man har med at gøre. Det kan nemlig ligne en række andre hudsygdomme.

Derfor kan det være en fornuftig idé at kigge forbi lægen, hvis du har en mistanke om, at du har fået besøg af de kløende mider. Han eller hun undersøger symptomerne i et mikroskop eller et håndholdt dermatoskop. Her kigger vedkommende efter fnat mider og æg.

Det kan være en både svær og tidskrævende opgave, men til gengæld giver det præcise resultater. Hvis diagnosen skal stilles med sikkerhed, skal lægen nemlig identificere enten æg eller mide. Og så ved du, om du faktisk har brug for fnat behandling.

Det er selvfølgelig langt mere sandsynligt, at du har fnat, hvis du har været i nærheden af nogen, som er smittet. Det øger derfor sandsynligheden for, at du får en diagnose, en hel del. Sommetider kan selve sygehistorien og udslættet også være nok til, at lægen kan stille en relativt sikker diagnose.

Norsk fnat/skorpefnat

Der findes en særlig variant af fnat, som det kan være godt at være opmærksom på. På den måde kan man nemlig identificere, om det er den form for fnat, man har fået sig – den kræver nemlig en lidt anden håndtering.

Denne type af fnat kaldes skorpefnat (tidligere var den i højere grad kendt som norsk fnat). Den hedder sådan, fordi sygdommen udvikler skorper i huden, og det er jo lidt anderledes end de røde og kløende knopper.

Du vil typisk være i risiko for at blive smittet med skorpefnat/norsk fnat, hvis du lider af nedsat immunforsvar. Ældre mennesker er også i højere risiko, men derudover er der ikke så mange, der får denne fnatform.

Sådan får du diagnosen, skorpefnat/norsk fnat

Har man mistanke om, at man har fået norsk fnat, kræver det imidlertid en lidt anden håndtering end ved almindelig fnat. Diagnosen stilles godt nok på samme måde, nemlig ved påvisning af en levende mide eller en midegang. Men den skal stilles af en hudlæge, så et regulært lægebesøg er ikke nok her.

Der er ingen grund til at skamme sig over fnat

Der er ikke nogen, som har lyst til at få fnat, og det kan godt være en sygdom, der kan fremkalde følelser af skam. Da kan man huske på, at fnat faktisk er en meget hyppig sygdom i Danmark, og der er rigtig mange familier, husholdninger og institutioner, der døjer med lidelsen.

I værste fald kan følelserne af skam nemlig betyde, at man ignorerer symptomerne, og så bliver sygdommen kun værre. Hvis du har mistanke om, at du har fnat, er det derfor vigtigt, at du reagerer hurtigt. Jo hurtigere du får stillet diagnosen, jo hurtigere kan du komme i gang med behandlingen – og jo hurtigere slipper du af med ondet!

Hvem får fnat?

Fnat er som sagt en hyppig sygdom i Danmark, og det betyder, at der er rigtig mange, der får den. Der er ikke nogen grupper, som går fri af risikoen for smitte. Både småbørn, større børn, unge, voksne og ældre kan blive ramt af sygdommen.

Risikoen er størst, hvis man har tæt kontakt med nogen, der har fnat. Derfor bliver fnat hurtigt et omfattende problem i familier eller husholdninger, hvor man bor flere sammen. Der er også set flere udbrud på hospitaler og i forskellige typer af institutioner. Efterskoler er også ofte ramt af udbrud af fnat.

Det er, som sagt, ikke noget at skamme sig over. Til gengæld er det vigtigt, at man anerkender problemet og sørger for at gøre noget ved det. Det er fornuftigt at få stillet diagnosen hos lægen, så man kan få en recept på medicin. Fnat creme kan imidlertid også fås i håndkøb, hvis man er sikker på, at man har fået fnat.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed.

Skriv en anmeldelse
5/5