Galdestensbehandling – Bliv klogere på behandlingsmulighederne
Har du fået konstateret galdesten, eller mistænker du, at du har det? Det er meget forskelligt, om galdesten skaber gener eller ej. I nogle tilfælde kan det derfor være nødvendigt med en galdestensbehandling.
Der er heldigvis forskellige måder, galdesten kan behandles på, alt efter hvor omfattende et tilfælde du har. Her på siden kigger vi nærmere på de forskellige galdestensbehandlinger, der er mulige. På den måde kan du bedre få en fornemmelse af, hvad du eventuelt selv kan gøre, og hvad en læge eller kirurg kan gøre for dig.
Hvad er galdesten?
Inden vi præsenterer dig for de forskellige galdestensbehandlinger, starter vi med at præsentere for dig, hvad galdesten egentlig er.
Galdesten er små sten, der kan komme i din galdeblære. Det er din lever, der producerer galde, som føres videre til galdeblæren. Nogle gange kan det dog medføre, at der dannes galdesten i galdeblæren.
Det er ikke alle, der oplever symptomer på galdesten. Der er dog nogle, der oplever galdestensanfald med voldsomme smerter. Vil du vide mere om symptomerne for galdesten? Læs mere om symptomerne for galdesten her.
Video: Hvad er galdesten? (engelsk)
Hvornår skal du behandles for galdesten?
Da der kan være stor forskel på, hvordan du oplever galdesten, kan det også være forskelligt, hvornår der er behov for en galdestensbehandling. Den typiske tommelfingerregel er dog, at du skal behandles, hvis du oplever store gener.
Store gener er, hvis du gentagende gange oplever galdestensanfald. Derudover er det typisk nødvendigt med en behandling, hvis du oplever meget voldsomme smerteanfald.
Det kan være en god idé at tage en snak med din læge omkring, om du har mulighed for at få behandling. Ved at blive undersøgt af en læge kan du få en faglig vurdering af, hvad der er den bedste løsning for dig.
En undersøgelse indebærer typisk, at du skal have lavet en ultralydsskanning. Ved denne skanning er det nemlig muligt at se, om der er galdesten i galdeblæren, og eventuelt hvor store de er. Derudover tager du og din læge selvfølgelig også en snak omkring, om du oplever symptomer eller ej.
Det er derfor en kombination af resultaterne for ultralydsskanningen og dine symptomer, der afgør, hvilken behandling der er mest optimal for dig.
Nogle gange er der slet ikke brug for behandling af galdesten, hvis du ikke bliver generet af det. Andre gange er der behov for et større tiltag, for at du kan slippe for smerter og ubehag.
Sådan kan du selv behandle galdesten
Der er forskellige måder, galdesten kan behandles på. Er der tale om et mindre omfattende tilfælde, kan der være ting, du selv kan gøre for at mindske dine gener og smerter.
Først og fremmest er det en god idé at undgå store måltider. Når du spiser store måltider, kan det nemlig fremprovokere et galdestensanfald. Det er derfor bedre at spise mindre portioner og oftere end store portioner mad få gange om dagen.
Er du overvægtig, kan behandling mod galdesten også være at tabe sig. Det kan mindske dine gener og smerter ved smerteanfald. Derudover kan det også gøre, at der går længere tid imellem, at du oplever galdestenanfald.
Når du ønsker at foretage din egen galdestensbehandling, kan det generelt også være en god idé at kigge på din kost. Din kost kan nemlig påvirke galden, der ender i galdeblæren. Det anbefales, at du spiser fiberrigt og fedtfattigt.
Derudover er det en god idé at skære ned på madvarer, der kan hæve dit kolesteroltal.
Der er derfor flere forskellige ting, du selv kan gøre for at mindske smerter og ubehageligheder ved galdesten.
En operation kan blive nødvendig
Selvom du selv kan gøre meget for at mindske generne, kan det blive nødvendigt med en mere omfattende galdestensbehandling. I nogle tilfælde kan det bedste for dig være at få en operation.
Denne form for galdestensbehandling indebærer, at du får fjernet galdeblæren. Ved at fjerne galdeblæren bliver de galdesten, der er i galdeblæren, også fjernet. På den måde kan du slippe for smerteanfald.
En galdestensbehandling, der indebærer en operation, vil typisk indebære en kikkertoperation. Når du skal have foretaget denne form for operation, vil du typisk få fire mindre snit, hvor det er muligt at føre små rør ind. Igennem disse rør kan der føres en kikkert og forskellige operationsinstrumenter igennem, som skal bruges under indgrebet.
Denne galdestensbehandling er en rigtig god behandling, da det hurtigt og effektivt kan klares. Derudover er der et nemmere helingsforløb for dig efterfølgende sammenlignet med andre operationer.
I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at udføre en traditionel åben operation, når du har brug for en galdestensbehandling. Det er i tilfælde, hvor det ikke er muligt at udføre indgrebet med kikkertoperation. Som udgangspunkt vil man derfor benytte kikkertoperation, når der skal et indgreb til for at behandle dine galdesten.
Du kan læse mere om, hvordan en galdestensoperation forløber, her.
Video: Bliv klogere på galdestensbehandlinger (engelsk)
En alternativ, men sjælden løsning i Danmark
Der er alternative løsninger til forholdsregler, du selv kan tage, og operation. Alternativerne er dog ikke noget, der bliver benyttet særlig ofte herhjemme. Det bliver dog benyttet i nogle sjældne tilfælde.
En af de alternative galdestenbehandlinger er at knuse galdestenene eller opløse dem med lægemidler. Hvis galdestenene skal knuses, gøres dette typisk med lydbølger.
Denne behandling benyttes meget sjældent her i Danmark. Dette skyldes, at det kan være en meget langvarig behandling. Det kan derfor betyde, at der er ved at danne sig nye galdesten kort tid efter, allerede eksisterende galdesten er blevet knust.
Det kan derfor være begrænset, hvor meget denne form for behandling hjælper på længere sigt. Har du store problemer med galdesten, kan en anden galdestensbehandling derfor være en bedre løsning.
Det kan være en rigtig god idé, at du snakker med din læge om, hvilke gener du har ved det. På den måde kan lægen bedre finde frem til den optimale galdestensbehandling, der passer til dit givne tilfælde.