Alt om dine næste nye bryster

Drømmer du om at få lavet nye bryster? Det er slet ikke mærkeligt, da rigtig mange danske kvinder i dag får foretaget dette kosmetiske indgreb. I denne artikel kommer vi ind på emnet, samt hvad prisen er for et ny sæt bryster.

nye bryster billede
Udgivet 19.06.2021 | Senest redigeret 05.02.2024 | Artiklen indeholder reklamer

Der kan være mange forskellige årsager til, at man ønsker at få nye bryster. Oftest handler det om, at man gerne vil have en større barm, og derfor er det særligt udbredt blandt de kvinder, der er kede af, at deres bryster er for små.

Det kan også være, at man som kvinde har et ønske om at få fyldigere bryster. Det kan typisk være efter, at man har gennemgået en graviditet.

Du har mulighed for at få nye bryster gennem en brystforstørrende operation. Dette er et kirurgisk indgreb med formålet, at størrelsen på kvindens barm forøges.

I dag kan man få lavet nye bryster på en lang række klinikker og privathospitaler rundt omkring i hele Danmark, og disse har rig erfaring med at lave nye bryster på kvinder.

Det skal dog nævnes, at der er forskel på disse steder, hvorfor du forinden bør undersøge de muligheder, den enkelte klinik eller det enkelte privathospital kan tilbyde dig.

Video: Oftest stillede spørgsmål

Du kan her få svar på alle dine spørgsmål vedrørende, hvad det vil sige at få lavet nye bryster. På den måde kan du nemmere finde ud af, hvorvidt det er den rette løsning for dig eller ej. Du kan desuden blive klogere på, hvad der bestemmer den endelige pris på nye bryster.

 

Få nye bryster via en brystforstørende operation

Efterspørgslen på kosmetiske indgreb er steget voldsomt de seneste par år, og det gør sig især gældende for operationer med formålet at give nye bryster. For at få nye bryster (også kaldet BFO) skal du altså gennemgå en brystforstørrende operation.

Roskilde Privathospital

En af Danmarks ældste og mest populære klinikker indenfor brystoperationer af alle slags (silikone, implantater, BFO, brystløst etc.)

Læs mere
9.1score
Ad

Denne kan foregå på to følgende måder: enten som en operation, hvor der anvendes silikoneimplantater, eller det kan være en operation, hvor patientens eget fedt bliver taget i brug.

Oftest vil der være tale om en operation med silikoneimplantater, hvis du som kvinde gerne vil have nye bryster. Vælger du denne type operation, har du forskellige valgmuligheder.

Du kan for eksempel vælge, om du gerne vil have implantatet indført gennem et zig-zag-formet ar via din brystvorte. Du kan tilmed vælge, at implantatet skal indføres via et ar, der ligger i folden under dit bryst.

Hvis du vælger en behandling gennem brystvorten, vil du typisk opleve, at arrene blive mindre synlige. Dette valg har endvidere ikke nogen betydning for dine senere muligheder for at kunne amme. Det skyldes, at kirurgen ikke skærer i kirtelvævet ved denne behandlingsmetode.

Skal du vælge implantater med silikone eller saltvand?

Såfremt du vælger at få foretaget en brystforstørrende operation med implantat, skal du vælge, om du vil have implantater af silikone eller af saltvand.

I dag er det mest normalt, at kvinder vælger silikonebryster. Valget er dog i sidste ende en smagssag, og du kan her læse mere om fordelene og ulemperne ved at vælge den ene behandlingsmetode frem for den anden.

Først og fremmest skal du vide, at både implantater af silikone og saltvand har en ydre skal, der er lavet af silikone. Det er det indeni, der adskiller de to typer af implantater, og her er der enten tale om indhold af saltvand eller silikonegel.

Vælger du implantater af saltvand, vil disse blive placeret inde i din krop som en tom pose, og under operationen vil denne blive fyldt op med saltvand, indtil kirurgen opnår den størrelse, der ønskes.

Roskilde Privathospital

En af Danmarks ældste og mest populære klinikker indenfor brystoperationer af alle slags (silikone, implantater, BFO, brystløst etc.)

Læs mere
9.1score
Ad

Det skal desuden nævnes, at der er nogle implantater af saltvand, der kan justeres efter den brystforstørrende operation.

Fordele og ulemper ved valg af saltvandsimplantater

Fordelen ved at vælge implantater af saltvand er, at væsken på den måde findes helt naturligt inde i din krop. Det vil sige, at såfremt implantatet skulle gå i stykker, optager din krop væsken og udskiller efterfølgende denne gennem urinen, når du tisser.

Endvidere kan saltvandsimplantatet lægges som et mindre snit i din hud, hvilket vil sige, at arret ikke bliver helt så tydeligt.

Der er dog også en række ulemper ved at vælge implantater af saltvand. Disse er, at de ikke føles helt så naturlige sammenlignet med implantater af silikone.

Endvidere vil de flade meget hurtigt ud, såfremt der skulle gå hul på implantatet. Når det kommer til sikkerheden af de to typer af implantater, skal det dog siges, at der ikke er den store forskel på de to.

Fordele og ulemper ved valg af silikoneimplantater

Implantater af silikone er kendetegnet ved, at de som regel er meget skærefaste, og de har desuden en konsistens, der på mange måder minder om helt almindeligt brystvæv. Det vil sige, at såfremt der skulle ske et brud på implantatet, vil det stort set altid kunne bibeholde sin facon.

En anden fordel ved at vælge silikoneimplantater i forbindelse med en brystforstørrende operation er, at du har mulighed for at vælge dem i mange forskellige former, ligesom de kan fås i en lang række dimensioner og fastheder.

Det betyder, at de er meget lettere at skræddersy efter dine ønsker og behov sammenlignet med saltvandsimplantater.

Det bør du være opmærksom på ved valg af implantat

Vælger du at få lavet nye bryster ved hjælp af en brystforstørrende operation med implantater, skal du være opmærksom på, at du som regel kan vælge imellem forskellige typer af implantater.

Det forholder sig nemlig sådan, at brystimplantater i dag kan fås i en lang række forskellige profiler og størrelser, og det bør du derfor være opmærksom på.

Først og fremmest skal du vælge selve bredden på implantatet. Det er i den forbindelse vigtigt, at denne passer til din brystkasses bredde.

På den måde kan du nemlig opnå en så pæn og naturlig kavalergang som muligt, og her gælder reglen, at jo bredere en brystkasse du har, jo bredere skal selve implantatet være. Vælger du et implantat, der er for bredt, vil du kunne opleve, at du får mange folder og rynker i siderne.

Omvendt vil din brystvorte ende med at være placeret for langt ud til siden, hvis du vælger et implantat, der er for smalt, og du gerne vil opnå en smal kavalergang.

Du bør derfor huske på, at implantatet så vidt muligt skal sidde på en sådan måde, at brystvorten er i centrum.

Sådan vælger du implantatets profil

Endvidere skal du vælge selve implantatets profil, og denne har betydning for, hvor meget du ønsker, at brystet skal strutte ud efter operationen. Der findes følgende profiler, du kan vælge:

  • Moderat
  • PLUS
  • Høj
  • Ultra høj.

Som du muligvis kan regne ud, skal du vælge den moderate profil, hvis du ønsker et implantat, der strutter mindst. Omvendt bør du vælge den ultra høje profil, såfremt du foretrækker meget struttende bryster.

Valget af profil afhænger naturligvis af, hvad du selv synes om, hvorfor det grundlæggende er en smagssag. Dog skal du huske på, at det langt fra er alle kvinder, der har kroppen til en høj profil. Det kan eksempelvis skyldes, at huden er for stram.

Få nye bryster gennem en brystforstørrende operation med dit eget fedt

I stedet for at vælge at få lavet nye bryster gennem en operation med indsættelsen af et implantat, kan du også vælge en operation, hvor dit eget fedt tages i brug.

Til en sådan operation anvendes dit eget fedt fra din krop til, at du kan få større og nye bryster. Behandlingen bliver udført ved hjælp af en helt tynd kanyle, og med denne suger kirurgen dit fedt ud fra nogle bestemte områder på din krop, hvorefter fedtet suges ind i dine bryster.

Som regel vælger man at suge fedt fra lårene, ballerne, maven eller fra siden af maven. Der er ingen tvivl om, at en brystforstørrende operation ved hjælp af patientens eget fedt stadig er en forholdsvis ny behandlingsform.

På trods af det er det hurtigt blevet en meget populær operation. Det skyldes, at du får et meget naturligt og let resultat.

Endvidere er det for mange kvinder en stor fordel, at der samtidig fjernes fedt fra nogle af de mere uønskede steder på kroppen.

Denne behandlingsform er tilmed blevet populær meget hurtigt, da der er mange kvinder, der ikke ønsker at få indført implantater i kroppen, da det ikke er alle, der er lige trygge ved dette.

Hvad koster nye bryster?

Hvad er prisen for nye bryster? Som det burde være tydeligt nu, har du mulighed for at få lavet nye bryster på en lang række forskellige måder.

Derfor varierer prisen på nye bryster selvfølgelig efter, hvilken slags operation du vælger at få foretaget. Der er således ikke noget entydigt svar på, hvad nye bryster koster.

De nye brysters pris afhænger først og først fremmest af, hvor omfattende indgrebet er, ligesom det har afgørende betydning, hvilket materiale de nye bryster skal bestå af.

Prisen hos de forskellige klinikker

  • Roskilde Privathospital fra 32.000 kr.
  • Cerix fra 28.900 kr.
  • Aleris Hamlet fra 33.900 kr.
  • Amalieklinikken fra 36.000 kr.
  • Aros Privathospital fra 32.000 kr.
  • Nygart fra 42.200 kr.

Skal du have foretaget en brystforstørrende operation, kan du regne med, at en sådan operation kommer til at koste dig mellem 30.000 og 40.000 kroner.

Denne nye bryster-pris afhænger af størrelsen på brysterne, det vil sige hvor mange millimeter du ønsker, at implantaterne skal indeholde. Endvidere har implantaternes kvalitet selvfølgelig også betydning for den endelige nye bryster-pris.

De fleste klinikker bruger i dag skærefaste implantater, som tilmed er de dyreste implantater på markedet. Det kan dog bestemt anbefales, at du vælger disse, da du på den måde slipper for at skulle udskifte implantaterne efterfølgende.

Nye bryster-pris ved hjælp af brystløft

Du kan som sagt også vælge at få lavet nye bryster gennem et brystløft. Men hvad koster nye bryster gennem et brystløft? Den endelige pris på nye bryster gennem et brystløft ligger som regel et sted mellem 15.000 kroner og 35.000 kroner.

Det er tilmed muligt at få lavet nye bryster gennem en kombination af et brystløft og en brystforstørrende operation. Men hvad koster nye bryster så?

Typisk vil en sådan kombineret operation koste mellem 40.000 kroner og 70.000 kroner. Der er mange fordele ved at kombinere de to typer af indgreb, og det gælder især rent helingsmæssigt, i og med at du får lavet det hele på en og samme tid.

Ved du derfor med sikkerhed, at du gerne vil have foretaget et brystløft på et tidspunkt inden for den nærmeste fremtid, kan du med fordel kombinere de to typer af indgreb, da du således kan minimere den tid, du skal holde dig i ro efter operationen.

Hvad koster nye bryster gennem en brystreducerende operation?

Der er mange kvinder, der er utilfredse med, at deres bryster er for store, hvilket resulterer i smerter i lænd, ryg og nakke. Vil du gerne have lavet nye bryster gennem en brystreducerende operation, kan du som regel forvente, at prisen kommer til at ligge et sted mellem 28.000 og 38.000 kroner.

I den forbindelse bør du være særligt opmærksom på, at det som regel vil være muligt at modtage et tilskud fra det offentlige.

Det vil kun være muligt, såfremt dit ønske om at få foretaget operationen skyldes, at du oplever fysiske gener på grund af størrelsen på dine bryster.

Det er ikke kun kvinder, der får foretaget brystreducerende operationer. Der er tilmed mange mænd, der ønsker en brystreduktion. Der er her tale om en lettere operation sammenlignet med en tilsvarende operation til kvinder.

Det skyldes, at der ikke skal tages de samme hensyn vedrørende beskadigelse af mælkekirtler. I de fleste tilfælde vil det som regel være tilstrækkeligt at få foretaget en fedtsugning af brystet, og her vil prisen typisk ligge mellem 12.000 og 15.000 kroner.

Det kan dog også for nogle mænd være nødvendigt, at man går ind og fjerner kirtelvævet, og det koster som regel mellem 8.000 og 10.000 kroner.

Skal du have foretaget en kombination af de to behandlinger, skal du regne med, at den endelige pris på nye bryster vil ligge et sted mellem 14.000 og 30.000 kroner.

Nye bryster-pris gennem en brystrekonstruktion

Er du blevet opereret for brystkræft, kan du risikere at miste hele dit bryst eller begge dine bryster. Dog er det i dag muligt at få lavet nye bryster gennem en brystrekonstruktion.

På den måde undgår du at skulle leve resten af dit liv enten med ingen bryster eller kun et enkelt bryst. Det skal nævnes, at en brystrekonstruktion som regel er en forholdsvis dyr operation.

Priserne varierer dog en hel del fra klinik til klinik, hvorfor du vil være nødsaget til at henvende dig til en plastikkirurg for at kunne få en nogenlunde idé om, hvad den endelige nye bryster-pris vil blive.

Til gengæld skal du huske på, at det som regel vil være muligt at kunne få et relativt stort tilskud fra det offentlige, når der er tale om en brystrekonstruktion. Du skal derfor huske at søge om dette.

Risici forbundet med en brystforstørrende operation

Vælger du at få lavet nye bryster gennem en brystforstørrende operation, skal du naturligvis være opmærksom på, at der kan opstå en række komplikationer som følge af operationen.

Dette gør sig gældende for alle operationer, hvorfor det altså er uundgåeligt. De mest almindelige komplikationer er:

  • Infektion
  • Blødninger
  • Følsomheden omkring arret formindskes
  • Følsomheden i brystvorten mistes.

Der kan tilmed opstå kapseldannelse eller kapselstramning, og det kan resultere i forskellige grader af ubehag. Kapseldannelse vil som regel vise sig inden for det første år efter operationen.

Opleves dannelsen meget smertefuld eller generende, vil det være nødvendigt med en yderligere operation, hvor implantatet tages ud, kapslen fjernes, og et nyt implantat sættes ind. Det kan dog også være, at det gamle implantat kan bruges igen.

Genskab brystets ungdommelige udtryk via et brystløft

Du kan tilmed få lavet nye bryster ved hjælp af et brystløft. For de kvinder, der vælger at få foretaget et brystløft, handler det oftest om, at de gerne vil have genskabt det ungdommelige udtryk, brystet engang har haft.

Du har i dag mulighed for at vælge både store såvel som små brystløft, ligesom du kan vælge at få foretaget et brystløft med eller uden implantater. Når en kvinde har været gravid og ammet, mister brysterne som regel deres facon, fylde og fasthed.

Det kan tilmed forekomme efter et større vægttab eller bare med tidens naturlige aldring. Huden taber simpelthen sin elasticitet, hvorfor mange kvinder vælger at få lavet nye bryster gennem et brystløft.

Oftest vælger kvinder at få foretaget et brystløft uden implantater, hvis de gerne vil have løftet brysterne. Det kan være, at de er blevet tunge i forbindelse med et vægttab, en graviditet eller amning.

Det er tilmed muligt at kombinere et brystløft med en brystforstørrende operation med implantater. På den måde har man mulighed for at få skabt eller genskabt den fylde, der naturligt har været i barmen tidligere.

Forskellige teknikker i forbindelse med et brystløft

Når det kommer til brystløft, findes der en lang række forskellige teknikker. Det bør du derfor være særligt opmærksom på, såfremt du ønsker at få nye bryster gennem et brystløft.

Er der tale om et større brystløft, vil kirurgen typisk foretage et ankerformet snit, hvor snittet lægges fra brystvorte og så ned til den nederste del af brystet i et snit, der er bueformet, og som er lige under brystfolden.

Herefter vil kirurgen fjerne al overskydende hud, og din brystvorte og området omkring denne bliver flyttet længere op på brystet.

Du kan også vælge at få foretaget et mindre brystløft. Her behøver kirugen kun at fjerne huden lige omkring brystvorten, og dette indgreb kan stort set blive foretaget uden nogen synlige ar, i og med at arret vil løbe langs med kanten af vorten.

Opsøg en klinik til en uforpligtende forundersøgelse

Er du i tvivl om, hvilken type brystløft du gerne vil have foretaget, kan du altid tage til en uforpligtende forundersøgelse hos den ønskede klinik.

Til den undersøgelse vil du sammen med kirurgen få afdækket alle dine forventninger. På den måde kan I sammen finde frem til svaret på, hvad der er muligt i lige netop dit tilfælde.

Hvordan dine nye bryster ender med at se ud afhænger blandt andet af størrelsen og placeringen på dine nuværende bryster.

Du bør endvidere være særligt opmærksom på, at de fleste klinikker ikke er villige til at operere følgende patienter:

  • Patienter med BMI, der er højere end 30
  • Patienter med epilepsi, og som har haft anfald inden for de sidste to år
  • Patienter med hjerte-, kredsløbs- eller lungesygdomme
  • Patienter, der før har været bedøvet og haft alvorlige komplikationer
  • Patienter, der har type 1 diabetes.

Rekonstruktion af et eller begge bryster efter brystkræft

Der er flere danske kvinder, der har fået fjernet et enkelt bryst eller begge bryster som følge af brystkræft. I den forbindelse kan en brystrekonstruktion være et oplagt valg, og en sådan operation kan finde sted på forskellige måder.

En brystrekonstruktion kan for eksempel foregå ved, at der bruges en protese, eller også kan brystet blive dannet ved, at patientens eget væv anvendes fra ryggen.

Valget af teknik afhænger blandt andet af, hvorvidt du er blevet strålebehandlet eller ej i forbindelse med brystkræften, ligesom hudens kvalitet også har en stor betydning.

Hvis du vælger at få lavet nye bryster gennem en brystrekonstruktion, sker denne behandling gennem flere etaper, og operationen bliver foretaget ved hjælp af implantater af silikone.

Det er en forudsætning, at din hud og den underliggende brystmuskel er af meget god kvalitet, og at den desuden er eftergivelig og ikke har for meget arvæv.

Har du fået en tidligere strålebehandling, vil det højst sandsynligt ikke være muligt at tilvælge denne metode.

Få lavet nye bryster gennem en brystreducerende operation

Du kan også vælge at få lavet nye bryster ved hjælp af en brystreducerende operation. Der kan være mange forskellige årsager til, at man gerne vil have mindsket størrelsen på sin barm.

Det kan for eksempel være, at man oplever gener i dagligdagen såsom:

  • Smerter i skuldre
  • Smerter i nakken
  • Smerter omkring eller i brystet
  • Vanskeligheder ved træning
  • Svamp under brysterne.

Endvidere kan det have en enorm betydning for ens selvtillid, hvis man har for store bryster. Ved at få lavet nye bryster gennem en brystreducerende operation har du mulighed for at mindske de fysiske gener, du oplever ved at have store bryster.

En brystreducerende operation er en omfattende proces og operation, der strækker sig over en lang tidsperiode. Ved operationen fjerner kirurgen al uønsket fedt samt dele af brystkirtlen og overflødig hud.

Sådan foregår en brystreducerende operation

Oftest vil kirurgen foretage et snit lige omkring området ved brystvorten, hvorefter snittet går lodret ned og følger den naturlige fold under brystet.

Al overflødig kirtelvæv, fedtvæv og hud fjernes fra selve brystet, og herefter flyttes brystvorten op til den nye position, hvorefter huden sys igen. Resultatet bliver, at brystet bliver løftet, ligesom det har fået en ny form og er blevet formindsket.

Under operationen kan det ske, at kirurgen vil lægge et dræn i brystet, og drænene kan som regel blive fjernet efter en til to dage.

Du kan desuden forvente, at en brystreducerende operation vil tage mellem to til fire timer, og at den foregår under fuld narkose.

Efter en sådan operation kan du forvente, at du får mindre bryster, og at dette resultat regnes som permanent. Dog skal du forberede dig på, at der er forbehold for, at der med tiden vil forekomme naturlige aldringsfænomener.

Herudover kan brysterne vokse, såfremt du oplever hormonforandringer, eller hvis du tager på i vægt. Resultatet afhænger desuden af størrelsen og formen på dine bryster inden operationen.

Hvorfor vælger kvinder at få lavet nye bryster?

Du er forhåbentlig nu blevet klogere på, hvad der spiller en rolle i forhold til den endelige nye bryster-pris. Men hvorfor vælger kvinder egentlig at få lavet nye bryster i første omgang?

Der kan som tidligere nævnt være mange forskellige grunde til, at danske kvinder vælger at få lavet nye bryster. Der ses i dag en stigning i efterspørgslen på kosmetiske og kirurgiske indgreb, og kvinderne oplever blandt andet, at de nye bryster giver et stort skud selvtillid.

Det kan være, at man som kvinde har tabt en del kropsvægt, og vægttab går ofte ud over størrelsen på barmen. Det resulterer i, at mange kvinder får mindre selvtillid, da de savner deres gamle, kvindelige former.

Som tidligere nævnt er der også mange kvinder, der efter en graviditet oplever, at deres bryster har fået en anden form end tidligere, eller at de har mistet deres fylde. Der kan således være mange grunde til, at man vælger at få lavet nye bryster.

De hyppigste årsager til at få lavet nye bryster

De hyppigste årsager til, at mange danske kvinder vælger at få lavet nye bryster er altså først og fremmest, at de føler, at de har små bryster.

Det kan for eksempel være på grund af en manglende udvikling af brystkirtelvævet, eller det kan være, at de er blevet små eller slappe på grund af et vægttab eller amning.

Der er tilmed mange kvinder, der vælger at få lavet nye bryster, da de mener, at de er blevet asymmetriske at se på, eller at man bare gerne vil have lavet større bryster.

Det kan dog også være tilfældet, at du føler, at dine bryster er for store, hvorfor de forvolder smerter i blandt andet nakke, ryg og skuldre. I disse tilfælde skal du have foretaget en brystreducerende operation.

En sådan operation kan som regel blive foretaget på det offentliges regning, og i den forbindelse anbefales det, at du opsøger din læge for at høre nærmere om dine muligheder.

Er der omvendt tale om en brystforstørrende operation, skal du henvende dig til enten en privat klinik, der har speciale inden for æstetisk plastikkirurgi, eller et privathospital.

Er nye bryster det rette valg for dig?

Rekordmange danske kvinder får altså lavet nye bryster. Er du i tvivl om, hvorvidt nye bryster er den rette løsning for dig eller ej, er der forskellige ting, du med fordel kan begynde at tænke over. Først og fremmest kan du overveje, hvilket slutresultat du gerne vil opnå.

For nogle kvinder handler det om, at man gerne vil gå en bh-størrelse op, mens det for andre handler om, at man gerne vil opnå et mindre, diskret løft. Endelig er der også nogle kvinder, der vil have rundere bryster, ligesom der er nogle, der vil have mindre bryster.

Uanset hvad dit ønske er, kan det være en god idé at finde før- og efter-billeder af nogle bryster, du synes om, og som du gerne vil opnå gennem behandlingen.

Disse billeder kan du med fordel medbringe til klinikken, så du nemmere kan forklare kirurgen eller speciallægen, hvad du ønsker at opnå med hensyn til både størrelse og form.

Hvordan foregår et typisk behandlingsforløb?

Som tidligere nævnt kan du vælge at få lavet nye bryster på en lang række forskellige måder. Uanset hvilken type operation du ender med at vælge, vil operationen altid indgå som en del af et længere og mere omfattende forløb.

Du bør dog bestemt ikke frygte dette, da alle klinikker og privathospitaler sørger for, at du får den helt rigtige vejledning undervejs, så du altid føler dig tryg og velforberedt.

Først skal du til en indledende konsultation, hvor du kan få stillet alle de spørgsmål, du end måtte have i forbindelse med operationen.

Her kan du tilmed få relevant vejledning vedrørende, hvilken behandling kirurgen mener, der vil være den bedste for dig. Til denne indledende konsultation kan du desuden få et bedre overblik over de resultater, du kan forvente af behandlingen.

Konsultationen klæder dig altså på til tiden frem mod behandlingen. Er der tale om en brystforstørrende operation med implantater, er det særligt vigtigt, at du er godt forberedt, da denne behandling vil foregå under fuld narkose.

Det kan du forvente efter selve operationen

Efter selve operationen vil du naturligvis kunne opleve en række bivirkninger. Har du valgt at få lavet nye bryster ved hjælp af implantater, vil du typisk opleve andre gener sammenlignet med en operation med dit eget fedt.

En brystforstørrende operation ved hjælp af implantater vil som regel resultere i smerter og ømhed, ligesom du muligvis vil kunne opleve en eventuel følelsesløshed. Dette er ikke noget, du skal være bange for, da det er ganske normalt.

Dog er det vigtigt, at du formår at holde dig helt i ro, og at du tilpasser dig dine gamle hverdagsrutiner i et stille og roligt tempo.

Endvidere bør du huske på, at klinikken naturligvis giver dig den nødvendige hjælp, så du kan forberede dig på denne tid efter behandlingen bedst muligt.

Efter behandlingen vil klinikken indkalde dig til en opfølgende kontrol. Her vurderes både dine fremskridt og det endelige resultat af den operation, du har fået foretaget.

I den forbindelse bør du være særligt opmærksom på, at der kan gå op til et halvt år før, at kirurgen endeligt kan vurdere slutresultatet, såfremt du har valgt en behandling med implantater.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5