Potenspiller – 10 mest effektive potensmidler på markedet
Der findes en lang række forskellige former for midler mod impotens på markedet. Har du lidelsen, er du sikkert parat til at prøve dem alle. Men hvordan virker de hver især? Og hvilke er mest effektive?
Hvilke impotens piller er bedst?
Rigtig mange mænd lider i dag af impotens, og flere og flere tager derfor potenspiller dagligt eller ugentligt.
Hvis du oplever rejsningsproblemer og gerne vil vide, hvilke slags impotens piller du kan tage, samt hvilke andre midler der findes på markedet, så kan du finde masser af information om dette i denne artikel.
Impotens bliver også kaldt for erektil dysfunktion og betyder mandens manglende evne til erektion. Det kan være, at du slet ikke er i stand til at få et erigeret lem, eller også bliver penis hurtigt slap igen. Der er tale om impotens, når du grundet rejsningsproblemer ikke er i stand til at fuldføre et samleje – ikke bare en enkelt gang, men over en længere periode.
De forskellige potenspiller
Der findes en del forskellige impotens piller, som virker på lidt forskellige måder, og som derfor også skal tages på forskellige tidspunkter. Herunder ses en oversigt, som lægen kan udskrive en recept via online bestillinger.
Viagra – Mest populære i Danmark
Viagra pillen er den mest kendte potenspille på markedet, og den har også næsten halvdelen (omkring 45 %) af markedsandelen for midler mod impotens. Den er desuden den ældste, da den allerede kom på markedet i 1998.
Viagra blev oprindeligt fremstillet som medicin mod hjertesygdomme, men gennem forsøg viste det sig, at mange deltagere i stedet oplevede forøgede erektioner af at tage impotens pillerne. Viagrapillen tages mellem en halv og en hel time før seksuel aktivitet, og virkningen varer i op til fire timer herefter. Læs indlægssedlen her og læs hvad viagra koster her.
Virker efter 30-60 min
Cialis – Kendt som weekendpillen
Fordelen ved Cialis (læs om forskellen på Cialis og Viagra) er, at virkningen altid vil være der. Ikke forstået på den måde, at du hele tiden vil have et erigeret lem, men at penis vil være i stand til at blive hård, lige så snart du bliver seksuelt stimuleret – f.eks. ved berøring. Det giver dig mulighed for at have et spontant sexliv, hvor pilleindtag ikke skal times i forhold til seksuel aktivitet. Læs indlægssedlen her.
Langtidsvirkende – Op til 36 timer
Levitra – Den mest populære i USA
Levitra er en af de hurtigst virkende impotens piller, og Levitra skiller sig ud fra de andre piller ved, at det er en smeltetablet. Det vil sige, at du ikke behøver vand for at sluge pillen, da den smelter i munden, og indtagelsen kan derfor ske lidt mere diskret. Det sætter mange mænd pris på, da pillen dermed virker meget mindre som en stemningsdræber. Læs indlægssedlen her.
Mest populære i USA
Spedra – Den hurtigste virkning
Spedra tages, når behovet opstår, så hvis du ikke ønsker en impotens pille som Cialias, som skal tages dagligt, men stadig ønsker en hurtig effekt, er Spedra et godt alternativ. Pillen er forholdsvis ny (fra 2013) og produceret af det italienske firma Laboratie Menarini. Pillen kommer i 50mg, 100mg og 200mg. Læs indlægssedlen her.
Virker på 15-30 min
Alternative potensmidler
Udover potenspiller findes der også andre slags midler mod impotens, som mange mænd også oplever positive effekter ved at bruge. Herunder ses en liste over de mest udbredte potensmidler, som ikke kommer på pilleform.
Muse – Gennem urinrøret
Indføres ved spidsen af penis
Muse er nemlig en uretralstift, som indføres i urinrøret gennem spidsen af penis. Når stiften er inde i urinrøret, aktiveres applikatoren, hvorefter stiften tages ud. Herefter skal midlet stille og roligt masseres ind i penis, og efter 5 til 10 minutter vil virkningen indtræffe. Mænd som burger Muse siger, at det er lidt besværligt og mærkeligt at indføre utrealstiften i urinrøret de første par gange, men efter anvisning fra lægen og lidt øvelse, er det ikke svært. Læs indlægssedlen her.
Caverject – Indsprøjtes i penis ved roden
Indsprøjtes 5 min før
Virkningen opnås efter 5 til 20 minutter, og virkningen er hos de fleste mænd meget effektiv. Du kan enten få Caverject som et pulver, der først skal blandes op med en væske, eller som en blanding, der allerede er klar til at blive sprøjtet ind.
Selvom resultaterne er rigtig gode med Caverject, er der en stor ulempe, som er den måde, du tager medicinen på. Det kan være meget omstændigt samt skræmmende først at skulle blande en væske og derefter injicere sig selv. Dog er mange mænd tilfredse med Caverject og trives med denne form for middel mod impotens. Læs indlægssedlen her.
Vitaros – Smøres direkte på penis
Behagelig creme – effekt efter 5 min
Vitaros virker på samme måde som Carverject. I stedet for at sprøjte midlet ind ved penisroden, kommer Vitaros som en creme, der smøres på indersiden af urinrøret. Virkningen begynder allerede efter 5 til 10 minutter og aftager igen efter en times tid. Læs indlægssedlen her.
Chokbølgebehandling
Chokbølgebehandling er en af de nyeste former for alternative behandlinger mod impotens. Chokbølgebehandling er i mange år blevet brugt mod mussearm, tennisalbue, knæsmerter og andre fysiske lidelser, og et forsøg i Viborg har nu også vist, at chokbølgebehandling kan give rigtig gode resultater mod impotens.
Behandlingen foregår på den måde, at chokbølgerne bliver sendt direkte op i penis og ind i mellemkødet ved hjælp af et håndholdt lydbølgeapparat. Chokbølgerne går ind og hjælper kroppen til at danne nye blodårer i penis, og behandlingen har derfor allerstørst effekt hos de patienter, som lider af impotens grundet hjerte- og karsygdomme. Behandlingen gør ikke ondt, men du kan godt mærke den som en prikkende eller stikkende fornemmelse. Behandlingen tager omkring 10 til 15 minutter og skal gentages omkring syv gange for at få optimal virkning.
Vakuumpumpe og pubesring
En vakuumpumpe og en pubesring er to mekaniske hjælpemidler, som hos nogle mænd har en positiv effekt.
Læs også: Viagra til kvinder test
Vakuumpumpen danner undertryk, hvilket kan hjælpe penis med at blive fyldt med blod og dermed blive stiv.
Pubesringen kan kun bruges, når penis allerede er stiv, hvor den sættes omkring penisroden. Her hjælper den med at opretholde erektionen, til samlejet er ovre. Pubesringen er derfor ideel til de mænd, hvor penis godt kan blive stiv, men som lider af, at den hurtigt falder sammen igen.
Potensmidler uden recept
Der findes rigtig mange kendte og ukendte former for potensmidler, som sælges på internettet uden recept. Det anbefales dog ikke af nogen læger, at du vælger denne løsning på dine rejsningsproblemer.
For det første er det ikke til at vide 100 %, hvad potensmidler uden recept indeholder, da der ikke bliver ført ordentlig kontrol med midlerne, ligesom der gør dem, du bliver anbefalet af lægen og henter på et apotek. For det andet viser det sig ofte efter en undersøgelse hos lægen, at impotensen skyldes en bagvedliggende sygdom, som skal behandles. Vælger du ikke at tage til lægen, vil du derfor ofte ikke finde denne sygdom, som så får lov til at udvikle sig.
Læs den fulde artikel om naturmedicin mod impotens
Der findes dog forskellige naturlægemidler, som siges at have en effekt på impotens. Disse kan oftest fås i håndkøb i helsebutikker m.m., men bør ligeledes kun tages efter samtale med læge.
- Yohimbe
Yohimbe kommer fra barken på et Yohimbe-træ. Før Viagra kom på markedet, blev Yohimbe brugt mod impotens, da produktet medfører øget blodomløb. Der er dog risiko for en del bivirkninger ved at tage dette naturlægemiddel, og har du problemer med nyrer og blodtryk, frarådes brugen af dette.
- Bispehue
Bispehue virker på næsten samme måde som Viagra, da det indeholder et aktivt stof, som minder meget om det aktive stof, der findes i Viagra. Dog er Bispehue ikke lige så effektiv som de piller, der fås med en recept, og der er en del bivirkninger, hvorfor det anbefales at snakke med sin læge, inden du prøver Bispehue.
- Granatæble
Granatæbler er kendt for deres smukke, røde kerner, som mange bruger til at pynte i salat. Saften fra granatæble kan dog bruges til andet, da den nemlig hjælper på blodgennemstrømningen. Der er ikke lavet nogle videnskabelige undersøgelser, som peger på, at granatæble virker, men mange mener, at ved at drikke et glas granatæblejuice om dagen, ville det kunne gøre en forskel på sine rejsningsproblemer.
- Ginseng
Ginseng har været brugt som medicin mod sygdomme i Kina i over 5000 år. I dag tager mange et kosttilskud i form af Ginseng for at få mere energi og overskud i hverdagen. Mange mener desuden, at Ginseng kan være med til at kurere impotens, men der er dog ikke lavet nogen videnskabelige undersøgelser, som peger på dette.
- Akupunktur
Akupunktur er ikke et naturlægemiddel, men en gammel behandlingsform, som ligesom Ginseng stammer fra Kina. Akupunktur foregår ved, at du får sat små nåle ind i kroppen, hvilket bl.a. er med til at afstresse kroppen og få den tilbage i balance. Denne form for behandling har hjulpet nogle mænd helt af med impotens.
Hvordan virker de enkelte behandlinger?
Piller mod impotens virker på forskellige måder, da det er forskellige aktive stoffer, pillerne indeholder. På listen herunder fremgår det, hvordan de forskellige potenspiller virker.
- Viagra
Viagra virker ved at forstærke mandens naturlige evne til at få et erigeret lem. Pillen hjælper altså med at øge mængden af blod, der strømmer til penis, når du bliver seksuelt ophidset. Det er det aktive stof Sildenafil, som virker afslappende på blodkarrene, således at blodgennemstrømningen lettere kan ske.
- Cialis
Cialis virker døgnet rundt, men penis vil kun erigere ved ophidselse, ligesom det er tilfældet hos mænd, der ikke lider af impotens. Det er det aktive stof Tadalafil, som hjælper med at øge blodtilførslen til penis. Cialis er velegnet til mænd, der har sex flere gange om ugen, eller som er særligt aktive i weekenderne.
- Levitra
Det er det aktive stof Vardenafil som gør, at levitrapillen virker. Levitra har desuden en forholdsvis lav risiko for bivirkninger i forhold til andre potenspiller.
- Spedra
Spedra indeholder det aktive stof Avanafil. Spedra skiller sig ligesom Levitra ud ved at have få bivirkninger, og når det en sjælden gang sker, er de meget milde. Spedra er dog en af de lidt dyrere potenspiller, hvilket får mange mænd til at vælge andre piller som førstevalg.
Sådan foregår en normal erektion
Mange af årsagerne til impotens findes i bagvedliggende fysiske eller psykiske lidelser. Sygdomme som diabetes, åreforkalkning og nervesygdomme er hos mange mænd grunden til impotens. Også depression, stress og præstationsangst kan føre til impotens.
Hvis lægen finder en bagvedliggende sygdom, skal denne først og fremmest behandles. Herefter finder du i samarbejde med din læge ud af, hvilken slags behandling mod impotens der er bedst egnet. Oftest er det impotens piller, som valget falder på.
Når mandens penis bliver stiv, sker der en hel masse ting i kroppen, som bl.a. er afhængige af enzymer, nervesignaler og aktive stoffer.
Kort fortalt kontrolleres erektionen af penis af nervesystemet, som sender signal til blodkar og muskelceller, når manden bliver seksuelt stimuleret. Via en hel masse processer i blodkar og muskelceller øges blodtilstrømningen til penis. Det er disse processer, som de forskellige potenspiller hjælper kroppen med, hvis den af den ene eller den anden grund ikke selv er i stand til det.
Hvis du oplever manglende effekt ved brug af potenspillerne, behøver det ikke at betyde, at du ikke vil opleve en positiv effekt ved brug af en af de andre præparater. Derfor bør du altid give flere slags piller eller midler et forsøg.