Skæl i skægget

Lider du af skæl i skægget? Det er ikke særlig charmerende. Heldigvis kan du nemt gøre noget ved den tørre hud ved at have en god hygiejne og pleje dit skæg ordentligt.

skæl i skægget
Udgivet 21.05.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Det er i løbet af de seneste par år blevet mere moderne for mænd at lade deres skæg gro for at opnå et mere råt og maskulint udtryk. For mange mænd, der lader deres skæg vokse ud for første gang i lang tid, kan skæl dog være en ubehagelig bivirkning. Men der er heldigvis råd at hente — og det behøver ikke at indebære, at skægget skal væk.

Symptomer og årsager

Når man lader sit skæg vokse, er lejlighedsvis kløe helt normalt og næsten umuligt at undgå.

Klør skægget ofte og føles huden under dit skæg irriteret og tør, kan det dog være et tegn på, at du har skæl i skægget. Der kan være flere årsager til, hvorfor man får skæl i skægget:

  • Et stort skæg beskytter huden nedenunder mod UV-stråler. Det er i sig selv positivt, men de ultraviolette stråler hæmmer også hudens naturlige produktion af gærsvamp. Når huden pludselig ikke længere modtager sollys, betyder overproduktionen af gærsvamp ekstra mange døde hudceller.
  • Når ansigtet ikke længere glatbarberes, bliver de døde hudceller ikke længere fjernet, og de ender med at hobe sig op og skabe kløe.
  • Den kolde luft om vinteren kan være med til at udtørre huden under skægget, hvilket kan resultere i kløe og skæl.
skæleksem produkter ansigtet

Pakke mod skæleksem i ansigtet og hovedbund

Indeholder lerbaseret Face Mask, den nænsomme Face Wash, den dybderensende face tonic og den beskyttende Face Cream. Brug rabatkoden “abc10f” og få 10% rabat.

10% rabat med "abc10f"
9.5score
Ad

Hvordan fjerner man skæl i skægget?

Der findes flere ting, du selv kan gøre, hvis du lider af skæl i skægget:

Sørg for at skabe nogle gode hygiejnevaner

Vask dit skæg med en shampoo, der er udviklet specielt til skæg. Der findes flere varianter at vælge imellem på markedet.

Vask det 3-5 gange om ugen og helst ikke dagligt, da det kan ødelægge hudens naturlige oliedannelsesproces og virke udtørrende. Men da alle mennesker er forskellige, bør du mærke efter, hvad der virker bedst for dig.

kløe i skægget er irriterende

Ved skægvask er det vigtigt, at du masserer shampooen helt ned til huden og derefter skyller med vand, der ikke er for varmt.

Sørg for at få al produkt ud af skægget, og tør grundigt efter med et håndklæde med det samme. Vandet i Danmark er hårdt, og får det lov at sidde længe, vil kalken i vandet udtørre huden.

Efterpleje i form af skægolie kan hjælpe med at blødgøre skægget og huden

Der findes mange forskellige varianter at vælge imellem, og det er især vigtigt at være opmærksom på, at olien er naturlig og økologisk og ikke indeholder kemikalier, som ellers vil have en negativ virkning på dit skæg og din hud. Skægolie fordeles på fingrene og smøres ind i skægget.

Red dit skæg med en skægbørste et par gange om ugen

Sørg for at rede med hårenes retning. Fordelen ved denne procedure er, at den både gør skægget blødt og masserer huden under skægget, hvilket kan hjælpe med at fjerne de døde hudceller samt sætte gang i blodcirkulationen.

Spis de rigtige vitaminer

En sund og varieret kost har en positiv virkning på hud og hår og kan både forebygge og reducere skæl i skægget. Sørg for at få tilstrækkeligt med vitamin A, C, E og B6. Det samme gælder for omega 3-fedtsyrer, som naturligt findes i hørfrøolie, græskarkerner, og valnødder.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5