Skæg transplantation – alt du skal vide om denne behandling

De seneste par år er det blevet vildt moderne at lade skægget gro. Skægget er blevet mandens ”accessory”, og selvom det lyder lidt feminint, så signalerer det både styrke og mandighed for mange. Men hvad hvis man som mand gerne vil have et skæg, men ikke kan gro et?

Udgivet 01.07.2021 | Senest redigeret 19.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Dette er en situation, som mange mænd i dag står i.

Det er genetisk bestemt, om man kan gro skæg eller ej. Du kan derfor vente, ty til husråd og krydse fingre så længe du vil.

Men du skal ikke sætte dine forhåbninger alt for højt, for lige godt hjælper det. Hvis du virkelig vil gøre noget ved problemet, så kan du overveje en skæg transplantation.

Transplantationen giver dig ikke bare et skæg, men for mange giver det også en øget selvtillid og glæde.

Vi har samlet alt, hvad der er værd at vide om hårtransplantation af skæg i denne artikel. Så hvis du er nysgerrig på, hvad behandlingen præcis indebærer, så får du svaret herunder.

Hvorfor kan jeg ikke gro skæg?

Måske du slet ikke kan gro skæg, eller måske har du skaldede pletter i skægget? Dette kan skyldes flere forskellige årsager.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

Det kan blandt andet være et resultat af hormonmangel. Har du ikke nok testosteron i kroppen, så kan du ikke gro et skæg. Det kan også være denne mangel, som er skylden til, at du kun kan gro skæg nogle steder.

Hormonbalancen hos nogle mænd kan dog genoprettes, hvis man begynder at behandle kroppen bedre. Det vil sige, at du skal dyrke mere motion, drikke mindre alkohol og spise sundere mad.

Dette er selvfølgelig kun noget, der hjælper, hvis det er hormonbalancen, som er et problem.

Hos mange mænd er gener nemlig den hyppigste årsag til udeblivende skægvækst. Er du fra Norden eller Mellemøsten, så har du det bedste fundamentale grundlag for at kunne gro et skæg- men det er selvfølgelig ikke en garanti.

Har du derimod gener, som har rod i asiatiske befolkningsgrupper, så har du de dårligst genetiske forudsætninger.

Hvorfor få lavet en skæg transplantation?

Der kan være mange grunde til at få lavet en skæg transplantation. Hvad end grunden bag er, så handler det i bund og grund om, at man ønsker at føle sig bedre tilpas.

Som sagt er behandlingen en mulighed for mænd, som ikke selv kan gro et skæg. Men det er dog ikke kun for folk uden skæg.

Mænd som allerede har skæg kan også vælge at få en transplantation. Det kan måske lyde mærkeligt, men det giver god mening.

Mange mænd oplever, at selvom de kan få et skæg, så kan der være områder, hvor hårene bare ikke vil gro ud. Disse områder kan udfyldes med en transplantation, så man får et fyldigere og mere ensartet skæg.

Andre vælger at få lavet behandling for at skjule eventuelle ar og brandskader.

Sådan foregår en hårtransplantation af skæg

Ligesom ved en normal hårtransplantation så foregår det ved, at man enkeltvis påsætter hår på det ønskede område.

De fleste klinikker i Danmark benytter sig af behandlingsmetoden follicular unit extraction – også kaldet for FUE teknikken.

Ved denne teknik er der mulighed for at fokusere på specifikke områder i ansigtet. Du kan derfor få ordnet alle typer skæg. Om det så er en moustache eller et par bakkenbarter.

Det foregår således, at man flytter hårsække fra et sted på kroppen og så over på det område, hvor du ønsker kraftigere hårvækst. Hårsækkene tages fra et donorområde, som oftest vil være i nakken.

Hårene bliver placeret forskudt af hinanden, så skægget får et så naturligt udtryk som muligt.

Teknikken indebærer, at hårsækkene transplanteres enkeltvis. Det er rigtigt mange hår, som skal transplanteres. Det betyder dermed også, at det er et tidskrævende indgreb.

Varigheden af processen afhænger dog af, hvor meget du skal have transplanteret og dermed hvor stort et område det drejer sig om.

Alt efter mængden af hår du ønsker transplanteret, kan indgrebet spænde fra en enkelt til flere dage.

Skal du have et helt skæg, skal du være forberedt på, at dette kan tage lang tid, da du skal igennem flere behandlinger over en lang periode.

Efter behandlingen

Resultatet ses ikke lige med det samme.

Imens du venter på dit nye skæg skal vokse ud, skal huden have tid til at hvile. Efter indgrebet får man typisk sår, som skal bruge cirka 1-2 ugers tid på at hele.

Efter behandling kan du også opleve at miste håret. Det kan virke tyndt og mærkeligt. Det er selvfølgelig ærgerligt, når man lige har betalt for at få det helt modsatte resultat.

Dette er dog ikke noget alarmerende og varer oftest kun midlertidigt og en meget naturlig del af hårtransplantations processen.

Hårtabet varer kun et par uger. Derefter er dit hår stærkt og sundt igen.

Der går cirka en tre måneders tid efter behandlingen, før skægget falder ud og rigtig kan ses.

Der går dog yderligere op til et år, før du kan se det helt endelige resultat. Til den tid har håret fundet sig til rette og tilpasset sig sit nye miljø.

Hvor kan man få foretaget en skæg transplantation?

En hårtransplantation af skægget foretages på en kirurgisk klinik eller et privathospital. Der er mange steder i Danmark, hvor du kan få foretaget behandlingen.

Især i de store danske byer er der et bredt udvalg af forskellige klinikker. Du kan altså både få foretaget en hårtransplantation i København, Århus og Odense.

Nogle mænd vælger at rejse til udlandet for at få foretaget indgrebet. I lande såsom Tyrkiet og Grækenland er det oftest billigere end herhjemme.

Du bør dog være opmærksom på at mange af disse udenlandske steder, ikke alle tilbyder samme gode kvalitet som herhjemme.

Hvad er prisen for en skæg transplantation?

Det er svært at give et konkret bud på, da prisen påvirkes af en lang række forskellige faktorer.

Først og fremmest afhænger prisen af opgavens omfang. Det vil sige, at det betyder noget for prisen, om det er en stor eller lille mængde skæg, som du ønsker transplanteret.

Derudover betyder det også noget, hvor du vælger at få lavet indgrebet. Som sagt er det oftest billigere at få det lavet i udlandet.

En hårtransplantation i Grækenland og Tyrkiet koster et sted mellem 18.000 og 25.000 kroner.

Hertil skal du huske at regne rejseomkostninger oven i. Herhjemme koster det en lille smule mere. Nogle steder starter prisen ved en 20.000, hvor andre steder ligger startprisen meget højere.

Når du skal vælge klinik, kan det anbefales, at du snakker med flere forskellige.

Læs også om hårtransplantation af øjenbryn

Du kan eventuelt indsamle tilbud hos de forskellige steder. Det kan sparer dig nogle penge. Nogle gange tilbyder klinikkerne endda at pris matche, så du får den billigste pris.

Disse ting kan du læse mere om inde på de klinikkens egen hjemmeside eller blive oplyst om ved at kontakte dem.

Er der bivirkninger ved en sådan hårtransplantation?

En skæg transplantation er permanent, da det er et kirurgisk indgreb. Det er derfor, ligesom andre indgreb, forbundet med forskellige typer risici.

I hårtransplantations processen kan der forekomme forskellige typer bivirkninger. De er hverken farlige eller permanente, det er dog om ikke andet rart at kende til dem på forhånd, hvis uheldet skulle være ude.

Shock loss

Efter det første indgreb kan nogle mennesker opleve at få et “shock loss”. Det vil sige, at du mister hår i det område, hvor behandling har fundet sted.

Dette er et fænomen, som fremskynder din hårvækst og dermed udstøder nogle af dine hår. Dette er kun for en periode, og det varer ikke mere end et par uger.

Irriteret og følsom hud

Derudover kan du opleve, at din hud bliver ekstra følsom og irriteret.

Huden kan risikere at være hævet i et par uger, og i værste tilfælde kan der gå betændelse i de små snit, der er lavet ved transplantation af hårsækkene.

Arvæv

Snittene kan også danne arvæv. Det betyder, at du måske vil se og mærke ujævnheder i det behandlede område. Det vil blive bedre i løbet af det første års tid efter operationen.

Helt generelt bliver du nødt til at væbne dig med tålmodighed. Der går tid, før håret falder ud og sætter sig rigtigt. Der går altså et godt stykke tid, før du ser det endelige resultat.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5