Ultimative guide til hårtransplantation

Der findes rigtig mange mænd, der er kede af hårtab. Dette er både yngre og ældre mænd, der enten har tabt håret i en tidlig alder eller som taber det i en senere alder. 

hårtransplantation guide a-z
Udgivet 05.07.2021 | Senest redigeret 05.02.2024 | Artiklen indeholder reklamer

For mange gælder det, at det der tager lidt af selvtilliden. Derfor vælger mange at få foretaget en hårtransplantation, som kan hjælpe med at få hårpragten, og i mange tilfælde også selvtilliden, tilbage. Dog er der en del forbehold, man bør tage, inden man beslutter sig for at få lavet en transplantation af hår.

Her kan du derfor læse om alt, du bør vide, før du beslutter dig for at få foretaget en behandling.

Ovenstående video siger meget om, hvor fantastisk et indgreb det kan være.

Hvad er en hårtransplantation?

En hårtransplantation er en transplantation af hår til steder, hvor man ønsker at have mere hår. I langt de fleste tilfælde er der tale om mænd, der er blevet tyndhårede eller har tabt håret, og derfor er kede af deres udseende. Dette kan både være, hvis man er blevet tyndhåret på toppen af hovedet, eller har fået høje tindinger.

Video: Efter 6 måneder resultater

Dog kan transplantationen også laves i andre tilfælde, som eksempelvis med øjebryn, hvis man ønsker større eller mere fyldige øjenbryn.

Sådan foregår det

Hårtransplantationen fungerer ved, at man rykker hårsække fra et sted på hovedet, til et andet sted, hvor man har tabt håret. Som regel vil baghovedet være det sted, man selv donerer hår fra.

Her vil man ganske forsigtigt løsne de enkelte hårsække, hvorefter man med et præcisionsinstrument vil plante hårsækkene det sted på hovedet, hvor man igen ønsker mere hår. Hårsækkene vil blive placeret under det øverste hudlag, hvorefter der kan justeres på det, så det sidder i samme retning som de andre hårsække i området.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

For dig der hurtigt har mistet håret

Der er ikke nogen grænser for, hvem der har ret til at ønske en hårtransplantation. Det kan både være for dig, der har været uheldig at miste en del hår allerede i en tidlig alder, eller dig der først har mistet det senere hen.

Uanset hvad, kan det være et stort tab, hvis man pludselig mister sit hår, da det for mange er en stor del af identiteten. Så hvad end man er 18 eller 55, er der mulighed for at få lavet en transplantation, hvis man er ked af hårtabet.

I Danmark eller udlandet?

Der findes mange forskellige muligheder, når det kommer til steder, man kan blive behandlet. Mange vælger at få det gjort i Danmark, da dette kan skabe en vis tryghed. Dog er det ofte til at få billigere behandlinger, hvis man i stedet vælger at rejse til udlandet.

Danmark

En behandling i Danmark er for mange et sikkert og trygt valg. Her er der flere fordele

  • Der er ikke sprogkomplikationer, så du og behandleren misforstår hinanden
  • Du skal ikke langt hjemmefra eller bruge penge på dyre flybilletter
  • Du er sikret danske standarder, når det kommer til service, kvalitet og hygiejne
  • Du kan få foretaget det flere steder i landet og i større byer så som København, Odense, Aalborg og kan derfor relativt nemt finde en tid samt en klinik der er tæt på dig

Får du foretaget behandlingen i Danmark, tilbyder langt de fleste steder, at du kan komme til en uforpligtende samtale omkring dine ønsker. Her kan du altså have et tæt samarbejde med kirurgen forinden selve behandlingen.

Ydermere kan det koste en del med både fly og overnatning, hvis du vælger at rejse til udlandet. Disse omkostninger slipper du også for, hvis du vælger at benytte en dansk placeret klinik og kirurg.

En af de mest effektive behandlinger er Scalp Micropigmentation (SMP).

Afslutningsvis er der i Danmark nogle normer og regler for, hvordan eksempelvis hygiejnen skal være under en behandling. Selvom mange andre lande også har regler omkring dette, kan det ofte være nogle andre parametre, der bedømmes på. I Danmark er du derfor sikret, at der er styr på både selve udførslen og de sanitære forhold, når du får foretaget en hårtransplantation.

Hårtransplantation i Sverige

Mange vælger at tage til Sverige, frem for et blive i Danmark, når de skal have foretaget en hårtransplantation. Dette, fordi det mange steder er muligt at få foretaget transplantationen til væsentligt færre penge, end den koster i Danmark.

Ydermere er Sverige en nation, der på mange måder minder om den danske, og det kan derfor virke betryggende for mange blot at krydse grænsen, frem for at tage til syden.

Derudover er du stadig tæt på familie og bekendte, hvis du nøjes med at tage turen til Sverige. Dette gør det ligeledes muligt at tage til konsultationer og samtaler med kirurgen både før og efter transplantationen er foretaget.

Hårtransplantation i Tyrkiet

Helt overordnet er priser på behandlingen i udlandet meget konkurrencedygtige, sammenlignet med mange af de priser, du finder herhjemme. Dog skal man være OBS på, hvor man vælger at få foretaget behandlingen, så man stadig får en behandling i ordentlig kvalitet, selvom prisen er i bund.

Tyrkiet er på verdensplan kendte for at lave nogle af de bedste behandlinger, når det kommer til hårtransplantation. Helt overordnet er der et stort marked for behandlingen i Tyrkiet, og der er derfor også mange klinikker at vælge imellem, som skaber en del konkurrence, der presser deres priser ned.

Dog er det vigtigt, man ikke lader sig snyde, og tager den første og den bedste klinik. Blot fordi mange klinikker i Tyrkiet har et godt ry med dygtige fagfolk, er det ikke ensbetydende med, det gælder for alle klinikkerne.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

Det er derfor vigtigt, man læser godt op på de enkelte klinikker og finder én, der har kompetente og dygtige fagfolk, selvom prisen bliver det dyrere. Det er bestemt alle pengene værd at få lavet behandlingen et ordentligt sted.

Priser på selve behandlingen

Det varierer en hel del, hvad priser på en hårtransplantation koster.

Helt overordnet er der tre faktorer, der afgør, hvad det kommer til at koste

  • Hvor du får behandlingen lavet
  • Hvem der udfører behandlingen på dig
  • Hvor stort et område du skal have transplanteret hår på

Generelt er det en del dyrere at få lavet transplantationen i Danmark og Sverige, end det er at få lavet den i Tyrkiet. Hvor mange behandlinger i Danmark og Sverige typisk starter ved 25.000 DKK, er det ikke unormalt, at de i Tyrkiet starter ved 15.000 DKK.

Om end man får den lavet i Danmark, Sverige eller Tyrkiet, er der nogle klinikker og kiruger, der har fået mere og bedre omtale end andre. Kan man skilte med at være den bedste, kan man også passende sætte prisen op. Vil du have fat på den mest famøse kirurg, kommer du som regel også til at betale prisen for det.

Afslutningsvis kommer prisen an på, hvor stort et område du ønsker at få lavet. Er det blot tindingerne, der skal fyldes ud, kan det derfor være væsentligt billigere, end hvis det er hele issen, du ønsker at få transplanteret hår til.

Ikke råd?

Det er mange penge, man giver afkald på, når man får lavet en hårtransplantation. Derfor rådes der også til, at beslutningen overvejes grundigt, og at du snakker med eksperter eller folk der selv har fået foretaget operationen, før du beslutter dig.

En af de mest populære teknikker er FUE hårtransplantation.

For mange kan det være så brændende et ønske, at selve pengene ikke spiller en væsentlig rolle. Dog er der mange, der langt fra er tæt på, at have råd til behandlingen. Her findes der dog alligevel nogle løsninger, der kan hjælpe dig på vej.

Få behandlingen på afbetaling

Flere klinikker vælger at tilbyde behandling over afbetaling. Det vil sige, at du ikke betaler hele beløbet på én og samme tid, men at du betaler lidt af gangen. Dette vil som regel være et månedligt beløb, der skal betales over en længere periode, afhængigt af hvad behandlingen kommer til at koste.

Her skal man blot være opmærksom på, der kan være tillagt ekstra gebyrer, og den samlede pris derfor kan ende ud som dyrere, end hvis du betaler hele beløbet på én og samme tid.

Afbetaling kan være en god løsning for dig, der ikke umiddelbart ligger inde med mange tusinde kroner, som en hårtransplantations koster, men som godt kan overskue at betale et mindre månedligt beløb, selvom det kan være over lang tid.

Tag et lån

En anden mulighed, hvis ikke du har råd, er at tage et lån. Et lån til en transplantation er et forholdsvis lille beløb, sammenlignet med beløber til eksempelvis hus- eller billån. Derfor kan man ofte være heldig, at banken hurtigt indvilliger i at lade dig tage lånet, så du kan få lavet behandlingen.

Naturligvis findes der også andre måder at tage lån på. Går banken ikke med til at låne dig penge, har du i stedet mulighed for at tage et forbrugslån. Med et forbrugslån skal man ikke oplyse om økonomisk situation eller indkomst. Dog skal man være opmærksom på, at renter og gebyrer på forbrugslån ofte kan løbe op i rigtig mange penge, man ikke have regnet med.

Skal man tage et lån, anbefales det derfor altid at forsøge at forhandle sig frem til en løsning gennem egen bank.

Gratis konsultation

Inden du overhovedet begynder at skyde penge efter behandlingen, er det en god idé at undersøge til bunds, hvad det er, du går ind til. Heldigvis tilbyder rigtig mange behandlingssteder, at man kan få en gratis konsultation.

Det vil sige en ganske uforpligtende samtale, hvor I sammen snakker om, hvad du har af ønsker, og hvordan det kan løses. Her har du mulighed for at stille spørgsmål samt blive beroliget, hvis du er nervøs for selve indgrebet.

Mange danske klinikker tilbyder konsultationer, hvor du har mulighed for at møde op og snakke med eksperterne. Andre tilbyder, at man kan få en gratis mail- eller telefonkonsultation, hvor man ligeledes har mulighed for at få opklaret sine spørgsmål.

Det er især ved disse konsultationer, det kan være rart at have valgt en klinik, der ikke ligger for langt væk. På den måde kan man både danne sig et overblik over, hvem selve behandleren er, hvad det er for et sted, samt kunne forberede sig på de rammer man skal indgå i under behandlingen.

Vælger man en klinik i eksempelvis Tyrkiet, er dette altså ikke i samme grad en mulighed.

Hvornår kan der ses resultater efter behandlingen?

Når der tages en hårsæk fra ét sted på hovedet, som bliver placeret et nyt sted, kan det tage en god rum tid for den, før den er faldet ordentligt til. Som regel vil hårsækken dog begynde at vokse omkring 10-12 uger efter selve behandlingen.

Her vil så gå yderligere tid, før håret har vokset sig langt nok til, du kan se resultater. Det varierer en del fra person til person, hvor lang tid der går, da der er stor forskel på, hvor hurtigt vores hår vokser. Som regel vil du kunne forvente, at de nye hårsække er vokset helt ud, når der er gået 12-15 måneder.

Hvor længe holder behandlingen?

Når man får foretaget en hårtransplantation, vil man tage hårsække fra ét sted på hovedet, og placere dem der, hvor man ønsker mere hårvækst. Når først hårsækkene er blevet placeret, vil de vokse sig fast det nye sted på hovedet og forblive dér. Det vil altså sige, at selve transplantationen er permanent.

Da man vil tage donorhårene fra et sted på hovedet, hvor skaldethed ikke umiddelbart forekommer, vil samme procedure gør sig gældende, selvom hårsækkene er rykket til et andet sted.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

Det vil sige, at du ikke igen vil blive skaldet der, hvor hårsækkene er plantet, da selve hårsækkene har en levedygtighed, der er væsentlig højere, end de der før har siddet på de skaldede områder. I få tilfælde kan det dog vise sig, at man ved alderen igen vil blive en smule tyndhåret, hvor transplantationen er foretaget.

Gør det ondt?

Når man foretager en hårtransplantation, sker det i rolige omgivelser, hvor behandler og personale vil gøre alt for at berolige dig og få dig til at føle dig tilpas. Dette både før, under og efter behandlingen. Under selve behandlingen vil du blive lokalbedøvet, så ikke du mærker noget til selve indgrebet.

Behandlingen foregår ikke med skalpel eller lignende, så der ikke vil forekomme smerte. Da det er bitte små hår, der arbejdes med, vil det også være bittesmå redskaber, der benyttes til transplantationen.

Yderligere gør det også, at der ikke forekommer store ar og sting, som kan være til irritation efter behandlingen. Så at sige er en hårtransplantation generelt en smertefri løsning, hvis man er ked af sin hårgrænse.

Naturligvis kan der opstå mindre irritationer efter selve behandlingen, da hovedbunden er irriteret af de mange små indgreb. Dette er dog noget, der hurtigt vil falde til ro, så du kan have en normal tilværelse, mens de mange hårsække falder på plads i din hovedbund.

Skægtransplantation

Selvom den mest udbredte form for hårtransplantation er på hovedet, er det de seneste år steget støt, med folk der ønsker mere skægvækst. Dette kan både være, hvis man ønsker et mere fyldigt skæg, eller hvis man har pletter i hovedet, hvor der ikke vokser skæg. Denne transplantation foregår på samme måde, som hvis det havde været på issen eller tindingerne.

Her vil man tage donorhår fra et sted, hvor hårvæksten er stabil. Dette vil som regel være fra bagsiden af hovedet. Disse hår vil blive placeret, så de giver et naturligt skæglook, og følger retningen på de andre skægstubbe, man har i hovedet.

Indgrebet er så at sige helt samme procedure, som hvis man fik lavet den på toppen af hovedet.

Efter behandlingen

Ikke nok med der kan være mange tvivlsspørgsmål til selve behandlingen, kan der være mindst lige så mange til efter behandlingen. Hvad er godt og hvad er skidt for de nye hårsække? Hvad må jeg og hvad må jeg ikke?

Heldigvis findes der en masse gode råd til, hvordan du bedst muligt sikrer en god vækst for de nye hårsække efter behandlingen. Her er det både en god idé at opsøge råd fra eksperter og fra folk der har erfaring efter selv at have fået foretaget en transplantation.

Hav tålmodighed

Noget af det vigtigste at huske på, når man har fået foretaget en transplantation, er, at man skal være tålmodig. Som nævnt kan der snildt gå et år – nogle gange mere, før man begynder at kunne se resultater. Nogle vil også opleve, at de nye hår begynder at falde af. Her er det dog vigtigt, man ikke mister modet.

Hårsækkene vil igen producere hår, som lige så stille og roligt vil begynde at vokse frem. Selve processen hvor håret vokser, er dog den, der kan tage lang tid. Derfor er der ikke andet for end at vente.

Mange begynder efter et par måneder at overveje, om de skal få foretaget endnu en transplantation, da de ikke kan se resultater. Her skal man blot være indstillet på, at ventetiden er lang, før man ser resultater. Der er derfor ingen grund til at forhaste sig med at få foretaget et nyt indgreb.

Shampoo og hårvask

Lige efter behandlingen, er det vigtigt man er meget forsigtig med både berøring og rensning af området, hvor man har fået udført transplantationen. Det er derfor vigtigt, man ikke vasker området, man har fået flyttet hår til, før der er gået en uge.

Du kan godt skylle området med lunkent vand, men sørg for ikke at være i berøring med området og ikke at tørre efter med håndklæde eller papir. Her bør du i stedet lade det lufttørre.

Selvom det er små indgreb, der er blevet foretaget, skal du stadig huske på, at det i princippet er en masse små åbne sår, du har i hovedbunden. Massage og unødvendig berøring anbefales derfor bestemt ikke.

Efter en uges tid, kan du lige så stille og roligt begynde at vaske dit hår almindeligt. Her bør de mange små sår være helet, og du kan derfor så småt begynde at bruge shampoo igen.

Når først hårvæksten er begyndt at skyde frem, kan du behandle håret, præcis som inden du fik lavet transplantationen. Du kan altså frit benytte diverse former for shampoo samt massere hovedbunden.

Undgå irritation af hovedbunden lige efter behandling

Ugen efter transplantationen, anbefales det helt overordnet, at du ikke lader hovedbundet blive irriteret på nogle måder. Derfor bør du i dette stykke tid holde dig fra:

  • Sport
  • Shampoo og cremer
  • Hovedbeklædning
  • Andre ting der måtte være generende eller virke unaturlige for dit hoved

Det er vigtigt, du tager dine forholdsregler og holder hovedbunden så lidt generet, som overhovedet muligt. Der findes derfor et væld af lister over, hvad du må og ikke må, men vigtigst af alt er, at du sørger for at bruge din sunde fornuft. Er du i tvivl om, hvorvidt noget er irriterende for hovedbunden eller ej, så hold dig fra det.

Opsøg gode råd

Selvom læger og eksperter har en masse gode råd og stor viden inden for feltet, er det sjældent, de har tid til at afsætte en masse tid til dig. Dette især efter selve behandlingen, hvor der kan forekomme lige så mange spørgsmål og tvivl, som inden behandlingen.

Heldigvis er der en masse hjælp at hente rundt omkring. Der findes et utalt af folk, der har lavet blogs eller brevkasser, hvor de glædeligt fortæller om deres egne erfaringer med hårtransplantationen. Det vil sige folk, der garanteret selv har stået i præcis samme situation som dig, og som ved, hvor mange spørgsmål, man kan have.

Det kan derfor være en god idé at trække på de folk, der selv har erfaring inden for området, og om nogen ved, hvor frustrerende det kan være at brænde inde med spørgsmål.

Endnu en hårtransplantation?

De hår man får flyttet fra donorområdet til eksempelvis tindingerne eller issen, er kommet for at blive. Det er altså stærke hårsække, der er blevet flyttet til et område, hvor de forhenværende hårsække ikke har været lige så stærke.

Havde du i forvejen hår på hovedet i området du har fået flyttet hår til, skal du da være opmærksom på, at disse er nye og stærke hårsække. De hår der i forvejen var i det udsatte område, kan du altså stadig være uheldig at tabe. Selvom dine nye hår bliver siddende, kan det derfor godt ske, at du med tiden bliver mere tyndhåret.

Er dette tilfældet, kan du vælge at få foretaget endnu en hårtransplantation. Denne vil foregå på samme måde som den første, hvor du igen vil få flyttet stærke hår til det tyndhårede område. På den måde kan du sikres en endnu tykkere hårvækst, med nye og stærke hårsække.

Bivirkninger ved hårtransplantation

Som ved alle andre kosmetiske indgreb, kan der også forekomme bivirkninger, efter man har fået foretaget en hårtransplantation.

Da hårtransplantationen er et forholdsvist lille indgreb, er det derfor også sjældent bivirkningerne er særligt voldsomme.

  • Nogle vil opleve hævelse af hovedbund og pande umiddelbart efter operationen. Oplever man ikke, dette hurtigt går i sig selv igen, kan man få medicin, der hjælper det på vej
  • Kløe og irritation vil ofte forekomme i dagene efter. Dette skyldes, at hovedbunden begynder at hele og danne skorpe. Her er det vigtigt, man ikke begynder at pille eller klø, men i stedet lader det være og venter på, irritationen er gået over

Helt overordnet er der sjældent de store bivirkninger, når man får lavet en hårtransplantation. Det vigtigste er dog, man holder sig i skindet, og ikke begynder at pille ved de irriterede områder – gør man det, kan det i tilfælde føre til mere irritation i en længere periode, og i værste tilfælde grimme resultater af selve behandlingen.

Er jeg egnet til hårtransplantation?

Lige så snart du har tabt hår i så tiltrækkelige mængder, at du føler, det er generende for dig, er du egnet til en hårtransplantation. Det er altså ikke selve behandleren, der går ind og vurderer, hvornår noget ser godt ud eller ej. Det er derfor op til dig selv, hvornår du føler, du har behov for at få foretaget behandlingen. Dog er der i visse tilfælde, det ikke er muligt at udføre en behandling.

Hvis man lider af enten eksem, psoriasis eller anden form for irritationstilstand i hovedbunden, er det ikke forsvarligt at gennemføre behandlingen.

Dette kan både forværre de irritationer, man har i hovedbunden, samt føre til endnu flere komplikationer, efter man har fået lavet behandlingen.

En anden faktor der kan gøre, man ikke er egnet til transplantationen, er, hvis ikke donorområdet der skal tages hårsække fra, er egnet, sammenlignet med området, hårene skal flyttes til. De mest optimale omstændigheder vil være, at man har et lille område, man ønsker at få fikset, og et større område med tykke hår, hvor donorhårene skal tages fra.

Har man modsat et stort skaldet område, og ligeledes svage eller få hårsække i donorområdet, er der desværre visse tilfælde, hvor hårtransplantationen ikke kan lade sig gøre, grundet manglen på ordentlige hårsække fra donorområdet.

Opmærksomheder inden behandlingen

For at sikre de bedste omstændigheder for dig under selve behandlingen, er der nogle opmærksomheder, du skal have. Der er visse ting, du ikke må gøre dagene op til selve behandlingen

  • Hold dig fra både alkohol, cigaretter og koffeinholdige drikkevarer som kaffe, som minimum tre dage op til selve hårtransplantationen
  • Tag ikke multivitaminer, steroider eller kosttilskud, som minimum en uge op til selve hårtransplantationen
  • Undgå så vidt muligt medicin og piller, som som minimum en uge op til selve hårtransplantationen. Her gælder både almindelige hovedpinepiller, sovemedicin, urtemedicin mm.
  • Benyt ikke produkter mod hårtab, som minimum en uge op til selve hårtransplantationen. Her gælder både shampoo, balsam, diverse cremer mm.

Alternativer til hårtransplantation

Der kan være flere grunde til, en hårtransplantation ikke er noget for dig. Måske er det alt for dyrt et indgreb, eller måske er du af forskellige årsager uegnet til at få foretaget behandlingen. Heldigvis findes der alternative løsninger, der kan være værd at undersøge, hvis ikke transplantationen er det rette valg for dig.

Minoxidil

Minoxidil, også kendt som rogaine, er et middel, der skal forhindre hårtab. I visse tilfælde kan det også fremme hårvækst steder, hvor man allerede har været uheldig at tabe håret. Midlet fås som enten flydende eller som skumform og kan købes i håndkøb, så du ikke behøver at have en recept på det.

Desværre er det kun 40% af dem, der benytter midlet, som vil komme til at opleve, at hårvæksten vil komme tilbage på de i forvejen skaldede områder.

Hairconcealers

Hair concealers er en måde, hvorpå du kan få mere fylde i dit hår, uden at få foretaget et kirurgisk indgreb. Her vil fibre blive påsat det hår, du i forvejen har på hovedet. Det vil sige, at de bliver bundet til dit hår, således at du får tilført mere fylde, hvor du i forvejen har hår på hovedet. Fibrene fungerer til alle typer af hår, og fås i mange farver.

Laserbehandling

Laserbehandling kan både uføres på klinik, eller gøres derhjemme, hvis man selv køber et præparat. Med en laserbehandling vil man sørge for at hovedbunden vækkes til live igen, så der er mulighed for, hårene igen kan begynde at spire frem.

Da denne behandling kun viser gode resultater på ganske få personer, anbefales det dog, at man til en start undersøger andre og alternative løsninger.

Scalp micropigmentation

Denne behandlingsform sørger ikke for, at dine hår kommer tilbage. I bund og grund går den ud på, du får tatoveret små prikker i hovedbunden, der skal ligne hår. Helt tæt på, er det dog til at se, at det ikke er rigtigt hår, men fra en længere afstand kan det give fornemmelsen af, man ikke er fuldstædig skaldet.

Behandlingen kan være oplagt at få, hvis man stadig har en smule hår på hovedet, så det kan dække over, at det i virkeligheden er små tatoveringsprikker, man har fået lavet.

Nu er du godt på vej

Måske er en hårtransplantation noget, du har gået og overvejet i et langt stykke tid. Måske er det blot noget, du lige har fået øjnene op for. Uanset hvad, kan en hårtransplantation i mange tilfælde være med til at skabe en hel del mere selvtillid for dig.

Læs vores artikel om hårtransplantation til kvinder

Dog er det vigtigt, du gør alt havd du kan for at sætte dig ind i, hvorvidt det ville være godt for dig, om du har råd, hvor du skal have den lavet og hvad der eventuelt kunne være af alternativer til behandlingen.

Når først du har sat dig ordentligt ind i overstående, kan du forhåbentlig bedre vurdere, om det er et indgreb, der vil hjælpe dig til mere glæde i hverdagen.

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Torben Rue

5/5

Efter flere års overvejelser tog jeg kontakt til Posidon og fik min behandling. Jeg er meget tilfreds. Selvtilliden er tilbage!

Morten Qwist

5/5

Tusinde tak til Rikke som har stået for min behandling. Det har været en fornøjelse og jeg har været tryg under hele forløbet.

Skriv en anmeldelse
5/5