Hårtab behandling

Er du på udkig efter en effektiv hårtab behandling? Så er du ikke den eneste. En stor del af den danske befolkning oplever udtynding i håret på et tidspunkt i deres liv. Her på siden kan du læse om forskellige hårtab behandlinger og om hvad hårtab skyldes. 

Udgivet 14.07.2021 | Senest redigeret 19.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Er hårtab farligt?

Selvom hårtab er noget, mange er kede af at lide af, så er det på ingen måde farligt. Dog kan hårtab være symptom på, at der er noget andet alvorligt galt som fx stress, stofskiftesygdom eller infektion i hovedbunden.

Taber du håret pludseligt, er det derfor en god idé at søge læge og få undersøgt, hvad årsagen til dit hårtab er.

 

Findes der behandlinger for hårtab?

Alt efter hvad årsagen til dit hårtab er, findes der forskellige behandlingsmuligheder. De hårtab behandlinger, der findes, er dog ikke mirakelkure.

Den eneste hårtab behandling, der med stor sikkerhed kan give dig en synlig og varig forbedring, er hårtransplantationer.

Kosttilskud, hårkure og stamcellebehandlinger kan til en vis grad også forebygge og udbedre hårtab og tyndt hår – men det er ikke alle, disse er lige effektive for.

Hvilke hårtab behandlinger, der kan være gavnlige for dig, kommer hertil i høj grad an på, hvad årsagen til dit hårtab er.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

Skyldes dit hårtab fx stress, vil du helt automatisk få håret tilbage, når du ikke længere er stresset. Men lider du af mandligt hårtab, gør det ikke.

I det følgende afsnit kan du læse mere om de forskellige årsager til hårtab.

Hvorfor taber man håret?

Der kan være rigtigt mange årsager til, at man taber håret:

  • Mandligt hårtab (”alopecia androgenetica”).
  • Stress.
  • Stofskiftesygdomme.
  • Graviditet
  • Sygdom.
  • Medicin (især kemo).
  • Svamp i hovedbunden.
  • Skæl.
  • Stramme frisurer.
  • Dårlig kost.

Skyldes dit hårtab stress, graviditet, sygdom, medicin eller dårlig kost, kan du forvente at få dit hår tilbage igen, når du får genoprettet balancen i kroppen.

Skyldes dit hårtab en stofskiftesygdom, hvor du har fået for lavt stofskifte, får du også sandsynligvis dit hår igen, når du kommer under behandling.

Skyldes dit hårtab skæl eller infektioner i hovedbunden, kan du være uheldig, at dine hårsække har taget varig skade, og at dit hårtab er permanent.

Men i langt de fleste tilfælde når man at opdage infektionen, inden den har gjort alt for stor skade.

Skyldes dit hårtab, at du over en længere periode har gået med meget stramme frisurer (som hestehale, knold og fletninger), er hårtabet permanent.

Hårsækkene kan nemlig ikke overleve at blive trukket så hårdt i over en længere periode.

Den mest almindelige årsag til hårtab

Den mest almindelige årsag til hårtab er det, der i folkemunde kaldes for ”mandligt hårtab”, og som på latin hedder ”alopecia androgenetica”.

Betegnelsen dækker over en genetisk betinget allergi i afgrænsede områder af hovedbunden. Det er en allergi over for det mandlige kønshormon testosteron.

Allergien resulterer i et hårtab, som tager til med alderen. Nogle får kun høje tindinger, mens andre også bliver skaldet på toppen af hovedet. For nogle ender det med en ”måne”.

Fordi allergien er genetisk bestemt, er hårtab behandlinger for mandligt hårtab begrænsede. Dog kan de rigtige kosttilskud og sund pleje af det tilbageværende hår, give en synlig forskel, idet det hår, der er tilbage, bliver stærkere, tykkere og flottere.

Mandligt hårtab er arveligt, og kan ramme både kvinder og mænd. Det er dog kun 25% af kvinder, der bliver ramt, mens det gælder for hele 75% af den mandlige del af befolkningen.

Mandligt hårtab hos mænd

Mandligt hårtab hos mænd viser sig som regel i slutningen af 20’erne op til 40’erne. Meget få oplever allerede mandligt hårtab i en alder af 15-16 år.

De fleste oplever at få høje tindinger, mens nogle også får en skaldet plet på toppen af hovedet, som med tiden breder sig, så de får måne.

Mandligt hårtab hos kvinder

Mandligt hårtab hos kvinder viser sig som regel i forbindelse med overgangsalderen, da niveauet af testosteron stiger heromkring. Hos kvinder viser det sig dog anderledes, end det gør hos mænd.

Det er sjældent, at kvinder oplever at få helt skaldede pletter. I stedet oplever de en generel udtynding af håret over hele hovedet, dog med kraftigst udtynding på toppen af hovedet.

Behandlinger mod hårtab

Alle, der har problemer med tyndt hår, og som lider af hårtab, kan med fordel gøre mere ud af deres kost og hårpleje, for at opnå et sundere og kraftigere hår.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

Er det fx stress, der er årsag til hårtabet, vil en sund kost, kosttilskud og god pleje være med til at booste det tilbageværende hår, samt fremskynde tilbagekomsten af det tabte hår.

Det skal dog understreges, at det er vigtigt, at man samtidig får behandlet sin stress. Både fordi håret ikke vender tilbage, før kroppen og psyken igen er i balance, og fordi stress er en alvorlig sygdom.

Lider man af mandligt hårtab, er det dog ikke muligt at få håret tilbage på de skaldede pletter gennem hverken kost eller hårpleje. Her er det nødvendigt med en mere omfattende hårtab behandling, nemlig hårtransplantation.

Hårtransplantation

I 1959 blev den første officielle hårtransplantation foretaget i USA. Siden har feltet udviklet sig helt enormt, og resultaterne inden for denne type hårtab behandling bliver hele tiden bedre og bedre.

I Danmark er det ikke lige så udbredt at få en hårtransplantation, som det er andre steder i verden. Men det bliver stille og roligt mere og mere populært, netop fordi det giver så flotte resultater.

Ved en hårtransplantation flyttes hår fra et andet sted af hovedet (som regel nakken) til det skaldede område (som regel tindingerne eller toppen af hovedet).

Indgrebet foretages under lokalbedøvelse, og er et mindre indgreb. Der er heller ikke nogen store farer forbundet med hårtransplantationer.

Resultatet af hårtab behandlingen kan ikke ses lige med det samme, idet det transplanterede hår skal have lidt tid til at falde til og til at vokse. Efter tre måneder er det transplanterede hår ca. 2 cm langt.

Alt efter hvor stort et område, der skal behandles, og alt efter hvor skaldet området er, kan det kræve flere behandlinger, før et tilfredsstillende resultat opnås.

Hvordan foregår en hårtransplantation?

Ved en hårtransplantation lokalbedøves patienten. Hår ekstraheres fra donorområder, hvorefter de transplanteres til det skaldede område. Transplantationer kan udføres på to måder:

  • Større områder transplanteres ved brug af skalpel.
  • Mindre ”hårøer” transplanteres uden brug af skalpel.

Den sidste løsning er den, der oftest anvendes, fordi den ikke efterlader arvæv hverken der hvor hårene ekstraheres fra, eller der hvor de transplanteres til.

Hvor længe holder en hårtransplantation?

Hårtransplantation er en yderst effektiv hårtab behandling, fordi den holder resten af patientens liv – selv hvis patienten lider af mandligt hårtab.

Allergien, som giver hårtab, er nemlig begrænset til hårsækkene på toppen af hovedet. De hårsække, som transplanteres fra nakken og siderne af hovedet, bliver således ikke påvirket af allergien, når de flyttes.

Hvem kan få hårtransplantationer?

For at få et godt resultat med hårtransplantation, er der især to faktorer, som er afgørende:

  • At hårtabet er stoppet.
  • At hovedbunden og det tilbageværende hår er sundt og stærkt.

Hvis man transplanterer hår til et skaldet område, vil det blive ved med at vokse. Men hvis patienten lider af mandligt hårtab, og stadig taber meget hår, vil nye skaldede områder opstå.

Ikke fordi det transplanterede hår forsvinder, men fordi det omkringliggende hår gør. Derfor er det vigtigt, at man venter med denne type hårtab behandling, til hårtabet er stoppet eller går meget langsomt.

Hertil er det vigtigt, at det hår, patienten har på hovedet, er stærkt og sundt. Det samme gælder selvfølgelig hovedbunden, som skal være fri for skel og eksem.

Sund kost, kosttilskud og hårkure er derfor ikke spild, selvom de ikke kan få håret til at vokse tilbage på de skaldede pletter.

Det er derimod en rigtigt god idé – særligt hvis man har tænkt sig at få en hårtransplantation inden for en overskuelig fremtid.

Sidst men ikke mindst skal der være nok hår tilbage på hovedet, til at det kan dække det skaldede område.

Er du i tvivl om, om du kan få en hårtransplantation med gode resultater, kan du få en konsultation hos en klinik, der udfører indgrebet.

Hvad koster en hårtransplantation?

Prisen for en hårtransplantation varierer alt efter hvor stort et område du skal have behandlet, og hvor mange behandlinger du skal have.

I Danmark er hårtransplantationer væsentligt dyrere end i andre lande som fx Tyrkiet, hvor de laver mange flere hårtransplantationer. Det kan derfor i nogle tilfælde betale sig at rejse udenlands for at få foretaget denne type hårtab behandling.

Stamcellebehandling

En anden type hårtab behandling, som mange (men ikke alle), får gode resultater ud af, er stamcellebehandling. Stamcellebehandling virker ved, at stamcellerne i huden provokeres til at danne nye hårsække.

Behandlingen foregår ved, at de aktiverende stoffer sprøjtes ind i huden med en helt tynd nål på 0,3 mm.

Efter behandlingen begynder huden at danne nye hårsække, og efter et par måneder er der kommet nyt hår. Behandlingen foretages ad flere omgange med 6-8 ugers mellemrum, og holder i 18 måneder. Herefter skal behandlingen gentages.

Ift. hårtransplantation er stamcellebehandling en mere skånsom og væsentligt billigere løsning. Til gengæld er den ikke permanent.

Kosttilskud til hårtab behandling

Uanset om du har udsigt til at få dit tabte hår tilbage igen, eller om du lider af mandligt hårtab, så er det en god idé at spise en sund og varieret kost.

Sørger du for at få alle de essentielle vitaminer og mineraler, din krop skal bruge, får du nemlig et både sundere og flottere hår.

Du kan med fordel supplere din sunde kost med kosttilskud, som indeholder de vigtigste vitaminer og mineraler ift. hårvækst:

Ud af ovenstående er B-vitamin det klar vigtigste vitamin. Især B3 (niacin) og B7 (biotin) har en afgørende betydning for dit hårs udvikling og sundhed. Er dit hårtab slemt, kan du derfor også få receptpligtige ekstra stærke B-vitaminer hos din læge.

OBS: Husk at kosttilskud ikke kan erstatte en sund og varieret kost. Både for dit hår og restens af din krops skyld bør du være opmærksom på at spise varieret.

Shampoo og balsam til behandling af hårtab

Der findes desværre ikke nogen mirakelshampoo eller mirakelbalsam til hårtab behandling. Alligevel anbefales det, at du tid og penge i at finde hårprodukter, som styrker og skåner dit hår, hvis du lider af hårtab eller tyndt hår.

Bruger du den forkerte shampoo og balsam til dit hår, risikerer du at irritere din hovedbund og udtørre dit hår. Bliver dit hår meget tørt, knækker det nemmere – og så kommer det hurtigt til at se endnu tyndere ud.

Når du skal finde den rigtige shampoo og balsam til behandling af hårtab eller tyndt hår, skal du gå efter produkter, der:

  • Ikke indeholder for mange og for skrappe kemikalier. Gå evt. efter økologiske mærker.
  • Er udviklet til din hårtype.
  • Er udviklet til hårtab, og som indeholder de vitaminer og mineraler, som er særligt gode for håret.

Er du i tvivl om, hvilke produkter, der er de rigtige for dig, kan du med fordel spørge din frisør.

Hårkure til hårtab behandling

Hårkure til hårtab behandling er, ligesom med shampoo og balsam, ikke noget man kan forvente sig mirakler af. Alligevel er det en god idé at give håret en hårkur en gang eller to om ugen (alt efter hvor intenst den plejer).

Hårkure er nemlig en rigtigt god måde at tilføre håret ekstra fugt og pleje på. Som nævnt ovenfor, så er det vigtigt, at håret ikke bliver tørt, fordi det så knækker.

Ligeledes er det vigtigt, at hårbunden bliver holdt sund og fugtig. Det er hårkure gode til.

Ligesom med shampoo og balsam er det her vigtigt, at du undgår produkter med for mange kemikalier, og at du vælger en kur, der passer til din hårtype. Sidst men ikke mindst kan du se efter kure, der er udviklet specielt til hårtab behandling.

Men pas på, du ikke falder for falske løfter. Tjek gerne anmeldelser af produktet ud, og se, om andre har haft gode resultater med det, før du investerer i det.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5