Pityriasis capitis

Skæl i håret

Skæl i håret

Rigtig mange danskere lider af skæl i hovedbunden – du er ikke alene. Faktisk døjer op mod hver 5. dansker, i kortere eller længere perioder med problemet.  Desværre er det også et problem, som er tabubelagt.

Skæl i håret følger tit med, ligesom de små, hvide flager, der drysser ned på skuldrene ved den mindste bevægelse. Heldigvis er det et fortrinsvis kosmetisk og ufarligt problem, med mange og ofte hurtigtvirkende løsninger.

Hvorfor opstår skæl i håret?

I modsætning til hvad mange tror, er skæl ikke det samme som tør hovedbund. Skæl i håret skyldes en gærsvamp, der helt naturligt findes i hovedbunden.

Hvis der forekommer en opblomstring af svampen, vil dette forårsage en øget hudcelleproduktion og derved fremkommer skæl, der i bund og grund er døde hudceller.

Hele vores krop skifter dagligt mange hudceller og hovedbunden gør det samme – det er dog kun i de tilfælde, hvor produktionen stiger i så høj en grad, at hudcellerne ender med at ligge som små, hvide flager på tøj og i hår, at man kalder det skæl.

Der er flere årsager til skæl i håret

Der findes andre mindre hyppige årsager til skæl i hovedbunden. Ved disse tilstande er skæl i hovedbunden oftest bare et symptom ud af flere.

Herunder nævnes nogle af de tilstande, der kan være årsag til skæl:

  • Psoriasis, som en kronisk hudsygdom, der giver skællede og fedtede pletter på huden. Nogen rammes så mildt, at de slet ikke opdager det mens andre oplever, at store områder på kroppen er dækket af sygdommen inklusiv hovedbunden.
  • Skæleksem, der i mange tilfælde ligner almindelig skæl, men kan fremkomme alle steder på kroppen med talgkirtler.

Hvad kan du selv gøre?

Heldigvis findes der rigtig mange effektive og økonomisk overkommelige måder at komme skæl i håret til livs på, og de fleste af dem virker endda relativt hurtigt.

Er du mest til den letteste løsning, har både helsekost og apoteker en række forskellige shampooer specielt udviklet til at afhjælpe skæl og kløende hovedbund. Vælge du at gå efter sådan en vil du ofte kunne få rigtig god vejledning på apoteket. Du kan også tage en tur til egen læge.

På nettet er det især en række produkter indeholdende den australske Tea Tree Oil, der får gode anmeldelser, når det kommer til behandlingen af skæl i hovedbunden. De indeholder et naturligt antibakterielt stof, der hjælper med at skabe ro og velvære i din hovedbund.

I helsekosten vil du kunne købe økologiske og gode produkter, der uden at gøre den mindste skade på dig eller miljøet kan afhjælpe kølen og de dryssende flager hurtigt og effektivt.

Kokosolie – gerne af den økologiske og koldpressede slags. Smelt en lille skefuld i hænderne og masser den ind i hovedbunden. Lad det virke i mindst et par timer og vask derefter håret godt. Hvis du vil være sikker på, at håret ikke ser fedtet ud efter vask, kan du massere shampooen ind i håret FØR du gør det vådt, så opløses olien bedre.

Æblecidereddike – igen gerne den økologiske og uraffinerede slags. Bland den 1-1 med vand og spray den i håret, til det er gennemvædet. Lad det virke i mindst to timer og skyl det grundigt ud. Æblecidereddike kan have en lidt spids lugt selv efter håret er skyllet, men det virker.

I alle tilfælde kan du ved hjælp af ovenstående metoder i de fleste tilfælde blive skælfri på omkring 3-4 uger, hvis du er vedholdende i behandlingen. Hjælper dette ikke, anbefales det, at du opsøger din læge, for at finde ud af, hvad der ligger til grunde for tilstanden.

Pityriasis capitis

doc24.dk

4.82 11

Denne artikel er faktatjekket af Lea Christensen (Ph.d. Københans Universitet)

Rating 4,82 / 11
4.82 11

Om skribenten

Rikke Eriksen

Rikke er skribent og redaktør på mange af artiklerne her på Doc24.dk. Hendes artikler skrives og redigeres altid i samarbejde med relevant sundhedsfagligt uddannede personer, der har bidraget med den nyeste viden på området. Rikke har en master i journalistik fra Universitet i Oslo.