Har du kønsvorter i munden?

Er du bange for, at du har kønsvorter i munden? Find ud af herunder, hvordan de smitter, hvordan de ser ud, og hvordan du kan slippe af med dem igen.

kønsvorter i munden
Udgivet 12.05.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Kønsvorter kan smitte ved oralsex, så du kan få dem i munden eller i halsen. I sjældne tilfælde kan et nyfødt barn blive smittet med kønsvorter i munden i forbindelse med fødslen.

Kønsvorter er en udbredt kønssygdom. Den smitter ved sex og sidder som regel omkring kønsorganerne og endetarmen. I sjældne tilfælde kan den dog smitte ved oralsex, så du kan få kønsvorter i munden. Hvis en gravid kvinde har kønsvorter, kan hun også risikere at smitte sit barn med kønsvorter i munden ved fødslen.

Når du en gang har haft kønsvorter, vil det HPV-virus, der giver vorterne, altid ligge i din krop. Du kan derfor godt få kønsvorter igen. Hvis du tidligere har haft kønsvorter, behøver du altså ikke at være blevet smittet igen, hvis du får nye kønsvorter i munden.

Gå til lægen ved mistanke om kønsvorter i munden

I nogle tilfælde vil du kunne se, at du har kønsvorter i munden. De kan ligne blomkål, være små og flade eller stilkede knopper. Kønsvorterne kan være alt mellem 2 millimeter og en centimeter høje. I de tilfælde vil det være nemt for dig at se, at der er noget galt.

kondylomer i munden

I andre tilfælde er kønsvorterne så flade, at du ikke selv kan se dem. I stedet vil du ofte kunne mærke, at der er noget galt, fordi det svier eller kløer i din mund.

Warticon-vorter

Behandling mod kønsvorter

Mand eller kvinde –  kom af med kønsvorter på 3 dage uden, at du skal snakke med egen læge. Behandlingen kræver ingen piller, og kan smøres direkte på vorten.

Læs mere
Ad

Lige meget, om du har synlige kønsvorter, eller du har en mærkelige, sviende eller kløende fornemmelse i munden, er det vigtigt, at du går til lægen, så du kan få det undersøgt. Det er kun hos lægen, at du kan få sat gang i din behandling.

Behandling af kønsvorter i munden

Der findes flere forskellige måder at behandle kønsvorter på. Når du har kønsvorter i munden, vil lægen altid vurdere, hvilken metode der vil være den smarteste at bruge. Det kommer blandt andet an på, hvor mange kønsvorter du har, hvor de sidder henne i munden, og hvor generet du er af dem.

Hvis dine kønsvorter sidder i halsen, kan det gøre det svært for dig at synke eller trække vejret. Det kan derfor nødvendigt at få opereret kønsvorterne væk. Det gøres oftest også med små børn, der er blevet smittet med kønsvorter af deres mødre ved fødslen. Selvom vorterne ikke er særlig store, kan det nemlig gøre det ekstra svært for et lille barn at spise eller trække vejret.

Der findes alternativer til at få opereret kønsvorterne væk. F.eks. kan lægen fryse dem eller varmebehandle dem. Lægen kan også skære vorterne af med en laser.

 

 

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Find mere information her

Skriv en anmeldelse
5/5