Anmeldelse af Mystery Room

De såkaldte Escape Games har for alvor fået fat i os danskere og det spændende og udfordrende eksperiment er blevet en populær gimmick til fester som polterabends, firma teambuilding og diverse festlige anledninger. Vi anmelder her Mystery Room.

mystery room anmeldelse
Udgivet 09.05.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Har du lyst til at prøve noget anderledes og udfordre dig selv med gåder og opgaver, der skal løses på tid og i samarbejde med andre, så er et Mystery Room måske noget for dig. Det er en fantastisk måde at teste samarbejde, intelligens og logisk tænkning som par eller gruppe.

Hvad er et Mystery Room?

Du bliver kastet ud i et hæsblæsende eventyr, hvor du på tid og i samarbejde med dine medspillere skal løse en række gåder og opgaver for at finde frem til den endelige løsning.

Der er ikke tale om et computerspil, men en række utroligt veludtænkte og detaljerede detektiv opgaver, der udfordrer din logiske sans og i bedste Sherlock Holmes stil kræver deduktion og forståelse for det elementære.

Når I booker tid i et Mystery Room, foregår det som regel på samme måde.

I bliver låst inde i et rum sammen efter at have fået en lækkert og gennemført baggrundshistorie enten i en box med posten eller afhenter på adressen.

logo mystery makers

Byens bedste er “Mystery Makers”

Mystery Makers vinder år efter år “byens bedste” oplevelse med deres mystery room og escape rooms. Bl.a. hos Lonely Planet og TripAdvisor.

Besøg Mystery Makers
9.2score
Ad

Efter døren er låst har imellem 1 og 2 timer til at løse en række opgaver, der gerne skal lede jer ud af rummet og væk fra den overhængende fare, der truer for enden af tidsfristen.

Det er en oplagt måde at komme tættere på hinanden og blive klogere på stærke og svage sider hos hinanden, som I måske ikke kendte før og netop derfor er rummene måske også blevet en populær måde at lave teambuilding på i dag.

Hvor stammer Mystery Room fra?

I Danmark er det Mystery Makers, som var de første til at bringe Mystery Room konceptet til Danmark. Hos dem finder du bl.a.:

  • The Ritual
  • The Killing Room
  • The Lab

Faktisk har du nok allerede prøvet noget af det, der ligger meget tæt på det koncept der i dag kendes som Escape Rooms, for inspirationen til disse finder vi nemlig i noget de fleste af os husker fra barndommen. Nemlig den klassiske skattejagt.

Ingen børnefødselsdag var komplet uden jagten på den lækre og velsmagende skat fylde med slik og andre søde sager til alle fødselsdagsdeltagerne. Ved at følge et skatte kort eller gå rundt til en række poster vil deltagerne til sidst finde frem til skatten og blive belønnet med en del af byttet.

Herudover trækker rummene også på en anden tradition, for i de moderne og mere komplicerede udgaver af skattejagten er tiden en vigtig faktor – og hvad er en bedre motivation end en overhængende og skrækkelig fare, det truer jer?

Denne inspiration er hentet fra spøgelseshusene, der er en stor tradition i landet, hvor det første  Mystery Room blev lavet – nemlig USA. Her er der en lang og spændende tradition for at lave spøgelseshuse omkring halloween, der er henvendt til voksne og store børn, der gerne vil skræmmes.

logo mystery makers

Byens bedste er “Mystery Makers”

Mystery Makers vinder år efter år “byens bedste” oplevelse med deres mystery room og escape rooms. Bl.a. hos Lonely Planet og TripAdvisor.

Besøg Mystery Makers
9.2score
Ad

Det er en del mere omfattende og detaljeret end vi er vant til herhjemme fra de spøgelsestoge, der findes i Tivoli og på Bakken. Der lægges stort arbejde i at gøre dem så realistiske og uhyggelige som muligt.

Kombinationen af de to er altså grundlaget for det vi i dag kan opleve i de moderne Escape Rooms over hele verden.

Populære Mystery Rooms i København

I Danmark findes der i dag lige i omegnen af 25 forskellige steder, hvor du kan book dig ind i et gåderum sammen med dine venner eller kollegaer. Den største andel findes i København, hvor du finder en lang række spændende og meget vel udførte muligheder for at afprøve konceptet.

Konceptet er i bund og grund det samme, men temaet og udførelsen er meget forskellig og du kan med stor fordel bruge lidt tid på at researche, hvilket tema, der vil give mest mening for dig og dem, du ska dele oplevelsen med.

Du kan finde alt fra temaer, baseret på film eller serier, til mere generelle ideer og spændende koncepter. For eksempel kan du i København prøve følgende fem:

  • Løs gåder på bedste Olsen Banden manér hos TimeQuest, der også tilbyder dig ikke mindre end fire andre rum at vælge imellem.
  • Find den forsvundne professor og løs hans gåder. På Østerbro finder du Escape Room, der giver dig og dine med-professorer en spændende historisk oplevelse.
  • Flygt fra den københavnske seriemorder, der har låst jer inde i sin kælder. Ved Esplanaden hos Mystery Room kan I opleve den ægte Silence of the Lambs stemning, når I skal arbejde sammen for at slippe ud af seriemorderens kælder inden han vender tilbage.
  • Løs mysteriet om den myrdede privatdetektiv, inden politiet – som ikke vil efterforske sagen – vender tilbage for at rydde gerningsstedet.
  • De syv Dødssynder. Find dig selv ansigt til ansigt med dine egne svage og stærke sider gennem det du brænder for og det, du for alt i verden vil skjule! Kan du modstå fristelserne og undgå Skærsilden? Oplev dette rum eller den anden mulighed hos Brain Game i Gothers Gade.

Det handler altså i høj grad om at løse gåder inden den faretruende tid løber ud og konsekvensen af de uløste gåder rammer.

Er det stadig sjovt at prøve, hvis jeg ikke er god til gåder?

Du kommer ikke til at sidde fast i et rum, hvis ikke du kan løse gåderne sammen med dine medspillere. Heldigvis. I overlades ikke til jer selv med gåderne, for alle Escape Games overvåges af det , der i fagsprog kaldes en Gamemaster. Det er ham eller hende, der hele tiden holder øje med jer og følger med i jeres fremskridt.

Kommer der et tidspunkt, hvor I sidder fast i en af opgaverne og ikke kan komme videre er det op til jeres Gamemaster at give jer en ledetråd, der kan få jer videre i spillet, så I kan overholde tidsfristen og undgå at blive fanget for evigt!

Du behøver med andre ord ikke at være en ørn til at løse gåder for at kunne få noget ud af oplevelsen, men det kræver, at du synes det er sjovt at prøve kræfter med. Er du slet ikke til den slags, så er et Mystery Room nok ikke lige din kop te.

Hvor gammel skal man være for at deltage i et Mystery Room?

Som udgangspunkt er de fleste rum henvendt primært til voksne, fordi det er meget realistisk og derfor kan virke ret overvældende på mindre børn. I visse tilfælde kan børn på 12 år og derover deltage i følge med voksne og det kan også være en sjov og spændende familieoplevelse, hvis I vælger en af de mindre uhyggelige versioner til jer selv og jeres teenagere.

De fleste anbefaler dog, at børn skal være over 15 år – eller henvender sig kun til voksne. Det er nemlig en meget intens oplevelse at være indelukket i et rum under tidspres i en hel time som barn eller pre-teen.

Sørg for at researche de forskellige events og muligheder, der er tilgængelige, hvis I alligevel ønsker at medbringe børn mellem 12 og 15.

Se også vores artikler om Escape room, Quest room og Breakout game. Disse spil ligner meget Mystery room.

Hvor mange kan spille på en gang?

Det er meget forskelligt fra firma til firma, hvor stor deres kapacitet er og hvor mange de forskellige rum er designet til at kunne rumme på en gange.

På de forskellige firmaers hjemmesider kan du altid læse om, hvad deres maksimum og minimum kapacitet er.

Med et minimum menes ofte, at I godt kan book rummet selv om i er færre end anbefalet, men at I stadig betaler den fulde pris for rummet.

Ønsker I at deltage med flere end maksimum antallet er det en bedre ide at dele jer og booke flere rum, for at alle kan komme til at føle sig som en del af løsningen.

killing room mystery room

Hvad koster det at deltage?

Ligesom med så meget andet er der stor forskel på priserne, men gennemsnitligt ligger det på mellem 200 og 400 kroner pr. person for en time i rummet samt briefing og introduktion til rummets tema og historie.

Det foregår ved at I booker en tid og møder op på den aftalte adresse på det givne tidspunkt. Der vil være en introduktion først, hvor stemningen lægges og historien ridses op, så I kan komme i den rigtige stemning.

Herefter vil I blive ’låst inde’ i jeres rum og legen begynder.

Hvad gør jeg, hvis jeg har klaustrofobi?

Ja, det er jo i mange tilfælde ikke en blanding, der peger mod succes, når en person med klaustrofobi låses inde i et rum og skal løse en række opgaver for at komme ud igen, men forunderligt nok opleves det ofte, at folk glemmer fobien i iveren for at deltage og løse opgaverne.

logo mystery makers

Byens bedste er “Mystery Makers”

Mystery Makers vinder år efter år “byens bedste” oplevelse med deres mystery room og escape rooms. Bl.a. hos Lonely Planet og TripAdvisor.

Besøg Mystery Makers
9.2score
Ad

Heldigvis er det sådan, at I aldrig er låst helt inde, men altid har muligheden for at slippe ud enten ved brug af en knap eller en nøgle, der er tilgængelig på alle tidspunkter.

Herudover kan jeres Gamemaster til enhver tid låse op til rummet, så I kan komme ud før tid.

Du kan med andre ord være helt rolig også selv om du har klaustrofobi. Det er dog vigtigt at du gør op med dig selv om du er villig til at afprøve din fobi mod et låst rum, for pengene kan I de fleste tilfælde ikke refunderes for hverken dig eller dine medspillere, hvis du ønsker at afslutte spillet før tid.

knæk koden og overlev et mystery room

Brandsikkerhed

Fordi der i januar 2019 var en yderst ubehagelig og ulykkelig brandulykke i et Mystery Room i Polen er alle i branchen blevet meget mere opmærksomme på sikkerheden i de forskellige rum, så episoder af samme salgs helt kan undgås i fremtiden.

Det er vigtigt at nævne, at reglerne om sikkerhed herhjemme er væsentlig strammere og mere overvågede end i Polen og der derfor skal være et helt andet sikkerhedsniveau herhjemme.

Det betyder dog ikke, at der ikke er blevet taget til eftertanke og installeret endnu flere og mere sikre løsninger for jer som deltagere.

Ligesom i private hjem skal der være installeret brandalarmer i alle rum, der må ikke være brandfarlige ting som levende lys eller gasser i rummene og det skal til alle tider være muligt at slippe ud – enten ved hjælp at jeres Gamemaster eller ved egen hjælp.

I kan med andre ord være så sikre som man kan, når I deltager i et gåderum herhjemme!

Hvad med alkohol?

Det er ikke mange steder, de lukker berusede personer ind i et Mystery Room. Både fordi der er brug for deltagernes fulde opmærksomhed og logiske sans for at kunne løse opgaverne, men også fordi man gerne vil undgå ødelæggelser og uheldige oplevelser med berusede folk.

Overvejer I at booke et Mystery Room til en polterabend, så er det en god ide at gøre det fra morgenstunden af, så I kan give den fuld gas med drinks og øl senere på dagen.

Det er også lettere at få fuld valuta for pengene, hvis I rent faktisk kan huske oplevelsen og snakke om den, når den er overstået.

Læs andre anmeldelser 

Vi har samlet 282 anmeldelser til dig fra forskellige hjemmesider.

Vilde Escape Rooms i udlandet

Der findes en lang liste af super vilde Mystery Rooms herhjemme for vi halter bestemt ikke bagud i valsen, men der findes alligevel nogle ude i den store verden, der er værd at nævne her også:

  • Sherlocked i Amsterdam har vundet den eftertragtede ’Locked-in’ pris for bedste Escape Room og med sine to forskellige rum har de fundet en måde at gøre deres spil til verdens bedste inden for mysterie kategorien.
  • The Escape Room i USA, der tæller en række forskellige franchises der alle har udemærket sig ved brug af teknologiske gadgets og meget detaljerede opgaver og settings.
  • Escapeology også i USA, hvor du skal være detektiv og løse en gåde inden toget ruller ind på næste station. Det, der adskiller denne variant fra de andre er den fantastiske sans for detaljerne og de gennemførte omgivelser dit eventyr finder sted i.
  • Palace Games der er en del dyrere end andre tilsvarende oplevelser (omkring 400 dollars for et privat rum) men også giver dig en længere og mere udfordrende oplevelse. Den er baseret på videnskabsmanden Da Vincis gåder til andre videnskabsmænd og kvinder fra samtiden og kræver, at du holder tungen helt lige i munden.
  • The Basement som giver dig den mest uhyggelige oplevelse af dem alle på kun 45 minutter. Du er fanget sammen med dine medspillere hos den kannibalistiske morder, der bare venter på at lave jer om til en gourmet middag i bedste Hanibal Lector stil. Det er eftersigende den mest livagtige og fængende oplevelse, der findes i dag.

Er du inspireret eller har du lyst til at vide mere, så er det bare med at komme frem i skoene og samle dine klogeste kammerater, så I kan prøve kræfter med et af de mange spændende Mystery Rooms vi har herhjemme.

God jagt!

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5