Svie i skeden
Svie i skeden er et almindeligt symptom, der kan hænge sammen med mange forskellige årsager. Fælles for svien er, at den kan være til stor gene, fordi den ofte er forbundet med kløe og kan påvirke ens sexliv mentalt og kropsligt.
Video: se gynækolog Adelaide Nardone forklarer mere om vaginal svie og kløen
Svie i skeden er sjældent forbundet med nogen farlige og kroniske sygdomme, men hvis man er i tvivl om, hvorfor man har fået svie i skeden, eller man har flere og andre symptomer, så skal man søge læge. Nogle kønssygdomme kan udvikle sig til det værre, hvis ikke de bliver behandlet i god tid.
Desuden er det altid bedst at reagere hurtigt, hvis man oplever forandringer i ens krop, der gør ondt, svier eller klør. Det er kroppens måde at sige til dig på, at der er noget, der ikke er, som det bør være.
Effektiv mod tørhed og svie i skeden
Hvad er svie i skeden?
Svie i skeden er en brændende, tør og varm fornemmelse, som man kan få inde eller lige uden for skedens åbning. De fleste kvinder har oplevet mindst én gang at have svie i skeden, men årsagerne dertil kan spænde vidt.
Ofte skyldes det enten en infektion eller sygdom, men det kan også skyldes en hormonel ubalance, som kan opstå, når man er gravid eller på vej i overgangsalderen.
Tørre slimhinder kan skyldes svien
Ofte hænger svie i skeden sammen med tørre slimhinder. Slimhinderne sidder på indersidden af skeden, og de kan let blive påvirket af hormonelle ubalancer eller sygdomme, så de bliver mere skrøbelige og tyndere.
Derfor kan der lettere opstå små rifter ved penetrering under sex eller en aktivitet så som cykling.
Slimhinderne holder skeden sund, så oplever man tørhed og svie i skeden, er det en god idé at søge læge, fordi det kan have konsekvenser for ens kropslige og mentale sundhed.
Hvis man kender til årsagen for svien, er det dog nogle gange, at man kan behandle det selv.
Mange oplever at have problemer med sexlyst, hvis man har svie i skeden. Især hvis svie i skeden kommer efter eller under samlejet.
Så lærer ens mentalitet at forbinde sex med noget, der svier, og man får mindre lyst til sex generelt. Faktisk kan kroppen og skeden også godt reagere på det ved at nægte at lukke sig op for penetration, hvis den ved, at det kommer til at svie eller gøre ondt.
Kløe i skeden kan bevirke efterfølgende svien
Svie i skeden er tit forbundet med kløe i skeden, og det kan være til stor irritation og gene for mange kvinder. Heldigvis er det oftest let at slippe af med igen og forebygge, så man ikke oplever det igen. Kender man årsagen til, at man har svie i skeden, så kender man også den bedste måde at behandle det på.
Årsager til svie og tørhed i skeden
Svie i skeden er næsten altid et symptom på en sygdom eller en tilstand, som din krop advarer dig i mod. Men der kan være mange forskellige årsager til, at man oplever en sviende fornemmelse i skeden.
Hvis man ikke selv kan redegøre for, hvorfor man har svie, så er det bedst at gå til lægen og få dem til at undersøge ens underliv.
Effektiv mod tørhed og svie i skeden
Som sagt, så er den typiske årsag til svie i skeden tørre slimhinder. Tørre slimhinder er derefter et symptom selv på en hormonbalance eller infektion, der kan hænge sammen med forskellige stadier i en kvindes liv eller en hud- eller kønssygdom.
Nedenunder fremgår en liste af de mest typiske årsager til, at man kan få tørre slimhinde og sviende skede.
Graviditet
Svie i skeden under graviditet er meget almindeligt, fordi der under graviditeten sker en forstyrrelse af ens hormonbalance i forhold til, hvad den plejer at være. Dette er ikke farligt, men sommetider kan kroppen ikke følge med hormonbalancen.
Dette kan forårsage, at der sker en overvækst af svampen candida, så man udvikler hudsygdommen svamp, og derfor får en kløende og sviende skede.
Overgangsalderen
Oplever man svie i skeden, når man er på vej ind i overgangsalderen, så skyldes det, ligesom graviditeten, en ændring i ens hormonbalance. Her er det blot, fordi producenten af østrogen, der blandt andet sørger for at holde slimhinderne i skeden fugtige, går ned.
Her er det helt naturligt, at man oplever tørhed og måske også svie i skeden. Hvis man ikke allerede har prøvet glidecreme, så anbefales det til kvinder, der oplever tørhed i skeden i overgangsalderen.
Svamp (svampeinfektion)
Svamp er ikke en kønssygdom, men er en svampeinfektion, der kan sætte sig i skeden. Den er meget almindelig, og man anslår, at alle kvinder i gennemsnit vil opleve at have skedesvamp mindst én gang i deres liv.
En svampeinfektion er en overvækst af svampen candida, der lever naturligt og i symbiose med kroppen. Men hvis der sker et skift i kroppens balance, så kan der ske en overvækst af svamp. Det skyldes typisk, at ens immunforsvar er nede, hvilken det kan være ved sygdomme, og når man er i antibiotika-behandling.
Svamp skal behandles ved en læge, inden det spreder sig, eller man smitter andre, så de også får infektionen. Svamp er ikke farligt i sig selv, men kan være en stor gene, fordi den ofte giver udslæt, der svier og klør.
Kønssygdomme
Kønssygdomme så som klamydia, herpes, gonoré og HPV-infektioner som kønsvorter kan også være årsag til svie i skeden.
Hvis man tror, man har fået en kønssygdom eller ikke ved, hvad årsagen til ens svie i skeden kan være, så er det bedst at gå til lægen og blive henvist til en gynækolog, så man kan bliver undersøgt og behandlet for kønssygdomme. Husk kondom er den nemmeste måde at undgå kønssygdomme på.
Allergisk reaktion
Svie i skeden kan være forårsaget af en allergisk reaktion, hvis man for eksempel ikke kan tåle et syntetisk stof eller parfumer. Dette kan enten være i de tampons, kondomer eller glidecreme, man bruger, men det kan også være i ens underbukser eller sæbe.
Husk altid at vaske dine nye underbukser, før du bruger dem, og vask dig kun i skridtet med en intimsæbe. Skeden har en meget specifik pH-værdi, som almindelig sæber skaber ubalance i, hvis man bruger dem i skridtet. Dette kan også medføre svamp.
Blærebetændelse
Blærebetændelse er en virus-infektion, der kan give svie i skeden og i vandrøret, især ved vandafledning. Blærebetændelse opstår, hvis man har fået baktierier op i urinrøret, eller man ikke har holdt sit underliv varmt.
Normalt vil man dog først mærke en smerte i urinrøret ved vandladning, før man oplever en svien i skeden. Hvis man har svie i skeden under en blærebetændelse, så betyder det, at betændelsen ikke er forsvundet af sig selv, og man bør søge læge.
Svie i skeden efter samleje
Oplever man svie i skeden forbundet med samleje, så er det højst sandsynligt et udtryk for, at man skal ændre lidt på den måde, hvorpå man har sex med sin partner eller sig selv på.
Hvis svien i skeden kun bliver forstærket under samleje, men man tit oplever det, når også man cykler eller går, så er der formentlig en anden årsag til det, og man bør søge læge.
Svie i skeden efter og under samleje opstår, når selve penetrationen sker ”for tidligt”. Det vil sige, at skeden ikke endnu har udskilt nok af sit naturlige udflåd, der virker som en naturlig glidecreme og gør skeden fugtig og våd.
Dette kan både skyldes, at forspillet op til penetrationen har været for kort, eller at man simpelthen ikke producerer særlig meget slim til slimhinderne.
Hvis ikke klitoris og området rundt om skeden bliver stimuleret før penetration, så vil skeden føles mere tør, og penetrationen kan gøre ondt. Derfor er det vigtigt, at man altid tager sig god tid i et samleje til at stimulere uden penetrationen. Ellers er det også en god idé at have mere samleje uden penetration, hvis man har tendens til tør og sviende skede.
Hvis ikke man producerer nok naturligt glidecreme selv, uanset hvor længe man stimulerer klitoris, så kan man forsøge sig med en rigtig glidecreme eller en naturlig olie, som kan erhverves i de fleste sundhedsbutikker og på apotekerne.
Dette kan man bruge ved sex, hvis ens skede føles tør, selv om man har meget lyst til sex, men bør ikke bruges, hvis ens tørre skede skyldes manglende lyst eller en sygdom, som man bør gå til lægen med.
Video: Doktor fortæller om svie i skeden
Manglende sexlyst
Hvis man har svie i skeden, oplever mange kvinder manglende sexlyst, fordi det føles ubehageligt, når skeden er tør. Derfor kan det ligefrem afskrække kvinder, hvis svien ofte indtræder under eller efter, man har haft sex. Men faktisk er det godt for skeden at blive stimuleret, hvis man døjer med tør og sviende skede. Så producerer den nemlig den slim, som de tørre slimhinder mangler.
Men hvis ikke man har lyst til sex, så producerer skeden ikke den naturlige creme, der er nødvendig for ikke at have en ubehagelig penetration. Derfor kan det være en god idé at eksperimentere med at have sex uden penetration og generelt tage det i langsomt og forsigtigt.
Så vænner man sin krop og mentalitet til, at det igen er dejligt og ikke gør ondt at have sex, hvilket vil øge sexlysten igen.
Hvis ikke man selv producerer nok naturligt creme, selv om man har sexlyst, så kan man bruge glidecreme. Men vær dog opmærksom på ikke bare at fornægte symptomerne på tørre slimhinder ved at bruge glidecreme til sex.
Tørhed og svie i skede kan være et symptom på en sygdom, som man bør få undersøgt, hvis ikke man undergår en hormonel forandring som for eksempel ved graviditet eller overgangsalderen.
Behandling af svie i skeden
Behandlingen af svie i skeden vil være afhængig af, hvad årsagen til svien er. Oftest er svien ikke et symptom på nogen farlig eller kronisk sygdom, men det kan være en kønssygdom, der forårsager svien, og disse kan smitte andre og fører til større skavanker, hvis ikke de bliver behandlet i god tid hos en læge.
Behandlingen af svie i skeden vil, afhængig af årsagen selvfølgelig, oftest være let. Det svære består nærmere i at finde ud af, hvorfor man oplever svien og ubehag i skeden.
Der er dog en del generelle tips, man kan prøve med for at behandle og forebygge svie i skeden, hvis ikke det er forårsaget af en sygdom, der kræver medicinsk hjælp for at blive behandlet.
Forebyggelse af svie i skeden
Hvis svien i skeden ikke er forårsaget af en sygdom, så er der nogle lette og enkle tips, man gøre brug af for at behandle eller forebygge, at man får svie eller tørhed i skeden:
- Vask dig, men ikke for grundigt og kun med vand og eventuelt en intimsæbe
- Hold underlivet varmt og fugtigt
- Hav sex uden penetration
- Sov uden underbukser for at give underlivet luft
- Undgå stramtsiddende og syntetisk tøj, især underbukser
Fugtighed og varme og grundig rensning er vigtigt
Generelt er det vigtigt, at ens underliv altid er fugtigt og varmt, men selvfølgelig skal det også vaskes. Det er bare vigtigt, at man ikke er alt for hård, når man vasker sig i skridtet, fordi skeden er meget påvirkelig.
Derfor skal man kun bruge en blid intimsæbe, hvis man vasker sig med sæbe, og man skal gøre det nænsomt. Det bedste er at vaske sig med brusehovedet uden at bruge hænderne, fordi de kan vaske huden for hårdt, så det ødelægger den naturlige fugtbalance.
Sex kan virke forebyggende
Under sex bliver der frigivet slim, som både renser skeden og holder den frisk og fugtig. Derfor kan sex, hvad enten det er med partner eller med sig selv, være en god måde at forebygge svie i skeden på.
Læs også: Kæmpe artikel om kløe i skridtet hos mænd og kvinder
Hvis man allerede har svie i skeden, så skal man dog for så vidt muligt undgå sex med penetration, fordi det kan skabe ubehag og dermed manglende sexlyst, hvis ikke skeden er fugtig.
Hvis man gerne vil forebygge svie i skeden, så skal man også sørge for, at man holder sit underliv rent for syntetiske stoffer i tamponer, bind, kondomer, underbukser og endda sengetøj. Det er også sundt for ens underliv, hvis man sover uden underbukser om natten, fordi det her får luft, selvfølgelig uden at det bliver koldt og tørrer ud.
Det er nemlig også vigtigt at holde ens underliv varmt ved at have det rigtige tøj på til årstiden og dermed ikke fyse omkring underlivet.