Kløe i skridtet hos mænd og kvinder

Irritation af huden i og omkring underlivet er en generende lidelse, som kan ramme alle mennesker. Der kan være forskellige årsager til, at du oplever kløe i og omkring skridtet eller underlivet, og det er vigtigt at få kløen behandlet.

kløe i skridtet
Udgivet 02.05.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

Når du vil forebygge kløe i skridtet, skal du kende til de mest almindelige årsager, så du kan forsøge selv at hindre et kløe udbrud senere.

Det vil være nødvendigt for de fleste at lokalbehandle kløen med skånsomme hudplejeprodukter, der både lindrer kløen og giver en kølende effekt.

Hvorfor oplever man kløe i skidtet?

Kløe i skridtet er i sig selv et uskadeligt symptom på, at huden på kroppen er tør, eller at huden er ude af sin normale fugtbalance. Der kan være flere grunde til, at kroppens naturlige bakterieflora ikke er i balance.

For hyppig intimvask kan være med til at fjerne de gode og beskyttende fedtstoffer i skridtet, som sørger for at holde en sund tilstand. Omvendt kan for lidt eller for dårlig intimhygiejne være årsag til, at skadelige bakterier begynder at formere sig i det intime område. Disse skadelige bakterier kan skabe infektion i området, som er nødvendig at behandle.

Netop toiletbesøg og hygiejne er i blandt de mest hyppige årsager til, at du kan opleve perioder med kløe i skridtet.

Kløen kan hos nogle personer blive forværret i vinterperioden, hvor huden generelt er mere tør end i sommerhalvåret.

Der findes generelle årsager til kløen, som både mænd og kvinder kan opleve:

  • For lidt eller for hyppig intimvask
  • Anvendelse af intimprodukter med parfume
  • Tør hud som følge af vejr og årstid
  • Bagvedliggende sygdom (kræver lægebehandling)
  • Infektion, inflammation og/eller eksem.

Det er vigtigt at være opmærksom på andre symptomer i forbindelse med kløe i skridtet, da det i visse tilfælde kan være tegn på andre hudsygdomme eller en bagvedliggende sygdom.

Så længe du ikke har andre symptomer end kløe, og så længe du i forvejen er sund og rask, er der ikke grund til at opsøge læge, når du oplever kløe i skidtet.

Det er vigtigt at få kløen behandlet hurtigst muligt med skånsomme og milde hudplejeprodukter, som er udviklet med respekt for det sårbare miljø i underlivet.

Årsager til kløe i skridtet hos mænd

Foruden de generelle årsager findes der kønsspecifikke sygdomme, som kan have kløe i intimområdet som én af symptomerne. Derfor er det vigtigt at få undersøgt hudirritationen, hvis du oplever andre fysiske symptomer end selve kløen.

Herunder kan der ses de årsager, som blandt andet kan være grund til kløe i skridtet hos mænd:

Svamp på penis

Candida Albicans er navnet på den hudsvamp, som er årsag til kløe og irritation, der kan opstå flere steder på kroppen – også på penis. Vi har alle en naturlig forekomst af denne gærsvamp i huden, og den er med til at opretholde et sundt miljø. Dog kan den under de rette omstændigheder (tørhed, for lidt intimvask eller for meget vask) formere sig, og dette kan give udslag af svampedannelse.

Dog kan mænd også blive smittet med svampen, hvis han har haft samleje med en kvinde med skedesvamp (det er dog ikke muligt for mænd at smitte med svamp på penis).

Svamp på penis er ikke en kønssygdom, eftersom manden ikke kan smitte kvinden.

Svamp i lysken

Svamp i skridtet (som hudlidelsen også klassificeres som) er hyppigt forekommende hos mænd. Lysken er et sted på kroppen, som bliver udsat for de betingelser, der kan skabe optimale leveforhold for en overproduktion af Candida Albicans svampen.

Særligt fysisk aktive mænd har tendens til at blive ramt af svamp i lysken, da det fugtige og tætsiddende sportstøj er med til at holde området omkring lysken varmt og fugtigt.

Varme, indelukkethed og fugtighed er de parametre, som kan få den ellers gode hudsvamp til at formere sig og give kløe som reaktion på en usund bakterieflora.

Årsager til kløe i underlivet hos kvinder

Ligesom der hos mænd kan være kønsspecifikke årsager til kløe i de intime dele, kan også kvinder opleve kløe som følge af kønsrelaterende hudlidelser.

Herunder ses de mest hyppige årsager til kløe i underlivet hos kvinder:

Svamp i skede

Skedesvamp er en lokalopstået svampeinfektion i og omkring skeden, som mange kvinder kommer ud for i livet. Når den naturlige balance hos hudsvampen Candida Albicans bliver forstyrret, kan den få gode vækstbetingelser.

Skeden er et varmt og fugtigt sted, og dette er optimale vækstbetingelser for svampen. Foruden den irriterende kløe vil kvinden også opleve ændringer i sit udflåd, når hun har skedesvamp. Kvindens udflåd er normalt mælkehvidt og har en konsistens som tyndt slim. I tilfælde af skedesvamp kan hendes udflåd blive klumpet og få en mere gullig nuance.

En kvinde med svedesvamp kan smitte en mand under samleje, hvorefter han udvikler penissvamp.

Svamp i lysken

Kvinder kan ligesom mænd også opleve udvikling af svamp i lysken. Der eksisterer forskellige typer af hudsvampe i og på huden, og det er vigtigt, at de forskellige mikroorganismer og svampe er i en naturlig balance. Balancen kan blive forstyrret, hvis én type hudsvamp angriber et andet sted på kroppen, som er tilfældet med svamp i lysken. Dermatofytter er en hudsvamp, som kan blive skadelig for huden under de rette betingelser. De fugtige og lune forhold er optimale i lysken, og dette kan udvikle sig til svamp på dette område.

Vaginal irritation

Mange kvinder kan fra tid til anden opleve irritation vaginalt. Dette kan være forårsaget af hormonel ubalance (f.eks. i forbindelse med en graviditet eller ved brug af p-piller). Kløen bliver udløst som følge af tørre slimhinder, som er en harmløs tilstand, der dog er generende for kvinden.

Symptomer der kommer og går

Afhængig af hvad der er årsagen bag kløe i skridtet, vil symptombilledet være karakteriseret af svingende intensitet af kløen. Nogle dage kan kløen være intensiv og forstyrrende, hvorefter den opleves at gå lidt i sig selv igen for så at vende tilbage.

De mest hyppige symptomer på kløe i skridtet er en brændende og sviende fornemmelse i og omkring de intime dele. Dette giver rødme, og for nogle mænd og kvinder kan der opleves ekstra tør og sprækkende hud.

Læs også: Behandling af neglesvamp

Selvom det kan være svært ikke at klø, anbefales det at modstå behovet for at klø, da symptomerne kun forværres heraf.

Det er vigtigt at være undersøgende på årsagen bag kløen, da du på denne måde kan være med til at forebygge kløen og få den mest effektive behandling.

Dog er det ikke muligt for alle at kunne finde den udløsende årsag til kløen.

Hvordan behandler jeg kløe i skridtet?

Det er afgørende, at du sætter i gang med en mild og skånsom behandling, så snart du oplever de irriterende symptomer. Herved kan du mindske og dæmpe de kløende og brændende fornemmelser.

Vores intime dele er sårbare, og det er derfor vigtigt, at du bruger særlige hudplejeprodukter, som er udviklet til følsom og irriteret hud. Dette kan både være i form af en creme eller gel samt intimsæbe.

Når du bruger pH-neutrale produkter, kan du uden risiko for bivirkninger anvende disse midler, som vil have en lindrende og kølende effekt på det kløende område.

Læs også: Kom analkløe til livs med disse råd

Det er vigtigt for at opnå den mest effektfulde behandling, at du sætter ind på flere områder samt at give huden i og omkring det intime område lov til at få ro og genskabe sin naturlige balance.

Du skal bruge creme og intimsæbe i forhold til, hvor angreben du er af kløen.

Til behandling af irritation og kløe i skridtet finder du produkter i håndkøb, som kan anvendes af både mænd og kvinder. Disse kan anvendes mod både svamp i lysken, på penis og i skridtet.

Skånsom og effektiv behandling med Tea Tree Oil

Tea Tree Oil er et naturmiddel, som bruges i mange forskellige hudplejeprodukter. Fra det danske firma Australian Bodycare finder du både en gel og en intimsæbe, som er skabt med den naturlig æstetiske olie som hovedingrediens. Der findes produkter, som retter sig specifikt mod at lindre kløe i skridtet, og som er udviklet til dette formål.

Det unikke ved produktserierne er, at de kan anvendes uden problemer af alle uanset hudtype. Indholdet er dermatologisk testet og er milde mod huden.

Som følge af oliens naturlige egenskaber, kan du bruge produkterne fra Australian Bodycare hver dag og anvende de særlige produkter til behandling af kløe, når du oplever denne hudgene.

Tea Tree Oil har været anvendt som lægemiddel i mange århundreder, da det har en bakteriehæmmende effekt. Derudover kan olien stimulere hudens naturlige balance, så du kan undgå kløe i skridtet i fremtiden.

Produkterne til behandling af kløe i skridtet anvendes som førstehjælpsbehandling.

Kløe i intimområdet forsvinder kun i sjældne tilfælde af sig selv, og derfor skal du anvende skånsomme produkter, så du kan lindre de irriterende symptomer samt undgå at smitte andre med svamp.

Sådan kan du opnå den mest effektfulde behandling

Den mest effektfulde behandling af kløe i skridtet får du ved at sætte ind på flere områder, som har betydning for sundheden i og omkring intim området. Det betyder, at du skal anvende særlige hudplejeprodukter, som er skabt til at bekæmpe svampetilstand samtidig med, at du indfører gode og sunde hygiejnevaner.

Når du har et kløende udbrud i skridtet eller underlivet, skal du kombinere både creme og intimsæbe som en kur.

Kur mod kløe i skridtet

Intimsæben er drøj og skal derfor kun anvendes 1 gang om dagen, når du har kløe i skridtet. Du kan med fordel gå i bad om aftenen og bruge sæben dér for at lade egenskaberne virke mest optimalt om natten, hvor kroppen er i ro.

Vask kun udvortes med intimsæben, og sørg for at huden i skridtet er tør, før du påfører en creme eller gel.

Læs også: Kom lugt fra skeden til livs

Smør en lille mængde creme på det angrebne, kløende område efter hvert toiletbesøg samt hver morgen og aften, når du har et udbrud af kløe i intimområdet. Dette produkt kan du også anvende på daglig basis som en forebyggende indsats mod ubalance i intimområdet.

Du kan med fordel have parfumefrie og allergivenlige intimservietter med dig og sørge for at vaske dig ren med dem, når du har været på toilet i løbet af dagtimerne. Smør en lille mængde creme på, når hud er rengjort og tør.

Derudover anbefales det at anvende gelen, hvis du har været i svømmehal. Brug cremen både før og efter svømning.

Gode råd til at forebygge kløe i skridtet

Når du har fået bugt med den generende kløe i skridtet, handler det om at skabe gode vaner og tiltag, som kan være med til at undgå et efterfølgende udbrud af kløe, irritation eller svamp.

Heldigvis findes der masser af enkle og nemme råd, som du kan gøre brug af for at forebygge kløen:

  • Undgå for hyppig og for lidt intimvask
  • Brug parfumefrie og allergivenlige hudplejeprodukter
  • Anvend undertøj af bomuld (og undgå syntetiske materialer tæt på intimområdet)
  • Skær ned på intimbarberingen
  • Tør dig grundigt i skridtet efter bad
  • Sørg for at skifte træningstøj hyppigt
  • Drop trusseindlæg.

Generelt handler det om at finde en sund og naturlig balance for intimvask. Hverken for meget eller for lidt vask er optimalt i forhold til at forebygge kløe i skridtet. Det er bedst at vaske dig med rent, lunken vand på kønsdelene. Du kan vælge at bruge en pH-neutral intimsæbe 1-2 gange om ugen.

Undgå at bruge kemikalieholdige hudplejeprodukter, som har negativ virkning på kroppens og hudens naturlige balancer.

Syntetisk undertøj er ikke åndbart, og huden i og omkring de intime dele vil derfor blive indelukket. Dette skaber grobund for bakterieformering med et fugtigt miljø, der kan forårsage kløe i skridtet. Bomuld tillader derimod din hud at ånde, og du kan med fordel anvende bomuldsundertøj i forbindelse med sport og træning.

Intimbarbering kan være med til at øge bakteriedannelsen, hvis dit barberblad for eksempel ikke er skarp nok, eller hvis det er fyldt med bakterier. Du behøver ikke undgå intimbarbering, men hvis huden er irriteret med røde knopper eller indgroede hår, skal du lade huden genopbygge sig, før du barberer igen.

Indfør gode hygiejnevaner i forbindelse med fysisk aktivitet. Skift dit træningstøj efter hver træning, og gå i bad efter hver træning.

Trusseindlæg skaber et indelukket miljø hos kvindens underliv, og det anbefales i stedet at skrifte trusser fremfor at anvende trusseindlæg.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5