Uro i benene på grund af manglende magnesium
Overvejer du, om du lider af uro i benene på grund af magnesium, kan du læse mere om det herunder. Hvis du mangler det vigtige mineral, kan det nemlig sætte en uheldig kædereaktion i gang.

Opdateret marts 2025: Vi har opdateret artiklen med ny viden om magnesiums rolle i muskelfunktion og som mulig lindring af uro i benene, selvom der ikke foreligger nye specifikke studier på området.
Mangel på mineralet magnesium kan føre til, at du får uro i benene. Det er en ubehagelig lidelse, der gør det svært for dig at sove, da uroen ofte opstår ved sengetid. Du kan få taget en blodprøve hos lægen og få at vide, om du mangler magnesium.
Uro i benene er en lidelse, der er meget irriterende at have. Personer med lidelsen vil få en kriblende, krablende, sviende eller i nogle tilfælde direkte smertefuld fornemmelse i benene, der gør, at de ikke kan holde benene i ro. Som regel kommer ubehaget om aftenen og natten, når personen hviler sig eller prøver på at sove. Det gør, at deres søvn bliver ødelagt.
I nogle tilfælde kan du slippe helt eller delvist af med lidelsen, hvis du tager forskellige former for kosttilskud. Det kan for eksempel være ekstra magnesium, da mangel på det ofte er skyld i uro i benene.
Vitaminmangel i form af magnesium
Man taler om en primær og en sekundær form for uro i benene. Årsagen til den primære form for uro i benene kendes ikke præcist endnu, men den sekundære form for uro i benene kan blandt andet skyldes mangel på vitaminer eller mineraler. Det kan for eksempel være magnesium, der spiller en vigtig rolle i kroppens muskelfunktion, nerveimpulser og energistofskifte.

Magnesium virker effektivt mod uro i benene

Mod trætte og urolige ben
Hvis du lider af uro i benene, er det derfor i første omgang en god idé, at du begynder at tage kosttilskud og ser, om det hjælper. I nogle tilfælde kan det være med til at gøre uroen mindre, i andre tilfælde kan det være med til at få lidelsen til at gå væk.
Der kan være en række årsager til, at du mangler magnesium i kroppen. Det kan være, at du drikker for meget kaffe, spiser for meget junkfood eller stivelsesholdig mad.
Det kan også være, hvis du er i behandling med medicin, der virker vanddrivende. Det skyldes, at du så kommer til at tisse meget mere, hvilket gør, at du kan tisse nogle af de vitaminer og mineraler, som du faktisk har brug for, ud af kroppen.
Læs også: Hurtigt voksende kosttilskud AG1
I nogle tilfælde kan manglen på dette stof også skyldes, at du har mangel på B6-vitamin, der er det vitamin, der sørger for at binde magnesium i kroppen.
Uro i benene kan afhjælpes med magnesium
Det er nemt for dig at tage et tilskud af mineralet, hvis du har mangel på det. Din læge kan tage en blodprøve for at finde ud af, om det er det, du mangler. Sørg for at tage en type, der er letoptagelig i kroppen. Det kan for eksempel være magnesium citrat.
Magnesium kan hjælpe kroppen med at slappe musklerne af og mindske risikoen for kramper, hvilket kan være gavnligt i forbindelse med uro i benene.
Når du tager et tilskud af mineralet, er det vigtigt, at du ikke samtidig tager et tilskud med ekstra kalk. Gør du det, kan du komme til at binde kalken i det bløde væv som pulsårerne, så det bliver til åreforkalkning, og i brusken. Hvis du i forvejen tager ekstra kalk, bør du derfor tale med din læge om, hvordan du kan forhøje dit magnesiumniveau.
Nedenstående billede viser, hvilke madvarer indeholder ekstra meget magnesium:
- Brune ris
- Peanuts
- Spinat
- Rugbrød
- Makrel
Andre kosttilskud kan også hjælpe
Hvis du ikke lider af mangel på magnesium, kan du stadig mangle nogle mineraler eller vitaminer, der kan føre til, at du får uro i benene. Det kan være jern, folinsyre eller B12-vitamin.
Når du henvender dig til lægen, vil denne tage en blodprøve, så du kan blive testet for mangel på diverse vitaminer og mineraler. Hvis du mangler et af dem, er det ofte nok, at du begynder at tage et kosttilskud for at slippe af med uro i benene.
Kilder
-
Healthgenie
Alt du skal vide om magnesium
https://healthgenie.dk/magnesium-guide/ -
Netdoktor.dk
Magnesium – Mineralet og dets funktioner
https://www.netdoktor.dk/interactive/magnesium.htm -
Enduga
Magnesium for sportsudøvere og muskelfunktion
https://www.enduga.dk/magnesium-til-sportsudovere/ -
NIH via PubMed
Magnesiums betydning for fysiologiske funktioner
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24038275/