Alt du skal vide om kolik som forældre

Er du bange for, at din lille nye lider af kolik, er det vigtigt, at du ved alt om sygdommen. Herunder kan du læse om, hvordan du kan forebygge det, og hvad du skal gøre, hvis du tror, at dit barn har kolik.

kolik_guide
Udgivet 21.05.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

I denne artikel går vi i dybden med kolik og guider dig gennem både symptomer, diagnosticering, behandling og meget mere.

Som nybagte forældre er det ofte svært at vide, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt, især hvis man aldrig har stået i situationen med en nyfødt baby før.

Hvad er kolik?

Kolik er en svær størrelse, fordi man ikke ved, hvorfor det opstår, og hvad grunden til kolik egentlig er. Derfor er det sådan, at hvis et spædbarn græder og er fuldstændig utrøstelig i flere timer ad gangen, uden man ved hvorfor, så kalder man det for kolik.

Faktisk har man lavet en definition på kolik hos babyer, der lyder på, at hvis dit barn – som ellers er rask og i trivsel – græder i mere end tre timer ad gangen i mere end tre dage om ugen og i mere end tre uger, så har dit barn kolik.

Dette er en definition, som Dr. Morris Wessel udarbejdede i 1954, og det er i dag den mest brugte, selvom der også findes mange andre.

Det er normalt for spædbørn, at de græder i en til to timer i døgnet, men kolikbørn græder mere og ofte på en anden, højere og mere smertelig måde, selvom det kan være svært at beskrive nøjagtigt.

Når kolikbabyer græder, starter de ofte meget pludseligt med det, og ofte har de en meget spændt mave eller en udspilet mave. De knytter ofte hænderne og skiftevis kryber sig sammen og strækker sig. Kort sagt er det tydeligt at se på babyen, at den har smerter, når den græder.

Grædeturene kan forekomme på alle tidspunkter af døgnet, men mange oplever, at det er værst om eftermiddagen og om aftenen. Dette er desværre også det tidspunkt på dagen, hvor forældrene typisk har mest brug for at slappe af og lade op til endnu en dag med meget gråd, og derfor er mange forældre til kolikbabyer udsat for et enormt pres i forhold til mangel på søvn og stor udmattelse.

Forskellige årsager til kolik

kolik hos børnDer er delte meninger om, hvorfor babyer får kolik. Den mest normale holdning til, hvorfor kolikbabyer græder så meget, er at de har problemer med mave-tarm-kanalen. Der er f.eks. mange, som mener, at det er en overfølsomhed over for komælk, som skyldes kolik.

Der er komælk i de fleste slags modermælkserstatninger, ligesom rigtig mange mælkeprodukter er baseret på komælk, og derfor videregives til barnet gennem amning.

Læs også: Migræne guiden for forældre

Andre mener, at det er fordi barnet har for meget luft i maven, enten fordi det sluger luft, når det spiser, eller når det græder, hvilket skaber en ond cirkel. Det kan også skyldes allergi over for noget i kosten, mener andre.

Andre hypoteser om årsagen til kolik siger, at barnet græder, fordi det er låst eller er skævt i f.eks. ryggen eller nakken. Endelig mener mange også, at nogle babyer reagerer mere på deres omgivelser end andre, og at for megen stimuli sagtens kan føre til kolik.

Om der er en enkelt af hypoteserne, der er årsag, eller om det er en blanding af nogle af dem eller dem alle, er svært at sige, og af samme grund er det svært at komme med det bedste bud på en behandlingsform, der virker.

Hvornår starter kolik?

Kolik hos babyer begynder oftest, når de er omkring de to til tre uger gamle. Det trapper gerne op fra denne alder, og til babyen runder de to måneder, hvorefter det stille og roligt stilner af, og som regel er væk igen, når babyen fylder tre eller fire måneder.

Men det er vigtigt at huske på, at selvom man allerede begyndte at forske i kolik for over 50 år siden (og desuden har kendt til det helt tilbage til for omkring 2000 år siden), så er nutidens viden om sygdommen stadig meget diffus. Hvis din oplevelse med din baby derfor ikke passer helt ind i denne beskrivelse, kan det altså stadigvæk sagtens være, at dit barn lider af kolik.

Mest effektive behandling af kolik

Som mor eller far til en kolikbaby er du oftest i sådan en desperat situation, at du er villig til at afprøve hvad som helst. Der findes ikke decideret medicin mod kolik, men der er forskellige håndkøbsprodukter, som eventuelt kan have en lindrende effekt. Herunder ses forskellige slags produkter, som andre har haft succes med at bruge mod kolik.

Håndkøbsprodukter med probiotika

kolicin

Kolicin Bifibaby Plus

Kolicin Bifibaby behandler og modvirker kolik hos spædbørn. Kolicin Bifibaby danner en mekanisk barriere mod gastrisk refluks.

Til butik
Ad

Probiotika er en samling af levende organismer, som allerede lever i vores fordøjelseskanal. Du kan få probiotika som kosttilskud for at øge koncentrationen af de levende organismer. Organismerne, eller bakterier som det egentlig er, hjælper med at holde balance i systemet og sørger for at styrke immunforsvaret og holde andelen af skadelige bakterier nede, således at kroppen ikke bliver ramt af sygdomme.

Spædbørn fødes, før tarmsystemet virker ordentligt, og mange mener derfor, at et tilskud af probiotika kan hjælpe positivt i forhold til at få tarmsystemet til at virke, så babyen ikke har ondt i maven. Probiotika kan købes i de fleste helsebutikker, på apoteket og i Matas. Husk dog altid at rådføre dig med din læge eller din sundhedsplejerske, inden du giver dit barn kosttilskud.

Håndkøbsprodukter med simetichone

Der findes forskellige håndkøbsprodukter mod spædbarnskolik, som kan lindre mavesmerter hos nyfødte. Nogle af dråberne indeholder simetichone, som er et aktivt stof, der brister luftbobler i maven. Det hjælper helt specifikt, hvis babyen har indtaget for meget luft, enten når det spiser ved brystet, spiser af flaske, eller når det græder. Luft kan give smerter i tarmsystemet, hvilket nogle mener kan være årsagen til kolik.

Dråberne gives ved hjælp af en medfølgende sprøjte, og de har en behagelig smag, som gør dem lette at få i barnet.

Prøv et andet mærke D-vitamin

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du giver dit barn et tilskud af D-vitamin fra det er to uger til det er to år gammelt.

D-vitaminerne kommer på små flasker, hvor det er blandet op med en olie. Desværre er der mange babyer, som ikke kan tåle den olie, som D-vitaminen kommer i, og det kan give babyen meget ondt i maven. Det er især kokosolie, der kan give mavekneb. En god idé er derfor at tjekke, hvilken slags olie, det er du giver dit barn og eventuelt skifte til en anden slags, som f.eks. solsikke- eller olivenolie.

Alternative behandlingsmetoder

Fordi man ikke ved, hvad kolik skyldes, er det naturligvis svært at sige, hvilken behandling der virker. Der findes dog mange mere eller mindre dokumenterede behandlinger, som har en lindrende effekt.

Derfor er det bedste råd, at du rådfører dig med din læge samt eventuel afprøve de forskellige former for behandlinger, som har vist en god effekt hos andre kolikramte babyer. De forskellige behandlingsformer afspejler naturligvis de forskellige hypoteser om, hvad en kolikbaby fejler.

Video med “white noise”

Rigtig mange forældre fortæller, at musik og lyde hjælper mod skrig og skrål. Særligt det såkaldte “white noise” som er lyde som eksempelvis en støvsuger eller vaskinemaskine, som kører i samme faste tempo.

Fysisk kontakt

Man ved, at babyer med kolik nemmere kan falde til ro, hvis de har fysisk kontakt med deres mor eller far eller en anden nær person. Det giver tryghed at mærke varmen fra en anden krop og mærke sin mors eller fars hjerte slå, og det er den nemmeste måde at få barnet til at falde til ro på. Du kan eventuelt sidde på en yogabold og gynge op og ned samtidig for at give barnet en konstant vuggende rytme.

Brug slynge/sele eller gynge

Ved at putte din baby i en sele eller i en slynge, sørger du for, at barnet er så tæt på din egen krop som muligt. Samtidig kan du have begge dine hænder fri og er ikke ”bundet” på samme måde, som hvis du holder babyen i armene. Desuden aflaster det både ryg og skuldre, og babyen bliver automatisk vugget, når du bevæger dig rundt.

En anden metode som også er effektiv er babygynger. Disse stimulerer din baby’s sanser og kan være med til at få din baby til at falde til ro. Læs vores store test af babygynger.

Lad barnet spise færdig ved brystet

Hvis din baby får bryst, så skal du huske at lade det spise helt færdigt ved brystet. Den mælk som kommer ud af brysterne er forskellig, alt efter om det er i starten af amningen eller i slutningen.

Den mælk som først løber ud af brysterne er meget tyndt, og slukker babyens tørst. Det indeholder en del laktose, som kan give nogle babyer meget luft i maven, hvilket kan føre til store smerter. Den sidste mælk som kommer ud, er den fede mælk, som virker mættende og nærende.

Hvis babyen ikke får lov til at ligge længe nok ved brystet, går den desværre glip af denne mælk, og kan få mavekneb. Omvendt kan det også give ondt i maven at spise alt for meget, så det er naturligvis en hårfin balance, som du bør rådføre dig med din sundhedsplejerske om.

Prøv kiropraktor eller zoneterapi

Nogle har rigtig gode erfaringer med at tage sit barn til kiropraktor eller zoneterapi. Mange mener, at kolik skyldes tarmproblemer, mens andre er overbeviste om, at babyen græder pga. store smerter i f.eks. ryg eller nakke, hvilket kan være opstået under fødslen.

En zoneterapeut og en kiropraktor kan forsøge med en behandling mod henholdsvis tarmproblemer og ledsmerter, hvilket i nogle situationer stort set kurerer babyen fra den ene dag til den anden.

Fjern mælkeprodukter fra kosten

Nogle har erfaring med, at hvis man er ammende og fjerner mælkeprodukter fra sin egen kost, så kan det have en god effekt på babyens kolik. Der er nemlig lavet nogle undersøgelser, som har vist at over halvdelen af kolikramte babyer er blevet symptomfri ved, at moderen har fjernet alle mælkeprodukter fra sin føde.

Har du et flaskebarn, kan det ligeledes hjælpe at give modermælkserstatning, som ikke er lavet på komælk. Det er de fleste slags modermælkserstatninger desværre, hvilket kan gøre det svært at finde et alternativ. Heldigvis kan man få hypoallergen modermælkserstatning på Apoteket, som desværre er dyrere, og som smager anderledes, men som i mange tilfælde kan give en meget positiv effekt. Det er desuden muligt at få det på recept, hvilket gør det en del billigere.

Tegn og symptomer på kolik

Der findes mange forskellige tegn på kolik og ikke mindst som nævnt mange bud på, hvad årsagen til kolik kan være. Som før nævnt er den mest udbredte definition denne:

  • Babyen græder mindst tre timer om dagen
  • I mindst tre dage om ugen
  • I mindst tre måneder

Hvis du opsøger din læge, vil du opleve, at måden man stiller diagnosen kolik på, er ved at udelukke alle andre sygdomme. Derfor er en baby, der lider af kolik, faktisk et sundt barn, der er i trivsel. Man ved ikke hvad kolik skyldes, men det er vigtigt at udelukke alle andre sygdomme, som man har gode behandlingsforløb for.

Skyldes gråden en anden specifik sygdom, er det nemlig vigtigt, at barnet kommer i behandling, så det hurtigt kan blive rask. Ud over definition ovenover, er her en liste over nogle tegn på kolik, som du også kan gå ud fra:

  • Babyen er utrøstelig
  • Babyen trækker benene op under sig og knytter hænderne
  • Babyen græder hyppigst sent på eftermiddagen og om aftenen

Disse tegn samt definitionen af kolik kan du bruge til at sammenligne med for at finde ud af, om dit barn eventuelt kan lide af kolik. Ved mistanke bør du naturligvis kontakte din sundhedsplejerske eller din læge for et besøg eller en konsultation.

En god idé er desuden at føre logbog over dit barns gråd, da det kan være svært at vide i præcis hvor lang tid, barnet græder. En logbog kan desuden vise mønstre i gråden, som du ellers ikke ville lægge mærke til, samt et overblik som er godt at kunne tale ud fra.

Hvor længe varer kolik?

Står du i en situation, hvor din baby græder rigtig meget og lider af kolik, er et af de mest stillede spørgsmål: Hvor længe varer kolik? Det er for mange forældre til et kolikbarn nemlig en hård – for ikke at sige den hårdeste – periode i livet, mens det er på sit værste.

Ikke alene er det fuldstændig forfærdeligt at se på at din lille baby har store smerter og græder utrøsteligt i mange, mange timer. Men derudover tærer det også på dine kræfter, og for mange betyder det også minimalt med søvn.

Fratagen af søvn bliver mange steder brugt som en effektiv torturmetode, og der er derfor ikke noget at sige til, at du som kolikforælder befinder dig i en form for undtagelsestilstand.

Et godt råd er at skiftes til at tage barnet, så den ene part kan få bare få timers sammenhængende søvn, inden der igen bliver skiftet hold. At være forældre til en kolikbaby kan også være en kæmpe udfordring for parforholdet, fordi alle ens forventninger til det at få et barn sammen pludselig er skiftet ud med et stort og brændende ønske om søvn samt en prøvelse i teamwork.

Det er derfor vigtigt, at I som forældre eksempelvis får lavet en plan over, hvornår I ”har vagten” både om dagen og om natten for på den måde at undgå konflikter m.m.

Et andet råd er at bede familie og venner om aflastning. Det kan være besøg af en ven eller et familiemedlem i et par timer, hvor I aftaler, at du får lov til at sove, med mindre det brænder helt på. Det kan også være, der kan komme en forbi med aftensmad, eller en der vil skubbe barnevognen under en formiddagslur. I sådanne situationer kan næsten alt hjælpe.

Heldigvis kan man i sådan en situation også trøste sig med, at de fleste tilfælde af kolik er stilnet helt af, når babyen bliver ca. fire måneder, og det er derfor et spørgsmål om tid, før tingene igen er til nogenlunde at klare.

At undgå en kolikbaby

Hvis du først har haft en kolikbaby, hørt om kolik eller har nære venner, som har været igennem det, vil du helt sikkert gøre alt hvad du kan, for at forebygge det at få en kolikbaby. Man hvordan kan du undgå en kolikbaby, hvis du overhovedet kan det?

Da man ikke ved, hvad kolik skyldes, er det naturligvis svært at sige, hvad du kan gøre for at forebygge kolik. Der findes da heller ingen undersøgelser, der tyder på, at du på nogen måde, mens du er gravid, kan forebygge at få et barn med kolik – udover selvfølgelig at følge sundhedsstyrelsen anbefalinger i forhold til motion, rygning, alkohol osv.

Noget tyder faktisk på, at f.eks. rygning under graviditet godt kan være medvirkende til at barnet får kolik. Derudover er det yderst vigtigt at give babyen masser af nærhed og tryghed, lige fra det bliver født og desuden at forsøge at berolige det med sang, en rolig stemme, nærhed og vugning i armene.

Er kolik arveligt?

Hvis du snart skal være førstegangsforælder, er det normalt at gøre dig en masse tanker om den kommende tid som en familie på tre. Rigtig mange begynder at kigge på babybilleder af sig selv og snakke med sine egne forældre om, hvordan man selv var som lille.

Der er også mange, der spørger ind til deres mors graviditet(er), om hun havde meget kvalme under graviditeten, om hun gik langt over tid og meget andet. Nogle af disse ting kan nemlig være arvelige, og så er det rart at vide, hvad du kan forberede dig lidt på.

Hvis du ved, at du selv var kolikbaby, så er det også meget naturligt at tænke over, om du mon kan give kolik videre til din egen baby, altså om kolik er arveligt. Der findes et meget kort svar herpå, som er nej. Ingen undersøgelser tyder på, at kolik er arveligt, og hvis dit første barn har haft det, er der altså hverken større eller mindre sandsynlighed for, at dit andet barn vil være en kolikbaby.

Man ved, at der er større risiko for, at for tidligt fødte børn får kolik, men da det at føde før tid heller ikke er arveligt, er der heller ingen pejlemærker at gå ud fra her.

Kan kolikken skyldes refluks?

Refluks er en sygdom, der bevirker, at alt indholdet fra mavesækken løber op i spiserøret og ender i munden. Det er helt normalt, at babyer gylper, men når det er refluks, sker der det, at mavesyren ætser spiserøret, hvilket giver store smerter.

Refluks opstår hos babyer, hvis den lukkemekanisme, som er til for at holde maveindholdet nede i mavesækken, af den ene eller anden årsag ikke fungerer. Der findes desuden en udgave af sygdommen som kaldes silent refluks, hvor maveindholdet ikke kommer op i munden, men bliver i spiserøret, hvilket gør det endnu sværere at opdage sygdommen.

I tilfælde af, at babyen har refluks, sker der desværre det, at mange bliver diagnosticeret med kolik, da det kan være svært at få øje på , at barnet lider af refluks. Babyen kan nemlig ikke selv fortælle, hvordan og hvor det gør ondt, hvilket gør det svært at få øje på sygdommen. Mange gravide lider desuden også af refluks, da bl.a. et øget pres på maven kan være med til at fremprovokere sygdommen. Følgende symptomer kan være tegn på, at din baby eventuelt lider af refluks:

  • Baby hoster, hvæser og laver synkelyde, selvom den ikke spiser
  • Baby drikker meget og gylper meget (dog er der ikke meget gylp ved silent refluks)
  • Baby har problemer med at spise og græder ofte i forbindelse med måltiderne
  • Baby har større tendens til at få sygdomme som lungebetændelse, astma og øreinfektioner
  • Baby får det endnu værre, når der bryder tænder igennem – og har evt. syreskader på tænderne

Hvis din baby har fået diagnosticeret kolik, men du har en mistanke om, at det ikke er kolik, men refluks han eller hun lider af, bør du tage til lægen og få det undersøgt. Faktisk har over halvdelen af alle babyer på fire måneder refluks i en større eller mindre grad, men hos nogle kan det altså være så slemt, at det kræver symptombehandling.

Når man undersøger små børn for refluks sker det enten ved, at barnet får medicin, der dæmper syreopstød for at se, om det har en effekt. En diagnosticering kan også ske ved at få en sonde ned i spiserøret, som kan måle pH-værdien.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5