Migræne

Migræne er en kraftig og ubehagelig form for hovedpine, og lider du af den, ønsker du helt sikkert, at den holder op hurtigst muligt. Læs her, hvad dine muligheder for smertelindring er, hvis du lider af migræne.

migræne
Udgivet 19.05.2018

Det er ubehageligt at skulle leve med migræne. Ikke desto mindre er det, hvad mange danskere er nødt til. Der er flere kvinder end mænd, der lider af problemet. Migræne kan som regel afhjælpes med smertestillende medicin.

Lidelsen er en meget ubehagelig form for hovedpine. 7 % af migrænepatienterne får mere end et anfald om måneden, hvilket kan være med til at give følelsen af ikke selv at have kontrol over sit liv.

25 % af alle kvinder og 8 % af alle mænd har prøvet at have et migræneanfald på et eller andet tidspunkt i deres liv. Lidelsen er lige hyppigt hos drenge og piger, men efter puberteten er kvinder stærkt overrepræsenteret.

Hvad er migræne?

Migræne er en meget ubehagelig lidelse at døje med. Den fører til kraftig hovedpine i den ene side af hovedet, ofte så kraftig at den ramte ikke kan gøre andet end at ligge i sin seng, mens det står på. Det kan derfor være en meget invaliderende sygdom at have, og patienter, der er hårdt ramt af migræne, kan føle, at det er migrænen, der styrer deres liv.

sumatriptan mod migræne

4 effektive behandlinger mod migræne

Der findes mere end 100+ produkter mod migræne på markedet. Vi har samlet de fire mest effektive. 9/10 danskere oplever større lindring af deres migræne ved hjælp af disse produkter.

Læs mere her

Forskellen på migræne og almindelig hovedpine

Det kan også være meget smertefuldt at have almindelig hovedpine. Det behøver dog ikke at være migræne. Noget af det, der kendetegner migræne er, at det kun rammer den ene side af hovedet. Mens hovedpine (og spændingshovedpine) kan ramme i begge sider, i for- og i baghovedet.

forskellen på migræne og hovedpine

Udover, at migræne giver meget ondt i hovedet, vil der som regel også være en overfølsomhed over for lys og lyde og kvalme eller opkastfornemmelser. Det gør, at mange med migræne ender med at ligge i et mørkt rum uden larm, indtil deres migræneanfald er gået over igen.

En af de væsentligste forskelle på migræne og almindelig spændingshovedpine er, at din migræne bliver værre, når du bevæger dig, mens det ikke er tilfældet ved en almindelig hovedpine.

Derfor får du migræne

Forskerne ved faktisk ikke præcis, hvad det er, der gør, at du får lidelsen. De ved, at blodårerne i den side af hjernen, hvor du får ondt, bliver udvidet, og at der løber mere blod igennem dem under anfaldet. Men hvad der præcis sætter gang i anfaldet, har forskerne endnu ikke fået klarlagt.

Mange har en ide om, at migrænepatienter er særligt sarte eller overfølsomme, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Migrænepatienter er hverken mere neurotiske, allergiske eller depressive end resten af befolkningen.

Flere forskellige typer af migræne

De fleste kender migræne som hovedpine, men der findes faktisk flere forskellige former for migræne. Det er også muligt at få det i øjnene og i maven. Ved migræne i øjnene vil du opleve synsforstyrrelser eller direkte blindhed i omkring en halv til en hel time. Derefter vil alt blive normalt igen. Du vil altså ikke få hovedpine.

Migræne i maven eller abdominal migræne, som det også kaldes, er særligt hyppigt hos børn. Diagnosen kan dog være svær at stille, da det netop er svært for børnene at sige, hvordan præcis det gør ondt i deres mave. Ved abdominal migræne får du kramper i maven og får måske kvalme eller kaster op.

Af de migræneformer, der fører til hovedpine, findes der også flere forskellige typer. Det kan være migræne med og uden aura, derudover findes der nogle sjældne former for migræne, der hedder hemiplegisk og basilaris migræne. De kan føre til lammelser i den ene eller begge sider af kroppen, inden du får et migræneanfald.

Migræne med og uden aura

Når man taler om forskellige migrænetyper, taler man dog først og fremmest om migræne med og uden aura. Migræne uden aura er migræne, der bare opstår. Der har ikke være nogen særlige tegn inden på, at du ville få et anfald.

Ved migræne med aura får du typisk en halv til en hel time, inden du får et anfald, nogle andre symptomer. Det mest almindelige er synsforstyrrelser, hvor du ser lysende mønstre, eller dit syn bliver sløret. Det er også almindeligt at få en snurrende fornemmelse, der ofte starter i fingrene og derefter breder sig til resten af kroppen.

Migræne har netop fået sit navn efter dette fænomen med, at symptomer synes at brede sig, enten i øjnene eller i hele kroppen. Navnet kommer af ordet ”migrere”, altså at flytte sig.

sumatriptan mod migræne

4 effektive behandlinger mod migræne

Der findes mere end 100+ produkter mod migræne på markedet. Vi har samlet de fire mest effektive. 9/10 danskere oplever større lindring af deres migræne ved hjælp af disse produkter.

Læs mere her

Det kan være meget ubehageligt, første gang du oplever aura, inden et migræneanfald. Det er vigtigt, at du går til lægen og får det undersøgt, når du oplever det. De symptomer, som du oplever i forbindelse med aura, kan nemlig også være tegn på langt alvorligere sygdomme som blodpropper og svulster i hjernen.

Lidelsen kan være arveligt

Migræne kan både opstå af sig selv og være arveligt. Du kan derfor være uheldig, at du lider af anfald, selvom der ikke er andre i din familie, der har det. Du kan dog også være heldig, at begge dine forældre lider af det, men at du alligevel går fri.

Hvis en af dine forældre har migræne, er der 25-50 % risiko for, at du også får det. Hvis begge dine forældre har det, er der 70 % risiko for, at du får det. (kilde: hovedpineforeningen.dk)

migræne arv

Det er generne, der er skyld i, at børn af migrænikere også får migræne. Forskere har tidligere overvejet, om det kunne have noget med de vaner, der er i familien at gøre, da børn og forældre ud over gener også ofte deler dårlige vaner, men det viste sig altså, at der ikke var hold i det.

Kan børn få migræne?

Børn kan godt få migræne. Som nævnt ovenfor er det for eksempel særligt børn, der bliver ramt at abdominal migræne, altså migræne i maven, selvom det kan være svært at diagnosticere.

Det er dog sjældent, at helt små børn bliver ramt at migræne, hvor de får stærke smerter i hovedet. Det mest almindelige er, at migræne med hovedpine starter, når børnene er 12-13 år. Læs mere om lidelsen hos børn på hovedpineforeningen.dk

Kan gravide få migræne?

Hvis du er gravid, kan du ikke være sikker på, at du ikke får migræne. Det kan du sagtens gøre. Hvis du har lidt af migræne i forbindelse med din menstruation før, kan du dog glæde dig over, at du i hvert fald ikke kommer til at bøvle med migrænen under graviditeten.

Læs vores store guide til migræne ved graviditet eller se videoen om, hvordan du kan mindske smerten.

Migræne kan blive udløst af hormonelle forandringer, derfor er der også nogle gravide, der oplever at udvikle migræne i forbindelse med deres graviditet. Det er ikke sikkert, at den går væk, når de har født.

Det er vigtigt at slå fast, at selvom migræne er meget ubehageligt, og du kan føle det som om, at du slet ikke kan gøre noget, så er det ikke noget, der skader dit barn.

Ældre mennesker rammes også af lidelsen

Ofte starter migræneanfaldene, når en person er teenager. Der vil være anfald i løbet af 20’erne og 30’erne, og når personen kommer op i 40-50 års alderen, vil hyppigheden af migræneanfaldene som regel aftage. Ældre mennesker kan derfor godt få migræne, men der vil generelt være færre ældre mennesker end yngre, der lider af migræne.

Hvis du er kvinde, der lider af menstruationsmigræne, kan du glæde dig over, at den i hvert fald forsvinder, når du kommer i overgangsalderen.

Symptomer uden aura

Nogle, der har migræne uden aura, får slet ingen symptomer, inden de får et migræneanfald. Det kommer bare lige pludselig, og så er de nødt til at lægge sig, indtil det går over igen – eller deres smertestillende medicin virker.

Andre får forskellige symptomer inden, som at de får besvær med at koncentrere sig, de bliver trætte og begynder at gabe, de bliver irritable eller får lyst til bestemte fødevarer.

Det er jo symptomer, der også kan opstå på andre tidspunkter, men er du migræniker, er det vigtigt, at du holder øje med, hvilke symptomer der er op til et migræneanfald, så du kan nå at tage smertestillende medicin, inden det går løs. Det kan du for eksempel gøre ved at føre en hovedpinedagbog. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Symptomer med aura

Hvis du har migræne med aura, vil du som nævnt ovenfor som oftest få synsforstyrrelser i forbindelse med, at du får et migræneanfald. Det kan være flimren for øjnene, at du ser lysende zigzag mønstre, eller at du ser grå pletter, der gradvist bliver større og større.

sumatriptan mod migræne

4 effektive behandlinger mod migræne

Der findes mere end 100+ produkter mod migræne på markedet. Vi har samlet de fire mest effektive. 9/10 danskere oplever større lindring af deres migræne ved hjælp af disse produkter.

Læs mere her

Derudover kan det også være, at du får en snurrende fornemmelse i fingrene. Derfra breder fornemmelsen sig typisk ud i armene, op i skuldrene, og nogle gange op i hovedet eller ned i benene.

Aura varer typisk i fem til 20 minutter. Det er meget ubehageligt, men det er ikke farligt. Når aurasymptomerne er overstået, går der typisk en halv til en hel time, inden du får hovedpine.

Hvordan føles migræne?

Det kan være svært at beskrive et migræneanfald for en, der ikke har prøvet det. Hvis du er pårørende til en patient med migræne, kan det være, at du gerne vil vide mere om, hvordan det egentligt føles.

Først og fremmest vil du som regel have ekstremt ondt i hovedet. Det er en hovedpine, der bliver værre, når du bevæger dig, hvilket gør, at det eneste, du har lyst til, er at ligge helt stille i din seng.

Mange får også overfølsomhed over for lys og lyde. Det gør, at de foretrækker at ligge i soveværelset med lyset slukket og ikke vil have, at der er nogen, der kommer derind.

I nogle tilfælde kan migræne også påvirke de stoffer, der gør, at hjernen kan skelne mellem om noget bare er en berøring, eller om det gør ondt. Det betyder, at migrænepatienter kan få føle, at selv små berøringer bliver smertefulde.

Hvor længe varer et anfald?

Det er meget individuelt, hvor længe et migræneanfald varer. Typisk varer et kort migræneanfald i 3-4 timer, mens det også sagtens kan vare i længere tid end det. Når du får migræne, er det derfor vigtigt, at du prøver at skrive detaljerne ned i forbindelse med det i en hovedpinedagbog. Det kan gøre, at du får et overblik over, om der er en gennemsnitsvarighed af dine migræneanfald.

Menstruationsmigræne er en af de mest langvarige og smertefulde former for migræne. Den starter typisk på den første dag af din menstruation og varer så i to eller tre dage efter det. Det er meget ubehageligt, og mange er nødt til at være sygemeldte i de to til tre dage, som migrænen varer.

Flere årsager til, at du får migræne

Der er ikke en grund til, at du får migræne. Der kan være mange forskellige grunde til det. Samtidig varierer det fra person til person, hvad der kan udløse et migræneanfald. Derfor kan du ikke regne med det, når folk siger, at de altid får migræne af rødvin, eller at du skal passe på med at blive stresset, fordi det kan udløse et migræneanfald; det er ikke sikkert, at det er sådan for dig.

Stress

Stress er en af de mest almindelige grunde til, at du får migræne. Det er dog også forskelligt, hvordan stress påvirker migrænikere. Nogle får migræne, når de bliver stressede. Andre får migræne, når de efter en stresset periode endelig har mulighed for at slappe af. Det handler derfor om, at du finder ud af, hvordan stress påvirker dig.

Generelt er det ikke sundt for kroppen at være stresset, og det er derfor vigtigt, at du så vidt muligt prøver at undgå at blive stresset – lige meget om du har migræne eller ej. Når du har afluret din krops reaktionsmønster i forhold til stress, kan det dog være med til at hjælpe dig til at vide, hvornår der er et migræneanfald på vej.

Hormonændringer

Hormonændringer er også en vigtig faktor i forhold til, hvorfor folk får migræne. Der er langt flere kvinder end mænd, der har migræne. Det skyldes, at kvinders hormoner ændrer sig i løbet af en måned i forbindelse med deres menstruationscyklus, mens mænds hormoner er langt mere stabile.

Nogle kvinder får kun migræne i forbindelse med, at de får deres menstruation. Lige inden en kvinde får sin menstruation, er der et fald i hormonerne, og man mener, at det er med til at udløse migræneanfaldet. Hvis du kun har migræne i forbindelse med din menstruation, kaldes det menstruationsmigræne. Nogle kvinder har både migræne i forbindelse med deres menstruation og på andre tidspunkter. Hvis det er tilfældet, er det ikke menstruationsmigræne, der er tale om.

Udover menstruation kan hormonændringerne i forbindelse med en graviditet også påvirke ens migræne. Kvinder med menstruationsmigræne oplever at slippe for deres migræne under graviditeten. I sjældne tilfælde kan hormonerne under graviditeten være med til at gøre, at du får migræne, selvom du ikke har fået det tidligere.

Søvnmangel og søvn

Som nævnt er det meget individuelt, hvad der kan føre til, at du får anfald af migræne. Hos nogle er det mangel på søvn eller sult, der er med til at udløse et migræneanfald (kilde: Voksnekvinder.dk)

For dig som migræniker handler det derfor virkelig om, at du lærer din krop at kende, så du ved, hvad der kan føre til migræne, og hvad der ikke gør. Det kan hjælpe dig til at undgå migræneanfald i fremtiden, hvis du for eksempel ved, at det hjælper dig, at du får din søvn hver nat, eller at du skal huske at spise regelmæssigt, så du ikke bliver skrupsulten.

Madvarer

Nogle personer med migræne oplever, at der er bestemte fødevarer, der gør, at de får migræne. Det er typisk fødevarer som lakrids, chokolade, ost og rødvin. Hvis der er en af dem, der er med til at udløse migræneanfald hos dig, er det selvfølgelig vigtigt, at du undgår den. (kilde: Sundhedsguiden.dk)

For nogle migrænikere, er det dog kun nogle gange, at de får migræne på grund af en bestemt fødevare. Andre gange kan de godt spise den uden, at der sker noget. På den måde kan migræne være en meget tricky sygdom at have med at gøre.

Sådan diagnostiserer lægen dig

Når du går til lægen for at finde ud af, om du har migræne, vil lægen starte med at høre din sygehistorie. Er der andre i familien, der lider af migræne? Hvor mange migræneanfald har du haft? Og en række andre oplysninger.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave en CT- eller en MR-scanning af din hjerne for at være sikker på, at der ikke er andet galt med dig. Oftest vil lægen dog kunne stille diagnosen ud fra jeres samtale.

For, at du kan blive diagnosticeret med migræne, skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Du skal have haft mindst fem migræneanfald, der varede mellem fire og 72 timer

To af følgende kriterier skal være opfyldt:

  • Smerten er kun i den ene side af hovedet
  • Det er en pulserende smerte
  • Smerten føles moderat til stærk
  • Smerten bliver værre, når du er fysisk aktiv

Du skal også have mindst et af de følgende symptomer, for at lægen kan sige, at du lider af migræne:

  • Du skal have kvalme eller kaste op
  • Du skal være overfølsom over for lys og/eller lyde

Lægen stiller typisk følgende spørgsmål

Når lægen eller vagtlægen skal diagnosticere dig, stilles der typisk nedenstående spørgsmål:

  1. Hvad er dit CPR-nummer?
  2. Hvornår begyndte dit anfald?
  3. Har du oplevet lignende ondt i hovedet før?
  4. Havde du andre symptomer før det startede?
  5. Har ud kastet op?
  6. Får du forebyggende medicin?
  7. Hvor ofte får du disse anfald?

Behandling af migræne

Langt de fleste bliver behandlet med smertestillende medicin, når de får et migræneanfald, eller næsespray. Det kan tage noget tid at finde frem til den rigtige medicin, der virker mod din migræne. Mange har succes med migræne piller og andre søger mere overordnede migræne behandlinger.

Nogle har brug for at tage kvalmedæmpende medicin, så de ikke har kvalme eller kaster op. Hvis du kaster op, når du får migræne, er det vigtigt, at du tager den kvalmedæmpende medicin, inden du tager dine smertestillende piller. Ellers kan du kaste pillerne op, og så har du ingen glæde af dem.

Hvis du lider af kraftig kvalme, kan det være nemmere at tage smertestillende piller som næsespray eller stikpiller, så du er sikker, at de bliver optaget i kroppen.

Lider du af meget hyppige migræneanfald, kan det være nødvendigt for dig at tage medicin, der forebygger et migræneanfald. Det er noget, som du skal tale med din læge om, hvis du føler, at du er så generet af migræne.

Alternativ behandling

Nogle migrænikere har gode erfaringer med alternativ behandling. En af de former for alternativ behandling, som mange har særligt gode erfaringer med, er akupunktur. Der får du stukket nåle ind i kroppen på bestemte områder, som kan være med til at lindre smerterne eller gøre, at du ikke får lige så mange migræneanfald.

For dem, hvor akupunktur virker, starter de typisk med at få flere behandlinger hver uge og trapper så ned, så de til sidst får en behandling hver måned. Nogle slipper helt af med deres migræne på grund af akupunkturen, andre oplever, at de får færre og mindre smertefulde anfald.

En anden form for alternativ behandling af migræne er at få lavet en piercing i øret. I den inderste bruskfold i øret sidder et akupunkturpunkt, der skulle kunne lindre eller helt stoppe migræneanfald. Det er ikke videnskabeligt undersøgt, om piercingen kan hjælpe, men der findes mange historier om folk, der føler sig hjulpet af piercingen.

Få styr på din migræne ved at føre dagbog

Når du lider af migræne, kan det være en god ide, at du fører dagbog, når du har haft et anfald. Du bør både notere, hvad du har spist inden, du fik migræne, hvordan du havde det; om du var træt, sulten eller stresset, hvor længe migræneanfaldet varede, og hvilke piller du tog for at dæmpe anfaldet.

dagbog hovedpine

Alle de oplysninger kan være med til at give dig en ide om, hvad der er med til at udløse migræne hos dig. På den måde kan du nemmere styre uden om de ting i fremtiden. Hent en gratis dagbog her.

Gode husråd mod migræne

Når det kommer til at forhindre eller undgå migræneanfald, er det vigtigste, at du sørger for at spise sundt, dyrke motion sove ordentligt hver nat og leve et liv uden for meget stress.

Der findes dog også en række husråd, der måske, måske ikke, virker mod migræne. Det er også muligt, at de virker for nogle og ikke for andre. Det er for eksempel:

  • Træk vejret gennem munden, når det er koldt – hvis du trækker vejret gennem næsen, kan det give sinusmigræne
  • Sørg for at have godt lys i dit hjem og på din arbejdsplads – flimrende lys kan give migræne
  • Hav en plan B, hvis du bliver ramt af et migræneanfald – det er stressende, hvis du først, når du har fået migræne, skal til at finde ud af, hvem der skal hente dine børn. Sørg for at have nogen i dit liv, der er parat til at træde til, når det sker. Det kan spare dig for meget stress
  • Tænk positivt – nogle migrænikere føler, at det er migrænen, der styrer deres liv. Det kan også være en kilde til stress, der igen kan føre til migræne.

doc24.dk

4.8 41
Artikel godkendt af

Ph.d. Karolinska Institute

Dette indlæg har fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skribenten

Rikke Eriksen

Rikke er skribent og redaktør på mange af artiklerne her på Doc24.dk. Hendes artikler skrives og redigeres altid i samarbejde med relevant sundhedsfagligt uddannede personer, der har bidraget med den nyeste viden på området. Rikke har en master i journalistik fra Universitet i Oslo.