Priser på hårtransplantationer – hvad koster det egentlig?

I løbet af de seneste år er der opstået en stigende interesse for hårtransplantationer. Derfor er det også naturligt, at der er stor efterspørgsel på, hvad prisen er for en hårtransplantation.

Udgivet 30.05.2021 | Senest redigeret 20.07.2021 | Artiklen indeholder reklamer

I virkeligheden handler det om mange forskellige faktorer – for eksempel hvor omfattende transplantationen er, og hvor du får den lavet.

Der er således ikke noget simpelt svar på spørgsmål. Men læs med nedenfor og bliv klogere på, hvordan de forskellige faktorer påvirker prisen på en hårtransplantation.

Så kan det være du bedre kan snævre dig ind på, hvad udgiften ville være i forskellige scenarier.

Udgifter i forbindelse med en hårtransplantation

Når man får foretaget en hårtransplantation, er der tale om et indgreb som typisk indebærer dele eller hele hovedbunden, men i andre og mere sjældne tilfælde også skægområder eller en transplantation af hår til øjenbryn. Det er et indgreb, som indebærer lokalbedøvelse og som skal foretages af en læge.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

Fordi der er tale om et indgreb, vil der i forbindelse med en hårtransplantation være flere forskellige udgifter.

Selve transplantationen

Prisen på selve hårtransplantationen afhænger af, hvilken metoder der anvendes, samt hvor meget hår der skal transplanteres, og hvor du vælger at få det gjort henne.

Men uanset hvad er der typisk tale om et ganske dyrt indgreb, hvor du vil skulle af med 15.000 kr. til 100.000 kr. afhængig af de ovenstående faktorer.

Læs mere om, hvordan prisen påvirkes af disse faktorer nedenfor.

Efterfølgende pleje

Efter indgrebet vil det område, hvor du har fået foretaget indgrebet (typisk din hovedbund) være meget øm og følsom. Mange oplever også rødme og lidt let hævelse. Derfor anbefales det at tage almindelige smertestillende som for eksempel ibuprofen eller paracetamol i dagene efter.

Læs også om hårtransplantation til kvinder

Hvis indgrebet har været på et stort område, kan det også anbefales at holde fri 2-3 dage efter indgrebet.

I din pris på hårtransplantation, skal du således medregne udgifter til smertestillende, eventuelle fridage fra arbejdet, samt anden form for egen pleje, du måtte have lyst til eller behov for, mens du kommer dig.

Eventuelle rejseudgifter

Hvis du vælger at få foretaget din transplantation i udlandet, kan der være mange penge at spare. Men det betyder samtidig, at du skal medregne rejseudgifterne i dine samlede omkostninger.

Mange vælger i dag at få foretaget deres hårtransplantationer i lande som Indien, Ungarn eller Tyrkiet, hvor indgrebet i mange tilfælde kun koster en tredjedel eller fjerdedel af prisen. Hvis du er en af dem, som ønsker at få foretaget din hårtransplantation i udlandet, så husk at medregne udgifter til både fly og hotel på din destination.

Selv hvis du vælger at få foretaget din hårtransplantation i Danmark, kan der være mindre rejseomkostninger involveret. Skal du for eksempel fra Jylland til Sjælland eller omvendt, så skal du medregne udgifter til transport.

Som sagt kan det være rart med afslapning efter indgrebet, så du kan samtidig overveje en overnatning tæt på klinikken, som foretager transplantationen, eller hos venner eller familie som bor i nærheden.

FUT? FUE? Forskellige former for hårtransplantationer og forskellige priser

Inden for videnskaben om hårtransplantation, findes der flere forskellige metoder, og hvilken metode du vælger, kan påvirke prisen ret signifikant.

De to mest udbredte metoder i dag er henholdsvis FUT og FUE. FUT står for Follicular unit transplantation, og er en metode, hvor der fjernes små stykker af væv fra donorområdet, som indsættes på modtagerens hovedbund.

Efter 2017 blev en ny metode (FUE) lanceret, som blandt mange bliver betragtet som bedre og mere skånsom. FUE står for Follicular Unit Extraction, hvor hvert hår bliver flyttet enkeltvis.

Der transplanteres altså ikke noget væv, og denne metode er mere skånsom, fordi der ikke er risiko for sårdannelse og ar, som der ellers er med FUT. Til gengæld er den mere tidskrævende. Mange mener dog, at den er både tiden og investeringen værd, og på trods sin nylige ankomst, er den allerede den foretrukne metode for hårtransplantationer.

Fordi FUE er mere tidskrævende, vil den oftest også være dyrere. Langt de fleste vælger dog denne løsning i dag, da der er færre bivirkninger og de ikke skal bekymre sig om ar efterfølgende.

Priser på en delvis hårtransplantation

Prisen på en hårtransplantation vil altid afhænge af, hvor mange transplantater, du skal have lavet. Disse kaldes populært for grafts.

Prisen udregnes typisk efter, hvor mange grafts du skal have lavet, og mange klinikker kører med en fast pris per graft, du får foretaget. Typisk vil en enkelt graft med FUT-metoden koste $3-$7, mens en enkelt graft med FUE ofte vil koste i nærheden af $7-9 per graft.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

Der kan dog være meget stor forskel på prisen alt efter, hvor du vælger at få foretaget din hårtransplantation. For eksempel kan en enkelt graft i Indien mange steder foretages for under en dollar per styk, mens de flere steder i Østeuropa koster mellem en og to dollar per styk.

Det er derfor nemmere at tale om, hvor mange grafts du skal have lavet, end at give en fast pris. På den måde kan du få et ret godt indtryk af forskellen mellem en lille transplantation og en som er mere omfattende.

  • Hvis du for eksempel har høje tindinger, men ellers ikke lider af hårtab, kan du forvente at skulle bruge mellem 800 og 1400 grafts. Det samme gælder, hvis du har en skaldet plet eller begyndende skaldet plet på toppen af hovedet, men ellers hårvækst omkring her.
  • Har du begyndende måne på toppen af hovedet, kan du forvente at skulle have mellem 1800 og 2400 grafts. Det samme gælder, hvis du har en lidt større begyndende skaldethed på toppen af hovedet, men ellers har hårvækst hele vejen omkring, eller hvis du for eksempel har meget udpræget høje tindinger.
  • Er dit hårtab udbredt på toppen af hovedet, så der kun er hår tilbage i siderne og nakken, kan du regne med at skulle have mellem 2500 og 3600 grafts.

Mange klinikker har dog valgt i dag at lave pakkeløsninger, hvor du betaler én fast pris for op til det maksimale antal af grafts, du har behov for. Det kan være rart for mange at vælge denne løsning, hvis de ikke er helt sikre på ca. hvor mange transplantater de egentlig har behov for.

Dog anbefales det altid at besøge en læge med viden om hårtransplantationer for en vurdering af problemets omfang, inden du kaster dig ud i projektet. Det kan også være med til at give dig en idé om, hvor store dine samlede omkostninger til indgrebet vil være.

Samtidig kan du på baggrund af de informationer du får til sådan et møde, beslutte om du ønsker at betale per graft eller er mere interesseret i en pakkeløsning.

Priser på en hel hårtransplantation

Hvis du skal have foretaget en hel hårtransplantation, er det igen gavnligt at tænke i grafts, når du skal danne dig et indtryk af, hvad prisen vil være. Dette gælder i hvert fald, hvis du vil benytte dig af en klinik, som har en fast pris per graft, som de tilbyder.

En fuld hårtransplantation indebærer typisk i nærheden af 4500 til 5000 grafts. Der er altså her tale om et større indgreb, hvor op imod 5000 hår bliver transplanteret enkeltvis. Det er særligt på grund af de tidsmæssige aspekter, at en fuld hårtransplantation er dyr.

Det lyder måske meget voldsomt, hvis du forsøger at omsætte prisen på en enkelt grafts til behovet for en hel hårtransplantation. Men hold in mente, at en hårtransplantation med FUT-metoden hurtigt kan tage mellem 5 til 7 timer, mens en FUE kan kræve flere sessioner og altså væsentligt flere timer.

poseidon klinikken

Poseidon årets klinik i 2020

På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation. 

Læs mere
9.5score
Ad

En hel hårtransplantation optager således en læge en hel dag – og i visse tilfælde vil der også være en assistent eller to involveret i indgrebet. Den tid de bruger på transplantationen kan oversættes til prisen, de tager per graft, som igen skal omsættes til en timeløn, som ikke er helt unormal for en læge.

Og de fleste foretrækker trods alt, at det er dygtige læger, som foretager disse ret personlige typer af indgreb.

Hvis du vælger at få lavet din hårtransplantation på en klinik, som har en fast pris per graft, kan der sommetider være penge at spare, når du skal have lavet en fuld transplantation (for eksempel af hele issen).

Mange steder tilbyder nemlig også en form for mængderabat, hvor hver graft op til for eksempel 1000-1500 har en fast pris, og herefter bliver alle grafts efter 1500 billigere per styk.

Priser på hårtransplantation i Danmark

Som sagt er der mange penge at spare, hvis man vælger at få lavet sin hårtransplantation uden for Danmark. Mange vælger dog stadig at få foretaget deres hårtransplantation i Danmark af flere årsager.

Blandt de primære årsager er:

Det er tættere på hjemmet:

Du kan derved restituere i din egen seng bagefter. Mange mennesker synes godt om at kunne komme hjem direkte efter de har fået lavet et indgreb. Hjemmet er en tryg og behagelig base for mange af os.

Det kan være, vi ikke har lyst eller mulighed for at rejse på det ønskede tidspunkt:

Der kan være mange årsager til, at vi ikke har mulighed eller lyst til at rejse væk for at få foretaget et indgreb. Nogle kan måske ikke få fri på det givne tidspunkt, er ikke fysisk i stand til at rejse, eller bryder sig ikke om at få lavet indgreb som disse i udlandet.

Vi har en generel tiltro til det danske sundhedssystem:

Danskere har generelt en stor tillid og tiltro til danske læger og sygeplejerske. Vi føler overordnet set, at vi får en god behandling i sundhedssystemet, og det er nok til at mange vælger at få lavet deres hårtransplantation i Danmark.

Vi foretrækker, at et indgreb som dette foregår på vores modersmål:

Når vi får foretaget et indgreb – hvad end det er stort eller lille – kan det være rart at forstå alt hvad der foregår. Mange danskere er ikke så komfortable på engelsk, som de er på dansk, og derfor kan det være attraktivt at få foretaget indgrebet af en læge, som kan forklare alt på dansk.

Hvis du vælger at få lavet din hårtransplantation i Danmark, kan priserne stadig godt variere alt efter, hvilken klinik du vælger. Dog vil en hårtransplantation i mange tilfælde koste mindst 20.000 kr. i Danmark, og her er der tale om en startpris, som måske indebærer 300 micro-plugs (mellem 1 og 4 hår per micro-plug).

Skal du op og have lavet hen imod 800 micro-plugs, kan prisen være noget højere – typisk mellem 50.000 kr. og 60.000 kroner.

Hvis du har besluttet dig for at få lavet din hårtransplantation i Danmark, kan det derfor være en god idé at indhente priser fra flere forskellige klinikker, inden du træffer din endelige beslutning, om hvor indgrebet skal foregå.

Priser på hårtransplantation i udlandet

Hårtransplantationer er væsentligt billigere mange steder i udlandet. Primært hvis du får dem lavet i ikke-vestlige lande som for eksempel Indien, Ungarn eller Tyrkiet.

Læs også: Find klinikker i KBH og Aarhus

Den lavere pris skyldes typisk, at timelønnen er lavere disse steder, og det har således ikke noget at gøre med kvaliteten. Selvom du får foretaget din hårtransplantation i udlandet, vil det være yderst kompetente læger og assistenter med mange års erfaring, som laver indgrebet.

Indien

I Indien kan du mange steder få lavet hårtransplantationer til yderst fornuftige priser, og som er væsentligt lavere end hvad du kan finde i Danmark.

Priserne per graft svinger typisk mellem 25 INR (indiske rupier) og 120 INR, som svarer til ca. mellem 2,5 kr. og 11,5 krone.

Du kan finde mange og dygtige klinikker på tværs af Indien, og særligt i de større byer som Jaipur og Delhi er udvalget stort.

Ungarn

Ungarn er et land i Østeuropa, som altså ikke ligger så langt fra Danmark i forhold til for eksempel Indien. Der går mange ugentlige fly mellem Danmark og Ungarn, som ikke koster en formue.

De typiske priser i Ungarn er lidt under halv pris i forhold til mange vestlige lande. For eksempel kan du få lavet 2000 grafts for godt 15.000 kr. eller 5000 grafts for godt 30.000 kr.

Tyrkiet

Tyrkiet er efterhånden blevet verdenskendt på grund af deres store ekspertise inden for hårtransplantationer. Kombineret med deres utroligt attraktive priser på netop dette, er de blevet det nye favoritsted for mange mænd og kvinder verden over, der ønsker at få nyt liv i deres hår.

Der er mange danske firmaer, der arbejder sammen med klinikker i Tyrkiet, og som tilbyder dig pakkeløsninger, som både inkluderer overnatninger på hotel og kørsel til og fra lufthavn udover selvfølgelig selve indgrebet.

Disse pakkeløsninger koster typisk mellem 16.000 kr. og 23.000 kr., og indebærer oftest en behandling med op til omkring 4500-5000 grafts.

Fagligt godkendt af Lea Christensen

Om skribenten

Lea Christensen er til dagligt skribent på Doc24.dk og har mange års erfaring med tekstforfatning, research og sundhed. Lea har været fast skribent i flere år hos Doc24.dk og interesserer sig utrolig meget for sundhedsfaglige emner. Lea er en dygtig researcher og har igennem flere år skrevet nogle af de bedste og mest læste artikler på vores hjemmeside.

Skriv en anmeldelse
5/5